Jagten på den hvide hval Af Jens Pedersen, skoleleder Tre klap i hænderne, der besvares med tre klap så er der ro. Efter tre sange om efterår, vinter og måske dagens tema sker det magiske igen: Op af en slidt taske trækker dagens fortæller sin slidte jakke og den magiske tryllestav. Et sving med staven og pludselig sidder 150 indskolingsbørn ikke længere på Christinelystskolen gulv til morgensang, men krydser med det hærgede skip Perqoud over de syv verdenshave i den indædte jagt på den hvide hval Moby Dick. Det er en farlig og nervepirrende rejse, og der spores en mærkbar lettelse, da den magiske stav efter 15 til 20 minutter bringer os tilbage til skolens gulv. Så er det blevet tid til krop og bevægelse i skolegården, og de næste 15 20 minutter breder roen i kroppen sig, for efter 30 minutter med sang og fortælling har alle brug for en anden aktivitet. Morgensamling på Christinelystskolen er ikke bare et spørgsmål om et par sange og en fortælling fra morgenstunden af. Morgensamlingen er en af de brikker, der tegner det samlede billede af, hvad vi mener, god undervisning består af. Der skal være ro, opmærksomhed og tid til fordybelse. Fra 1. skoledag forsøger vi at skabe rammerne for sådan en undervisning. En ny indskoling Da Christinelystskolen i januar 2005 startede med rullende skolestart, aldersblandede hold og en udvidet skoledag fra kl. 8.00 14.00, hvor lærere og pædagoger arbejdede sammen om en ny indskoling, var det for at skabe grundlaget for en ny og bedre skole med mere kvalitet i undervisningen. Den nye organisering har været med til at fremme holddannelse og undervisningsdifferentiering i et samarbejde mellem pædagoger og lærere. I en klassedannelse med elever fra 0. 2. årgang bliver holddannelse på baggrund af elevforudsætninger en naturlig del af den daglige tilrettelæggelse. Samtidig betyder den rullende skolestart, at klasserne bliver trænet i en åben og inkluderende praksis, hvor en makkerordning støtter mulighederne for at tage imod og inkludere nye elever i klasserne. De fleste mandage i løbet af skoleåret kommer der nye elever på skolen. 97
Til god undervisning skal der være skal være ro, opmærksomhed og tid til fordybelse. Jens Pedersen er skoleleder på Christinelystskolen i Lemvig Forskellig faglighed giver stor bredde God undervisning er differentieret, elevtilpasset undervisning, der tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Den opstår mest ubesværet der, hvor rammerne for dens praksis er til stede. Det vil sige der, hvor lærere og pædagoger får mulighed for fælles refleksion over egen og andres praksis, og der, hvor undervisningsopgaver skal løses i fællesskab. På Christinelystskolen er de selvstyrende team omdrejningspunktet for dette arbejde. Fælles planlægning og gennemførsel af undervisningsopgaver giver rig mulighed for vurdering af egen praksis. Et historisk tilbageblik Før 2005 var Christinelystskolen præget af mange års manglende vedligeholdelse, hærværk og til tider også indbrud. En del elever og forældre havde en mindre positiv indstilling til skolen. Der var af og til store belastende konflikter mellem personale og grænsesøgende elever og deres forældre. Der var i flere sammenhænge skabt en negativ fortælling om skolen. I forbindelse med en større ombygning og renovering af skolen blev der på flere niveauer skabt mulighed for en ny begyndelse, og vi iværksatte derfor et udviklingsarbejde under overskriften: Ny skole nyt indhold. Med udgangspunkt i et nyt værdigrundlag tog vi fat på arbejdet med at skabe et pædagogisk læringsmiljø, der skulle tilgodese flest mulige kompetencer hos vores elever. Vi valgte at definere god undervisning på baggrund af Oldenburg Dekalog og formulerede som en del af denne proces vores eget læringsgrundlag. I skolens læringsgrundlag hedder det blandt andet: Undervisningen tilrettelægges, så der skabes udfordringer for alle, hvilket kan ske gennem holddannelse, aldersblandede grupper og differentieret materialevalg og opgaveniveau. Det hedder videre: Undervisningen skal styrke den enkelte elevs læring. Dette sker gennem en tydelig struktur på undervisningen, gennem en tydeliggørelse af målene for læringen, og ved at der til stadighed følges op på disse gennem forskellige former for evaluering. En god skole bygges op nedefra, og det var derfor naturligt at foretage de første forandringer i skolens indskoling. Samtidig bæres forandring bedst af dem, der skaber den. Derfor blev skolen afdelingsopdelt med selvstyrende team, så der er mulighed for korte og effektive beslutninger tæt på det sted, hvor udfordringerne er. En klasse med to årgange Mandag efter sommerferien er Mathilde startet i 3.