Center for Børn & Familie Dagtilbudsrapport 2012 Haslev Menigheds Daginstitutioner Fritten Troelstrupgård Børnehave Fritidshjem Klub
Forord Haslev Menigheds Daginstitutioner (efterfølgende benævnt HMDI) består i dag af Troelstrupgård med børnehave, fritidshjem og klub samt Fritten på Sofiendalsvej med fritidshjem. Dagtilbudsrapporten vil, med respekt for det pædagogiske samarbejde i HMDI, efterfølgende dels tager udgangspunkt i den strukturelle opdeling, hvor afsnit beskrives afdelingsvist, dels en samskrivning af afsnit, hvor det forekommer naturligt. Ligeledes vil personalebeskrivelsen fremstå som et helhedsbillede af HMDI s personaleforhold. Præsentation Troelstrupgård er en integreret daginstitution oprettet i 1991 for børn i alderen 3-12 år fordelt i henholdsvis børnehave, fritidshjem og klub. Med sin unikke beliggenhed i udkanten af Haslev er institutionen indrettet som landbomiljø, med dyrehold, have, gadekær og skov. Institutionen har til huse i en gammel nedlagt trelænget gård med stuehus. Indretningsmæssigt er kostalden blevet til børnehave, høloft og stuehus til fritidshjem og administration, vognporten er indrettet til klub. Laden bruges til opbevaring af hø/halm til dyr, cykelog mooncars, parkering og danner ofte rammen for større arrangementer. Fritten på Sofiendalsvej har til huse i en tidligere håndarbejdsskole, der indretningsmæssigt dels indeholder mange små rum, som giver børnene optimale muligheder for socialt samvær i mindre grupper dels større rum, herunder bl.a. en sal til boldspil og et natur og teknik rum, der byder på mange spændende og udfordrende aktiviteter. Fritten ligger tæt på skov og grønne arealer. Antal børn og aldersgrupper Børnehave (3 til 6 år) Antal børn Blomsterhøjen/Himmelblå 44 Fritidshjem (6 til 9 år) Antal børn Stuehuset/Toppen 165 Fritten 84 Klub (9 til12 år) Antal børn Klubben 20 Det samlede antal børn i HMDI udgør 1. September 2012: 309 Udover beliggenhed og indretning, som er væsentlige elementer for børnenes trivsels, udvikling og læring er HMDI også af sine interessenter kendt for at være udviklingsorienteret, bæredygtige og kvalitetsbeviste. 2
HMDI er udviklingsorienteret HMDI indgå i et landsdækkende 3-årligt udviklingsprojekt støttet af en finanslovsbevilling i 2010 og via Socialministeriet i samarbejde med MDI - København, Århus og Svendborg, Danmarks evalueringsinstitut samt CBS, der forsker i netværksledelse. Formålet med projektet er, at være udviklingslaboratorium for styringsmodeller for ikke kommunale bæredygtige daginstitutionsmiljøer. HMDI har i maj måned 2012 ansøgt Faxe Kommune om til at gøre institutionen privat. HMDI er bæredygtig Faxe Kommune har fremsat nogle kriterier for bæredygtig institutionsstruktur. Her nævnes det blandt andet, at institutionsstørrelsen skal være på mellem 80-100 børn. HMDI s samlet børneantal ligger langt over dette tal og fremstår således som bæredygtig institution. Ligeledes sikre HDMI faglig og pædagogisk bæredygtighed i kraft af antal medarbejdere og ikke mindst den lave personaleomsætning, der har været kendetegn for afdelingerne de senere år. I en tid med fald i børnetallet bliver en hurtig tilpasningshastighed af væsentlig betydning, når børnetallet i Faxe Kommune igen er stigende. HMDI kan med minimale omkostninger hurtig tilpasse sig en øget befolkningsprognose og deraf efterspørgsel på daginstitutionspladser på både børnehave, fritidshjem og klubområdet, som er driftmæssigt og økonomisk forsvarligt. I forbindelse med det landsdækkende udviklingsprojektet vil HMDI fremadrettet arbejde med dokumentation for bæredygtighed indenfor følgende 4 dimensioner: Økonomi Interessenter HR Faglighed og værdier Dokumentationen vil ligeledes sigter på at synliggøre kvaliteten og de gode resultater i institutionerne, som gør dem til attraktive samarbejdspartnere for deres interessenter. Kvalitetsmålinger I maj 2012 deltog HMDI sammen med 120 andre dag- og fritidstilbud, i forbindelse med det landsdækkende netværksprojekt i en række kvalitetsmålinger. Målingerne omfattede en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre, en trivselsundersøgelse blandt personalet samt en temperaturmåling på de fire dimensioner blandt lederne. Samlet set viser målingerne at der er stor tilfredshed med institutionen, og at forældrene oplever stort nærvær, omsorg og tryghed i institutionen. Derudover giver kvalitetsmålingerne en god pejling på, at institutionen er optaget af civilsamfundet samt at ledelsens besvarelser på trivslen, vidner om, at de føler sig klædt på til opgaven og oplever, at de har gode muligheder for at udvikle og efteruddanne sig. 3
HMDI er kvalitet Overordnet står Dagtilbudsloven som referenceramme for arbejdet i HMDI. Det betyder, at HMDI i dagligdagen bidrager til barnets trivsel, udvikling og læring, hvilket indebærer, at personalet under hensyn til børnenes alder medvirker til at give dem en god, udviklende og tryg barndom, som skal danne grundlag for det videre udviklingsforløb i livet. Endvidere bliver det pædagogiske arbejde, ligeledes under hensyntagen til børnenes alder og modenhed, tilrettelagt således at børnene har indflydelse og medbestemmelse i forhold, der omhandler dem. Læreplaner er en del af Dagtilbudsloven og derfor også en pædagogisk referenceramme for HMDI. Ifølge loven er det kun børnehaver, der skal arbejde med de seks læreplanstemaer. HMDI har i denne forbindelse valgt at både børnehave, fritidshjem og klub fremover skal definere deres arbejde ud fra et fælles værdigrundlag underlagt de seks læreplanstemaer. Dette dels for at sikrer den røde tråd i det daglige pædagogiske arbejde på tværs af afdelinger og aldersgrupper, dels for at sikre en optimal og udviklende proces for både børnegrupper og det enkelte barn. HMDI har udarbejdet et sæt værdier, der ligeledes danner rammen for det daglige arbejde i afdelingerne. Værdierne er baseret på et helhedssyn af børnenes liv med fokus på trivsel og udvikling. HMDI ser barnet som et kompetent, aktivt og selvstændigt menneske i et forpligtende fællesskab. Barnet har viden, meninger og perspektiver på fremtiden uanset kulturarv og opvækstbetingelser. HMDI s overordnede værdier: Det er værdifuldt, at barnet har mulighed for at udvikle sin personlighed og bruge sine ressourcer i et