Pædagogisk læreplan for Løgum Børnegård 1. Indledning Beskriv kort Dagtilbuddets størrelse, beliggenhed, og hvad inst. kendes for. 2. Værdier Beskriv max 3 værdier, som er fundamentet i jeres pædagogiske praksis. 3. Pædagogiske målsætninger Beskriv i et socialt inklusionsperspektiv, hvilke målsætninger, i har for det pædagogiske arbejde i institutionen med henblik på at understøtte det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Løgum Børnegård er en selvejende institution, med en normering på 40 børn i alderen 0-6 år. De 3 grupper er fordelt i et hus og en pavillon. I pavillonen er der 8 småbørn i alderen 0-2 år, i huset er der 2 stuer: en med 12 børn i alderen 2-3 år og en med 20 børn i alderen 3-6 år. Vi har et tæt samarbejde når barnet flytter fra en stue til den næste. Institutionen ligger i landlige omgivelser, med udsigt over ådalen. Vi har en dejlig legeplads med bl.a. bålhytte, fugleredegynge, og et stort gravehul. Legepladsen er under konstant udvikling. Vi prioriterer motorisk udfoldelse og sproglig udvikling gennem rim og remser, og højtlæsning højt. Vores 3 grundlæggende værdier er: Tryghed og omsorg o Fysisk kontakt o Nærværende voksne o Trygge rammer Respekt for forskellighed o Ærlighed og åbenhed o Anerkendelse o Fleksibilitet o Udvikling Skabe ligeværdige børnefællesskaber på tværs af sociale skel. Anerkendelse Forståelse Accept Hvert barn skal støttes i egen personlighedsudvikling. Barnet skal udvikle sig til et sundt, harmonisk, socialt og selvstændigt individ, der kan tage vare på sig selv og andre. Barnet opnår en høj grad af selvværd, og tør sige til og fra. Det gøres ved at møde det enkelte barn med omsorg, tryghed, tillid, nærvær og respekt. Det er vigtigt at barnet kan indgå i relationer med børn og voksne; i hverdagen lærer barnet dette gennem aktiviteter, socialt samvær og leg. Barnet udfordres og støttes i at deltage i og gennemføre aktiviteter.
4. Læringsforståelse Beskriv, hvilke læringsteorier, der danner grundlag for institutionens læringsforståelse. Vi arbejder ud fra Vygotskys begreb zonen for nærmeste udvikling. Nærmeste udviklingszone er karakteriseret ved en balancegang mellem det barnet selv lærer og det, som det lærer med hjælp fra den voksne. Læring er forløber for udvikling Begrebet nærmeste udviklingszone har ikke kun relation til pædagogens rolle, men også til barnets leg. Vygotsky mener, at børn i leg faktisk konstruerer nærmeste udviklingszone, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin. Vi ser barnet som et kompetent individ, der har lyst til at lære Ved hjælp af nysgerrighed og oplysning tilegner barnet sig viden, forståelse og kompetencer Ved at udforske sin omverden tilegner barnet sig viden Barnet er et socialt individ, der gerne vil kommunikere og har vilje og udholdenhed. Sådan lærer barnet. I Løgum Børnegård har leg en høj prioritet i hverdagen. Vi ønsker at børnene er selvbestemmende og selvforvaltende i legen. Vi er meget opmærksomme på, at børnene har en dagligdag med rig mulighed for og tid til at fordybe sig i legen i vekselvirkning med de voksenstyrede aktiviteter. Børnene vælger, i vid udstrækning, hvem de vil lege med og de får tid og ansvar til selv at løse eventuelle konflikter. Her har personelet en vigtig rolle i forhold til at sørge for at alle børn får mulighed for at deltage i fællesskabet. Nogle børn skal have hjælp til at blive inkluderet i legen. Det kan være, at den voksne skal hjælpe med at igangsætte og opbygge lege, som giver mening for de børn der deltager i legen. Legen er vigtig for børn, fordi de aktivt leger sammen i kollektive lege. I legen udveksler de bl.a. erfaringer, sprog og normer. Børnene kan iscenesætte oplevelser fra virkeligheden og via legen opnå en forståelse for deres eget liv. Vi oplever, at børn gennem legen kan bearbejde angstfulde tilstande og svære oplevelser, indtryk og problemer. Legen giver børnene mulighed for koncentration og fordybelse og har plads til fantasi og kreativitet. Gennem legen udvikles børnene på alle områder: kropsligt som følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt og især udvikles deres identitet. Det enkelte barn gør sig erfaringer med, hvad det kan gøre, således at andre børn stadig vil lege med det. Således mener vi at legen er helt uundværlig når vi ser på børnenes udvikling. Den voksnes rolle i forhold til leg er at være en støttende, givende og udfordrende person, som er opmærksom på sin rolle som aktiv identifikationsmodel. Det er ligeledes den voksnes ansvar at inkludere alle børn i lege med andre børn og derved sikre dem muligheden for at føle sig som en vigtig del af gruppen.
