Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn 6550 8119 universeresearchlab.dk
Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Prjektets styregruppe Anette Jensen Sklechef, Vejle Kmmune (frmand) Elin Aggebe Knsulent i skleafdelingen, Vejle Kmmune Frans Ørsted Andersen Ekstern frsker, Universe Research Lab Tatiana Chemi, Frsker, Universe Research Lab Jens Jørgen Christensen Skleder Petersmindesklen, Vejle Kmmune Ina Fejring, Øknmisk knsulent i, Vejle Kmmune Eva Glæsner, Vicesklechef, Vejle Kmmune Rikke Vagn Hansen, Lærer, Frmand fr Vejle Lærerkreds Anders Hlm, Knsulent i skleafdelingen, Vejle Kmmune Henrik Jacbsen, (prjektleder) Frsker, Universe Research Lab Mette D. Jhansen, Frmand fr BUPL, Kreds Vejle Jørgen Juul, Læreruddannelsen i Jelling, University Cllege Lillebælt Anne Kirketerp Linstad, Ekstern Frsker, Universe Research Lab Hans Henrik Knp, Frskningsdirektør, Universe Research Lab Christina Hedegaard Lüthi, Frsker, Universe Research Lab Villy Raahauge, Skleleder Egtved Skle, Vejle Kmmune Ole Rbenhagen, Leder af PPR, Vejle Kmmune Claus Svld, Børn- g Ungedirektør, Vejle Kmmune Om Vejle Kmmune Prjektet Mange Måder At Lære På startede medi 2008 g er indtil videre planlagt at køre frem til medi 2011. Prjektet mfatter alle skler i Vejle Kmmune, i alt: 35 skler med ver 1700 lærere/sklepædagger, ver 120 ledere g gdt 12.000 elever. Mange måder at lære på er iværksat af Vejle Kmmunes sklevæsen af flere grunde: Dels ønskede kmmunen at give hele sklevæsenet en mulighed fr udvikling, sm lå udver det sædvanlige, dels ønskede man at styrke plevelsen af at være blevet ét sklevæsen efter kmmunesammenlægningen, g endelig ønskede man, at alle kmmunens skler skulle have mulighed fr at stifte nærmere bekendtskab med den videnskab, der blev anvendt i Tvprgrammerne Plan B, hvr læreren samt tre af ni elever km fra den nuværende Vejle Kmmune, g SKOLEN, der fregik på en af Vejles flkeskler, Gauerslund Skle. Læs mere på: http://www.skle.vejle.dk/page30668.aspx Om Universe Research Lab I Universe Research Lab arbejder man fkuseret på at kmbinere teri g praksis ved at lade frskere g praktikere arbejde sammen m frskning g praksisudvikling. Frskningsmæssigt beskæftiger man sig bl.a. med kmplementære sammenhænge mellem læring g livsglæde, mellem kreativitet g livsglæde, mellem kreativitet g scial ansvarlighed, mellem individualitet g fællesskab g mellem leg g læring. Læs mere på: www.universeresearchlab.dk 2 2009 Vejle Kmmune g Universe Research Lab Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn 6550 8119 universeresearchlab.dk
Resumé Denne rapprt beskriver 1. fase af det frskningsbaserede udviklingsprjekt Mange Måder At Lære På, sm gennemføres i samarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab. Prjektet er planlagt til at løbe ver t år g startede medi august 2008. Samtlige skler i Vejle Kmmune deltager i prjektet, hvilket betyder, at gdt 12.000 elever, g ca. 1.700 prfessinelle lærere, sklepædagger g ledere er invlverede i dels udviklingsprjekter, sm har til frmål at styrke sklernes arbejdsvilkår, trivsel g faglighed, dels pædaggiske frskningsprjekter rettet md at bidrage med ny viden m læring, kreativitet, undervisning g innvatin. Prjektet tager udgangspunkt i et plitisk ønske m at skabe rammer fr en endnu mere differentieret pædaggik, sm i højere grad kan imødekmme elevers frskelligheder, g i dette øjemed tages den nyeste viden m læring g pædaggik i brug. Prjektet er designet, så der i udgangspunktet fkuseres på ngle af de allervigtigste frudsætninger fr at trives g fungere prfessinelt/ledelsesmæssigt i sklen. Knkret anvendes webbaserede surveys mfattende p til 12 hvedkategrier vedr. plevelsen af hverdagen sm elev, prfessinel eller leder i sklen: Fysiske mgivelser (elever, prfessinelle g ledere) Fysisk sundhed (elever, prfessinelle g ledere) Valgfrihed, kntrl ver egen situatin g tryghed (elever, prfessinelle g ledere) Faglig, persnlig g scial udvikling / læring (elever, prfessinelle g ledere) Individuelle styrker g svagheder (prfessinelle g ledere) Tryghed g engagement (elever, prfessinelle g ledere) 3
