13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde alle elever. For 0.-3. klasse er der tale om 30 timer, for 4.-6. klasse 33 timer og for 7.-9. klasse 35 timer om ugen. 10. klasse er ikke omfattet af reformen. Reformen medfører desuden, at eleverne får flere fagopdelte timer. Samtidig indføres der en ny understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer. Den understøttende undervisning er et nyt element i folkeskolen, der bl.a. skal bidrage til at skabe mere spændende og afvekslende læringsaktiviteter og åbne skolen mere mod omverdenen ved at inddrage ungdomsuddannelser samt forenings-, kultur- og erhvervslivet i skoledagen. Den understøttende undervisning omfatter tid til bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp, og skal kobles tæt sammen med den fagopdelte undervisning. Forvaltningen har foretaget en beregning af de økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af folkeskolereformen for henholdsvis: Norddjurs Kommunes almene del af skoleområdet Kommunens specialklasser Djurslandsskolen. Beregningen omfatter Norddjurs Kommunes udgifter til en udvidelse af den fagopdelte undervisning og udgiften til den nye understøttende undervisning. Desuden omfatter beregningen de økonomiske konsekvenser i SFO, hvor færre åbningstimer medfører en mindreudgift til løn, lavere indtægter ved uændret forældrebetalingsandel og lavere udgifter til fripladser/søskenderabat. Til finansiering af folkeskolereformen modtager Norddjurs Kommune, dels et fast bloktilskud fra staten, og dels et ekstraordinært bloktilskud i perioden 2014-2017. Desuden opnår kommunen en økonomisk gevinst i forbindelse med, at lærerne fra og med skoleåret 2017/18 ikke får nedsat arbejdstimetallet, når de fylder 60 år. Ud over forøgelsen af bloktilskuddet og de frigjorte ressourcer i SFO er det i aftalen mellem regeringen og KL fastlagt, at det øgede timetal i folkeskolereformen skal finansieres ved en omprioritering af lærernes arbejdstid, således at de i gennemsnit underviser to klokketimer mere om ugen. Desuden indeholder reformen en række afbureaukratiseringsinitiativer, der sammen med en øget 1
brug af it og ændrede læringsmiljøer skal medvirke til at skabe en mere fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af lærernes arbejdsdag. I aftalen om folkeskolereformen lægges der endvidere op til, at efteruddannelsesindsatsen for lærerne skal styrkes. Det er et mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetencer svarende til liniefag i alle de fag, som de underviser i. Til at gennemføre kompetenceløftet modtager kommunerne et årligt økonomisk tilskud i perioden 2014-2020. Folkeskolereformen medfører, at skoleområdet i de kommende år skal igennem en stor omstillingsproces, som vil involvere mange forskellige aktører. Dette kræver, at der tilrettelægges et sammenhængende og koordineret forløb, hvor der lægges vægt på dialog og medinddragelse. Til at styre denne proces vil det være nødvendigt at afsætte midler til aflønning/frikøb af særlige projektmedarbejdere. Det må desuden forventes, at der i et mindre omfang vil være behov for at købe ekstern bistand til løsning af specialopgaver. For Norddjurs Kommune forventes folkeskolereformen samlet set at medføre en merudgift på 48.000 kr. i 2014 og 663.000 kr. i 2015 og 2016. I 2017 reduceres merudgiften til 265.000 kr. og i de efterfølgende år vil der være en mindreudgift på 283.000 kr. Beregningen af de samlede økonomiske konsekvenser fremgår af de følgende to tabeller: Tabel 1. Fast udgift til folkeskolereformen (helårseffekt) (hele 1.000 kr.) Almenskolen Specialklasser Djurslandsskolen I alt Merudgift til undervisning 7.170 2.139 1.533 10.841 Lønbesparelse i SFO -9.290-1.881-1.299-12.470 Mindreindtægt som følge af 6.781 308 424 7.513 færre åbningstimer i SFO Besparelse på fripladser/ -2.221-51 -205-2.487 søskenderabat i SFO I alt 2.430 514 453 3.397 2
Tabel 2. Samlede udgifter og indtægter i perioden 2014-2018 (hele 1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 Fast udgift til skolereformen 1.415 3.397 3.397 3.397 3.397 Midlertidig udgift til omstillingsproces 800 0 0 0 0 - herunder løn til projektkoordinator* Udgift til it, inventar, tilpasning af fysiske 2.620 6.840 6.480 3.420 0 rammer, specialrådgivning mv.