miljø, hvor et bærende element er kirken som baggrund Det er værdifuldt, at barnet har mulighed for alsidig udvikling, der som et bærende element skal skabe naturlig sammenhæng og mening i hverdagen Det er værdifuldt, at barnet har mulighed for udvikling af livsglæde og sammenhørighedsfølelse, hvor et bærende element er indhold frem for overflade Det er værdifuldt, at barnet har indflydelse og ansvar, hvor et bærende element er at gøre en forskel Det er værdifuldt, at barnet har kendskab til den nære omverden, hvor et bærende element er natur og miljø I dagligdag udmøntes værdierne i aktiviteter, der dels giver børnene et naturligt forhold til kirken og dermed forståelse for danske normer og kultur og dels giver børnene mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker, hvor der er plads til forskellighed. Ligeledes vægtes det højt, at børnene dagligt færdes i den nære omverden og således får viden om og erfaringer med grundlæggende vilkår i naturen. Endvidere lægges der i dagligdagen vægt på, at børnene og deres familier føler sig som værdifulde medlemmer af det fællesskab, der er i institutionen, hvor anerkendelse og indlevelse er vigtige elementer samt, at dialog i alle forhold gør en forskel og danner udgangspunkt for involverende og udviklende processer. Værdierne beskrives, dokumenteres og evalueres i forbindelse med de pædagogiske læreplanstemaer, drøftes ved det pædagogiske tilsyn og i forældrebestyrelserne. Efterfølgende beskrives arbejdet med værdier og læreplaner nærmere. 4
Samarbejde med Faxe Kommune HMDI har et godt og konstruktivt samarbejde med såvel administration som det politiske niveau i Faxe Kommune. HMDI og Faxe Kommune har gennem årene i fællesskab tilbudt dagpasningspladser svarende til det aktuelle forsyningsbehov. Det pædagogiske tilsyn For HDMI er det pædagogiske tilsyn væsentlig i forhold til samarbejdet med Faxe Kommune. Gennem åben dialog vil HMDI sikre, at kommunen opnår kendskab til drift og udførelse af den pædagogiske hovedopgave, får indsigt i HMDI s pædagogik, kultur og praksis samt opnår kendskab til de gode erfaringer og historier for derigennem også at støtte vidensdeling på tværs af dagtilbuddene og tværfagligt med relevante samarbejdspartnere. Desuden sikre det pædagogiske tilsyn i samarbejde med HMDI, at institutionen opfylder kommunens børnepolitikker, værdier og mål. Samarbejde mellem Skoleledelse og HMDI-ledelse HMDI ledelsen har et tæt samarbejde med skoleledelsen på Vibeeng/Lysholmskole. Samarbejdet, som har karakter af en uformel daglig kontakt ved behov og en mere formel kontakt via fast årligt møde, som lægger rammer og principper for medarbejdernes samarbejde i indskolingen. Her igennem fremmes børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. HMDI ledelsen har ikke et tilsvarende formaliseret samarbejde med Sofiendalsskolen, men har og vil fortsat arbejde på en bedre kontakt til skolen til gavn for både børn og forældre. Troelstrupgård Støtteforening Troelstrupgård fik sin egen støtteforening i august 2011 og har dags dato ca.100 medlemmer. Det overordnet formål er, at bidrage til udvikling af det gode børneliv, herunder at give børnene nogle ekstraordinære oplevelser. Bestyrelsen arbejder med forskellige arrangementer, for at indsamle penge. Herudover søger støtteforeningen via forskellige fonde sponsorater, donationer og legater. Haslev Menighed/ Haslev menighedsråd Som Menigheds institution har vi et naturligt samarbejde med menigheden/kirken i Haslev. Dels udgør Haslev menighed via menighedsrådet et flertal af medlemmer af HMDI s bestyrelse, dels deltager institutionens børn i afholdelse af de danske kirkelige traditioner såsom Jule, Påske- og Høstgudstjenester, ligesom kirken deltager i arrangementer i institutionen. Evaluering af politiske mål og fokusområder 1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats Det er stærkt skadeligt for barnet at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Derfor er det HMDI s pligt, at gribe ind overfor alkoholproblemer i familien. For HMDI er der tale om et 5
alkoholproblem når misbruget er forstyrrende og/eller belastende socialt, fysisk eller mentalt for omgivelserne. I forbindelse med Faxe Kommunes udpegning af den forebyggende alkoholindsats som fælles kommunalt indsatsområde, har HMDI s to sundhedsuddannet medarbejdere deltaget i temadagen Børn i familier med alkoholproblemer. Efterfølgende vil de væsentligste punkter fra temadagen blive fremlagt og diskuteret på et personalemøde samt danne grundlag for udarbejdelse af en alkoholpolitik for HMDI. HMDI s alkoholpolitik vil i sin udformning inddrage Faxe Kommunes alkoholpolitiske strategi og målsætninger, der har til formål at sikre, at børn i familier med alkoholproblemer bliver identificeret og får deres situation vurderet, endvidere at der iværksættes den fornødne støtte samt at der samarbejdes mellem relevante faggrupper. 2. Status på Tidlig sprogindsats på 0-6 års området HMDI har et tæt samarbejde med forældrene om deres børns sproglige udvikling. HMDI foretager sprogvurdering af børn i alderen omkring tre år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Der udarbejdes TRAS skema på samtlige børn. Sprogvurderingen og sprogstimuleringen varetages af en sprogansvarlig pædagog og sigter på at sikre at de børn, som ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber bliver identificeret og i forlængelse heraf får den nødvendige sprogstimulering, så de kan udvikle et nuanceret dansk sprog og dermed få de samme sproglige forudsætninger som deres jævnaldrende kammerater. Et sprogstimulerende miljø afhænger ikke kun af hvordan og hvor meget der tales med børnene. HDMI har derfor både i sin fysiske indretning og aktivitetstilbud plads til leg med ord. Gennem arbejdet med læreplaner bliver det pædagogiske arbejde med sprog og sprogvurdering endvidere synligt i dagligdagen. En nærmere redegørelse af sprogindsatsen følger på side 20 og 28. Evaluering af lokale mål og indsatser For HMDI er børnemiljøet et væsentligt aspekt i forhold til at sikre børnenes trivsel, udvikling og læring. HMDI s fritidshjem og klub har afsluttet en børnemiljøundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i børnenes perspektiv og sætter fokus på de fysiske, psykiske og æstetiske rammer for deres ophold i institutionen. Valgte indsatsområder er drøftet med bestyrelsen og forventes implementeret i løbende. 6