Den voksne må have overblik dels over hele børnegruppen, dels over det enkelte barns behov, problemer og interesser. Oftest vil de voksne lave observationer af legen, men den voksne kan dog også være aktiv deltager i legen. Den voksne kan hjælpe med at inspirere til legen blandt andet ved at stille materialer og legeredskaber/legetøj til rådighed. Det er også den voksnes ansvar at give børnene oplevelser, f. eks ture ud af huset, som det kan bruge til inspiration til legen. 5. Pædagogiske principper Beskriv, med udgangspunkt i de tre 3 værdier, institutionens pædagogiske principper for praksis. I Løgum Børnegård er vores grundprincip at vi tager udgangspunkt i det enkelte barn. Det er vores opgave at skabe rammer for tryghed og omsorg, og være nærværende voksne De yngste i småbørnsgruppen har base i pavillonen med faste voksne, og der vil være ro omkring dem i en lille gruppe. De ældste børn, evt. søskende kan komme på besøg. De har selvstændig legeplads, men har også mulighed for at komme ud på den store legeplads, når de magter det. Girafgruppen er for børnene i alderen 2-3 år, mens papegøjestuen er for børnehavebørnene. Hvert barn er tilknyttet en bestemt gruppe med faste voksne. Dette medvirker til genkendelighed i hverdagen. Vi har til alle tider en anerkendende tilgang til barnet. Vi møder barnet ud fra de forudsætninger det har, så det herigennem kan udvikle sine kompetencer. Vi bruger fri for mobberi, hvor børnene bliver præsenteret for emner og beskrivelser af situationer som bidrager til, afhængig af barnets udvikling, at forstå, at vi alle har et medansvar for andres trivsel. Ligeværdighed betyder at vi anerkender barnets meninger og behov, og de har samme værdi som de voksnes. Barnets stemme anerkendes som værdifuld for fællesskabet. Barnet mødes med åbenhed, og der spørges ind til barnets meninger og ytringer det får mulighed for at fortælle om oplevelser, bl.a. ved børnemødet. Fysisk kontakt er grundlæggende for tryghed, og en del af den omsorg vi giver børnene. På småbørnsstuerne er personalet meget på gulvet, hvor børnene har mulighed for at side på skødet af den voksne, og røre ved den voksne og selv blive rørt ved. Vi tumler med børnene, hvilket giver en anden form for fysisk kontakt. Også børnehavebørnene har mulighed for at sidde på skødet, og i det hele taget er vi meget åbne for at give og modtage kram af børnene. 6. Børn i udsatte positioner Handleplan vedhæftes som bilag. Udsatte børn er et meget bredt begreb, som dækker over børn, der vokser op under belastende forhold. Der findes forskellige risikofaktorer, som kan føre til at børn kommer i problemer.