Kreativitet (prfessinelle g ledere) Scial ansvarlighed (prfessinelle g ledere) Kmmunikatin (elever, prfessinelle g ledere) Undervisningens rganisering g klasseledelse (elever, prfessinelle g ledere) Organisering g ledelse (prfessinelle g ledere) Indsats g udbytte (elever, prfessinelle g ledere) Alle spørgekategrier er således udtryk fr kvaliteter, sm fra et pdateret videnskabeligt perspektiv bør være til stede i hverdagen. Bemærk, at det er kvaliteter, sm befrdrer g beriger arbejdet sm prfessinel/leder i samme øjeblik, de ptræder, g sm derfr kan frventes at være psitivt selvfrstærkende i hverdagen, hvis man er pmærksm på / tilgdeser dem, hvilket i princippet står enhver invlveret helt frit fr. Prjektet er inddelt i tre faser: I 1. fase prim 2009 til medi 2009 gennemførte alle elever, lærere, sklepædagger g ledere webbaserede surveys. På baggrund af resultater fra disse er der afhldt frtlkningsmøder på de enkelte skler, hvr lærere, sklepædagger g ledere ud fra egne lkale screr har krtlagt styrker g behv vedr. arbejdsvilkår g trivsel g herefter har udarbejdet strategiske anbefalinger vedr. videre udvikling af egen skle. Dette har samlet set givet prjektet en stærk faglig g demkratisk legitimitet ved, at alle prfessinelle har haft én stemme i såvel etableringen af det fælles datagrundlag sm i de lkale frtlkninger heraf. Nærværende rapprt er frskernes bud på et 4
2009 Frskere indsamler data g bidrager med kvalificerende feedback til sklerne samlet billede, g rapprten kan således betragtes sm et verrdnet supplement til de lkale prjekter, g sm et samlet billede i sin egen ret. I 2. fase medi 2009 til ultim 2010 skal en bred vifte af tiltag på grundlag af sklernes anbefalinger gennemføres på sklerne. Idéen er her primært, at sklerne ved at have set sig selv via frtlkningen af de besvarede spørgeskemaer har mulighed fr i højere grad end ellers at priritere dét, de er kmmet frem til, g sm er virkelig vigtigt fr dem. I 3. fase ultim 2010/prim 2011 skal sklernes udvikling gennem den tårige prjektperide beskrives, evalueres med henblik på strategisk at sikre frtsat hensyn til dét, sm fungerer gdt såvel sm til de behv, sm evt. vil vise sig. Prjektets faser g -frskningselementer er illustreret i følgende mdel: Slutmåling - Vilkår, trivsel g faglighed blandt elever g prfessinelle Tid / Prces Baseret på deltagergenererede kategrier Frmativ(e) måling(er) Baseret på videnskabsgenererede kategrier Startmåling - Vilkår, trivsel g faglighed blandt elever g prfessinelle - Største ønsker vedr. vilkår g faglighed 5
Undervejs gennem hele prjektperiden er Vejle Kmmunes frvaltning g knsulenter samt eksterne frskere g knsulenter invlverede i en bred vifte af samarbejder med sklerne. Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Elever 0. 3. klasse Med en høj gennemsnitsscre antyder tallene, at der ifølge eleverne leveres rigtig megen gd undervisning i flkesklen. Elevernes besvarelser tyder på, at de har plevet sklen sm et rart, sjvt g trygt sted, hvilket kan betragtes sm frudsætninger fr engagement. Elevernes engagement er tilsyneladende gså højt, ligesm deres bestræbelser anerkendes. Eleverne lader til at finde undervisningen meningsfuld g plever, at tilbudte læringsfrmer såsm arbejde i par g selvstændigt arbejde i særlig grad styrker deres læring. Sm udgangspunkt har eleverne i 0. 3. klasse således gde frudsætninger fr at pnå frdybelse, engagement g mening i deres sklehverdag. Der er dg gså en række mråder, sm indikerer behv fr videreudvikling. Elevernes besvarelser tyder således på, at de er knap så friske i timerne, sm de burde være; at mbning fylder fr meget fr ngen (vurderet ud fra frekvenstabeller i Bilag 8.1., hvraf fremgår at ca. 5% af eleverne, dvs. ca. et barn i hver klasse, er stærkt hæmmet af frygten fr mbning, g en større gruppe i mindre grad); at det er fr svært at kncentrere sig; at der er lidt fr megen kedsmhed, dvs. tid, hvr eleverne ikke lærer så meget, sm de kunne; 6
