Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Transkript

1 Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab 1. Rapprt Oktber 2009 Sønderbrg, Danmark Universe Research Lab Alsin 2 DK Sønderbrg Telefn universeresearchlab.dk

2 Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Prjektets styregruppe Anette Jensen Sklechef, Vejle Kmmune (frmand) Elin Aggebe Knsulent i skleafdelingen, Vejle Kmmune Frans Ørsted Andersen Ekstern frsker, Universe Research Lab Tatiana Chemi, Frsker, Universe Research Lab Jens Jørgen Christensen Skleleder Petersmindesklen, Vejle Kmmune Ina Fejring, Øknmisk knsulent i, Vejle Kmmune Eva Glæsner, Vicesklechef, Vejle Kmmune Rikke Vagn Hansen, Lærer, Frmand fr Vejle Lærerkreds Anders Hlm, Knsulent i skleafdelingen, Vejle Kmmune Henrik Jacbsen, (prjektleder) Frsker, Universe Research Lab Mette D. Jhansen, Frmand fr BUPL, Kreds Vejle Jørgen Juul, Læreruddannelsen i Jelling, University Cllege Lillebælt Hans Henrik Knp, Frskningsdirektør, Universe Research Lab Christina Hedegaard Lüthi, Frsker, Universe Research Lab Villy Raahauge, Skleleder Egtved Skle, Vejle Kmmune Ole Rbenhagen, Leder af PPR, Vejle Kmmune Claus Svld, Børn- g Ungedirektør, Vejle Kmmune Om Vejle Kmmune Prjektet Mange Måder At Lære På startede medi 2008 g er indtil videre planlagt at køre frem til medi Prjektet mfatter alle skler i Vejle Kmmune, i alt: 35 skler med ver 1700 lærere/sklepædagger, ver 120 ledere g gdt elever. Mange måder at lære på er iværksat af Vejle Kmmunes sklevæsen af flere grunde: Dels ønskede kmmunen at give hele sklevæsenet en mulighed fr udvikling, sm lå udver det sædvanlige, dels ønskede man at styrke plevelsen af at være blevet ét sklevæsen efter kmmunesammenlægningen, g endelig ønskede man, at alle kmmunens skler skulle have mulighed fr at stifte nærmere bekendtskab med den videnskab, der blev anvendt i Tvprgrammerne Plan B, hvr læreren samt tre af ni elever km fra den nuværende Vejle Kmmune, g SKOLEN, der fregik på en af Vejles flkeskler, Gauerslund Skle. Læs mere på: Om Universe Research Lab I Universe Research Lab arbejder man fkuseret på at kmbinere teri g praksis ved at lade frskere g praktikere arbejde sammen m frskning g praksisudvikling. Frskningsmæssigt beskæftiger man sig bl.a. med kmplementære sammenhænge mellem læring g livsglæde, mellem kreativitet g livsglæde, mellem kreativitet g scial ansvarlighed, mellem individualitet g fællesskab g mellem leg g læring. Læs mere på: Vejle Kmmune g Universe Research Lab Universe Research Lab Alsin 2 DK Sønderbrg Telefn universeresearchlab.dk 2

3 Indhld Resumé Baggrund g frmål Plitiske interesser Prfessinelle interesser Videnskabelige interesser Metdisk ratinale fr frsknings- g udviklingsprjektet Overrdnet design Vilkårsundersøgelsen fr lærere, sklepædagger g ledere Vilkårsundersøgelsen fr eleverne (gdskle.dk) Prjektets elementer g krnlgi Lidt teri: Om selvfrstærkende psitivitet sm persnlige, faglige g sciale drivkræfter umiddelbart g på sigt Lidt teri: Om lettelse g berigelse sm afgørende kvalitetskriterier fr nyudvikling umiddelbart g på sigt Om etiske frudsætninger fr samarbejdet Deltagende skler Spørge- g svarkategrier i de webbaserede surveys Mulige samarbejdsfrmer mellem skler g frskere på baggrund af survey-resultater g lkale frtlkningsmøder Udvalgte resultater: Elever klasse Baggrundsplysninger Elever klasse: Gennemsnit g spredning Elever klasse: Det samlede billede Elever klasse: Anbefalinger Udvalgte resultater: Elever klasse Baggrundsplysninger Elever klasse: Gennemsnit g spredning Elever klasse: Det samlede billede Elever klasse: Anbefalinger

4 5. Udvalgte resultater: Lærere g Sklepædagger Baggrundsplysninger Lærere g Sklepædagger: Gennemsnit g spredning Lærere g sklepædagger: Det samlede billede Lærere g sklepædagger: Anbefalinger Udvalgte resultater: Ledere Baggrundsplysninger Ledere: Gennemsnit g spredning Ledere: Det samlede billede Ledere: Anbefalinger Diskussin Hvad rapprten kan g bør bruges til

5 Resumé Denne rapprt beskriver 1. fase af det frskningsbaserede udviklingsprjekt Mange Måder At Lære På, sm gennemføres i samarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab. Prjektet er planlagt til at løbe ver t år g startede medi august Samtlige skler i Vejle Kmmune deltager i prjektet, hvilket betyder, at gdt elever, g ca prfessinelle lærere, sklepædagger g ledere er invlverede i dels udviklingsprjekter, sm har til frmål at styrke sklernes arbejdsvilkår, trivsel g faglighed, dels pædaggiske frskningsprjekter rettet md at bidrage med ny viden m læring, kreativitet, undervisning g innvatin. Prjektet tager udgangspunkt i et plitisk ønske m at skabe rammer fr en endnu mere differentieret pædaggik, sm i højere grad kan imødekmme elevers frskelligheder, g i dette øjemed tages den nyeste viden m læring g pædaggik i brug. Prjektet er designet, så der i udgangspunktet fkuseres på ngle af de allervigtigste frudsætninger fr at trives g fungere prfessinelt/ledelsesmæssigt i sklen. Knkret anvendes webbaserede surveys mfattende p til 12 hvedkategrier vedr. plevelsen af hverdagen sm elev, prfessinel eller leder i sklen: Fysiske mgivelser (elever, prfessinelle g ledere) Fysisk sundhed (elever, prfessinelle g ledere) Valgfrihed, kntrl ver egen situatin g tryghed (elever, prfessinelle g ledere) Faglig, persnlig g scial udvikling / læring (elever, prfessinelle g ledere) Individuelle styrker g svagheder (prfessinelle g ledere) Tryghed g engagement (elever, prfessinelle g ledere) Kreativitet (prfessinelle g ledere) 5