BørneMiljøVurdering Troelstrupgård/Fritten i perioden 2010-2012 Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, i daglig tale en BMV, mindst hvert tredje år. Børnemiljøvurderingen indeholder en kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø og er et redskab, der anvendes til at udvikle børnemiljøet i HMDI. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, i det omfang det er muligt. Det betyder, at der skal tages hensyn til børnenes alder og deres modenhed. For at få en Børnemiljøvurdering, der kan anvendes fremadrettet og i et udviklingsperspektiv, er det vigtigt, at det er børnenes oplevelser af børnemiljøet, der er i fokus. Når børnenes oplevelser er i fokus, bidrager børnemiljøvurderingen også til at skabe helhed, der forbinder den overordnede børnepolitik med børnenes oplevelse af dagligdagen. Børnemiljøvurderingen indeholder fire faser: 1. Kortlægning af børnemiljøet 2. Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen 3. En handlingsplan til forbedring af børnemiljøet 4. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning af børnemiljøet Undersøgelsen blev gennemført i perioden november/december 2010/12 ved hjælp af Børnemiljøtermometeret udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Børnemiljøtermometeret består af et spørgeskema, der besvares og efterfølgende bearbejdes elektronisk via internettet. Undersøgelsen omfattede alle børn i fritidshjemmene: 0.- 3. klasserne. I alt 231 børn blev inviteret til undersøgelsen og der var en svarprocent på 54,4%. 2. Beskrivelse og vurdering af de overordnede resultaterne fra kortlægningen De overordnede resultater af den fælles kortlægning viste: 7
BMV Fritidshjem 2010/12 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Alle 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl Det er vi gode til Områder med børnemiljøproblemer Skabe rum så børnene er glade for at gå på fritidshjem. At børnene har det godt med de voksne. Gode til at se børnene, når de kommer fra skole. At skabe rum for at børnene har det sjovt, når de er på fritidshjem. Skabe gode udviklingsmuligheder for relationer imellem barn/barn. Gode til at skabe hyggelige spisesituationer. De fleste børn har mad med til om eftermiddagen. Vi har en høj generel tilfredshed. Sikkerhed Hygiejne Spisemuligheder Drilleri og mobning Dig og de andre i fritidshjemmet Helbred og velbefindende De voksne i fritidshjemmet Efterfølgende beskrives børnemiljøproblemerne mere uddybende samt hvordan der arbejdes med disse. For at tydeliggøre børnemiljøproblemerne i de enkelte børnegrupper, blev kortlægningen efterfølgende filtreret i aldersgrupper. Filtreringsresultaterne blev dels vurderet i Pædagogisk udvalg og dels i medarbejderteams. Nedenstående skemaer med valgte indsatsområder blev fremlagt, kommenteret og godkendt i forældrebestyrelsen. 8
Fælles fritidshjemmet: Sikkerhed Spørgsmål/nr.:? Ja Nej Ved ikke Har du fået at vide, hvad du skal gøre, hvis der udbryder brand i fritidshjemmet? (S.60) 5-6: 10/34,5% 17/58,6% 2/6,9% 7: 5/21,7% 17/73,9% 1/4,3% 8: 4/30,8% 5/38,5% 4/30,8% 9-10: 1/9,1% 5/45,5% 5/45,5% Handlemuligheder: Varslet brandøvelse 2. marts 2011 Uvarslet brandøvelse Vi undersøger varslingssystemer Hygiejne Spørgsmål/nr.: Ja Nogle gange Nej Vasker du hænder før du skal spise i fritidshjemmet? (S.56) 5-6: 10/34,5% 8/27,6% 11/37,9% 7: 3/13% 6/26,1% 14/60% 8: 2/14,3% 2/14,3% 10/71,4% 9-10: 2/18,2% 3/27,3% 6/54,5% Handlemuligheder: Alle børn vasker hænder inden eftermiddagsfrugt Vasker du hænder, før du skal spise, når du er på tur eller i skoven? (S.57) 5-6: 1/3,4% 5/17,2% 23/79,3% 7: 2/8,7% 3/13% 18/78,3% 8: 1/7,1% 3/21,4% 10/71,4% 9-10: 0/0% 1/9,1% 10/90,9% Vådeservietter medbringes Stuehuset /5-6 årige: Dig og de andre i fritidshjemmet Spørgsmål/nr.: Nej, næsten aldrig Nogle gange Ja, tit Synes du, at I taler grimt til hinanden i fritidshjemmet (S.12) 10/32,3% 18/58,1% 3/9,7% Handlemuligheder: Børnemøder med særligt fokus på sproget Fælleslege Stuehuset /8 årige Dig og de andre i fritidshjemmet Spørgsmål/nr.: Nej Nogle gange Ja Føler du dig alene, når du er i fritidshjem? (S.9) 8/53,3% 7/46,7% 0/0% Handlemuligheder: Forældremøde for 2. klassen med deltagelse af klasselærer Temadage Børnemøder 9
Toppen / 7-8 årige Helbred og velbefindende Spørgsmål/nr.: Nej, næsten aldrig Nogle gange Ja, tit Er du træt, når du er i fritidshjemmet? (S.68) 7/30,4% 16/69,6% 0/0% Handlemuligheder: Oprettelse af stillerum Indretning af små legerum Dialog med børnene vedr. støj Ens reglsæt og faste pladser ved samling Smilys undersøgelse 3. klasser/9-10 årige Drilleri og mobning (samlet) Spørgsmål/nr.:? Ja Nogle gange Nej Ved ikke Taler de voksne med jer om, hvordan I har det med hinanden? (S. 18) 3/27,3% 1/9,1% 5/45,5% 2/18,2% Handlemuligheder: Børnemøder De voksne i fritidshjemmet Spørgsmål/nr.: Ja, for det meste Nogle gange Nej, næsten aldrig Lægger de voksne mærke til, hvordan du har det? (S.22) 2/18,2% 8/72,7% 1/9,1% Handlemuligheder: Børneudviklingssamtaler (B.U.S.) Børn modtages med hej og smalltalk i garderoben 3. Handlingsplan til forbedring af børnemiljøet/ 4. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Handleplan og opfølgning på handleplanen er udarbejdet i teamene og fremgår af efterfølgende skemaer. Der er taget udgangspunkt i SMARTe metoden som går ud på, at det mål, der skal formuleres for processen, beskrives så det bliver: Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt. Skemaerne beskriver således både de indsatsområder, der er valgt i de enkelte team og hvordan der følges op på disse. For hver enkel handleplan er beskrevet et udsnit af institutionens værdigrundlag. Dette sikre et fælles pædagogisk udgangspunkt for børnene i HMDI. 10