-4. a. En del af de nye klassekammerater hun 98
Den rullende skolestart betyder, at klasserne bliver trænet i en åben og inkluderende praksis. møder her er ikke helt nye for hende, for hun kender mange af dem igen fra dengang, de gik i indskolingen selv. Det særlige ved Christinelystskolens indskoling og mellemgruppe er nemlig, at de fleste elever kender hinanden, fordi klasserne i både indskoling og mellemgruppe laves med elever fra flere årgange. Derfor har de fleste elever klassekammerater og venner, der både er ældre og yngre end dem selv. Det opleves af de fleste elever, som et trygt og kendt miljø at færdes i. Samtidig kan man møde elever, der både er længere og knapt så langt i sin læring som en selv. Det giver mulighed for både at lære noget af andre og selv at lære fra sig. God undervisning trives i et miljø af tryghed og accept, hvor man oplever gode relationer mellem elever og lærere og mellem eleverne indbyrdes. I 2. lektion skal Mathilde have dansk. I dag er der to lærere til stede på klassen. Det kan lade sig gøre, fordi vi har valgt at satse på lidt større klasser over to årgange for at få mulighed at være 4 lærere om 3 klasser. Den 4. ressourcelærer kan sættes ind efter behov i de tre klasser, eller der kan skabes holddeling på 4 positioner. Modellen giver mulighed for fælles planlægning og holddeling på tværs af klasserne. Samtidig får vi en meget åben skole, hvor det falder helt naturligt at overvære hinandens undervisning. Jeg ser på mig selv, når jeg ser på andre, som en lærer udtrykker det. God undervisning fremmes af videndeling med fokus på det, der virker. Over middag er håndarbejdslokalet fyldt af elever fra skolens mellemgruppe. Selv om der er tale om mange kreative processer, der foregår på flere forskellige niveauer, er der en rolig atmosfære af koncentration og interesse i lokalet. På tavlen er timens program tydeligt for alle, så Mathilde ved præcis, hvad hun skal i gang med nu. Der er skabt en atmosfære af hjælpsomhed, så det falder helt naturligt at hjælpe dem, der er knapt så langt som en selv. Mathilde henvender sig tillidsfuldt til sin lærer, hvis hun har et problem, og klassens lærer har tid og overskud til at hjælpe med netop hendes spørgsmål. Ved timens afslutning samles der op, så alle bliver opmærksomme på, hvad det var vi lærte i netop denne lektion, og hvad det er, vi skal videre med næste gang. God undervisning er præget af tydelig tilrettelæggelse og progression, hvor der skabes fokus på det, vi nu har lært. Der er et flow i timen som fremmes i en atmosfære af ligeværdighed mellem elev og lærer. Systematiserede elevsamtaler Når Mathilde på et tidspunkt bliver gammel nok til at skulle starte i skolens overbygning, bliver hun måske en del af det, som vi i dette skoleår kører som et forsøg her: En anderledes hverdag for både elever og lærere. Forsøget retter sig mod to indsatsområder, der sammen med andre tiltag skal skabe mere kvalitet og udbytte af undervisningen. Det handler om at få fokus på egen læring og om udvikling 99
