Neurpædaggik g rehabilitering af hjerneskadede Videnscenter fr Diakni g Pædaggik D. 25. nvember 2009 Ledende neurpsyklg Anders Degn Pedersen Hammel Neurcenter Curriculum Vitæ Anders Degn Pedersen Ledende neurpsyklg, Hammel Neurcenter fra kt. 2006 Prjektleder (2006) Stressfrskningsprjekt, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshspital Amanuensis (2002-2006) Psyklgisk Institut, Århus Universitet Neurpsyklg (1998-2001) Neurteamet Århus Amt Klinisk neurpsyklg (1998) Aalbrg Sygehus Ekstern lektr (1995-2002) Psyklgisk Institut, Århus Universitet Psyklg (1997-1998) Børne g Ungdmspsykiatrisk Hspital Risskv Neurpsyklg (1992-1997) Hjerneskadecentret i Århus Psyklg (1991) Høskv Kllegiet Frskerassistent (1991-1992) Psyklgisk Institut, Århus Universitet Cand.psych. Århus Universitet 1991. Specialist g supervisr i neurpsyklgi. andped@rm.dk www.andersdegn.dk 1
Erhvervet hjerneskade Frhldsvist pludseligt pståede g ikke fremadskridende hjerneskader Kranietraume Appleksi (SAH, intracerebral blødning, infarkt, (hjernestamme)) Hypxi, anxi g stfskifte Infektiøse skader Hjernetumrer Kranietraume Hyppigste årsag: trafikulykker Ofte unge mænd Hjernerystelser g hjernekvæstelser Antal? Ca. 1.500 med svære hjernekvæstelser Usikkert hvr mange der lever med følger efter kranietraume 2
Svære hjernekvæstelser Appleksi Bldprp i hjernen Gdt 10.000 nye tilfælde årligt i DK Heraf verlever knap 8.000 mere end 30 dage Flkesygdm 40.000 til 60.000 lever med følger efter appleksi Ca. 85% skyldes bldprp i hjernen 10-15% af alle appleksier skyldes spntan hjerneblødning Risiken øges med alderen 3
Neurpædaggik g Neurrehabilitering Pædaggiske fremgangsmåder g tiltag undervisning g rehabilitering Funktinsfrstyrrelser sm følge af sygdm eller skade i hjernen Individuelt tilrettelagt En måde at tænke på Ikke en specifik metde Læring er mdrejningspunktet Neurpædaggik Tværfaglige teams Læger, lgpæder, scialrådgivere, pædagger, psyklger, terapeuter g plejepersnale. Rådgivning til pårørende Vejledning, undervisning g supervisin 4
Den neurpsyklgiske baggrund fr neurpædaggik Neurpædaggik sm anvendt neurpsyklgi Almen neurpsyklgi Viden m hjernens funktinelle rganisatin Neurpsyklgisk undersøgelsesmetdik g psykmetri Kgnitinspsyklgi Viden m de kgnitive funktiners udvikling, rganisatin g prcessuelle frløb Adfærdspsyklgi Viden m læring, tilpasning g adfærdsmdifikatin Kliniske psyklgi g persnlighedspsyklgi Viden m psykdynamiske g persnlighedsmæssige prblemstillinger, psykterapeutiske muligheder g interventiner samt den terapeutiske alliance mellem behandler g patient. 2-9-7-4-8-3 5
Baggrund fr den neurpædaggiske planlægning af rehabiliteringen Neurpsyklgisk undersøgelse / vurdering Stærke g svage sider, interesser g mtivatin Mentale funktiner på krpsniveau (ICF termer) Afdække, hvrdan vanskelighederne viser sig i aktivitet g frhindrer deltagelse Observatin af aktivitet. Samtaler med patient, pårørende g team Nærmeste udviklingszne Det pt. næsten kan Det pt. kan med støtte Bygge et støttende stillads p mkring patienten g gradvist fjerne stilladset igen i takt med, at patientens kmpetencer øges 6
Neurpædaggik g rehabilitering UT Præmrbidt niveau Med rehabilitering Naturligt frløb Funktinsevne Tid Rehabiliteringstiltag Direkte træning Indre kmpensatin Ydre kmpensatin Miljøterapeutiske tiltag Psyk-sciale faktrer Indsigt, angst, depressin Pårørende 7
Direkte træning Almindeligvis tidligt i frløbet Den spntane bedring understøttes Gentagne øvelser inden fr det frstyrrede dmæne M.h.p. at patienten generhverver funktin simple kgnitive funktiner, fx Frarbejdningshastighed simpel pmærksmhed umiddelbar kncentratin Kmpensatin Indre Opnå det samme resultat v.h.a. andre g bevarede mentale delfunktiner Anvende raske hjernedele Bevidst frarbejdning g styring af de nye kmpenserende kgnitive prcesser, der kræves fr at gennemføre aktiviteten Ydre Eksternt hjælpemiddel, fx kalender 8
