Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø



Relaterede dokumenter
FOLKESKOLEREFORMEN.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Hvad er der med den der skolereform?

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Folkeskolereform 2014

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet , justeret i SDU

Skolereform har tre overordnede formål:

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Reformens hovedindhold.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen

Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag.

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Oplæg for deltagere på messen.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Center for Undervisning

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Understøttende undervisning. Møde 4. marts 2014

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

NY læringsreform aug. 14

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Skolereformen i Greve

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Status på den nye skoledag

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Folkeskolereform 2014

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

MØLLESKOLEN August 2014

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Velkommen til kontaktforældremøde

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Hyldgård Ny folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereform i forældreperspektiv

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

En reform af folkeskolen

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Velkommen til valgmøde

Orienteringsmøde om skolereformen

Folkeskolestrategi

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

VELKOMMEN. Søholmskolen

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Information til forældre og elever

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Temamøde om strategi

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform. Bolderslev Skole

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Ny skole Nye skoledage

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

SKOLEPOLITIK

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Løvvangskolen. Velkommen til

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Information til forældre og elever

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Transkript:

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen Referent: Sandra O Brien Kirk Gæstedeltagere: Emne og ansvarlig Hvad skal vi udrette? Proces Tid Konklusioner/bemærkninger 1 Velkomst og indledning Kort velkomst. o Orientering 14.30-14.45 15 min. Præsentation af hver enkelt samt baggrund for at deltage i arbejdsgruppen. Indledning og deltagerne præsenterer sig ganske kort. Vi har en stor opgave foran os to deadlines der skal overholdes - en del skal være klar til aflevering i februar og en anden del igen i slutningen af skoleåret. 2. Præsentation af opgaven Præsentation af: a. Opgaven set på baggrund af formålet i kommissoriet. b. Opgaven set i forhold til lovforslaget. c. Oplægget til den nye skolepolitik i Mariagerford Kommune. d. Oversigt over lektionsfordelingstallet i henhold til lovforslaget. o o Orientering Afklarende dialog. 14.45 15.15 30 min. Opgaven set på baggrund af formålet i kommissoriet: Fælles drøftelse og refleksion på baggrund af arbejdsgruppens opgave. Opgaven vi står overfor kan, i sine underpunkter, opdeles til at handle om struktur (punkt 1+2+8), understøttende undervisning(punkt 3+4+6) og fordybelse/lektiehjælp(punkt 5+7). Opgaven set i forhold til lovforslaget: Formålet med skolereformen 2014: Udfordring til alle eleverne.

Mindske betydningen af social baggrund. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Indsatser (midler) En længere og varieret skoledag Kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenklinger Timeopdeling Hele skoledagen er undervisning. (30, 33 og 35 timer) Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning Pausetid som også betragtes som undervisning Hvilke resultater skal implementeringen af reformen føre med sig? Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik skal reduceres hvert år. Elevernes trivsel øges. Understøttende undervisning eksempler på områder. Faglig fordybelse

Lektiehjælp Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Anvendelsesorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene. Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU og lokalt foreningsliv Samarbejde med erhvervslivet Interkulturelle aktiviteter Klassens tid Oplægget til den nye skolepolitik i Mariagerfjord Kommune: Se skrivelse. Oversigt over lektionsfordelingstallet i henhold til lovforslaget: Lidt usikkerhed ift. hvor mange timer der reelt er til understøttende undervisning m.m. Vi afventer svar i den forbindelse. Det står dog klart, at der timetalsmæssigt er tale om meget få ekstra lektioner per uge. Der vil blive skåret ned på pausetiden for eleverne. Lektiehjælp skal ligge i ydertimerne jf.

loven. ---------------------------------------------------- Drøftelse: Den understøttende undervisning skal tænkes som en integreret del af den fagopdelte undervisning. Hele skoledagen er undervisning. Det, vi laver med den understøttende undervisning, skal have en merværdi - vi skal gøre det af hensyn til børnenes læring. Understøttende undervisning skal tænkes som en pædagogisk og didaktisk ændring, hvis det skal have en effekt. Det nye skal ligge i indholdsdelen og didaktikken det skal tænkes ind generelt. Det er mere indholdet end selve timetallet, der kalder på en ny måde at tænke strukturen på! Vi skal flytte fokus fra tilegnelse til anvendelse! Vi skal som lærere blive skarpe på at tænke læringsmål for den enkelte i de aktiviteter, vi laver. Hele den sociale del/trivslen/elevsamtaler tiden til at kunne målsætte individuelt bør også ligge i den understøttende undervisning. Bør der være en mål-samtale hver uge hvor eleverne er med til at sætte deres egne mål/italesætte ambitioner? - Det er også en understøttende undervisningsopgave. Og en måde at fastholde elevansvar. Hvorledes kan kravet om måling af resultater indfries? (jvf. skrivelse om arbejdsgruppens opgave). Måske bør værktøjer til evaluering/måling af disse områder, tænkes mere som værktøjer til øget refleksion over egen praksis. Der vil med skolereformen blive koblet mål på de nationale tests fremadrettet, så der kan være nogle mere faste mål at forholde sig til.

Fælles mål vil ryge ud til fordel for færre og klarere mål de er for omfattende nu. Kompetenceløft af lærere og pædagoger skal måske også berøres i denne gruppe- er vi uddannet til det her? 3. Gensidig præsentation af materiale Det enkelte medlem af arbejdsgruppen bedes medbringe evt. relevant materiale (gerne i 9 eksemplarer) Udlevering og orientering om brugbart materiale. 15.15 15.30 15 min. Der blev uddelt forskellige materialer/kopier til inspiration. Desuden blev bogen Ugeskema revolutionen af Karina Winther og Lene Theill anbefalet. I fællesskab blev det besluttet, at der på mødet ikke var tilstrækkelig tid til at gå videre med punkterne 4-7, og at de drøftelser og diskussioner, der havde været i gruppen, havde ført frem til et andet udgangspunkt for næste møde. Der blev talt om behovet for en tydelig definition/fælles forståelse i arbejdsgruppen af begreber som understøttende undervisning, faglig fordybelse/lektiehjælp osv. Hvad er det for dimensioner, vi tænker som vigtige i den understøttende undervisning? Vi skal måske også have med, hvordan vi kan implementere disse ideer i praksis i de forskellige faser kan/skal vi tænke en rød tråd i det? Vi skal huske at have fokus på det, vi allerede gør, som fungerer og sætte det ift. det nye vi skal. Vi fortsætter denne drøftelse på næste møde. 4. Hvilke emner kan indgå i understøttende undervisning? Overvejelse om emner som kan indgå i den understøttende undervisning. Stille individuel refleksion 15.30-15.35 5 min.

5. Prioritering af de forskellige forslag til emner i understøttende undervisning Fremlæggelse af emner som bør indgå i den understøttende undervisning. Der foretages 3 runder, hvor hver deltager har 60 sekunder pr. gang til at fremlægge og argumentere for hvert forslag. 15.35-16.05 30 min 6. Udvælgelse af emner at arbejde videre med. Samling af forslag i overordnede emner, der kan arbejdes videre med. Udvælgelse af 2 fælles overordnede emner, der kan arbejdes videre med på næste møde. 16.05-16.15 10 min 7. Forberedelse af næste møde: Forslag om eksempler, hvor et valgt emne inden for den understøttende undervisning kan give merværdi for den fagopdelte undervisning. Den enkelte bedes til næste gang forberede sig på et lille forløb, som kan illustrere, hvordan det valgte emne kan skabe merværdi inden for et valgt fag/faggruppe og aldersgruppe. 16.15 16.30 15 min