Kvalitetssystem på VGHF Frmålet med dette dkument er at beskrive rammerne fr arbejdet med kvalitetsudvikling g resultatvurdering på Vibrg Gymnasium & HF. Rammer fr kvalitetssystemet Rammerne fr kvalitetssystemet er beskrevet i kapitel 10 i Bekendtgørelse m de gymnasiale uddannelser (bek. Nr. 497 af den 18/5-2017). Overrdnet set skal kvalitetssystemet sikre, at VGHF pfylder bekendtgørelsens krav: Institutinen skal i sit samlede virke under et g i samarbejde med andre uddannelsesinstitutiner medvirke til at sikre et natinalt sammenhængende g effektivt uddannelsessystem, herunder pfyldelse af natinale uddannelses- g institutinsplitiske mål. Det er p til Vibrg Gymnasium & HF at fastsætte egne mål fr kvaliteten, dg er det et krav i bekendtgørelsen, at elevernes faglige niveau, trivsel samt vergang til videregående uddannelse indgår. Kvalitet fr VGHF Kernepgaven på VGHF er at gøre vres elever så fagligt dygtige sm muligt g gøre dem til kmpetente medbrgere i fremtidens samfund. Det er en pgave, der skal løftes inden fr de frmelle rammer, der beskrives i relevante lve g bekendtgørelser samt inden fr den øknmi, der fastlægges i finanslven. På VGHF er pfattelsen af kvalitet snævert knyttet til, hvr gdt vi lykkes med kernepgaven inden fr de givne rammer. J bedre vi lykkes med kernepgaven fr j flere elever, j højere er VGHF s kvalitet. Målsætning Målene fr de uddannelser der udbydes på Vibrg Gymnasium & HF fastlægges generelt i kapitel 1 i Lven m de gymnasiale uddannelser (lv nr. 1767 af den 27/12-2016). Lvens generelle målsætninger ekspliciteres i strategiplanen fr Vibrg Gymnasium & HF til at: 1. VGHF vil være et stærkt, frpligtende g udfrdrende læringsfællesskab der er fagligt funderet, persnligt udviklende, g sm frbereder eleverne til videre uddannelse. 2. VGHF vil være en udviklingsrienteret skle i mderne fysiske rammer. 3. VGHF vil have et attraktivt arbejds- g elevmiljø præget af åbenhed, samarbejde g frskellighed.
Deming s kvalitetscirkel På VGHF kan kvalitetsarbejdet verrdnet beskrives ved Deming s kvalitetscirkel: Kvalitetscirklen beskriver kvalitetsarbejdet sm en kntinuerlig prces, der veksler mellem at planlægge en indsats, sm derefter implementeres, evalueres g justeres i en frnyet planlægning. Kvalitetsarbejdet fregår samtidigt på flere frskellige niveauer på skleniveau, på faggruppeniveau g på individuelt medarbejderniveau g kvalitetsarbejdet kan derfr ses sm flere verlappende kvalitetscirkler, der dg alle er fælles m at udflde sklens målsætninger. Skleniveau Hvert år udmønter VGHF s ledelse i samråd med medarbejderne sklens målsætninger i knkrete initiativer fr det kmmende skleår. I arbejdet med at frmulere de enkelte initiativer indgår vervejelser m, hvrdan initiativet skal evalueres, g hvrdan sklens frskellige aktører skal inddrages i evalueringsprcessen. Resultaterne fra evalueringsprcessen indgår sm en del af grundlaget fr frmuleringen af initiativer fr det kmmende skleår. På skleniveauet er kvalitetsarbejdet frankret i ledelsen. Via den natinale UVM-statistikbank følger ledelsen sklens resultater på tre mråder: Gennemførsel, eksamensresultat samt vergang til videregående uddannelser. Målsætningen fr sklens gennemførsel er, at gennemførselsprcenten fr hhv. hf, eux g stx skal stige. Fr sklens eksamensresultat er målsætningen, at sklens pnåede resultat harmnerer med det frventede i den sciøknmiske reference. Målsætningen fr vergangen til videregående uddannelser er, at hf ernes vergang til krte g mellemlange videregående uddannelser samt stx ernes vergang til lange videregående uddannelser følger landsgennemsnittet.