Miljøterapeutiske tiltag Overskueligt, frudsigeligt, knkret g genkendeligt Så pt. kan fungere bedst muligt med de handicaps der nu engang er Reducer mængden af stimuli Den relevante stimulus i.f.t. den ønskede adfærd skal dminere g ikke knkurrere med andre stimuli Mdalitet Frudsigelighed i tid Skift mellem aktiviteter er entydige g har den samme rækkefølge Genkendelighed sikrer, at patienten får frigjrt kgnitive ressurcer til det væsentlige g miljøet tilskynder patienten til at iværksætte hensigtsmæssige handlinger autmatisk pp-ut styret seriel søgning 9
En eller flere karakteristika En eller flere karakteristika 10
Autmatisk g styret Antal stimuli Opmærksmhedskntrl 11
Opmærksmhedskntrl Psyk-sciale faktrer Indsigt Angst Depressin Fremtid Sciale frhld 12
Angst Mange situatiner vil den skadede pleve sm en trussel Mister verblikket Trr man kan, men kan ikke I sammenhæng med depressin Stærk følelse med fænmenlgisk g krpslig reaktin Reagerer med vrede eller flugt Måske undervurderet i behandlingssammenhænge Hjerneskade g depressin Frskningen har påvist, at persner med hjerneskade har en høj risik fr at udvikle depressin Veldkumenteret Både kranietraume g appleksi Risiken er strt set uafhængig af skadestype g lkalisatin 50% til 65% i livsfrløbet efter hjerneskade (10 år) Kmplekst samspil mellem primære g sekundære årsager 13
Kranietraume g knfusin UT: Ulykkestilfældet RA: Retrgrad amnesi BV: bevidstløshed/svækkelse PTA: Psttraumatisk amnesi UT Tid RA Cma BV Vågen PTA Samlet PTA-peride Kntakten til knfuse patienter Orientering Når persnale eller pårørende kntakter pt. rienteres han m.. Pt. s navn Besøgerens navn g relatin til pt. Hspitalets navn g grunden til pt. er på hspitalet Ugedag, dat, måned g år Tidspunkt / tid på dagen (mrgen, eftermiddag, aften, nat) Grunden til besøgeren er kmmet (fr at besøge, fr at lave en aktivitet, fr at fretage en test) 14
Det fysiske miljø g tiden Stilladsering Frudsigelighed, entydighed, tydelighed, enkelhed, struktur, knkrethed, meningsfuldhed Fast døgnrytme Frudsigelig g individuelt afpasset mængde af stimuli i hverdagens struktur g rammer (undgå verstimulatin, men gså sansedeprivatin) Undgå at udtrætte pt. 2 til 3 familebilleder, 2 genstande med særlig betydning fr pt., persnlige tiletartikler Persnalets tilgang Tal g ptræd stille g rligt, med en venlig, myndig g neutral hldning Tag ansvaret fr hvad der skal ske g tilbyd kun afgrænsede valgmuligheder Ignrer selektivt uhensigtsmæssig adfærd Frstærk hensigtsmæssig adfærd Afled pt. ved uhensigtsmæssig adfærd g hvis han er rastløs, irritabel eller aggressiv Træk dig evt. tilbage g prøv igen senere Identificer tidlige tegn, der er frløbere til uhensigtsmæssig eller agiteret adfærd Undgå knfrntatin g magtkampe Hld banehalvdelene g frsøg ikke at vertale eller verbevise pt. med lgiske g ratinelle argumenter GOAT g knfusinsregistrering. Hensynet til pt. er vigtigere end at få et tal hentet hjem 15
Pårørende til knfuse pt. Ressurce til at finde frem til pt. s interesse g mtivatin Intrducer realistiske frventninger til de pårørende vedr. mfanget g kvaliteten af det samvær de kan have med pt. Rådgivning af de pårørende infrmatin frem fr gættelege Undgå inddragelse af pt. i stre beslutninger eller løse vervejelser Undgå tvetydigheder eller irni, men tal g infrmer m knkrete faktuelle frhld Hvr kan neurpædaggik bl.a. bruges Sygehuse Genptræningshspitaler Plejebliger g bsteder I eget hjem med plejebehv g/el. pædaggisk behv Døgnbaseret btræning Kmmunal genptræning (terapi) Specifikke tilbud: taletræning, neurundervisning, fysiterapi, psykterapi, neurpsyklgisk rådgivning Aktivitetstilbud Hjerneskadecenter Revalidering 16