6 Scial ansvarlighed (prfessinelle g ledere) Kmmunikatin (elever, prfessinelle g ledere) Undervisningens rganisering g klasseledelse (elever, prfessinelle g ledere) Organisering g ledelse (prfessinelle g ledere) Indsats g udbytte (elever, prfessinelle g ledere) Alle spørgekategrier er således udtryk fr kvaliteter, sm fra et pdateret videnskabeligt perspektiv bør være til stede i hverdagen. Bemærk, at det er kvaliteter, sm befrdrer g beriger arbejdet sm prfessinel/leder i samme øjeblik, de ptræder, g sm derfr kan frventes at være psitivt selvfrstærkende i hverdagen, hvis man er pmærksm på / tilgdeser dem, hvilket i princippet står enhver invlveret helt frit fr. Prjektet er inddelt i tre faser: I 1. fase prim 2009 til medi 2009 gennemførte alle elever, lærere, sklepædagger g ledere webbaserede surveys. På baggrund af resultater fra disse er der afhldt frtlkningsmøder på de enkelte skler, hvr lærere, sklepædagger g ledere ud fra egne lkale screr har krtlagt styrker g behv vedr. arbejdsvilkår g trivsel g herefter har udarbejdet strategiske anbefalinger vedr. videre udvikling af egen skle. Dette har samlet set givet prjektet en stærk faglig g demkratisk legitimitet ved, at alle prfessinelle har haft én stemme i såvel etableringen af det fælles datagrundlag sm i de lkale frtlkninger heraf. Nærværende rapprt er frskernes bud på et samlet billede, g rapprten kan således betragtes sm et verrdnet supplement til de lkale prjekter, g sm et samlet billede i sin egen ret. I 2. fase medi 2009 til ultim 2010 skal en bred vifte af tiltag på grundlag af sklernes anbefalinger gennemføres på sklerne. Idéen er her primært, at sklerne 6

7 ved at have set sig selv via frtlkningen af de besvarede spørgeskemaer har mulighed fr i højere grad end ellers at priritere dét, de er kmmet frem til, g sm er virkelig vigtigt fr dem. I 3. fase ultim 2010/prim 2011 skal sklernes udvikling gennem den tårige prjektperide beskrives, evalueres med henblik på strategisk at sikre frtsat hensyn til dét, sm fungerer gdt såvel sm til de behv, sm evt. vil vise sig. Prjektets faser g -frskningselementer er illustreret i følgende mdel: 2009 Baseret på deltagergenererede kategrier Slutmåling - Vilkår, trivsel g faglighed blandt elever g prfessinelle Frmativ(e) måling(er) Startmåling - Vilkår, trivsel g faglighed blandt elever g prfessinelle - Største ønsker vedr. vilkår g faglighed Tid / Prces Baseret på videnskabsgenererede kategrier Frskere indsamler data g bidrager med kvalificerende feedback til sklerne Undervejs gennem hele prjektperiden er Vejle Kmmunes frvaltning g knsulenter samt eksterne frskere g knsulenter invlverede i en bred vifte af samarbejder med sklerne. 7

8 Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Elever klasse Med en høj gennemsnitsscre antyder tallene, at der ifølge eleverne leveres rigtig megen gd undervisning i flkesklen. Elevernes besvarelser tyder på, at de har plevet sklen sm et rart, sjvt g trygt sted, hvilket kan betragtes sm frudsætninger fr engagement. Elevernes engagement er tilsyneladende gså højt, ligesm deres bestræbelser anerkendes. Eleverne lader til at finde undervisningen meningsfuld g plever, at tilbudte læringsfrmer såsm arbejde i par g selvstændigt arbejde i særlig grad styrker deres læring. Sm udgangspunkt har eleverne i klasse således gde frudsætninger fr at pnå frdybelse, engagement g mening i deres sklehverdag. Der er dg gså en række mråder, sm indikerer behv fr videreudvikling. Elevernes besvarelser tyder således på, at de er knap så friske i timerne, sm de burde være; at mbning fylder fr meget fr ngen (vurderet ud fra frekvenstabeller i Bilag 8.1., hvraf fremgår at ca. 5% af eleverne, dvs. ca. et barn i hver klasse, er stærkt hæmmet af frygten fr mbning, g en større gruppe i mindre grad); at det er fr svært at kncentrere sig; at der er lidt fr megen kedsmhed, dvs. tid, hvr eleverne ikke lærer så meget, sm de kunne; at der er lidt fr mange elever, sm ikke får den hjælp, de har brug fr, når undervisningen er svær fr dem. Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Elever klasse Samlet set ser det stadig pænt ud, men sm i mange tidligere undersøgelser ser det gså her ud til, at trivslen i sklen falder lidt i takt med, at eleverne bliver ældre. Gennemsnitsscren er således faldet g ligger ca. en halv scre under de små elevers. Krrelatinsanalyser 8

9 viser endvidere, at der er en svag, men signifikant negativ krrelatin mellem elevernes alder g trivsel på næsten alle mråder, hvilket bekræfter tidligere undersøgelser, sm gså har peget på denne tendens. Om det skyldes bilgiske frhld, kultur, samfundsfrhld eller sklen, kan vi ikke fr nærværende sige nget m ud fra denne undersøgelse. Trivslens udtryk via hvedkategrien basale psitive emtiner (dvs. frudsætninger fr læring g kreativitet i sklen) scres samlet set højest, mens hvedkategrien engagement (dvs. undersøgelsens mest direkte udtryk fr pædaggisk effektivitet / nydelsesfuld læring) screr lavest. Frikvartererne g trygheden i timerne ser ud til at være de mråder, hvr eleverne er mest enige. Spørgsmål vedr. fysiske rammer, mbning, sværhedsgrad g udbytte af at arbejde alene i undervisningen ser ud til at være de mråder, hvr eleverne er mest uenige. Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Lærere g sklepædagger Samlet set bedømmer lærerne g sklepædaggerne deres arbejdsvilkår sm ngenlunde, men heller ikke mere g dette med str variatin de enkelte mråder imellem. I den psitive ende ses således bl.a., at 76% af alle deltagende lærere g sklepædagger samlet set er glade fr deres arbejde (scre 6 eller 7), g at yderligere 14 % er tæt på at være det (scre 5). I den mdsatte ende ses, at kun 30 % plever i høj grad (scre 6 eller 7), at eleverne kan kncentrere sig i undervisningen. Mange plever en grad af mbning blandt eleverne, g mange har åbenbart svært ved løbende at følge med i, hvr gdt de klarer det pædaggiske arbejde. Andre mråder, sm umiddelbart påkalder sig et strt behv fr pmærksmhed, mfatter de prfessinelles valgfrihed, kntrl g tryghed i hverdagen samt nødvendigheden af en bedre balance mellem pgaver g ressurcer. Særligt gde arbejdsvilkår kmmer til udtryk i frm af 9

10 tryghed g engagement, egen kreativitet, elevernes såvel sm egen udvikling/læring samt plevelsen af tilfredsstillende frhld mellem arbejdsindsats g udbytte. Lærerne g sklepædaggerne vurderer på en række mråder deres egne vilkår sm værende markant ringere, end skleledere vurderer deres egne arbejdsvilkår. Dette kmmer særligt til udtryk i frhld til valgfrihed, kntrl ver egen situatin g tryghed, samt i frhld til rganisering g ledelse. Endvidere lader det til, at lærere g sklepædagger vurderer elevernes vilkår fr trivsel dårligere, end deres egne. Dette kmmer eksempelvis umiddelbart til udtryk, når elevernes tryghed, engagement g kmmunikatin tematiseres. Dette kunne altså samlet set umiddelbart give indtryk af, at ledere har det bedst i sklen, at lærere g sklepædagger har det næstbedst, g at eleverne har det dårligst, men hvis vi kigger nærmere på elevernes på mange måder psitive screr venfr, tyder meget dg på, at denne hyptese m demkratisk hakkerden ikke hlder. Eleverne er sm vist på mange måder rigtig glade fr at gå i skle. Vigtige resultater fra 1. fases surveys: Ledere Samlet set må man sige, at lederne i Vejle Kmmunes skler giver udtryk fr at have det gdt. De har sm gruppe ganske vist en nget blandet plevelse af deres fysiske mgivelser, den fysiske sundhed trænger til en kærlig hånd, der er fr mange upædaggiske frstyrrelser g administrative frstppelser i hverdagen, g det kniber med at afstemme pgaver med ressurcer men derudver må man sige, at lederne giver udtryk fr at bestride attraktive jbs. Specifikt plever lederne sm gruppe stre frihedsgrader i hverdagen, en høj grad af persnlig, scial g faglig udvikling, at de i vid udstrækning kan udflde deres individuelle styrker, g i det hele taget en meget tryg hverdag. Selvfølgelig må dette ikke skygge fr vennævnte behv såvel sm fr en lang række andre behv sm den enkelte leder kan stå med i hverda- 10