Det kan være at forældrene er ramt af: Arbejdsløshed. Fysiske / psykiske lidelser. (hos barn eller forældre) Langvarig sygdom. Skilsmisse. Boligforhold. Opvækst under socialt belastende vilkår. Misbrug. Kriminalitet. Økonomiske problemer. Vold. Dødsfald. Flygtninge med krigstraumer. Børn der er anbragt i familiepleje. Fysisk og/eller psykisk omsorgssvigt. Derudover har vi øje for det enkelte barn, om det er inkluderet i gruppen. Handleplan. Børnegårdens handleplan i forhold til udsatte børn starter med en bekymring ud fra de voksnes observation af et givent barn som ikke trives. Herefter arbejdes der med at samle flere observationer, både af barnet og resten af familien. Barnet bliver drøftet på stuemøde og personalemøde, og en særlig indsats iværksættes hurtigst muligt. Den særlige indsats kan være at barnet, og evt. forældrene, i en periode får ekstra opmærksomhed fra personalet. Det kan være at der er behov for at lave en test, som findes relevant i forhold til det enkelte barn, for at afklare hvor barnet befinder sig rent udviklingsmæssigt. (kompetencehjulet) Personalet har også mulighed for at kontakte PPR, for at få supervision og/eller gode råd vedrørende barnet; hvordan vi bedst støtter det i udvikling og adfærd. ( i første omgang som NN sag) Tidligt i forløbet vil forældrene blive gjort opmærksom på vores bekymring. Vi vil i en samtale med forældrene høre om de ved, hvad der ligger til grund for at deres barn ikke trives. Derefter aftales hvad børnegården kan gøre for at vende den bekymrende udvikling, og hvad forældrene kan gøre derhjemme. Vi vil løbende følge op på situationen omkring barnet, både i personalegruppen og sammen med forældrene. Vores samarbejdspartner omkring udsatte børn er PPR; pædagogiskpsykologisk-rådgivning, hvor vi henter hjælp fra psykologer, talepædagoger og fysioterapeuter. Derudover har vi også samarbejde med småbørnskonsulenten, sundhedsplejersken, lægehuset, socialforvaltningen og sagsbehandlerne. Vi har også mulighed for at forelægge en sag for tværfagligt udvalg. Gennem PPR kan vi ansøge om at få tildelt timer fra Tønder
kommunes støttepædagogkorps. Fra skemaer fra DCUM s børnemiljø, er vi blevet opmærksomme på relationsskemaet. Det anvender vi 1 gang om året. Personalet fra hver stue udfylder dem, i forhold til stuens børn og forældre. Bagefter tager vi en drøftelse i forhold til resultatet; hvad der evt. skal gøres i forhold til de børn og forældre, som ingen pædagoger har en tæt relation til. 7. Handleplan for Sprog og læsepolitik Beskriv sproglige indsatser for henholdsvis 0-3-årige og 3-6-årige. Handleplan for sprog- og læsning for: Beskriv hvordan sprogstimuleringen og den læseforberedende indsats organiseres og evalueres for de 0-3-årige Sammenhæng Styrkelse af børnenes sproglige kompetencer, bidrager til udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer, og den tidlige indsats understøtter børnenes muligheder for senere deltagelse i demokrati, uddannelse og samfundslivet generelt. Mål At børnenes sproglige kompetencer styrkes og udvikles optimalt. At børnenes læse- og skriveforberedende udvikling styrkes. At børnene oplever lyst og glæde ved at deltage i de sproglige aktiviteter. At børn med behov for en særlig indsats, tilbydes specielt tilrettelagte aktiviteter. Inklusionsperspektivet Vi vil give passende udfordringer til det enkelte barn, og har ekstra fokus på dem Således kan vi inddrage det sprogligt udsatte barn, og få det med i fællesskabet. Gennem sproglige aktiviteter opnås succesoplevelser for alle børn. Vi arbejder målrettet med de 2-sprogede børn. Vi kikker billeder i bøger og
