Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København



Relaterede dokumenter
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen 2013

Skolereform har tre overordnede formål:

Kompetencemålstyring

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Folkeskolereform 2014

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Oplæg for deltagere på messen.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

En reform af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

FOLKESKOLEREFORMEN.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Center for Undervisning

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Hyldgård Ny folkeskolereform

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Velkommen til kontaktforældremøde

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Greve Kommunes skolepolitik

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Løvvangskolen. Velkommen til

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Skolereform i forældreperspektiv

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Folkeskolereform 2014

Skolereformen i Greve

Den målstyrede folkeskole

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Hvad er der med den der skolereform?

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsanalyse 2015

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater. Fremtidens skole i FMK

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Skolereform din og min skole

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Proces omkring implementering af ny skolereform

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Torsdag d. 7. november 2013

Velkommen til valgmøde

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Transkript:

Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil forandre skolen radikalt Skolereformen er den største skolepolitiske forandring i mange, mange år Larry Cuban Hvis reformatorerne på den ene side har haft deres egne planer for skolerne, så har folk i skolerne på den anden side haft deres egen måde at forholde sig til reformer på

et fagligt løft af folkeskolen Lars Løkke Rasmussen Danmark i top 5 i læsning, matematik og naturfag i PISA Danmark i top 5 i engelsk i andre internationale komparative undersøgelser Anders Fogh Rasmussen Verdens bedste folkeskole Helle Thorning Schmidt Eleverne skal kunne i 8. hvad de i dag kan i 9.

Kommune Skole Input Penge Personale Mål Organisering Etc. Undervisning Læringsarena Black box Proces Output Gennemførelse Sygefravær Læringsresultater Etc.

Kommune Skole Input Output 3 nationale mål 4 operative mål for de nationale mål Præcisering og forenkling af fælles mål Undervisning Læringsarena Black box Proces

Input Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål:. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire operative resultatmål (indikatorer) for de tre nationale mål. mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. elevernes trivsel skal øges Præcisering og forenkling af Fælles Mål

Input Nye Fælles Mål Fag Kompetence- eller stofområde Kompetencemål Færdighedsmål/vidensmål Fag 2 2 3 3 4 4 f/v f/v f/v f/v f/v

Kommune Skole Input 3 nationale mål 4 operative mål for de nationale mål Præcisering og forenkling af fælles mål Undervisning Læringsarena Black box Proces Output Teknisk omlagte nationale test

Accountability Få, klare mål og viden om resultater Nationale test leverer viden om resultater Kommune Skolebestyrelse Skoleledelse Lærere

Lars Løkke Rasmussen Hvis vi skal have reglerne væk, så skal vi have nogle andre spilleregler i den offentlige sektor. Det der generer mig og har generet mig i en årrække, som jeg har kæmpet for, det er, at når vi snakker offentlig sektor, så snakker vi alt for meget processer: Hvordan lærer børnene noget? Hvordan behandler vi patienterne? Hvordan yder vi hjemmehjælp? Hvor vi jo hellere skulle over og se på, hvad kommer der ud af det? Hvis vi får noget mere fokus på resultaterne: Lærer børnene at læse? Er de ældre tilfredse med den hjemmehjælp, de får? Bliver patienterne raske? Jo mindre behøver vi jo at have alle mulige regler for processerne.

Accountability Få, klare mål og viden om resultater Nationale test leverer viden om resultater Statusredegørelse Nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer Kvalitetsrapporter v. 2.0 (Kommune) Elevplaner (Skole)

Skole Input Undervisning Læringsarena Output 3 nationale mål 4 operative mål for de nationale mål Præcisering og forenkling af fælles mål Flere timer Engelsk fra. 2. Fremmedsprog fra 5. Praktisk-musiske fag Understøttende undervisning Teknisk omlagte nationale test

Understøttende undervisning Understøtte det faglige, det skolemæssige Faglig fordybelse og lektiehjælp Varierede og differentierede undervisningsformer (der står faktisk læringsformer!) Praktisk anvendelsesorienterede undervisningsformer Understøtte sundhed og trivsel Idræt, motion og bevægelse Udvikle læringsparathed, motivation og trivsel Understøtte alsidig udvikling (videnssamfundskompetencer) Den omgivende verden: virksomhedsbesøg Innovation, entreprenørskab, kreativitet og samarbejdsevne

Støtte til processer Læringskonsulenter Undervisningsdifferentiering Klasseledelse To-sprogsundervisning Læseundervisning Naturfagsundervisning Ressourcecenter for folkeskolen Kompetenceudvikling Lærere: mia. i seks år (65 mio./år) Linjefags/undervisningsfags kompetence i de fag de underviser i Nyeste evidensbaserede viden Ledere: 60 mio. Det større ledelsesrum Pædagogisk ledelse Skoleudvikling med henblik på bedre elevudbytte Samarbejde mellem leder/ledelse og lærere Skolens arbejde med Fælles Mål

Den lærercentrerede tilgang Læreren bestemmer hvad der undervises i, hvornår og under hvilke betingelser Læreren formidler viden, færdigheder og værdier til eleverne Læreren taler mere end eleverne Bordene er opstillet i rækker Eleverne vender ansigtet mod tavlen Klassen undervises overvejende som en samlet gruppe Undervisningen er fagcentreret, mimetisk og formidlende on Traditionel pædagogik Industrisamfundets skole Et-tallernes tyrani Den elevcentrerede tilgang Eleverne praktiserer en høj grad af ansvarlighed for undervisning og læring Læreren ser eleverne som mere end bare hjerner, der skal fyldes på Eleverne møder skolen med en vifte af fysiske, psykiske, emotionelle og intellektuelle behov og erfaringer. Bordene opstilles så eleverne kan arbejde sammen Eleverne taler mindst lige så meget som læreren Projektarbejde og selvstændigt arbejde Reformpædagogik Videnssamfundets skole Fleksibilitet

Vil reformen virke? Grundlæggende ændringer Trinvise ændringer Grundlæggende ændringer spiller sammen med trinvise ændringer Det udvidede ledelsesrum