11 gen men samlet set har Vejle Kmmune tilsyneladende en pædaggisk ledergruppe, sm både kan g er villig til at bære flkesklen langt ind i fremtiden. Vigtige anbefalinger fra frskerne samstemt fr elever, lærere, sklepædagger g ledere: at frbedre, eller erstatte, sklernes fysiske rammer, hvr det er nødvendigt det bemærkes her, at lederne gennemsnitligt vurderer de fysiske rammer sm nget bedre end medarbejderne gør, hvilket giver anledning til drøftelser at frbedre frhld vedr. fysisk sundhed, hvr det er nødvendigt fx svarer dét at være træt på arbejdet til at køre i en bil med halvflade dæk - det kan/bør vervejes, hvrdan der fx kan etableres bedre muligheder fr at øge fysiske (fælles) aktiviteter, bedre adgang til sund mad g bedre muligheder fr at hlde nødvendige pauser at frbedre mulighederne fr at ledere, lærere g sklepædagger kan handle knstruktivt i tilfælde af verbelastning ved enten hurtigt at kunne tilegne sig øget kmpetence g derved vkse med pgaven eller hurtigt at kunne få aflastning så man ikke stresses længerevarende (hvilket er sygdmsfremkaldende) at frbedre mulighederne fr at kunne handle knstruktivt i frhld til pgaver, sm ikke umiddelbart giver mening, så de enten bliver meningsfulde/velbegrundede eller pgives at frbedre mulighederne fr relevant løbende kmpetenceudvikling fr lærere, sklepædagger g ledere at frbedre mulighederne fr r, kntinuitet g færdiggørelse af igangsatte prjekter at frbedre mulighederne fr spændende undervisning yderligere ved samstemt i højere grad at tage hensyn til 11

12 elevernes behv fr at frstå både den langsigtede relevans g pleve umiddelbar brugbarhed, af dét, der læres i sklen (gså elever glemmer i vid udstrækning dét, de ikke bruger) elevernes individuelle styrker herunder fx deres talentprfiler, fretrukne måder at lære på (læringsstile) g karakterstyrker lærernes g sklepædaggernes fretrukne måde at undervise på herunder fx deres talentprfiler, fretrukne måder at lære på (læringsstile) g karakterstyrker lærernes g sklepædaggernes behv fr umiddelbar adgang til nye terier, metder g redskaber, når der er brug fr det lærernes g sklepædaggernes behv fr feedback på arbejdspræstatiner elevernes behv fr at kncentrere sig i undervisningen ved at give elever bedre indsigt i, hvrdan de selv, hver især, kan bidrage til dette elevernes behv fr selv at kunne være kreative i undervisningen lærernes g sklepædaggernes behv fr at have skræddersyede tilbud til elever, sm har brug fr nget ekstra (fx større udfrdringer eller mere hjælp) fr at kunne kncentrere sig herunder måske en bredere afklaring af specialmråder/specialtilbud på sklerne elevernes behv fr kmmunikatins- /g knfliktløsningskmpetence lærernes g sklepædaggerne behv fr kmmunikatins- /g knfliktløsningskmpetence at fasthlde, g på relevante mråder intensivere, indsatsen md mbning at afstemme frhld mellem udfrdringer/pgaver g kmpetencer/ressurcer bedre at lederne bør verveje, hvrdan lærerne g sklepædaggerne kan støttes, inspireres g udfrdres endnu mere knstruktivt, når der er brug fr det at frvaltningen bør verveje, hvrdan lederne kan støttes, inspireres g udfrdres endnu mere knstruktivt, når der er brug fr det 12

13 1. Baggrund g frmål Hvis elever var helt ens, ville det være retfærdigt, at de fik samme undervisning. Men elever er ikke helt ens. En stille, men epkegørende, revlutin er i fuld gang i flkesklen, hvr respekten fr elevernes frskellige talenter g læringsmåder bliver en stadigt tydeligere del af den kllektive bevidsthed. Men hvrdan pbygger man et sklesystem, der giver plads til, at eleverne lærer frskelligt? Hvrdan kan flkesklen på den ene side rumme frskelligheden g på den anden side fællesskabet g det faktum, at eleverne på mange mråder gså har brug fr det samme? Og hvrdan bryder man med mange årtiers metder g vaner uden at skylle barnet ud med badevandet dvs. uden at sætte nget af dét ver styr, sm faktisk fungerer gdt? Alt dette har Vejle Kmmune i samarbejde med frskningscentret Universe Research Lab sat sig fr at finde svar på via et tårigt frsknings- g udviklingsprjekt Plitiske interesser I kølvandet på de senere års intensiverede debatter m flkesklen, hvrigennem både flkesklens enrme betydning g enrme udfrdringer er blevet stadigt tydeligere, besluttede Vejle Kmmune i 2008 at iværksætte udviklingsprjektet Mange Måder At Lære På (MMALP). En del af inspiratinen til prjektet stammede fra de erfaringer med differentieret undervisning, der var blevet beskrevet i TV-2 s dkumentarserier Plan b g SKOLEN, sm gså elever, lærere g ledere fra Vejle havde været invlveret i. Indledningsvist var sidstnævnte prjekters stre fkus på læringsstile tænkt sm mdrejningspunkt i prjektet, men da arbejdet med læringsstile aldrig kan være mere end en mindre del af, hvad der fregår i en velfungerende skle, blev man hurtigt enige m den bredere betegnelse Mange Måder At lære På. Derved fasthldt man fkus på betydningen af at tage hensyn til den 13

