Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013 Børnehus: Mariehønen Vibevænget 6, 3751 Østermarie. Telefon: 56 47 04 40 Dato for tilsynsbesøg: 8. januar 2014, klokken 13.00-16.00 Forrige tilsynsbesøg: 27. februar 2008, 11. august 2009, 2. juli 2010, 19. december 2011, 24. oktober 2012 Tilstede ved tilsyn: Faglig pædagogisk leder: Susanne Basselbjerg Frederiksen, forældrerepræsentant: Christine Knage Møller, medarbejder: Gitte Hansen, tilsynsførende: Lene Elleby Pedersen. Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og 1
anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2
Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2013 Opfølgning fra tilsyn 2012 Siden sidst, milepæle Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om pædagogiske læreplaner Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Dialog om inklusion Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2012 Overleveringssamtaler den røde tråd: Der er kun en dagplejer tilbage vi har ikke haft børn fra dagplejen hertil. Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Den nye struktur har fyldt meget, i distrikt Midt var vi meget tilfredse med den forhenværende struktur, vi mener den gamle struktur skulle have haft mere tid, vi have et godt internt kendskab til hinanden, var ved at udvikle gode procedurer, den gang havde faglig pædagogisk leder 18, 5 børnetimer nu har vi 11timer. Men nu ser vi fremad og går loyalt og konstruktivt ind i det nye. Arbejdet med inklusion har fyldt på en positiv måde og gør det stadig. Der har været personalemæssige udfordringer, der er personalemedlemmer der står til afsked i august 2014 hvis prognoserne holder. Uddannelseskravet 60. 20, 20 er en udfordring, idet vi af økonomiske hensyn ikke må overstige 60 % ansatte pædagoger. Til eventuel opfølgning: Vi vil bruge de kanaler vi har til at påvirke ovennævnte. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn syntes det er et dejligt og kompetent personale, der er fagligt funderet intet opleves tilfældig i relationen mellem barn personale. Børnene virke glade og positive, der kommer ikke kritik fra øvrige forældre. Ved forældrekaffe sidste fredag hver måned er der 80-90 % tilslutning, her sidder der altid repræsentanter fra forældrerådet, der er i dialog med øvrige forældre og på den måde kan føle stemningen og fange signaler og emner der kan blive bragt videre til forældrerådet, personale og leder deltager ikke men passer børnene. Der er mange arrangementer i løbet af året, hvor forældrene deltager massivt og melder sig til praktiske gøremål, giver en god fællesskabsfølelse. Har indført en arbejdslørdag en gang om året, hvor drivhus og have ordnes i fællesskab. Børnenes hverdag er godt struktureret, planerne forsøges overholdt. Det eneste negative er at der kommer mange nye ansigter i kortere perioder, forældre ved tilsyn har foreslået at en primær voksen kunne følge barnet gennem hele barnets børnehaveforløb, vil blive taget op til dialog i personalegruppen. I den nye struktur hvor vi er gået fra bestyrelses til forældreråd, føler forældre ved tilsyn at den forrige bestyrelse havde mere fat i de store ting. Der er en forældre fra Mariehønens forældreråd repræsenteret i bestyrelsen. frokostordning Informationsniveauet funger rigtigt godt med opslag på tavler, billeder, beskeder i pult kalender, månedsplaner med nyheder og information. Forældre ved tilsyn har foreslået indført et ekstra tilbud om forældresamtaler, dette blev imødekommet. Overleveringsskemaet fra den Røde Tråd fungerer rigtigt godt. Skovhytten er et super godt tilbud, som ønskes brugt oftere i stedet for at 3