at der er lidt fr mange elever, sm ikke får den hjælp, de har brug fr, når undervisningen er svær fr dem. Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Elever 4. 10. klasse Samlet set ser det stadig pænt ud, men sm i mange tidligere undersøgelser ser det gså her ud til, at trivslen i sklen falder lidt i takt med, at eleverne bliver ældre. Gennemsnitsscren er således faldet g ligger ca. en halv scre under de små elevers. Krrelatinsanalyser viser endvidere, at der er en svag, men signifikant negativ krrelatin mellem elevernes alder g trivsel på næsten alle mråder, hvilket bekræfter tidligere undersøgelser, sm gså har peget på denne tendens. Om det skyldes bilgiske frhld, kultur, samfundsfrhld eller sklen, kan vi ikke fr nærværende sige nget m ud fra denne undersøgelse. Trivslens udtryk via hvedkategrien basale psitive emtiner (dvs. frudsætninger fr læring g kreativitet i sklen) scres samlet set højest, mens hvedkategrien engagement (dvs. undersøgelsens mest direkte udtryk fr pædaggisk effektivitet / nydelsesfuld læring) screr lavest. Frikvartererne g trygheden i timerne ser ud til at være de mråder, hvr eleverne er mest enige. Spørgsmål vedr. fysiske rammer, mbning, sværhedsgrad g udbytte af at arbejde alene i undervisningen ser ud til at være de mråder, hvr eleverne er mest uenige. Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Lærere g sklepædagger Samlet set bedømmer lærerne g sklepædaggerne deres arbejdsvilkår sm ngenlunde, men heller ikke mere g dette med str variatin de enkelte mråder imellem. I den psiti- 7
ve ende ses således bl.a., at 76% af alle deltagende lærere g sklepædagger samlet set er glade fr deres arbejde (scre 6 eller 7), g at yderligere 14 % er tæt på at være det (scre 5). I den mdsatte ende ses, at kun 30 % plever i høj grad (scre 6 eller 7), at eleverne kan kncentrere sig i undervisningen. Mange plever en grad af mbning blandt eleverne, g mange har åbenbart svært ved løbende at følge med i, hvr gdt de klarer det pædaggiske arbejde. Andre mråder, sm umiddelbart påkalder sig et strt behv fr pmærksmhed, mfatter de prfessinelles valgfrihed, kntrl g tryghed i hverdagen samt nødvendigheden af en bedre balance mellem pgaver g ressurcer. Særligt gde arbejdsvilkår kmmer til udtryk i frm af tryghed g engagement, egen kreativitet, elevernes såvel sm egen udvikling/læring samt plevelsen af tilfredsstillende frhld mellem arbejdsindsats g udbytte. Lærerne g sklepædaggerne vurderer på en række mråder deres egne vilkår sm værende markant ringere, end skleledere vurderer deres egne arbejdsvilkår. Dette kmmer særligt til udtryk i frhld til valgfrihed, kntrl ver egen situatin g tryghed, samt i frhld til rganisering g ledelse. Endvidere lader det til, at lærere g sklepædagger vurderer elevernes vilkår fr trivsel dårligere, end deres egne. Dette kmmer eksempelvis umiddelbart til udtryk, når elevernes tryghed, engagement g kmmunikatin tematiseres. Dette kunne altså samlet set umiddelbart give indtryk af, at ledere har det bedst i sklen, at lærere g sklepædagger har det næstbedst, g at eleverne har det dårligst, men hvis vi kigger nærmere på elevernes på mange måder psitive screr venfr, tyder meget dg på, at denne hyptese m demkratisk hakkerden ikke hlder. Eleverne er sm vist på mange måder rigtig glade fr at gå i skle. 8
Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Ledere Samlet set må man sige, at lederne i Vejle Kmmunes skler giver udtryk fr at have det gdt. De har sm gruppe ganske vist en nget blandet plevelse af deres fysiske mgivelser, den fysiske sundhed trænger til en kærlig hånd, der er fr mange upædaggiske frstyrrelser g administrative frstppelser i hverdagen, g det kniber med at afstemme pgaver med ressurcer men derudver må man sige, at lederne giver udtryk fr at bestride attraktive jbs. Specifikt plever lederne sm gruppe stre frihedsgrader i hverdagen, en høj grad af persnlig, scial g faglig udvikling, at de i vid udstrækning kan udflde deres individuelle styrker, g i det hele taget en meget tryg hverdag. Selvfølgelig må dette ikke skygge fr vennævnte behv såvel sm fr en lang række andre behv sm den enkelte leder kan stå med i hverdagen men samlet set har Vejle Kmmune tilsyneladende en pædaggisk ledergruppe, sm både kan g er villig til at bære flkesklen langt ind i fremtiden. 9
Vigtige anbefalinger fra frskerne samstemt fr elever, lærere, sklepædagger g ledere: at frbedre, eller erstatte, sklernes fysiske rammer, hvr det er nødvendigt det bemærkes her, at lederne gennemsnitligt vurderer de fysiske rammer sm nget bedre end medarbejderne gør, hvilket giver anledning til drøftelser at frbedre frhld vedr. fysisk sundhed, hvr det er nødvendigt fx svarer dét at være træt på arbejdet til at køre i en bil med halvflade dæk - det kan/bør vervejes, hvrdan der fx kan etableres bedre muligheder fr at øge fysiske (fælles) aktiviteter, bedre adgang til sund mad g bedre muligheder fr at hlde nødvendige pauser at frbedre mulighederne fr at ledere, lærere g sklepædagger kan handle knstruktivt i tilfælde af verbelastning ved enten hurtigt at kunne tilegne sig øget kmpetence g derved vkse med pgaven eller hurtigt at kunne få aflastning så man ikke stresses længerevarende (hvilket er sygdmsfremkaldende) at frbedre mulighederne fr at kunne handle knstruktivt i frhld til pgaver, sm ikke umiddelbart giver mening, så de enten bliver meningsfulde/velbegrundede eller pgives at frbedre mulighederne fr relevant løbende kmpetenceudvikling fr lærere, sklepædagger g ledere at frbedre mulighederne fr r, kntinuitet g færdiggørelse af igangsatte prjekter at frbedre mulighederne fr spændende undervisning yderligere ved samstemt i højere grad at tage hensyn til elevernes behv fr at frstå både den langsigtede relevans g pleve umiddelbar brugbarhed, af dét, der læres i sklen (gså elever glemmer i vid udstrækning dét, de ikke bruger) 10
elevernes individuelle styrker herunder fx deres talentprfiler, fretrukne måder at lære på (læringsstile) g karakterstyrker lærernes g sklepædaggernes fretrukne måde at undervise på herunder fx deres talentprfiler, fretrukne måder at lære på (læringsstile) g karakterstyrker lærernes g sklepædaggernes behv fr umiddelbar adgang til nye terier, metder g redskaber, når der er brug fr det lærernes g sklepædaggernes behv fr feedback på arbejdspræstatiner elevernes behv fr at kncentrere sig i undervisningen ved at give elever bedre indsigt i, hvrdan de selv, hver især, kan bidrage til dette elevernes behv fr selv at kunne være kreative i undervisningen lærernes g sklepædaggernes behv fr at have skræddersyede tilbud til elever, sm har brug fr nget ekstra (fx større udfrdringer eller mere hjælp) fr at kunne kncentrere sig herunder måske en bredere afklaring af specialmråder/specialtilbud på sklerne elevernes behv fr kmmunikatins- /g knfliktløsningskmpetence lærernes g sklepædaggerne behv fr kmmunikatins- /g knfliktløsningskmpetence at fasthlde, g på relevante mråder intensivere, indsatsen md mbning at afstemme frhld mellem udfrdringer/pgaver g kmpetencer/ressurcer bedre at lederne bør verveje, hvrdan lærerne g sklepædaggerne kan støttes, inspireres g udfrdres endnu mere knstruktivt, når der er brug fr det at frvaltningen bør verveje, hvrdan lederne kan støttes, inspireres g udfrdres endnu mere knstruktivt, når der er brug fr det 11
12