BørneMiljøVurdering 2010-2012 Troelstrupgård Stuehuset Værdigrundlag Det er værdifuldt, at barnet har mulighed for udvikling af livsglæde og sammenhørighedsfølelse, hvor et bærende element er indhold frem for overflade Derfor lægger vi vægt på: at livet i institutionen giver mulighed for skaberkraft og spontanitet, hvor det utraditionelle er velkommen og betragtes som en udviklingsmulighed at barnet og dets forældre mødes af kompetente voksne i en atmosfære, der er præget af engagement, vilje og gensidig respekt at barnet har mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker, hvor der er plads til forskellighed Børnene skal have mulighed for at skabe legerelationer på tværs af afdelingerne Børnene skal lære at tale pænt til hinanden Børnene skal lære at respektere hinandens ønsker og behov Børnene skal have mulighed for at opleve glæden ved at indgå i det sociale fællesskab Status Mål Metode/Aktivitet Tid Succeskriterier Dokumentation Evaluering Evalueringskriterier/Værdier Model/Metode Dig og de andre i fritidshjemmet 58% af 0.klasse børnene synes, der bliver talt grimt til hinanden. 46,7% af 2. klasse børnene føler sig alene i fritidshjemmet At børnene får et pænere sprog At børnene får flere legerelationer At børnene i 2. klasse får et bedre sammenhold 1. Børnemøder med fokus på sproget 2. Temadage om trivsel og sprog 3. Forældremøde for 2. klassen med deltagelse af klasselærer April/maj April/maj 28. marts Når 80% af børnene mener at sproget er blevet pænere. Når 80% af børnene giver udtryk for at de har gode legerelationer Hjemmesiden: Nyhedsbrev... Børnene har tilkendegivet at... Offentliggørelse af BMV. Afholdt forældremøde Ny BMV Vurdering af status på gruppemøder 11
BørneMiljøVurdering 2010-2012 Troelstrupgård Toppen Værdigrundlag Det er værdifuldt, at barnet har indflydelse og ansvar, hvor et bærende element er at gøre en forskel Derfor lægger vi vægt på: at livet i institutionen er præget af ansvar og indflydelse, og hvor det enkelte barns interesser og behov indgår i et samspil med fællesskabet at alle relationer bygger på tillid og dialog, der gør at alle føler sig hørt og taget alvorligt at dialog gør en forskel, og danner udgangspunkt for involverende og udviklende processer. Børnene skal have en oplevelse af, at der er plads til at slappe af og lade op, når de er på fritidshjem Børnene skal have mulighed for indflydelse på indendørsmiljøet Børnene skal vide, at alle har et ansvar for det gode indendørsmiljø Status Mål Metode/Aktivitet Tid Succeskriterier Dokumentation Evaluering Evalueringskriterier/Værdier Model/Metode Helbred og velbefindende 72,2 % af børnene svarer, at de er trætte og uoplagte på når de er på Toppen 50 % af børnene svarer at de mangler rum og plads til at slappe af. Toppen skal tilbyde et indendørsmiljø, hvor børnene har mulighed for at slappe af og lade op. 1. Dialog med børnene om støj og træthed. (Børnemøder) 2. Æstetiske indretninger: Oprettelse af små legemiljøer Stille rum. En gang mdr. April Maj Når 75 % af børnene giver udtryk for at være friske når de er på Toppen. Når 75 % af børnene har en oplevelse af der er rum og plads til at slappe når de er på Toppen. Nyhedsbreve på hjemmesiden Offentliggørelse af egen undersøgelse. Billeder af ny indretning Offentliggørelse af BMV. Juni: Egen undersøgelse: Vi spørg børnene om deres oplevelse af mulighederne for stille rum og afslapning Ny BMV 3. Ændret struktur på samlinger 12
BørneMiljøVurdering 2010-2012 Troelstrupgård Klubben Værdigrundlag: Det er værdifuldt, at barnet har indflydelse og ansvar, hvor et bærende element er at gøre en forskel. Derfor lægger vi vægt på: at livet i institutionen er præget af ansvar og indflydelse, og hvor det enkelte barns interesser og behov indgår i et samspil med fællesskabet at alle relationer bygger på tillid og dialog, der gør at alle føler sig hørt og taget alvorligt at dialog gør en forskel, og danner udgangspunkt for involverende og udviklende processer Børnene skal have mulighed for dialog både i fællesskab med andre børn og alene med en voksen. Børnene skal have mulighed for, i trygge rammer, at give udtryk for glæde, sorg, bekymringer o. lign. Børnene skal lære, at dialog gør en forskel. Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved at indgå i det sociale fællesskab i klubben. Status Mål Metode/Aktivitet Tid Succeskriterier Dokumentation Evaluering Evalueringskriterier/Værdier Model/Metode De voksne i fritidshjemmet. Kun 2/18,2 % svarer Ja, for det meste til spørgsmål: Lægger de voksne mærke til, hvordan du har det? (Drilleri og mobning) (Kun 3/27,3 % svarer Ja til spørgsmål: Taler de voksne med jer om, hvordan I har det med hinanden) Børnene skal have en oplevelse af, at de voksne lægger mærke til dem - at de føler sig trygge, set og hørt. 1. Børneudviklingssam taler med semistruktureret spørgeskema (B.U.S.). Jf. Status. 2. Relations analyse: Udfyldes af medarbejdere i klubben. 3. Børnene modtages i garderoben (hej og smalltalk). 4. Børnemøder. Marts og nov./dec. Marts og dec. Hver dag. En gang mdr. Ad.1. Når alle 3. klasser i fritidshjemmet har gennemført Børneudviklings-samtaler. Når hvert enkelt barn giver udtryk for at have mindst én voksen, som barnet føler sig tryg ved, set og hørt af. Ad. 2. Når Relationsanalyse danner grundlag for dialog blandt de voksne om relationer mellem barn/voksen i klubben. Ad. 4. Når mindste 14 børn/60 % kommer og deltager i Børnemøderne. Hjemmesiden: Nyhedsbrev... Børnene har tilkendegivet at... Offentliggørelse af BMV. B.U.S. - plakater, tegnet af børnene, opsat i alrummet. Ad.1. Analyse af B.U.S. Januar. Data: Spørgeskemaer Formål: Vurdering af succeskriteriet. At finde gentagende emner, der optager børnene og aftale action på dem i foråret. Ad. 2. Analyse af Relationsanalyser. Januar. Data: Notater fra møderne. Formål: Vurdering af succeskriteriet. Ad.4. Løbende optælling. 13