tage andre nye steder hen. Dejligt at der tages på så mange ture. Arbejdet med inklusion er fantastisk men det er vigtigt der følger ressourcer med. Forældrenes indflydelse på lukkedage? Besluttes i bestyrelse forældrerådet høres. Forældrenes indflydelse på udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan? Efter personalet har arbejdet med læreplanerne præsenteres forældrerådet for læreplanerne har tid til at gennemlæse dem hjemme og komme med forslag. Forældrenes indflydelse på eventuel frokostordning? Ingen frokostordning pt. Fravalgsprocedure til maj. Hvad fungerer særligt godt: Se ovenstående. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Forslaget fra forældre om indførelse af primær voksen tages op til dialog. Ideer og fremtidsplaner: Tilfredshedsundersøgelse omkring forældres tilfredshed, skal bygges om få konkrete ting. Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Den senest opdaterede læreplan sendes elektronisk til Børne- og Skolesekretariatet senest 10 dage før tilsynet: boernogskole@brk.dk Dialog om de pædagogiske læreplaner Sidst udarbejdede læreplan år: 2013 Er der en læreplan for aldersgruppen 0-2 år? Nej Er der en læreplan for aldersgruppen 3 år til skolestart? Nej Er læreplanen offentliggjort? Ja Hvornår er læreplanen sidst evalueret: 2013 Hvem har deltaget i evalueringen? Personale og forældreråd. Er evalueringen sket på baggrund af dokumentation? Ja Hvilke erfaringer har i gjort jer på baggrund af evalueringen? Vi opdagede at vores fokus på krop og bevægelse indendørs ikke var så fokuseret, nu har vi fået hallen og sætter yderligere fokus på bevægelse. Hvilke dokumentationsmetoder er brugt: Billeder, opslagstavler, fotoskærme, Barnets bog, Barnets hus, månedsmeddelelser, pultkalender, små fortællinger og citater. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for alsidig personlig udvikling: Vi bruger et bekræftende og anerkendende sprog, opmuntrer børnene til at være selvhjulpe, deler børnene i mindre grupper med aldersrelaterede udfordringer, tid og ro til at børnene lærer og oplever, det indlærte skal have mulighed for at bundfældes. Personalet bruger faglige analysemodeller og løsningsorienteret konfliktløsning. Ved konflikter mellem børnene støtter de voksne op omkring børnenes løsning af konflikten, børnene lærer metoder/redskaber at kende, hvor begge børn kommer ud af konflikten som en vindere, børnene deltager selv i løningen af konflikten. Børnene deltager i det praktiske arbejde der er vekselvirkning mellem børne- og voksenstyrede aktiviteter. Personalet er nærværende og deltagende, opmærksomme overfor børnene i hverdagen. De voksne er rollemodeller. Samarbejder med forældrene. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sociale kompetencer: Tilknytning til mindre børnegrupper og primær voksen indtil gruppeskift. Der arbejdes med at skabe en tydelig og genkendelig struktur, de voksne udviser positive forventninger til børnene og bruger et anerkendende sprog, respektere børnenes venskaber, at kunne selv og hjælpe andre, giver positiv 4
guidning i fællesskabets koder. Vi organiserer børnene i mindre grupper ved spisning, aktiviteter og på ture, planlægger og udfører aldersrelaterede samlinger der fanger og fængsler børnene, aktivitet hvor alle bidrager, der er ting der gøres sammen hvor man er men skal også tage del i fællesskabet. Både børn og voksne skal lave ting sammen, hvor alle oplever at det er sjovt. Jeg kan metoden bruges på alle børn. Barnets bog bruges sammen med børnene til at sætte fokus på dengang man ikke kunne dit eller dat kan du se du har udviklet dig. Børnene sidder sammen og taler om deres bøger. Babytegn i vuggestuen og Tegn til tale i børnehaven. Samarbejder med forældrene. Arbejder med Bamseven. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sproglig udvikling: Vi sætter på ord på alt, guider børnene via ord italesætter børnenes følelser, arbejder med tegn til tale, dialogisk læsning, sprogkasser, bruger sokratisk dialog ved at stille spørgsmål til barnet så barnet selv kommer frem til svaret. Vi har skaffet en bærbar computer og købt spil, brugt den for første gang i dag. Baby tegn, piktogram, huse til dialog, de ældste børn har deres egen skuffe med former, en blyant en blyantspidser og deres navnskilt, de skriver deres eget navn på tegninger de har lavet. Mærkater med benævnelse på interiør sættes op for at præsentere skriftsprog. Rim sang historielæsning i alle grupper kapitelbøger for de ældste børn. Vigtigt med målretning af aktiviteterne for de enkelte børn ud fra deres alder og udviklingstrin. Træner dialogkultur. Leger de gode gamle fælles lege, er bevidste om at bevægelse fremmer børnenes sprog. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for krop og bevægelse: Legepladsen betragtes som et rum, der skal inspirere og udfordre, personalet smitter børnene med deres udendørsglæde, Østermariehallen har børnehaven en gang om ugen, børnene deles op så de er i hallen hver anden uge, der er rytmik og dans, fokus på krop og bevægelse, er bevidste om kost, dyrker egen køkkenhave og bruger det i madlavning, går op i fra jord til bord. Maddage hvor børnene laver mad, dækker bord og spiser med kniv og gaffel Børnene lærer hvad god hygiejne er Toilettræning når børnene er parate. Personalet fremstår med positive forventninger til at du kan, at barnet øver sig og se de små fremskridt. Børnene lærer at tage hensyn i forhold til hinandens kroppe og evne til bevægelse. Er meget ude både på legeplads og på ture hver dag. Ture i forskellige omgivelser og organiserede lege på legepladsen. Christianiacykler til vuggestuebørnene. Gør ofte brug af Skovmarie. Samarbejder med forældrene. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for kulturelle udtryksformer og værdier: Åbent værksted Markerer årstider og højtider, lærer Bornholm at kende, oplever naturen på legepladsen, drivhus, dyrker i køkkenhaven, holder høstfest, affaldssortering, der skal være tid til fordybelse i haven, bedsteforældredage, laver mad på bål, laver naturforsøg og leder efter smådyr. I Skovmarie er der udeværksted med redskaber og drivhus. Laver små projekter: for eksempel Hvordan laver man smør? Besøger Melstedgård, Årsdale Mølle, bondegårdsbesøg høsttema, laver kunstprojekt hvor børnene maler malerier, er sponsor for et barn i Afrika som de 4 årige skriver til. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for natur og naturfænomener: Se ovenstående. Er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan? Nej men vi har talt om hvilke metoder vi kan bruge, vi vil bruge praksisfortællinger og børneinterview ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner. Kan inspirere os af LP kortlægningen, lade børnene tage foto. Bruge materiale fra LP uddannelsen for eksempel relations skema. Er endnu ikke sat i gang. Hvornår er der sidst udarbejdet børnemiljøvurdering? 2009 og LP kortlægningsundersøgelse 2010 og 2012. Hvordan sikrer I at børnevurderingen foretages i børneperspektiv? Børnene tog foto i 2009. Stiller børnene sokratiske spørgsmål. (Åbne nysgerrige spørgsmål der hjælper børnene til selv at finde svarene) 5
Beskriv kort hvilke faktorer der har størst betydning hos jer i forhold til et godt børnemiljø? Sunde og positive relationer mellem børn og voksne. Høj faglighed struktur og forudsigelighed, fokus på ressourcer og små successer, personalet skal være gode rollemodeller, kunne perspektivere og se hinandens behov. Indretning inde og ude har betydning, mulighed for at gå i forskellige rum. At give børnene passende udfordringer. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Læreplanen skal udarbejdes for henholdsvis vuggestue og børnehavebørn og børnemiljøvurderingerne skal være en del af læreplanen. Dialog om inklusion Status: Der arbejdes med inklusion i hverdagen. Hvad fungerer særligt godt: At vi bliver ved med at observere, reflektere, fokusere, evaluere og forholde os fagligt til det vi gør, virker det ikke så prøve noget nyt, dette skal foregå i faglige fælleskaber. Uddannelsen har været guld værd, at alle var med er godt. Have fokus på barnets potentialer og styrker det er her udviklingspotentialet er. Alle børn skal øve nye færdigheder, det har de voksne også, vi lærere noget af hinanden, de børn der har det svært lærere os andre meget. Samarbejde og medinddragelse af forældre betyder meget. Forældreopbagningen er meget vigtig, personalet skal kunne se forældres styrkesider. Opfordrer børnene til at hjælpe hinanden, de store hjælper de små med at tage tøjet af og på. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi skal tale om hvordan vi kan involvere forældrene til i fælleskab at løfte opgaven med inklusion, tages op til dialog på forældrerådsmøde. Ideer og fremtidsplaner: Forældreinddragelse. Til eventuel opfølgning: Forældresamarbejdet. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Hvordan understøtter jeres fysiske rammer barnets mulighed for trivsel og læring? I Mariehønen er der fysisk mulighed for at åbne og lukke døre, dele op i mindre grupper, der er blevet lavet en bedre belysning. Legetøj inde og ude skal være inspirerende og i orden. Der er let tilgængelighed til materialer, engageret udeliv, ting har deres faste pladser, rimeligt opryddet, lyddæmpning i grupperum. Toiletter med båse. Hvordan sikrer I det enkelte barn tryghed og omsorg? Se ovenstående. Hvordan sikrer I børnene indflydelse og ret til at bestemme i forhold der omhandler dem? Kultur hvor børnene spørger Må jeg være med lære at sige Nej på en pæn måde. Børnene foreslår konkret hvor ture skal gå hen, der lyttes til børnenes ønsker, børnene leger hvor de har lyst fri leg, kan gå ind i værkstedet og selv gå i gang, kan høre musik. Børnene tilbydes rammer og muligheder for selvbestemmelse, i en balance mellem den struktur og planlagte aktiviteter som de voksne har besluttet. Hvordan understøtter i børnenes mulighed for at etablere venskaber? Arbejder med projekt Fri for mobberi hvor vi har en bamseven, deler børnene op mindre grupper, de voksne observerer børnene i deres leg og relationer, registrerer og hjælper børnene i deres relations dannelser. Børnene har en fast gå ven i en periode. Arbejder med LP modellen. Fremhæver børnenes styrker for hinanden, øver konfliktløsning. Hvordan sikrer i børnene oplevelser og udfoldelsesmuligheder der stimulerer fantasi og kreativitet? Se ovenstående. Til eventuel opfølgning: Intet 6
Anbefalinger: a Henstillinger: a Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor i vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejdes der ud med overgange ud fra principperne i den røde trård? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I en plan for at opretholde en god hygiejne Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? 2013 Ja Nej Bemærkninger Men ikke de timer der var ønsket. Hvis ja: Hvilke 2 medarbejdere har arbejdsskadeanmeldelse. Glider slår knæ, en vrid i håndled barn tager fat. 7
Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Har I regler/procedurer for røgfri miljøer? Har I en diplomuddannet vejleder? Hvornår: Agust 2013 Af hvem: Lene M Mangler nogle småting der er planlagt udført. Der må ikke ryges på matriklen Andet Bekymrede for det formindskede vikarbudget i 2014. Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Vi vil bruge de kanaler vi har til at påvirke ovennævnte (tid til ledelse i ny struktur) Tilsynets opfølgning I Mariehønen arbejdes der med de lovgivningsmæssige opgaver, pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering, der skal laves en justering af de pædagogiske læreplaner så der er læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehavebørn, endvidere skal børnemiljøvurderingen indarbejdes i læreplanerne. Der opleves forældretilfredshed i forhold til den udførte pædagogik og i forhold til medarbejderne, der er stor forældreinvolvering ved diverse arrangementer. Der arbejdes med inklusion, som opfattes som en vigtig del af den daglige pædagogik. Ud over justeringerne i forhold til de pædagogiske læreplaner er der ikke givet yderligere henstillinger eller anbefalinger ved tilsynet. 8