14 menneskelige mangfldighed i sklen uden at miste blikket fr sklens kerneydelse: Elevernes læreprcesser. Børne- g ungedirektør Claus Svld har sammenfattet det plitiske mandat således: I Vejle Kmmune trr vi på differentieret undervisning g herunder brug af læringsstile sm et meget stærkt supplement til den mere traditinelle pædaggik. Og vi trr på varierede metder til at fremme den gde skle med alt hvad det indebærer i frm af trivsel, faglig g persnlig udvikling Vejle Kmmune har dg udver ambitinen m at sætte nye prjekter i gang gså et ønske m at bidrage med dkumentatin af, hvad der virker, g hvrfr det virker. Frvaltningen indledte derfr allerede i 2008 et samarbejde med Universe Research Lab under ledelse af Frskningsdirektør Hans Henrik Knp, sm gså er lektr på Danmarks Pædaggiske Universitetsskle ved Aarhus Universitet. Den samlede ambitin i prjektet blev således en kmbinatin af selv at blive klgere, at dyrke samspillet mellem frskning g skleudvikling dynamisk g at bidrage til den danske grundskles fælles viden m læring, trivsel g arbejdsvilkår i sklen. Vejle Kmmune har sidenhen mere specifikt frmuleret ønsker m at: 1. Bruge prjektet til at udvikle g yderligere frbedre undervisning på kmmunens skler med henblik på at øge elevernes faglige resultater g persnlige udvikling øge elvernes trivsel frøge sklernes rummelighed g reducere graden af segregering bidrage til at sikre målsætningerne m, at 95% får en ungdmsuddannelse fastlægge målsætninger fr resultater på venstående g dkumentere fremdriften 2. Sikre et mderne, udviklende g attraktivt sklevæsen ved blandt andet at bruge prjektet til fkuseret skleudvikling på de enkelte skler inddrage vilkår fr medarbejdere g skleledelser fr skleudvikling målrettet i prjektet tage udgangspunkt i g analysere vilkår fr det frhld, at skleudvikling grundlæggende må basere sig på engagement g fælles indsats fr en skle 3. Bidrage til intern g ekstern viden m skleudvikling m hvad der virker ved at knytte frskning til prjektet, g dermed sætte et markant fkus på målbarheden g dkumentatin i prjektet udvikle Vejle Kmmunes egen evalueringskmpetence gennem prjektet påvirke g sætte den pædaggiske dagsrden, natinalt g internatinalt 14

15 etablere et førende videns- g læringscenter på mrådet Mange måder at lære på På denne baggrund er der etableret en styregruppe med repræsentanter fr alle prjektets interessenter samt frskerne. Styregruppens frmand er Sklechef Anette Jensen Prfessinelle interesser De faglige freninger mkring flkesklen har i sagens natur ligeledes str interesse i, at der sættes kvalificeret fkus på arbejdsvilkår, trivsel g læring i sklen g herunder ikke mindst sammenhængen herimellem g der har siden prjektets tidligste faser været str pbakning fra såvel lærerrepræsentanter, sklepædaggiske repræsentanter g ledelsesrepræsentanter. Endvidere er der str interesse fra prfessinshøjskler g den pædaggisk-psyklgiske rådgivning (PPR), g det ser indtil videre ud til at være lykkedes at finde en samarbejdsmdel, sm tilgdeser alle parter i tilfredsstillende mfang Videnskabelige interesser De seneste årtiers frskning inden fr bl.a. bilgi, neurlgi, psyklgi, ledelse g rganisatin har givet s talrige indsigter vedr. menneskelig læring, kreativitet g trivsel g megen viden m, hvrdan vi bedst kan understøtte menneskelig udvikling. Dette står på ingen måde i mdsætning til plitisk-demkratisk styring af samfundet, men åbner tværtimd fr en langt mere effektiv plitisk g administrativ ledelse, frdi man via videnskabelig indsigt i langt højere grad bliver i stand til at sikre gde arbejdsvilkår g sikre, at betingelser fr gde læreprcesser er til stede. Det siger sig selv, at plitisk g administrativ succes er afhængig af, at prfessinelle g elever fungerer gdt i hverdagen, g j bedre vi frstår, hvem vi selv er sm mennesker, des lettere bliver det i sagens natur at tage kvalificeret hensyn til det. Videnskab fungerer således i demkratiets tjeneste. Men demkratiet kan gså fungere i videnskabens tjeneste, sm prjekt MMALP er et gdt eksempel på. Fr når en kmmune sm Vejle beslutter 15

16 sig fr at samarbejde med frskere i så gensidigt frpligtende en ramme, sm der her er tale m, giver det gså videnskabelige muligheder, sm ligger ud ver det nrmale fx muligheden fr at følge ver elevers trivselsmæssige udvikling ver t år, eller muligheden fr at følge 35 sklers kamp fr at blive endnu bedre steder at være g lære, eller muligheden fr at studere grupper af elever, sm udmærker sig, eller lider, på vidt frskellige mråder. Og sm nget helt særligt vil det være muligt at studere, i hvilket mfang elevers, læreres, sklepædaggers g lederes psitivt selvfrstærkende glæde ved det pædaggiske arbejde bedst kan befrdres i hverdagen. Alt dette er åbenlyst interessant fr Vejle Kmmune i sig selv, men frdi prjektet er så strt, er der gså gde chancer fr, at der vil kunne skabes viden af bredere natinal interesse. Og frdi Danmark via sin status sm nget nær verdens lykkeligste land må frmdes at være tæt på at definere en slags standard fr resten af verden på dette mråde, er et strt dansk trivselsstudie selvsagt ikke helt uden internatinal interesse heller. Knkret arbejdes der indtil videre med tre typer frskningsmæssige bidrag mfattende: Krtlægning af lærere, sklepædagger g lederes vilkår fr trivsel i arbejdet med henblik på målrettet ptimering af disse vilkår både umiddelbart g gennem den tårige prjektperide Krtlægning af elevernes vilkår fr trivsel i sklen (g dermed indirekte deres muligheder fr persnlig, scial g faglig udvikling) med henblik på at bidrage til en endnu mere engageret sklehverdag både umiddelbart g gennem den tårige prjektperide Bidrag til dybere videnskabelig indsigt i pædaggiske frhld, der både har umiddelbar interesse fr de deltagende skler g mere langsigtet fr samfundet sm helhed 16

17 2. Metdisk ratinale fr frskningsg udviklingsprjektet Et gdt råd: Evaluér altid andre på måder, du selv ville ønske at blive evalueret på Overrdnet design Prjektet er tilrettelagt, så det udnytter kmbinatiner af frskningstyper (Launsøe & Rieper, 2005), mfattende: beskrivende frskning (fx tværsnitsundersøgelser, sm måler elevernes trivsel på et givent tidspunkt eller prfessinelles plevelse af deres arbejdsvilkår på bestemte tidspunkter) frklarende frskning (fx afgrænsede eksperimenter med kntrlgrupper sm hvis man prøver en metde i én klasse g sammenligner med en anden metde i en lignende klasse) frstående frskning (fx fkusgruppe-interviews med repræsentative medarbejdergrupper eller elevrådsrepræsentanter) handlingsrettet frskning (fx undersøgelser af specifikke mråder, sm undervejs viser sig at være af særlig betydning fr, at prjektet kan lykkes) Ved at kmbinere flere frskningstyper bliver det muligt i højere grad at gribe kmpleksiteten i prjektet, end det ville være, hvis man begrænsede sig til en enkelt type (se fx Jhnsn & Onwueghbuzie, 2004). I tabel 1. ses hvrledes de frskellige frskningstyper adskiller sig fra hinanden, g der gives eksempler på, hvrledes de er anvendt i prjekt MMALP. 17