snakker om dem; vi læser bøger; vi snakker om hverdagsting med barnet (når vi spiser, er på badeværelset, af- og påklædning, er på legepladsen osv). Vi spiller spil (billedlotteri); Vi laver sprogvurdering når barnet er 3 år, hvis vi er bekymret for barnets sproglige udvikling. Tiltag og fokusområde Med udgangspunkt i kompetencehjulet arbejdes med mangeartede sproglige aktiviteter og traditioner, som børnene oplever lyst og glæde ved deltagelse i. Børn med behov for en særlig indsats, tilbydes specielt tilrettelagte aktiviteter i mindre grupper. Det betyder, at der arbejdes systematisk med sproglig opmærksomhed gennem: Dagligdagens handlinger. Dialogisk læsning. Lytte-lege, lege med lyde og stavelser, rim og remser samt sange. Skriftsproget. Beskriv, hvordan der arbejdes med, - de ovennævnte tiltag, og hvordan de organiseres og gennemføres for de 0-3- årige. For at nå målene i sprog tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Vi snakker til og med barnet. Vi læser historier og kigger billeder i bøger. Vi leger med lyde. Vi laver rim og remser. Vi synger og laver sanglege, og sange med fagter Vi leger med barnet og snakker om det vi laver. Vi bruger babytegn Vi giver barnet oplevelser, på legepladsen og ud af huset. Under disse aktiviteter snakker vi børnene om hvad de oplever og
ser. Efter ture ud af huset snakker/ tegner vi med børnene og ser på/snakker om billeder på skærmen, hvilket giver baggrund for udvidelse af ordforrådet Tegn Evaluering Genkendelse af sange, rim og remser Interessen for at læse/se i de samme bøger/ historier igen og igen. Hører udviklingen af sproget (udtale, ordforråd osv) hos det enkelte barn Opleve barnets glæde og frihed ved at kunne kommunikere og gøre sig forståelig Beslut, hvornår et forløb eller aktivitet evalueres og beskriv: Hvad har været fremmende for målopfyldelsen? Hvad har været hæmmende for målopfyldelsen? Hvilke nye tiltag iværksættes på baggrund af evalueringen? Fremmende: God planlægning Arbejde i mindre grupper Gode materialer Pædagogens engagement Gode fysiske rammer Positive tilkendegivelser fra leder, kollegaer og forældre Hæmmende: Manglende ressourcer (f. eks. sygdom blandt personale, akut mødeaktiviteter osv) Dårlig planlægning Manglende opbakning fra forældre
Beskriv hvordan sprogstimuleringen og den læseforberedende indsats organiseres og evalueres for de 3-6-årige, herunder en struktureret indsats for de kommende skolestartere. Sammenhæng Mål Styrkelse af børnenes sproglige kompetencer, bidrager til udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer, og den tidlige indsats understøtter børnenes muligheder for senere deltagelse i demokrati, uddannelse og samfundslivet generelt. At børnenes sproglige kompetencer styrkes og udvikles optimalt. At børnenes læse- og skriveforberedende udvikling styrkes. At børnene oplever lyst og glæde ved at deltage i de sproglige aktiviteter At børn med behov for en særlig indsats, tilbydes specielt tilrettelagte aktiviteter i mindre grupper. Inklusionsperspektivet Beskriv, ud fra et inklusionsperspektiv, hvorledes praksis understøtter opfyldelse af de ovenfor præciserede mål. Vi vil give passende udfordringer til det enkelte barn. Således kan vi inddrage det sprogligt udsatte barn, og få det med i fællesskabet. Gennem sproglige aktiviteter opnås succesoplevelser for alle børn Vi arbejder målrettet med de 2-sprogede børn. Vi kikker billeder i bøger og snakker om dem; vi læser bøger; vi snakker om hverdagsting med barnet (når vi spiser, er på badeværelset, af- og påklædning, er på legepladsen osv). Vi spiller spil (billedlotteri); Vi laver sprogvurdering når barnet er 3 år, hvis vi finder det nødvendigt