BørneMiljøVurdering 2012 Fritten Værdigrundlag: Det er værdifuldt, at barnet har mulighed for udvikling af livsglæde og sammenhørighedsfølelse, hvor et bærende element er indhold frem for overflade. Derfor lægger vi vægt på: at barnet har mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker, hvor der er plads til forskellighed. at livet i institutionen er præget af ansvar og indflydelse, og hvor det enkelte barns interesser og behov indgår i et samspil med fællesskabet at det sociale, kulturelle og åndelig liv i institutionen, give mulighed for at udfolde og udvikle det enkelte barn i samværet med andre mennesker Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved at indgå i det sociale fællesskab i Fritten Børnene skal opleve, at de er lige så meget værd som andre mennesker, uanset alder, køn og kulturel baggrund Børnene skal opleve, at de voksne er synlige og hurtigt griber ind hvis et barn bliver drillet/mobbet Børnene skal opleve, at samværsformen og kulturen i Fritten ikke accepterer mobning Status Mål Metode/Aktivitet Tid Succeskriterier Dokumentation Evaluering Evalueringskriterier/Værdier Model/Metode Drilleri og mobning Kun 9/26,5 % svarer Nej aldrig næsten aldrig til spørgsmål: Er der nogen, der bliver drillet, så de bliver kede af det? Børnene skal vide at drilleri og mobning ikke er acceptabel adfærd. Børnene skal opleve synlige voksne, som griber ind hvis et barn bliver drillet/mobbet. Børnemøder Emnedage om drilleri og mobning. Revurdering af retningslinjerne for børnenes brug af mobiltelefoner i Fritten. Opfølgning på emneugen Med DCUM-materiale En gang mdr. 8. - 10. maj 2012 Personalemøde Efterår 2012. Okt./nov. 2012 1. Når alle børn giver udtryk for at have mindst en god ven. 2. 80% af børnene deltager i emnedagene. 3. Når det enkelte barn ikke deltager i driller/mobning og søger hjælp hos de voksne når behovet er der. 4. Når medarbejderne handler i overensstemmelse med vedtagne retningslinjer for børnenes brug af mobiltelefoner fritidshjemmet. Hjemmesiden: Nyhedsbrev. Vi har i den senere tid arbejdet med emnet drilleri og mobning.. Billeder af emnedage. Mobiltelefonregler tages op i bestyrelse, evt. ved forældremøder og offentliggøres på hjemmesiden. Vurdering af succeskriteriet 1. gode venskaber på baggrund af DCUM materiale: Er du med mod mobning Observation og vurdering af succeskriteriet 3. i forbindelse med ny BMV. Personalet udarbejder observationspunkterne Ny BMV omkring emnet: Drilleri og mobning. 15
Kvalitetstemaer Børnehave Børn og unges trivsel og udvikling Evaluering af den pædagogiske læreplan: Ifølge loven skal den pædagogiske læreplan, med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen, beskrive børnehavens arbejde med mål for børnenes læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Den pædagogiske læreplan indeholder seks overordnet temaer: Sociale kompetencer Sociale kompetencer omfatter empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Barnet skal lære at knytte venskaber til andre børn og at fungere som en del af en gruppe. Evnen til at udtrykke egne følelser og samtidig forstå og respektere andres følelser skal udvikles, så barnet får et godt grundlag for at indgå i nære relationer til andre mennesker. Barnets alsidige personlige udvikling Dette tema drejer sig om, at barnet skal lære sine egne personlige grænser og ønsker at kende, samtidig med at det indgår som en del af et større fællesskab. Barnet skal have mulighed for at udfolde sig, at lege frit og at afprøve sig selv i forhold til omgivelserne. Sprog Sproget omfatter mange forskellige kommunikationsformer; både det talte og det skrevne sprog, kropssprog, billedsprog m.m. Barnets ordforråd skal udvikles, og interessen for bogstaver og skriftsprog skal styrkes. Barnet skal trænes i at tale, lytte, stille spørgsmål og give svar, så evnen til at udtrykke sig og kommunikere med andre styrkes. Krop og bevægelse Motorik og sanser er en vigtig del af barnets udvikling, og børn lærer meget om deres omverden gennem bevægelse. Dette tema handler derfor om, at barnet skal støttes i at udfolde sig fysisk og aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger. Barnet skal desuden lære at mærke sine egne kropslige behov og grænser, så det bliver i stand til at forstå og respektere både sig selv og andre mennesker. Naturen og naturfænomener Barnet skal opleve og udforske naturen, årstidernes skiften, forskellige vejrtyper, landskaber og dyreliv. Gennem praktiske erfaringer med naturen kan barnet lære om sammenhænge og fænomener, som ellers kan være svære for små børn at forstå; f.eks. modsætninger, tal, mængder og rækkefølger. Barnet skal have mulighed for at stille spørgsmål og få svar og forklaringer på naturfænomener, så det kan få interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Ligesom sprog kan omfatte mange forskellige udtryksformer, er kultur også et meget bredt og 16
omfattende begreb. Barnet skal møde en mangfoldighed af kulturoplevelser, så det får en bred forståelse af verden, andre mennesker og sig selv. Gennem kunst og kultur udtrykker mennesker deres forståelse af verden, og barnet skal lære selv at udtrykke sig og udfolde sig kreativt. Ved at opleve mange forskellige kulturelle udtryksformer, kan barnet desuden lære sine egne kulturelle rødder at kende, og samtidig lære, at der også findes andre værdier og måder at se verden på. Børnehavens pædagogiske grund- og læringssyn For børnehaven handler børnenes læring om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen. Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre. Samtidig skal barnet lære at følge visse sociale spilleregler, så det kan fungere sammen med andre børn og bliver rustet til de forventninger og krav, som det vil møde senere i livet. Børn anerkendes som unikke personer, og de voksne tager afsæt i børnenes behov Børn har medindflydelse og spiller en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring Børns udvikling omfatter deres følelser, intellekt og deres fysiske og sociale side Børns nære relationer vægtes højt Børn tilbydes en mangfoldighed af aktiviteter Børn med særlige behov får stor opmærksomhed Der er et tæt samarbejde mellem forældre og personale i hverdagen, når børn afleveres og hentes, men også ved forældremøder og i forældrebestyrelser Med slagordene dynamik i pædagogikken er læreplanerne det centrale omdrejningspunkt for den daglige pædagogiske praksis. De overordnede mål indenfor hver af de seks temaer gennemgås, evalueres og bearbejdes ca. hvert halve år. Ud fra dette laves kontinuerligt nye delmål. Metoder og aktiviteter justeres ud fra den aktuelle status for børnegruppen eller det enkelte barn (ved særlige behov) Efterfølgende er beskrevet et udsnit af børnehavens arbejde med de pædagogiske læreplaner for perioden 2011-2012. Beskrivelsen omfatter: Status, Mål, Metode/aktivitet, Tid, Succeskriterier, Dokumentation samt evaluering. Læreplanerne er kommenteret og godkendt af forældrebestyrelsen. 17