18 Beskrivende Frklarende Frstående Handlingsrettet frskningstype frskningstype frskningstype frskningstype Kernespørgsmål Hvrdan frdeler x Hvilke x er årsag til Hvilken mening Hvrdan udvikler sig på y? y? Hvilke y er kn- tillægger x (kilden) aktører indsigter g sekvenser af x? et bestemt fæn- handlinger ud fra men (y) i hvilken viden sm tileg- kntekst (z) nes/frmidles under frskningsprcessen Eksempler på Hvrledes vurderer Hvilken betydning Hvrdan plever Hvrdan tænker g knkrete elever, lærere, sk- har vilkår x fr det elever udbyttet af handler lærere i spørgsmål i lepædagger g pædaggiske ud- at fre sig fr fæl- frhld til differen- MMALP ledere arbejdsvilkå- bytte y? lesskabet? tieret undervisning i rene på sklerne i Vejle Kmmune? Hvr mange af x slags elever er kendetegnet ved y? Hvilke betydninger har vilkår x fr den pædaggiske kvalitet læreres/ skle- Hvad regner små elever med at få ud af at mbbe, hvis man spørger dem? Hvad regner stre takt med at prjektet udfldes? Hvr mange af x pædaggers arbej- elever med at få ud slags sklepædag- de med mråde y? af at mbbe, hvis ger/lærere er kende- man spørger dem? tegnet ved y? Hvr mange af x slags ledere er kendetegnet ved y? Typisk design / Survey Eksperimenter med Casestudier Aktinsfrskning undersøgelses- metde fx vilkårsundersøgelse kntrlgrupper fx sammenligninger af elever sm får / ikke får en bestemt type undervisning fx klassebservatiner g interviews med sklepædagger g elever Frmativ evaluering fx fkusgruppeinterviews med naturfagslærere Tabel 1. Frskningstyper sm anvendes i prjekt MMALP (efter Launsøe & Rieper, 2005). 18

19 Mdel 1 nedenfr illustrerer grafisk g krnlgisk, hvrledes de frskellige frskningstyper er tænkt ind i prjektets frskellige faser Baseret på deltagergenererede kategrier Slutmåling - Vilkår, trivsel g faglighed blandt elever g prfessinelle Frmativ(e) måling(er) Startmåling - Vilkår, trivsel g faglighed blandt elever g prfessinelle - Største ønsker vedr. vilkår g faglighed Tid / Prces Baseret på videnskabsgenererede kategrier Frskere indsamler data g bidrager med kvalificerende feedback til sklerne Mdel 1. Frskningsbaseret udvikling i MMALP. Mdellen indikerer beskrivende frskningstyper anvendt ved start-, midtvejs- g slutmålinger samt handlingsrettet (frmativ) frskning undervejs i prjektet. Desuden indikeres, hvrledes frklarende g frstående frskning på udvalgte mråder kan gennemføres på et hvilket sm helst tidspunkt i prjektet. 19

20 2.2. Vilkårsundersøgelsen fr lærere, sklepædagger g ledere Prcessen vedr. vilkårsundersøgelsen mfatter fire hvedfaser: 1. Sklerne tegner et billede af sig selv ved at besvare spørgeskemaer, frdi det er demkratisk g prfessinelt anerkendende, at alle får lv til autritativt at vurdere egne arbejdsvilkår via besvarelse af spørgeskema 2. Sklerne frtlker resultaterne g pstiller ønsker fr fremtiden (på frtlkningsmødet i Pædaggisk Råd), frdi det er demkratisk g prfessinelt anerkendende, at alle får lv til autritativt at frtlke de samme data g at vurdere dem ud fra egne pædaggiske præferencer 3. Sklerne designer udviklingsstrategier, sm i videst muligt mfang bygger videre på de identificerede styrker g imødekmmer de identificerede behv, frdi såvel reelle styrker sm reelle behv sm regel er udtryk fr, at der er meget energi, interesse g ejerskab fr sagen 4. Sklerne realiserer (igangsætter, gennemfører g fuldfører) strategierne med skarpt fkus på vilkår g trivsel 20

21 2.3. Vilkårsundersøgelsen fr eleverne (gdskle.dk) I lighed med de vksne er gså eleverne blevet spurgt m deres plevelse af hverdagen i sklen dvs. deres plevelse af læringsmiljøet i bred betydning. Til dette er anvendt en webbaseret survey, sm samtidig kan fungere sm evalueringsredskab fr lærerne. På samtlige 34 skler blev én eller flere lærere prim 2009 uddannet i brugen af gdskle.dk, hvrefter de har fungeret sm instruktører fr klleger på sklen. Deres indsats har gjrt det muligt at få samtlige elevers evaluering af deres vilkår fr sklearbejdet. Der findes flere versiner af gdskle.dk g i nærværende prjekt er der anvendt t evalueringer fr henhldsvis kl. g kl. Her er et uddrag af instruktinen med frslag til etiske principper ved anvendelsen: Gdskle.dk måler primært elevens plevelse af vilkår fr trivsel. Det er med andre rd IKKE elevens kmpetencer eller persnlighed, sm er i fkus, men altså vilkårene fr, at eleven kan udvikle sig sm kmpetent persnlighed på sin egen måde. Selvfølgelig svares der ud fra, hvrvidt man trives i frhld til de enkelte spørgsmål, men spørgsmålene angår altså primært vilkårene Gdskle.dk er først g fremmest et evalueringsværktøj fr den enkelte lærer, sm gør det muligt at sammentænke faglighed g trivsel i undervisningen. Men det er gså et redskab, sm indirekte træner den enkelte elev i selvstændigt at indrette sig på måder, sm fungerer gdt Vær pmærksm på, at mennesker nrmalt reagerer langt stærkere på kritik end rs, g at vi tilmed har en jurnalistisk kultur, der fte lægger mere vægt på det negative end det psitive. Samlet indebærer det en risik fr, at mange på frhånd er bange fr at evaluere, medmindre de har tillid til, at evt. svagheder, der måtte kmme frem i en evaluering, ikke fører til latterliggørelse eller anden frm fr ydmygelse. Det er vigtigt, at svagheder betragtes sm nget helt naturligt frekmmende, g at man husker, hvrledes plevelsen af at blive 21

22 bedre er en vedvarende kilde til livsglæde. Både styrker g svagheder bør frtløbende håndteres, så alle invlverede plever såvel knstruktive prcesser sm psitive resultater Der er fire hvedkategrier af spørgsmål i gdskle.dk mfattende: Psitive emtiner sm fx tryghed, fysisk energi g fravær af mbning Engagement i frm af fx lyst til at lære, succes med at sætte egne mål i undervisningen g mulighed fr at kunne gøre nget knstruktivt, hvis man keder sig i undervisningen Mening i frm af fx plevelsen af at glæde sig til nget i undervisningen, tren på, at man kan klare dét, der frventes, g plevelsen af være anerkendt, sm man er Undervisningsfrmer vedr. plevelsen af bl.a. klasseundervisning, gruppearbejde, egen indsats g eget udbytte Hvedkategrierne fr elevernes undersøgelse er trds de frskelligartede navne stærkt sammenfaldne med hvedkategrierne fr de vksnes, g der er således mulighed fr at sammenhlde elevernes svar med de vksnes på en række interessante måder. 22