Tiltag og fokusområde. Med udgangspunkt i kompetencehjulet arbejdes med mangeartede sproglige aktiviteter og traditioner, som børnene oplever lyst og glæde ved deltagelse i. Børn med behov for en særlig indsats, tilbydes specielt tilrettelagte aktiviteter i mindre grupper. Det betyder at der arbejdes systematisk med sproglig opmærksomhed gennem: Dagligdagens handlinger. Dialogisk læsning. Skriftsproget samt egne skriblerier Legelæsning Lytte-lege, lege med lyde og stavelser, rim og remser samt sange. Læringsrummet. Der skal ske en øget struktureret indsats for kommende skolebørn. Beskriv, hvordan der arbejdes med, -de ovennævnte tiltag, og hvordan de organiseres og gennemføres for 3-6-årige samt for de kommende skolestartere. Handlinger: For at opnå målene i sprog tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Talesprog: Lege med ordene /pjattesnakke. Samtale. Stille spørgsmål og lytte til hinanden. Historielæsning og snakker om indholdet. Dialogisk læsning. Rim og remser. Sang og sanglege. Leg. Almindeligt samvær og samspil. Fortælledukke. Spil. Vi giver barnet oplevelser, på
legepladsen og ud af huset. Under disse aktiviteter snakker vi børnene om hvad de oplever og ser. Efter ture ud af huset snakker/ tegner vi med børnene og ser på/snakker om billeder på skærmen, hvilket giver baggrund for udvidelse af ordforrådet Vi bruger I-pad (forskellige læringsspil med mængde, bogstaver, farver og forme) Skriftsprog: Spil med tal og bogstaver. Vi opbygger interessen for det skrevne sprog, bl.a. ved at vi låner bøger på biblioteket til højtlæsning, og for at børnene kan kigge i bøgerne. Opfordrer og opmuntrer til legeskrivning og til at skrive sit eget navn. Vi sætter sedler med børnene navne på deres pladser og skuffer. Børnene har adgang til papir og blyanter/farver Kropssprog: Give børnene redskaber til at forstå sammenhængen mellem kropssprog, mimik og tale; f. eks. ved at snakke om de følelser vi kan se ved hinanden.. Tegn Se i øvrigt under pkt. 10 overgange Beskriv hvilke tegn der kan ses, høres og fornemmes i relation til målopfyldelse. Genkendelse af sange, rim og remser Genfortælle historier Barnet bruger skriftsproget, og er interesseret i at udvide det. Barnet bruger sproget som konfliktløsning. Vi hører udviklingen af sproget (udtale, ordforråd osv) hos det enkelte barn
Oplever barnets glæde og frihed ved at kunne kommunikere og gøre sig forståelig. Oplever barnets selvværd styrkes, når det kan gøre sig forståelig Evaluering Beslut, hvornår et forløb eller aktivitet evalueres og beskriv: Hvad har været fremmende for målopfyldelsen? Hvad har været hæmmende for målopfyldelsen? Hvilke nye tiltag iværksættes på baggrund af evalueringen? Fremmende: God planlægning Arbejde i mindre grupper Gode materialer Pædagogens engagement Gode fysiske rammer Positive tilkendegivelser fra leder, kollegaer og forældre Børnene motivation Hæmmende: Manglende ressourcer (f. eks. sygdom blandt personale, akut mødeaktiviteter osv) Dårlig planlægning Manglende opbakning fra forældre 8. Læringsmål i forhold til temaerne. Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer Natur og naturfænomener Krop og bevægelse! Småbørn, 0-3 år: Læringsmålål: Børnene styrker og udvikler deres motorik Børnene oplever glæden ved bevægelse Børnene tilegner sig viden om hygiejne og sund kost Børnene tilegner sig viden om deres krop Tiltag: For at opnå målene i krop og bevægelse tilrettelægger vi en hverdag