God undervisning opstår mest ubesværet der, hvor lærere og pædagoger får mulighed for fælles refleksion over egen og andres praksis. 100 af de kompetencer, der kræves i en projektorienteret arbejdsform. På 7. årgang har vi derfor indført en kontaktlærerordning, der bruges til systematiske elevsamtaler hver 14. dag. I praksis betyder det, at alle elever med 14 dages mellemrum deltager i en samtale med deres kontaktlærer om de personlige og faglige mål, der er for netop deres læring. Ved samtalen, der føres efter en skematisk model(se bilag), evalueres læringsmålene fra sidste samtale altid ved samtalens start. Det synliggøres for eleven, hvad der er sket, og hvad man har lært siden sidst, og i forlængelse heraf formuleres målene for de næste to uger. God undervisning opstiller konkrete læringsmål i en overskuelig tidshorisont. Den systematiske samtaleform sikrer samtidig, at alle elever bliver set. Ved et møde mellem elev og kontaktlærer opfanges selv små signaler på mistrivsel hurtigt, og der kan iværksættes en forebyggende indsats med kort varsel. Forstærket fokus på projektarbejdsformen Hver anden uge arbejder 7. klasse projektorienteret i 2 lektioner om dagen hver dag. I projektugerne overtager klassens fag og lærere på skift undervisningsindholdet i alle 10 projekttimer. Det betyder, at projekttimernes indhold er præget af det pensum, som fagene matematik, dansk, biologi, engelsk eller historie er opbygget omkring. De lærere, der deltager i projektforløbet, mødes hver uge til et fælles planlægningsmøde. På mødet præsenteres projekttanker og mål og der evalueres på igangværende eller afviklede projektforløb. Samtidig drøftes elevernes sociale og faglige udvikling. Det, at vi har mulighed for fælles planlægning og evaluering, sikrer en god undervisning, som en af de involverede lærere udtrykker det. Jagten på den hvide hval.. Historien om Moby Dick kan forstås og fortolkes på mange niveauer, men ret tydeligt er det vist, at den gale skipper udfordrer og taber til noget, der er større end ham selv. Kunsten er måske selv at få øje på det, før det er for sent. Jagten på god undervisning er måske ikke på samme måde som Moby Dick en myte om et kultursammenstød, men det kan ind imellem opleves som noget, der ligner, når man i en daglig praksis ustandselig skal udfordres af færdige, evidensbaserede opskrifter på og pålæg om, hvordan der skal undervises, for at det virker. I mange sammenhænge er der ligefrem tale om én metode eller model, der med et snuptag kan rumme det hele. Det bliver let til en trøstesløs diskussion om erfaring over for evidens. De fleste, der har beskæftiget sig med undervisning i en professionel kontekst, har erfaring for, at meget kan virke, selv om der ikke er evidens for, at det gør det. Man ved det, fordi ens lærererfaring fortæller, at her er der noget på spil, der bare skaber nye indsigter for os, der er til stede. Undervisning er et komplekst samspil
Jeg vil påstå, at der på det helt store flertal af skoler i Danmark leveres undervisning af høj kvalitet hver dag. mellem mennesker og omgivelser, hvor mange mere eller mindre synlige dagsordner er på spil. Det afgørende er måske, at man netop er til stede, og med sit nærvær, sin personlighed og sit engagement viser, at det, vi foretager os nu, virkelig, har værdi. Modeller bruges efter fornuft På Christinelystskolen har vi som udgangspunkt ikke noget imod evidens, metoder eller modeller. Vi har bare en oplevelse af, at undervisning trods alt er til noget lidt større. Og mål er noget der formuleres og ændres, medens vi bevæger os frem imod dem. Derfor benytter vi os af evidens, modeller og metoder i det omfang, vores erfaringer siger os, det er fornuftigt. Det kan være en udfordring for dem, der vil have positivistiske kvalitetsrapporter om vores virke, men så længe vi kan se elever, der udvikler sig, lærer noget og trives, er det en udfordring, vi har valgt at leve med. Undervisning af høj kvalitet I en tid, hvor man næsten kan blive tonedøv af tilbagevendende kritik af dovne, dårlige lærere og en folkeskole med ringe kvalitet og dårlig trivsel, kombineret med smarte tv-programmer, der skal vise hele Danmarks befolkning, hvor let det er at være lærer, kan det være svært at bevare optimismen og troen på, at det, vi laver, virkelig har kvalitet. Men jeg vil tillade mig at påstå, at der ikke bare på Christinelystskolen i Lemvig, men på det helt store flertal af skoler i Danmark leveres undervisning af høj kvalitet hver dag. 101