23 2.4. Prjektets elementer g krnlgi Aug Okt.-nv Sklefrvaltningen beslutter at pædaggiske muligheder, sm bl.a. demnstreret i Plan B g SKOLEN, skal tilbydes alle skler via prjekt Mange Måder At Lære På (MMALP) dg med stre frihedsgrader til sklerne med hensyn til valg af specifikt indhld g frm. Sklerne ansøger m deltagelse i prjektet. Der vælges 7 prjekter. Nv Ambitinen vkser, g det besluttes at alle skler skal deltage i MMALP. Udfrdring: De 7 sklers planer skal ses i sammenhæng med den nye mdel Dec De 7 skler kntaktes g 6 skler (alle minus Engum Skle) implementeres i den nye mdel Engum Jan Feb. april 2009 April Maj Juni Aug Sep Alle sklerne uddanner t persner til Gdskle.dk g alle skler gennemfører Gdskle.dk med alle elever 1. Vilkårsundersøgelse sendes ud g gennemføres af alle lærere, pædagger g ledere. Der afhldes frtlkningsmøder på baggrund af vilkårsundersøgelsen på samtlige skler samt i ledergruppen. Møder resulterer i versigter ver styrker, behv g anbefalinger Gdskle gennemføres. Licens er betalt af Vejle Km. fr hele peri. Det betyder, sklerne kan benytte redskabet så fte sm ønsket. Sklerne arbejder med deres prjekter g indsatsmråder i skleåret 2009/10 De enkelte skler arbejder videre med anbefalinger sm udarbejdes til knkrete udviklingsprjekter. Ngle udfrmes i samarbejde med URL g evt. pæd. kns. Deadline: Skles prjekt med KDH kører, g følges af frsker hs URL: Tatiana Chemi Okt. - nv 2009 Første rapprt afleveres fra URL. Off Lkalt: Gde frtællinger ff. i presse (Vejle) Dec jan Vilkårsundersøgelse gennemføres. Opfrdring: Gdskle gennemføres med undersøg. Jan 2010 juni Juni Aug Sep Fremlæggelse af freløbige frsknings-resultater på knferencen: ECPP Vejle kmmune er repræsenteret Udviklingsprjekter med følgefrskning sm lkale detailprjekter Almen frskningsprjekter på tværs af sklerne. Okt Vilkårsundersøgelse samt Gdskle Tabel 2. Oversigt ver prjektets elementer g krnlgi. 23

24 2.5. Lidt teri: Om selvfrstærkende psitivitet sm persnlige, faglige g sciale drivkræfter umiddelbart g på sigt Spørgsmålene i begge vilkårsundersøgelser er baseret på videnskabelige indsigter vedr. frudsætninger fr trivsel, læring g kreativitet. At hæve en scre fra første til anden måling vil således med str sandsynlighed indebære såvel en bedre plevelse af hverdagen, en læringsmæssig mere effektiv hverdag g en øget sandsynlighed fr, at man får lyst til mere uanset m man er elev, lærer, pædagg eller leder. Eksempelvis vil en plevelse af øget tryghed sandsynligvis øge sandsynligheden fr, at man engagerer sig i hverdagen. Ligeledes vil plevelsen af at kunne fjerne distraherende faktrer i undervisningen givetvis øge såvel den umiddelbare livskvalitet fr børn g vksne sm deres faglige udbytte g sklens prestige udadtil. Og alt dette vil selvsagt øge sandsynligheden fr flere gde plevelser, hvilket betyder, at man bidrager til en masse gde cirkler sm afløsning fr de mere nde. 24

25 2.6. Lidt teri: Om lettelse g berigelse sm afgørende kvalitetskriterier fr nyudvikling umiddelbart g på sigt En særlig prblemstilling, sm i en årrække har fyldt meget i sklehverdagen, er plevelsen af tpstyring g brugen af evalueringsteknlgi. Mange har sm bekendt plevet, at tpstyringen begrænsede det prfessinelle råderum, g at mange evalueringer g rapprteringer ikke har givet et udbytte, der std mål med indsatsen ved at udarbejde dem. Det er selvsagt demtiverende fr alle parter, m nget sådant skulle frekmme, men det er i dag heldigvis gså gde muligheder fr at undgå det, hvis man samarbejder m det. Fx kan man kmmunalt vedtage et princip m, at udvikling i videst muligt mfang bør gennemføres på måder, der letter g/eller beriger de invlveredes hverdag. Grunden til, at mennesker gennem mange tusinde år har pfundet ny teknlgi, har sm regel ikke været fr at gøre livet mere besværligt eller kedeligt, men tværtimd fr at gøre det lettere g rigere på plevelser. En skvl gør det lettere at grave huller, en vilin åbner fr en verden af klassisk musik g en elevplan eller en kvalitetsrapprt bør selvfølgelig på samme måde gøre tingene lettere g berige flks liv ved at realisere demkratiske beslutninger, så brgerne får mere interessante liv. Så når mange har plevet evalueringsteknlgi sm besværliggørende g indskrænkende, er der gd grund til at se nærmere på sagen. Og i en situatin sm nærværende, hvr vi bruger yderligere evalueringsteknlgi til at se på sagen, er det klart, at vi er ppe imd kvalificeret mdstand, g at vi sm frskere g udviklingsansvarlige bærer en str del af bevisbyrden. 25

26 2.7. Om etiske frudsætninger fr samarbejdet Prblemstillinger sm førnævnte har været diskuteret indgående i styregruppen, g vi har på denne baggrund fremlagt følgende udkast til generelle etiske principper fr samarbejdet, sm indtil videre er gældende: 1. Der er fuld annymitet dvs. ingen enkeltpersners svar må på ngen måde frmidles i frbindelse med undersøgelsen 2. Evt. tilsynspligt bør varetages på måder, så det befrdrer pædaggikken, g så man undgår negative plevelser af vervågning 3. Evaluering bør indebære anerkendelse g befrdring af styrker såvel sm tryghedsskabende håndtering af svagheder/behv 4. Evt. sammenligninger bør give energi / være pmuntrende sammenligninger, sm dræner energi, gør mere skade end gavn 5. Evaluering bør baseres på en høj grad af tillid til, at de invlverede parter vil hinanden det gdt 6. Evaluering bør være en tryg (ikke-ydmygende) g interessant prces især bør dette sikres i frhld til udsatte persner g grupper 7. Evaluering bør have tydelige knstruktive knsekvenser - dvs. pleves sm en lettelse g en berigelse i hverdagen 8. Brugere af redskaber til trivselsmåling bør frstå ratinalerne fr brugen fuldt ud 9. Tilsynspligt bør varetages på måder, så man frstår de demkratiske ratinaler herfr fuldt ud, g så man undgår negative plevelser af vervågning 10. Evaluering bør indebære anerkendelse g befrdring af styrker såvel sm tryghedsskabende håndtering af svagheder/behv 26

27 11. Sammenligninger bør give energi / være pmuntrende 12. Knkurrence bør være lympisk dvs. alle bør pleve at vinde ved at være med, g alle bør få lyst til frtsat deltagelse 13. Ingen persninfrmatiner videregives fra frskerne 27

28 2.8. Deltagende skler 1. Andkær Skle 2. Bredagersklen 3. Bredsten Skle 4. Charlttesklen 5. Damhavens Skle 6. Egtved Skle 7. Elkjærsklen 8. Englystsklen 9. Engum Skle 10. Gadbjerg Skle 11. Gauerslund Skle 12. Give Skle 13. Givskud Skle 14. Grejsdal Skle 15. Gårslev Skle 16. Hældagersklen 17. Højen Skle 18. Kirkebakkesklen 19. Kllerup Skle 28