Faggruppeniveau På VGHF er det en naturlig del af faggruppesamarbejdet, at faggruppen arbejder målrettet med at udvikle undervisningen i faget i en prces beskrevet ved kvalitetscirklen. Faggruppens arbejde krdineres af en faggruppeleder jf. kmmissriet fr faggruppeledere. Sm udgangspunkt vælger faggrupperne selv, hvilke mråder de mener, der er behv fr at arbejde med, g hvrdan deres indsats efterfølgende skal evalueres. Dg kan faggrupperne gså blive bedt m at arbejde med g evaluere bestemte indsatsmråder i frlængelse af initiativerne på skleniveau. Hvert år indkalder ledelsen faggrupperne til en faggruppeudviklingssamtale (FUS), hvr blandt andet faggruppens kvalitetsarbejde diskuteres. Faggruppens eksamensresultater følges af ledelsen g indgår sm et element i FUS g, i de fag det er muligt, inddrages faggruppens sciøknmiske reference. Det er en målsætning, at det enkelte fags resultater harmnerer med frventningerne i den sciøknmiske reference. Lever et fags resultater ikke p til målsætningen, kan ledelsen vælge at indkalde faggruppen til en drøftelse af resultaterne g hvilke initiativer, de fremadrettet kan give anledning til. Individuelt medarbejderniveau Indsatsen på det individuelle medarbejderniveau er helt central fr VGHF s kvalitet, da kvaliteten står g falder med kvaliteten af den enkelte medarbejders faglighed g pgavevaretagelse. Hver medarbejder er tilknyttet en leder (den nærmeste leder), g de har løbende samtaler m medarbejderens pgavevaretagelse. Hvert andet år deltager medarbejderen i en struktureret medarbejderudviklingssamtale med sin nærmeste leder, hvr der er fkus på medarbejderens arbejdspgaver fremadrettet samt på medarbejderens kmpetenceudvikling set i lyset af VGHF s samlede plan fr kmpetenceudvikling. Fr lærerne tager medarbejderudviklingssamtalen udgangspunkt i praksis, idet der frud fr samtalen er bservatin af undervisning, g frdi undervisningsevalueringer g pfølgning på disse indgår i samtalen. Erfaringer g viden psamlet i samtalerne bliver anvendt internt i ledelsen til kvalitetssikring. Hvert tredje år gennemføres den lvpligtige medarbejdertilfredshedsundersøgelse samt arbejdspladsvurdering. Arbejdet med de t undersøgelser er frankret i samarbejdsudvalget, sm evaluerer undersøgelserne samt diskuterer g udarbejder knkrete handleplaner i frlængelse heraf. Lærerne Lærerne udgør en særlig medarbejdergruppe på VGHF, da det er lærerne, der er elevernes primære kntakt med VGHF, g det er lærerne, der varetager den undervisning, der skal skabe læringsudbytte hs eleverne. På VGHF frventes den enkelte lærer at have en undersøgende tilgang til kvaliteten af sin undervisning g derfr løbende evaluerer sin undervisning. Ved siden af den løbende evaluering skal læreren lade sin undervisning evaluere t gange m året af eleverne. Mindst mindst én af evalueringerne skal være skriftlig g med mulighed fr annymitet. Det er den enkelte lærer, der har ansvaret fr, at evalueringerne fretages. I løbet af skleåret deltager den enkelte lærer i fire statussamtaler med sin nærmeste leder, hvr det primære fkus er lærerens pgavevaretagelse samt et eventuelt behv fr justering.
Trivsel Elevernes trivsel er en bligatrisk del af kvalitetssystemet. Omkring hver klasse er et lærerteam, der bl.a. har sm pgave at fkusere på elevernes trivsel g fravær. Lærerteamet kan inddrage sklens ressurcepersner g sklens ledelse i arbejdet efter behv. Hvert år evalueres trivslen via den af Undervisningsministeriet fastsatte trivselsmåling, g hvert tredje år gennemføres den lvpligtige undervisningsmiljøvurdering, Der følges p på de t undersøgelser i intr- g trivselsudvalget med inddragelse af sklens elevråd. Medarbejdertrivsel indgår sm en del af de løbende samtaler g evalueres i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Selvevaluering g pfølgningsplan Hvert år i januar gør ledelsen status ver kvalitetsarbejdet samt de pnåede resultater i det frudgående kalenderår i en kmbineret selvevaluering g pfølgningsplan. Statussen indehlder en versigt ver de initiativer, der er blevet iværksat i frbindelse med kvalitetsarbejdet samt en beskrivelse af, hvilke aktører, der har bidraget i udarbejdelsen af dem. Efter at have været frelagt VGHF s bestyrelse, ffentliggøres planen på sklens hjemmeside. Gdkendt på bestyrelsesmødet juni 2018
Oversigt ver begivenheder i kvalitetssystemet Løbende: Samtaler mellem medarbejder g nærmeste leder Lærerens refleksin ver egen undervisning Kvartalsvis: Statussamtale mellem lærer g nærmeste leder Halvårligt: Undervisningen evalueres med mindst én skriftlig elevevaluering pr. år med mulighed fr annymitet Fællesmøde mellem faggruppeledere g ledelse Årligt: Elevtrivselsmåling Faggruppeudviklingssamtale Opgørelse af Gennemførsel Sciøknmiske referencekarakterer Overgang til videregående studier Hvert andet år: Medarbejderudviklingssamtale Hvert tredje år: Arbejdspladsmiljøvurdering Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Undervisningsmiljøundersøgelse