* Udgift til kompetenceudvikling* 670 670 670 670 670 Fast bloktilskud -1.367-2.734-2.734-2.734-2.734 60 årsreglen 0 0 0-398 -946 Ekstraordinært bloktilskud -3.420-6.840-6.840-3.420 0 Tilskud til kompetenceudvikling -670-670 -670-670 -670 I alt 48 663 663 265-283 * Udgiften svarer til det ekstraordinære bloktilskud og tilskuddet fra statens puljemidler til kompetenceudvikling. Beregningen af den samlede udgift til gennemførelse af folkeskolereformen er baseret på følgende forudsætninger: Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal er på nuværende tidspunkt på 655 timer i almenskolen og specialklasserne, mens det på Djurslandsskolen er på 620 timer. Undervisningstimetallet er baseret på indberetninger til Uni-C for skoleåret 2012/13. (På landsplan er gennemsnittet på 653 timer) I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er det forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid forøges med to timer pr. undervisningsuge. Dvs. 80 timer om året. Det gennemsnitlige undervisningstal vil således fremover blive på 735 timer i almenskolen og specialklasserne, mens det på Djurslandsskolen bliver på 700 timer. I den fagopdelte undervisning er der regnet med 1,15 lærer pr. klasse i almenskolen, mens der i specialklasserne og på Djurslandsskolen er regnet med henholdsvis 1,48 og 2,1 lærer pr. klasse. Tallene svarer til den nuværende lærernormering. Det forudsættes, at de ekstra timer til den fagopdelte undervisning varetages af lærere. I den understøttende undervisning er det forudsat, at lærere og pædagoger i gennemsnit kan undervise 1.019 timer om året. 3
Der er regnet med 1,0 underviser pr. klasse i den understøttende undervisning. Faktoren er lavere end ved den fagopdelte undervisning (1,15), idet det vurderes, at der er mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af den understøttende undervisning, hvilket kan reducere behovet for holddeling og tolærerordninger. Desuden vurderes det, at behovet for holddeling og tolærerordninger vil være mindre i forbindelse med f.eks. lektiehjælp. Det forudsættes, at halvdelen af den understøttende undervisning i almenskolen og specialklasserne varetages af lærere, mens den anden halvdel varetages af pædagoger. På Djurslandsskolen forudsættes det, at den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger. Den gennemsnitlige lønudgift til lærere og pædagoger er baseret på aktuelle udtræk fra Norddjurs Kommunes lønsystem samt konkrete lønberegninger fra to af skolerne med specialklasser og Djurslandsskolen. I lønudgiften for lærerne er der korrigeret for tillæg som følge af den nye læreroverenskomst. I lønudgiften for pædagoger, der skal varetage understøttende undervisning, er der korrigeret for et forventet undervisningstillæg. Ved beregningen af det forventede antal lærere og pædagoger, der skal varetage den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, er der taget udgangspunkt i elevog klassetal i skoleåret 2013/14. Ved beregning af indtægten i forbindelse med forældrebetaling i SFO er det forudsat, at der er et uændret antal tilmeldte børn og at forældrebetalingsandelen fastholdes uændret på 73 pct. Efter gennemførelsen af folkeskolereformen vil taksten i SFO herefter blive på 1.438 kr. pr. måned i 11 måneder. Undervisningstimetallet i 10. klasse og på Djurslandsskolen Selv om 10. klasse ikke er omfattet af folkeskolereformen, så vurderes det, at det også vil være muligt at forøge den gennemsnitlige undervisningstid med to timer pr. uge for lærerne på denne del af skoleområdet. Med en forøgelse af undervisningstimetallet vil det være muligt at opnå en helårlig mindreudgift på 1,144 mio. kr. Tilsvarende vil det være muligt at forhøje det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne på Djurslandsskolen med 35 timer, så det kommer til at svare til gennemsnittet for lærere i almenskolen og specialklasserne. Dvs. at timetallet forhøjes fra 700 timer til 735 timer. Dette vil medføre en helårlig besparelse på 461.000 kr. (netto). I beregningen er der korrigeret for mindreindtægter som følge af lavere takstbetalinger for børn fra fremmede kommuner. Mindreudgiften ved en forøgelse af undervisningstimetallet i 10. klasse og på Djurslandsskolen er sammenfattet i den følgende tabel: 4
Tabel 3. Mindreudgift ved forøgelse af undervisningstimetallet i 10. klasse og på Djurslandsskolen (hele 1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 Forøgelse af undervisningstimetallet for lærere i 10. klasse med to timer pr. undervisningsuge (dvs. 80 timer) -477-1.144-1.144-1.144-1.144 Forøgelse af undervisningstimetallet for -192-461 -461-461 -461 lærere på Djurslandsskolen med 35 timer om året I alt -669-1.605-1.605-1.605-1.605 Indtægter i SFO I 1. behandlingsbudgettet er der afsat et puljebeløb på 1,5 mio. kr. i 2014 og 3,0 mio. kr. i overslagsårene til en nedsættelse af forældrebetalingstaksten i SFO og til en tilpasning af indtægtsbudgettet, hvis de færre åbningstimer i SFO medfører et fald i antal tilmeldte børn. Hvis gennemførelsen af folkeskolereformen medfører et fald i antallet af tilmeldte børn i SFO på f.eks. 10 pct., vil det særligt i de mindre børnebyer være vanskeligt at foretage en tilsvarende personalereduktion, idet der skal være en vis minimumnormering i tilbuddet. Under forudsætning af en uændret forældrebetalingsandel på 73 pct. vil en reduktion i antallet af tilmeldte børn i SFO på 10 pct. derfor medføre en kommunal mindreindtægt på 0,504 mio. kr. i 2014 og 1,209 mio. kr. i overslagsårene. 5