29 20. Langelinie Skle 21. Mølhlm Skle 22. Nørremarkssklen 23. Nørup Skle 24. Petersmindesklen 25. Skibet Skle 26. Skvagersklen 27. Smidstrup-Skærup Skle 28. Søndermarkssklen 29. Thyregd Skle 30. Vandel Skle 31. Vinding Skle 32. Ødsted Skle 33. Øster Nykirke Skle 34. Øster Starup Skle kl. UngdmsCenter Vejle 29

30 2.9. Spørge- g svarkategrier i de webbaserede surveys Undersøgelserne er designede, så der fkuseres på ngle af de allervigtigste frudsætninger fr at trives g fungere prfessinelt/ledelsesmæssigt i sklen. Knkret anvendes webbaserede surveys med p til 12 hvedkategrier vedr. plevelsen af hverdagen sm elev, prfessinel eller leder i sklen, mfattende: Fysiske mgivelser (elever, prfessinelle g ledere) Fysisk sundhed (elever, prfessinelle g ledere) Valgfrihed, kntrl ver egen situatin g tryghed (elever, prfessinelle g ledere) Faglig, persnlig g scial udvikling / læring (elever, prfessinelle g ledere) Individuelle styrker g svagheder (prfessinelle g ledere) Tryghed g engagement (elever, prfessinelle g ledere) Kreativitet (prfessinelle g ledere) Scial ansvarlighed (prfessinelle g ledere) Kmmunikatin (elever, prfessinelle g ledere) Undervisningens rganisering g klasseledelse (elever, prfessinelle g ledere) Organisering g ledelse (prfessinelle g ledere) Indsats g udbytte (elever, prfessinelle g ledere) Alle spørgekategrier er udtryk fr kvaliteter, sm fra et pdateret videnskabeligt perspektiv bør være til stede i hverdagen. Bemærk, at det er kvaliteter, sm befrdrer g beriger arbej- 30

31 det sm prfessinel/leder i samme øjeblik, de ptræder, g sm derfr kan frventes at være psitivt selvfrstærkende i hverdagen, hvis man er pmærksm på dem. Svarkategrierne mfatter fr Elever Kvantitative scringer af arbejdsvilkår/læringsmiljø g trivsel Lærere g sklepædagger Kvantitative scringer af arbejdsvilkår/læringsmiljø g trivsel (vilkårsundersøgelsen) Kvalitative tilkendegivelser vedr. fremtidige arbejdsvilkår, fremtidig kmpetenceudvikling, frustratin i arbejdet samt mtivatin i arbejdet Ledere (vilkårsundersøgelsen) Kvantitative scringer af arbejdsvilkår/læringsmiljø g trivsel (vilkårsundersøgelsen) Kvalitative tilkendegivelser vedr. fremtidige arbejdsvilkår, fremtidig kmpetenceudvikling, frustratin i arbejdet samt mtivatin i arbejdet 31

32 2.10. Mulige samarbejdsfrmer mellem skler g frskere på baggrund af survey-resultater g lkale frtlkningsmøder Når sklerne har frtlket deres vilkårsundersøgelser, har fået verblik ver de reelle styrker g behv g har udfrmet anbefalinger vedr. den videre udvikling, åbner der sig en række muligheder mfattende at: 1. Alle enkeltpersner, teams eller kllegier frit vil kunne anvende de nye indsigter, sm vilkårsundersøgelsen g gdskle har givet. Eksempelvis kan man aftale et fælles mål m, at sklen i løbet af de næste t år skal bevæge sig md en scre på 1 eller 2 i alle kategrier ikke nødvendigvis fr at prfilere sklen sm nget særligt, men frdi hver eneste persn på sklen vil have gavn af det både trivselsmæssigt g læringsmæssigt. 2. Alle får fri adgang til en række nline-pslag, sm relaterer sig direkte til temaerne i vilkårsundersøgelsen g gdskle. Eksempelvis vil der her være mulighed fr at lære mere m terier, undervisnings- g ledelsesmetder, sm der har vist sig interesse fr under frtlkningsmøderne. 3. Enhver skle frit vil kunne vælge fælles udviklingsprjekter baseret på frtlkningerne af vilkårsundersøgelsen g gdskle. Der er ikke nget krav m dette, men det vil næsten altid være en str frdel fr en skle, hvis man sikrer, at den energi, sm er udtrykt i styrker, behv g anbefalinger fra frtlkningsmøderne, bliver udnyttet i sklen dels frdi det giver fart, men gså frdi det j er et klart kllegialt signal m, at man tager hinanden alvrligt. 4. Hvis en skle ønsker hjælp til at designe udviklingsprjekter på grundlag af anbefalingerne fra frtlkningsmødets kan en frsker deltage i et strategisk møde desangående. 32

33 5. Hvis en skle ønsker et mere avanceret udviklingsprjekt med tilkblet frskning baseret på frtlkningsmødernes anbefalinger g/eller andet, er der mulighed fr at få tilkblet frskere på måder, sm både tilgdeser sklernes behv fr udvikling g frskernes behv fr frskning. Dette kan erfaringsmæssigt føre til meget spændende prjekter, men ambitinsniveauet er her gså typisk højt. Der arbejdes i skrivende stund endvidere på at skabe muligheder fr at understøtte, at medarbejdere, ledere g studerende i højere grad kan få mulighed fr at arbejde i netværk på tværs af sklerne g institutiner gså. Fx kunne det være en idé, at ngle skleledere underviste klasselærere fra andre skler i ledelse. Eller at lærere med særlige kmpetencer besøgte andre skler. Eller at studerende sm en del af praktikken fik til pgave at være mentrer fr elever, sm har svært ved at gennemføre en ungdmsuddannelse. 33

34 3. Udvalgte resultater: Elever klasse 3.1. Baggrundsplysninger Relabiliteten (pålideligheden sm er et udtryk fr, hvr gdt de enkelte spørgsmål måler dét, sm angives i verskriften på hvedkategrier fx hvr gdt spørgsmålet Har du været tryg i timerne? måler nget, sm har med basale, psitive emtiner at gøre) af besvarelserne er testet statistisk fr den såkaldte Crnbach s Alpha -kefficient g fundet tilfredsstillende: 1 Vedr. basale, psitive emtiner: Crnbach s Alpha: 0,75 Vedr. engagement: Crnbach s Alpha: 0,76 Vedr. mening: Crnbach s Alpha: 0,62 Vedr. undervisningsfrmer: Crnbach s Alpha: 0,61 Validiteten (gyldigheden sm er et udtryk fr, m man måler dét, man ønsker at måle) af spørgsmålene indikeres af, at der dels er gennemført mfattende pilttests frud fr besvarelsen, g dels at der er relativt få svar i kategrien Ved ikke. Repræsentativiteten (sm er et udtryk fr, i hvilken grad resultaterne kan antages gså at gælde fr andre end de deltagende respndenter) af undersøgelsen antages at være relativt 1 Sm tmmelfingerregel betragtes 0.7 fte sm fuldt tilfredsstillende på en skala fra 0 til 1, men frdi den lidt lavere scre vedr. mening g undervisningsfrmer skyldes let afvigende svarmønstre på et enkelt spørgsmål i hver kategri, vurderer vi det sm ubetydeligt i denne sammenhæng. Knkret handler sidstnævnte m 1) at eleverne åbenbart ikke betragter dét at verhlde aftaler sm havende ret meget med mening at gøre, g 2) at eleverne ikke betragter alene-arbejde sm havende så meget med undervisning at gøre hvilket i nærværende sammenhæng ikke vurderes at udgøre nget pålidelighedsprblem. 34