Tema: Sociale kompetencer (barn med særlig behov) 2011-2012 Pædagogiske overvejelser Sociale kompetencer er barnets evne til at indgå i sociale processer i hverdagen. Herunder kendskab til sociale spilleregler og evnen til at danne betydningsfulde relationer med jævnaldrende børn. Derfor lægger vi vægt på: Barnet oplever glæden ved at indgå i leg med jævnaldrene Barnet har mulighed for at øve sig i sociale spilleregler i grupper og danne venskaber Barnet skal anerkendes som enkelt individ og de personlige kompetencer skal styrkes Status Seks årig overflytter fra anden institution. Skole udsat da barnet skal tilegne sig flere sociale kompetencer. Er udad - reagerende og mangler evne til at indgå i sociale processer. Mål Metode/Aktivitet Tid Succeskriterier Dokumentation Evaluering Barnet skal lærer strategier i samværsrelationer Der laves særlig venteplads i forbindelse med kø/ventesituationer f.eks. toiletbesøg, håndvask, ved tur ud af huset. Anden plads hos/ved en voksen ved samling Luftpude at sidde på ved stillesiddende aktiviteter Anden spiseplads som anvises, når barnet ikke rummer fællesskabet Sætte ord på barnets følelser og positive initiativer (for barnets selvregistrering samt de øvrige børns positive oplevelse af barnet/situationen) Guide/vejlede og følge alt til dørs Aktiviteter planlægges med udgangspunkt i barnets kompetencer med få øvrige aktører 1. juni 2011 - maj 2012 Pæd. handleplan træder i kraft aug. 2011 Evalueringskriterier/Værdier Barnet selv benytter overlevelsesstrategier uden voksenguidning/ opfordring De øvrige børn omtaler barnet i positive vendinger At barnet efter guidning, selv følger ting til dørs At barnet selv bliver i stand til at skabe relationer. At selv invitere til leg og blive inviteret til leg af andre børn. Barnet glæder sig til at komme i børnehave Barnet har kammerater med hjem samt inviteres hjem til andre børn Foto Samarbejde med de nære relationer samt faglig supervision Model/Metode Evalueringen er foretaget i samarbejde med de nære relationer og psykologen Evalueringen viste: Barnet benytter strategier som vandpude, egen køplads mv. Konflikter håndteres verbalt Barnet sætter ord på egne og andres følelser Barnet benytter sociale spilleregler og håndtere dem Barnet har fået legerelationer. Invitere og inviteres hjem til leg efter børnehaven 18
Tema: Alsidige personlig udvikling 2011-2012 Pædagogiske overvejelser Dannelsen af barnets personlighed ser vi som det hele menneske Derfor inddrager dette tema alle børnenes udviklingspunkter. I personlighedsudviklingen ser vi selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet som de primære fokus områder. Men også udviklingen af børnenes sociale kompetencer, viden og færdigheder er en del af dannelsen. Derfor tager vi tager afsæt i det enkelte barns resurser, ser og anerkender barnet hvor det er i sin udvikling. Derfor lægger vi vægt på: Børnene tilbydes nuancerede og relevante aktiviteter, der giver dem mulighed for at opnå sociale og kulturelle erfaringer Det sociale og kulturelle liv i børnehaven skal give børnene mulighed for at udfolde sig som stærke og alsidige personer Børnene har en oplevelse af at være værdifulde medlemmer af fællesskabet Status Spilleregler i forskellige sociale relationer er en udfordring for en del af vores børn Mål Metode/Aktivitet Tid Succeskriterier Dokumentation Evaluering Børnene skal tilbydes forskellige samværsrelationer som styrker den sociale kontakt. 1. Børnene vejledes og opmuntres til at indgå forskellige legerelationer 2. Opmuntre forældre til organisering af leg sammen i fritiden 3. Fællessamling med fokus på fortællinger om fælles oplevelser f.eks. årets koloni. 4. Dannelse af små legegrupper på tværs af stuer og alder med tilknyttet voksen 5. Emneuge for hele børnehaven 6. Det enkelte barns legerelationer debatteres Ad. 1-2. Løbende over året Ad. 3. April - maj Ad. 4. Løbende over året Ad. 5. Feb. og juni 2011 Ad. 6. Afdelings -møder Evalueringskriterier/Værdier Ad.1-2. Når børnene, i børnehave og i fritid, har etableret gode og udviklende legerelationer Ad. 3. Når børnene deltager aktivt med fortællinger Ad. 4. Når børn med behov for særlig voksen støtte bedre magter de sociale relationer Ad. 5. Når børnene får øje for og er nysgerrige på nye legerelationer Ad. 1. Dagbog Telefonlister til forældre udarbejdes Ad. 1-5. Barnet fortæller hjemme og ved samlinger i børnehaven Ad. 5. Dagbog/foto Model/Metode Midtvejsevaluering foretaget i personalegruppen, juni 2012, på baggrund af observationer. Ad. 1-5. Evalueringen viste: - at det summer af leg - at børnene er tillidsfulde, fortællende og har flere legerelationer - at nye legerelationer. hos størstedelen af børnene, jævnlig opstår - at der er flere legeaftaler i fritiden - at det er lykkes at etablere legerelationer for særligt udsat barn Ad.6. Den fælles strategi, viden og vejledning har især været gavnlig for særlig udsat barns legerelation 19
Tema: Sprog 2011-2012 Pædagogiske overvejelser Børnehaven arbejde med sproglig opmærksomhed og sprogstimulering. Temaet tages ikke op som projekt, men derimod løbende over året, således at sprogindsatsen får særlig opmærksomhed. For at tilgodese både det enkelte barn og børnegruppen arbejders der stuevis. Derfor lægger vi vægt på: I leg og aktiviteter sætter de voksne ord på børnenes handlinger og følelser. De voksne lader børnene forstå, at de tages alvorligt De voksne gentager ordene efter barnet korrekt og giver plads/ro til dialog mellem barn/barn og barn/voksen Status Børnene er meget engageret i de sproglige udfordringer børnehaven giver dem. Enkelte børn skal have ekstra opmærksom og støtte i deres sproglige udvikling Mål Metode/Aktivitet Tid Start/slut Ad. 1. Samling Rim, remser og sang Historier/højtlæsning med vægt på dialog Mundgymnastik 1. At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem daglige aktiviteter 2. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på forskellige måder vha. forskellige kommunikations midler 3. At støtte børnene i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for den skriftlige verden herunder tal og bogstaver Ad. 2. Nærværende voksne der selv bruger kropssproget bevist. Lære børnene at bruge kropssproget De voksne benævner barnets udtryk. Lære børnene at lytte Ad. 3. Børnene får støtte, når de gerne vil skrive af. Opfordre børnene til at skrive navn på ting de laver Fødselsdagskalender Navn på garderobe Ad. 1-3. Løbende over året Succeskriterier Evalueringskriterier/Værdier Ad.1-3. At se børnene spontant bruge og udvikle de aktiviteter og lege de er blevet introduceret for Når børnene kommer med udsagn om, hvilke bogstav ting og personer starter med. Når vi/forældre høre børn, der staver/siger bogstavremser Når børnene beder om at få skrevet en tekst til en tegning Når børnene tager en bog og læser historien højt Dokumentation Ad. 1. Forældresamtaler. TRAS test. Førskoleundersøgelser. Dagbøger. Barnets Bog. Børnene i børnehaven og hjemme anvender de introduceret sange/lege, rim og remser Ad. 2. Laver små skuespil for hinanden Foto Ad. 3. Bogstaver opsat på væg Evaluering Model/Metode Evalueringen af sprogindsatsen foretages løbende. Det er vores erfaring af børnene gør flittigt brug af diverse hjælpemidler f.eks. skrivemaskine, gummialfabet, fortællerstol og Uno. Børnene er meget engageret og synes det er sjov at lege med ord og tal. Børnene samarbejder om at stave Forældrene har støtte op om aktiviteterne. Sprogindsatsen vil fortsat være i fokus. 20
Tema: Krop og bevægelse 2011-2012 Pædagogiske overvejelser Kroppen er barnets vigtigste redskab til at opleve omverden med. Ved at bruge sin krop udvikler børn motoriske færdigheder. Via sanserne får børn erfaring og viden der udvikler de følelsesmæssige, sociale og sproglige kompetencer. Ved at bruge kroppen og dens udfoldelsesmuligheder lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Derfor lægger vi vægt på: Børnene oplever og udforsker deres verden og afprøve grænser med alle sanser. Børnene styrker de grovmotoriske færdigheder. Børnene oplever glæde ved deres krop gennem leg, musik og sport i samspil med andre børn og voksne. Status Størstedelen af vores børn bliver kørt i bil til og fra børnehaven, dette til trods for at de fleste er bosiddende inden for gå/cykel afstand Mål Metode/Aktivitet Tid Start/slut 1. Cykeluge: Cykelforhindringsbane Ad. 1. Cykelløb Aug. Cykeltur i lokalområdet 2011 Børnene skal dagligt tilbydes aktiviteter i børnehaven, der understøtter den kropslige udvikling Forældrene skal opfordres til en cykelkultur, hvor børnene dagligt cykler til og fra børnehaven 2. Ture: Broksø kondisti Feddet Strand Svenskerkløften Troldehøje/Rappelling 3. Legepladsen: Stafetlege Multistolpeområde Kondiløb Forhindringsbane 4. Musik og bevægelse: Musik og dans i fællesrum Sanglege 5. Skoven: Bygge huler Badutspring 6. Afstresning: Tipi/Hængekøjer opsættes Afslapningsmusik Ad. 2. Løbende over året Ad. 3. Løbende over året Ad. 4. Løbende over året. Ad. 5-6. Løbende over året Succeskriterier Evalueringskriterier/Værdier Ad.1. Når børnene cykler til og fra børnehaven Ad. 1-6. Når forældrene er blevet mere opmærksomme på deres barns fysiske udvikling Ad. 1-6. Når børnene deltager aktivt i de tilbudt aktiviteter Ad. 6. Når børnene selv beder om at få hængekøjer sat op Dokumentation Ad. 1-6. Dagbog/Foto Nyhedsbrev på hjemmesiden Ad. 1-6. Barnet fortæller hjemme og ved samlinger i børnehaven Evaluering Model/Metode Evaluering foretaget i personalegruppen, dec. 2011, på baggrund af observationer. Ad. 1-6. Evalueringen viste: - at flere børn cykler til og fra børnehaven - at forældre generelt er blevet mere opmærksommen på deres barns fysiske kunnen - at børnene er glade for de tilbudte aktiviteter og deltager aktivt - at børnene selv efterspørger fysiske aktiviteter - at hængekøjerne er populære og giver anledning til både afslapning og leg. 21
Tema: Natur og naturfænomener 2011-2012 Pædagogiske overvejelser Oplevelser i naturen udvikler børnene følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal udelivet prioriteres høj året rundt og legepladsen skal indrettes således, at den kan udvikles og ændres i forhold til børnenes selvforvaltning og behov. Den enkelte aktivitet må gerne have mere end en funktion og kunne anvendes til mange forskellige lege. Indretningsmæssigt skal legepladsen bestå af mange mindre rum, da disse uforstyrrede rum giver børnene mulighed for fordybelse, så fantasi og kreativitet udvikles. Derfor lægger vi vægt på: Børnene oplever glæde og undren ved at være i naturen, samt udvikle respekt for natur, dyr og miljø Børnene er i naturen på forskellige årstider og opleve forskellige former for natur Børnene er eksperimenterende, udvikle fantasi og saner samt afprøve grænser gennem udfoldelse i naturen Status Børnene er glade for udelivet. De udfolder sig fysisk, eksperimenterer, bruger fantasien og nyder ophold i legepladsens mange rum. Mål Metode/Aktivitet Tid Start/slut 1. Pasning af børnehavens Ad. 1. dyr Dagligt I overensstemmelse med HMDI værdigrundlag vil vi på alle årstider prioriterer udelivet højt i børnehaven, derfor vil aktivitet 1-3 være tilbagevendende aktiviteter året rundt Vi vil i en periode sætte særlig fokus på jord. Målet er dels at give børnene kendskab til det, der gror og lever i jorden dels at anvende jord som legemateriale. 2. Ture ud i det blå med vores bus f.eks.: Feddet Strand Svenskerkløften Troldehøje 3. Aktiviteter tilbydes på legepladsen, i skoven eller ved gadekæret 4. Børnene stimuleres og opmuntres til at være aktive i naturprojekter f.eks. beplantning af legeplads, herunder frugtbuske/bær, stedsegrønt og blomsterkasser 5. Etablering af mudderkøkken i umiddelbar nærhed af naturlige vandpytter 6. Emneuge: Spireforsøg Ad. 2. Stuevis en gang ugentligt Ad. 3. Dagligt Ad. 4. Sommer 2012 Ad. 5. Septembe r2011 Ad. 6. Aug. 2011 Succeskriterier Evalueringskriterier/Værdier Ad.1. Når børnenes omgang med dyrene er præget at respekt Ad. 2-4. Når børnene deltager aktivt og har mod på nye udfordringer Ad. 5. Når mudderkøkkenet er et attraktivt legerum for størstedelen af børnene. Ad. 6. Når børnene deltager aktivt. Er spørgende og nysgerrige Dokumentation Ad. 1-6. Dagbog Foto Nyhedsbrev på hjemmesiden Ad. 1-6. Barnet fortæller hjemme og ved samlinger i børnehaven Evaluering Model/Metode Midtvejsevaluering foretaget i personalegruppen nov. 2011, på baggrund af observationer. Ad. 1-3 og 5. Evalueringen viste: - de fleste børn har lyst til at fodre og kæle med dyrene - Vores store/forskellige aktivitetstilbud tilgodeser alle vores børn - Mudderkøkkenet er en succes, specielt når vejret er rigtigt vådt Ad 6. Evaluering af emneuge på baggrund af observationer og interview med en gruppe børn. Børnene gav udtryk for at ugen var sjov og spændende 22
Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier 2011-2012 Pædagogiske overvejelser Børnehaven vil i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier tage udgangspunkt i følgende tre hovedområder: Kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Dette sikre dels børnenes indsigt i kulturens mangfoldighed og giver dem mulighed for, at være medskabende til kulturen. Derfor lægger vi vægt på: Børnene får plads og tid til at fordybe sig og eksperimentere med kunstneriske udtryksformer Børnene oplever og få erfaringer med den danske kultur Børnene oplever og får erfaring med Troelstrupgårds institutionskultur Status Børnene holder af at eksperimentere med forskellige materieler. De er nysgerrige på kulturelle oplevelser. Mål Metode/Aktivitet Tid Start/slut Ad. 1. Kreative projekter f.eks. skrammelværksted, musik/rytmik, drama. Give børnene adgang til materialer og redskaber, der kan give erfaring, oplevelser Ad. 1-3. og opfordre til Løbende eksperimenter over året 1. At børnene for mulighed får at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kreative udtryksformer 2. At børnene får indsigt i og mulighed for at afprøve sig selv i forhold til legekultur og institutionskultur Ad. 2. Indretning af rum til børnenes forskellige behov, herunder pige/drenge rum, rum til store/små børn osv. Succeskriterier Evalueringskriterier/Værdier Ad.1-3. Når min. 80% af børnene glædes og udfolder sig i aktiviteten Når børnene er nysgerrige og engageret Når børnene bliver inspireret til nye lege og aktiviteter Når børnene på sigt får mere gå på mod og selvtillid Dokumentation Ad. 1-3. Forældreeftermiddag med fernisering Stuernes dagbøger Nyhedsbrev Foto Evaluering Model/Metode De kulturelle udtryksformer og værdier debatteres jævnligt i personalegruppen. Det er vores erfaring, at børnenes lyst til at eksperimenterer, deres spontanitet og kombinationsevne gør at vante former og udtryk tillægges ny betydning og erfaring 3. At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, traditioner og kunstneriske tilbud Ad. 3. Deltagelse i kulturelle tilbud udenfor børnehaven: Teater, film, musical, kunstudstilling, biblioteksbesøg, MGP sammen med fritidshjemmet, børnegudstjenester 23
Børnemiljøvurdering Børnemiljøvurderingen indeholder en kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø og er et redskab, der anvendes til at udvikle børnemiljøet i børnehaven. Børnemiljøet blev vurderet i et børneperspektiv, i det omfang det var muligt. Det betød, at der skulle tages hensyn til børnenes alder og deres modenhed. For at få en Børnemiljøvurdering, der kunne anvendes fremadrettet og i et udviklingsperspektiv, var det vigtigt, at det var børnenes oplevelser af børnemiljøet, der var i fokus. Når børnenes oplevelser er i fokus, bidrager børnemiljøvurderingen også til at skabe helhed, der forbinder den overordnede børnepolitik med børnenes oplevelse af dagligdagen. Undersøgelsen blev gennemført i perioden november 2010 ved hjælp af Børnemiljøtermometeret udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Børnemiljøtermometeret består af et spørgeskema, der besvares og efterfølgende bearbejdes elektronisk via internettet. Undersøgelsen omfattede alle børn i alderen 4-6 år. I alt 12 børn blev inviteret til undersøgelsen og der var en svarprocent på 100%. Børnehaven har for en periode valgt at arbejde med temaet De voksne i børnehaven. Resultatet blev vurderet i Pædagogisk udvalg, medarbejdergruppen og fremlagt, kommenteret samt godkendt af forældrebestyrelsen. Læringshistorier som dokumentationsmetode Børnehaven er et læringssted, hvor børnenes motivation for læring er baseret på relevante pædagogiske udfordringer, den virkelige verden og børnenes interesse. Med anvendelse af læringshistorier anlægges et helhedssyn på børnenes læring der udover, at holde et børneperspektiv, tager udgangspunkt i konkrete situationer. En læringshistorie fortæller således en historie om et barns læring og hjælper barnet og dets omgivelser til at se, at barnet er kompetent, handlekraftigt menneske med nogle helt unikke egenskaber, dispositioner og interesser. Metodens læringssyn er et pædagogiske fokus på barnets dispositioner, anerkendelse og vellykket deltagelse for derigennem at motivere barnet og skabe lyst til læring. Børnehaven har udarbejdet følgende læringshistorier, der dokumentere arbejdet med tre af temaerne i den pædagogiske læreplan. Sociale kompetencer, Krop og bevægelse og sprog. Af hensyn til børnene er navnene fiktive. 24
Barnets navn: Peter Skrevet af: Lene Læreplanstema og mål Historien Den gode leg Dato: 30/8-2012 Tema Sociale kompetencer Mål Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er og de skal opleve at høre til Peter er startet i børnehave den 1. juni. Han er lidt utryg og derfor ikke så opsøgende på sociale relationer. Peter vælger ofte at sidde ved bordet for at tegne, dels kan han rigtig godt lide denne beskæftigelse, men jeg ser det også som en tryghed. Efter frokost går han til tegnehylden imens han siger: Jeg vil gerne tegne. Ole kommer løbende ind på stuen og henter sit legetøj. Han tager det med ud på legepladsen. Peter vender sig om mod mig og siger, mens han lidt ubeslutsomt lægger tegnepapiret tilbage på hylden: Jeg tager også mit legetøj med ud. Jeg siger: Ah, du vil alligevel ikke tegne, men i stedet lege med Thomas løb ud og spørg ham om han vil lege, jeg kommer om et øjeblik. Peter henter sit legetøj og løber ud. Da jeg lidt senere kommer ud er de to drenge i gang med at lege i legehuset. Jeg stikker hovedet ind og kommenterer den gode leg. Hvad skete der her? Hvilken læring fandt sted? Hvad gjorde læring mulig? Peter vælger samværet og opsøger Thomas fordi han føler sig tryg. Han fik tillid til, at han magtede samværet og at den voksne gerne ville hjælpe. Det blev en god oplevelse at vælge samværet. Hvad kunne det næste være? Opmuntre Peter til at tage flere initiativer. Minde ham om den gode oplevelse han havde sammen med Thomas. Støtte og opmuntre Peter til at indgå flere legerelationer. Læringen var mulig fordi den voksne skabte tryghed, forstod hvad han ville og var anerkendende. 25