35 høj dels pga. det høje antal besvarelser, dels pga. af meget høj svarprcent, dels frdi Vejle Kmmune rummer en kmbinatin af landsbyskler, frstadsskler g byskler. Nedenstående Tabel 1 viser: Gennemsnit af besvarelser fr hver spørgekategri. Scren 7 angiver den højeste grad af trivsel scren 1 den laveste. Ved ikke svar indgår ikke i beregninger af gennemsnit, da de ikke er relevante i den sammenhæng. Spredning standardafvigelse af svar i hver spørgekategri. Spredningen er et udtryk fr, hvr tæt svarene samler sig m gennemsnittet, g det betyder, at j højere en standardafvigelse, des større uenighed/ulighed/frskelligartethed er der mellem respndenternes plevelse af hverdagen. Omvendt kan en lavere standardafvigelse i frbindelse med sklen antages at være gd i betydningen i bedre verensstemmelse med Flkesklens Frmål, fr så vidt en lavere standardafvigelse er udtryk fr en højere grad af lighed mellem eleverne, sm ifølge lven er berettiget til samme niveau af trivsel. Ved frtlkning af tabellen antager vi sm frskere sm udgangspunkt, at en scre på 6 eller 7 er ensbetydende med høj pædaggisk kvalitet i sklen, idet spørgeskemaets udsagn reelt er udtryk fr kvaliteter i sklehverdagen. Dvs. en høj scre er ikke nødvendigvis udtryk fr nget exceptinelt, men blt fr, at nget fungerer gdt. Svarmulighederne på 7-trins-svarskalaen går fra meget enig til meget uenig. Desuden er der mulighed fr at svare ved ikke i tilfælde af, at det ikke har været muligt at besvare spørgsmålet meningsfuldt. Sm ikke-frpligtende, men dg retvisende tmmelfingerregler kan man således samlet antage, at: Screrne 7 g 6 er typisk udtryk fr, at det kører, g at der ikke frekmmer negativ stress. 35

36 Screrne 5, 4 g 3 er typisk udtryk fr, at nget er unødigt besværligt, g at der er en vis grad af negativ stress. Screrne 2 g 1 er udtryk fr, at der er nget alvrligt galt, g at der er megen negativ stress. I dette perspektiv er det ideelle mål i frlængelse af en sådan evaluering, at alle besvarelser på en skle i løbet af prjektperiden nærmer sig screrne 7 g 6 ikke frdi sklen skal være perfekt, men frdi det ganske enkelt er i alles dvs. hele samfundets interesse, at de basale vilkår fr undervisningen er i rden. Grøn markering i tabellen (gennemsnits-screr ver 6; laveste standardafvigelser / grad af uenighed) indikerer (fr frskerne) iøjnefaldende styrker i sklen (sm er kmmenteret i teksten). 2 Gul markering i tabellen (middel-gennemsnits-screr; middel-standardafvigelser / grad af uenighed) 3 indikerer (fr frskerne) mråder, sm bør have lidt ekstra pmærksmhed. Rød markering i tabellen (laveste gennemsnits-screr; højeste standardafvigelser / grad af uenighed) 4 indikerer (fr frskerne) iøjnefaldende behv i sklen (sm er kmmenteret i teksten). 2 Bemærk, at farvelægningen er udelukkende fretaget af pædaggiske grunde men kan reelt være upædaggisk, hvis den slører indsigter fra ikke-farvelagte mråder. 3 Ditt 4 Ditt 36

37 3.2. Elever klasse: Gennemsnit g spredning Spørgekategrier Antal gyldige besvarelser Gennemsnit * Standardafvigelse** Vedr. basale psitive emtiner Har du været tryg i timerne? ,29 1,18 Har du været tryg i frikvartererne? ,09 1,38 Har du haft det rart i klassen? ,16 1,29 Har du haft det rart i frikvartererne? ,07 1,36 Har du følt dig frisk i timerne (ikke sulten, ikke træt sv.)? ,63 1,55 Har du været FRI FOR at blive mbbet? ,02 1,71 Har du været FRI FOR at være bange fr at blive mbbet? ,82 1,81 Vedr. engagement Har du haft lyst til at lære i timerne? ,33 1,23 Har timerne været spændende? ,71 1,54 Hvis du har kedet dig i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre nget? ,52 1,76 Hvis nget har været fr svært i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre nget? ,85 1,58 Har du fået rs, når du har frtjent det? ,09 1,43 Har du kunnet kncentrere dig i timerne? ,56 1,66 Har du haft det sjvt i frikvartererne? ,28 1,31 Vedr. mening Har du glædet dig til nget, der skulle ske i timerne? ,17 1,35 Har du tret på, at du kunne finde ud af det, du skulle i timerne? ,90 1,39 Har du kunnet bruge det, du har lært i timerne (f.eks. derhjemme eller i fritiden)? ,09 1,40 Har I elever været gde til at hlde jeres aftaler? ,89 1,45 Vedr. undervisningsfrmer Har du kunnet lære gdt, når læreren underviste hele klassen samtidig? ,98 1,45 Har du kunnet lære gdt, når du arbejdede i gruppe? ,82 1,61 Har du kunnet lære gdt, når du arbejdede i par? ,10 1,42 Har du kunnet lære gdt, når du arbejdede alene? ,04 1,61 Tabel 1. 37

38 3.5. Elever klasse: Det samlede billede Med en høj gennemsnitsscre antyder tallene, at der ifølge eleverne leveres rigtig megen gd undervisning i flkesklen. Elevernes besvarelser tyder på, at de har plevet sklen sm et rart, sjvt g trygt sted, hvilket kan betragtes sm frudsætninger fr engagement. Elevernes engagement er tilsyneladende gså højt, ligesm deres bestræbelser anerkendes. Eleverne lader til at finde undervisningen meningsfuld g plever, at tilbudte læringsfrmer såsm arbejde i par g selvstændigt arbejde i særlig grad styrker deres læring. Sm udgangspunkt har eleverne i klasse således gde frudsætninger fr at pnå frdybelse, engagement g mening i deres sklehverdag. Der er dg gså en række mråder, sm indikerer behv fr videreudvikling. Elevernes besvarelser tyder således på, at de er knap så friske i timerne, sm de burde være; at mbning fylder fr meget fr ngen (vurderet ud fra frekvenstabeller i Bilag 8.1., hvraf fremgår at ca. 5% af eleverne, dvs. ca. et barn i hver klasse, er stærkt hæmmet af frygten fr mbning, g en større gruppe i mindre grad); at det er fr svært at kncentrere sig; at der er lidt fr megen kedsmhed, dvs. tid, hvr eleverne ikke lærer så meget, sm de kunne; at der er lidt fr mange elever, sm ikke får den hjælp, de har brug fr, når undervisningen er svær fr dem. 38