med forskellige pædagogiske aktiviteter: Der tages udgangspunkt i børnegruppen og målene differentieres i forhold til småbørn/bh børn, og de differentieres i forhold til barnets individuelle kompetencer og ressourcer Læringsmålene beskrives systematisk med udgangspunkt i enten SMITTE UDVIKLINGSSPIRALEN eller KVADO. Gymnastik, hvor vi arbejder med trille, krybe, kravle, slå kolbøtter osv. Vi er på legepladsen, hvor børnene r motorisk gennem de redskaber vi har har og bevægelse rund på pladsen. Går ture, bl.a. i skoven, børnene udfordres motorisk Leg (f.eks. forskellige konstruktionsmaterialer), puslespil, tegne, male Vi tilbyder sund kost mens de er i løvegruppen. Børnehavebørn, 3-6 år: Læringsmål: At få kropsbevidste børn, så de kender deres krops formåen. At børnene får viden om deres egen krop. Hvordan fungerer den, hvad kommer ind/hvad kommer ud; hvorfor skal vi drikke? Osv. At børnene opnår accept af, og forståelse for deres egen formåen. At børnene udvikler og styrker deres fin- og grovmotorik. At børnene får forståelse for hygiejne og sund kost. At børnene oplever glæden ved bevægelse. Tiltag: For at opnå målene i krop og bevægelse tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Gymnastik: hvor børnene bl.a. laver sanglege, regellege, bevægelseslege, samarbejdsopgaver. Skovture: hvor børnene klatrer i træer, går ture og leger i ujævnt terræn, leger med naturmaterialer. Kost: ved at vi snakker om sund kost og hvordan kroppen fungerer. (se i øvrigt Løgum Børnegård kostpolitik) Hygiejne: børnene vasker hænder efter toiletbesøg og før og efter vi spiser. Sanser: vi bruger forskellige materialer og igangsætter forskellige aktiviteter for at stimulere sanserne: bøger, musik, spil, maling, modellervoks, vand, sand, madlavning. Samtaler om kroppen: vi benævner kropsdele, børnene bruger spejle, vi læser bøger. Leg: puslespil, byggeklodser, tegne/klippe, legeplads. Opfordre til selvhjulpenhed: af- og påklædning, toiletbesøg. Sprog!
Småbørn, 0-3 år: Vores mål er: At børnene lærer at gøre sig sprogligt forståelige. At de lærer at bruge sproget til konfliktløsning. At de lærer at indgå i et samspil med de andre børn. At de lærer at forstå det talte sprog. At de oplever glæden ved at lege med lyde. At de lærer at lytte og skelne lyde. At de udvider deres ordforråd. At de lærer at forstå og bruge kropssprog og mimik. At børnene lærer at bruge babytegn Tiltag: For at nå målene i sprog tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Vi snakker til og med barnet. Vi læser historier og kigger billeder i bøger. Vi leger med lyde. Vi laver rim og remser. Vi synger og laver sanglege. Vi leger med barnet og snakker om det vi laver. Vi bruger babytegn; derved kan barnet kommunikere med den voksne, før det kan sige ord. Børnehavebørn, 3-6 år: Læringsmål: At børnene kan gøre sig sprogligt forståelige. At de får interesse for det skrevne sprog. At de bruger sproget til konfliktløsning. At de kan indgå i et samspil med andre. At de opnår sproglig forståelse ( at forstå det talte sprog). At de oplever glæden ved at lege med ordene. At de lærer at argumentere og stiller spørgsmål. At de bliver gode til samtale. At de udvider deres ordforråd. At de kan lytte. At de bliver bevidste om kropssprog og mimik. Tiltag: For at opnå målene i sprog tilrettelægger vi en hverdag med
forskellige pædagogiske aktiviteter. Talesprog: Lege med ordene /pjattesnakke. Samtale. Stille spørgsmål og lytte til hinanden. Historielæsning og snakker om indholdet. Rim og remser. Sang og sanglege. Leg. Almindeligt samvær og samspil. Fortælledukke. Spil. Skriftsprog: Spil med tal og bogstaver. Vi opbygger interessen for det skrevne sprog, bl.a. ved at vi låner bøger på biblioteket til højtlæsning, og for at børnene kan kigge i bøgerne. Opfordrer og opmuntrer til legeskrivning og til at skrive sit eget navn. Vi sætter sedler med børnene navne på deres pladser og skuffer. Kropssprog: Give børnene redskaber til at forstå sammenhængen mellem kropssprog, mimik og tale; f. eks. ved at snakke om de følelser vi kan se ved hinanden.. Naturen og naturfænomener! Småbørn, 0-3 år: Læringsmål: At børnene oplever glæden ved at udfolde sig i naturen. At børnene tilegner sig viden om forskellige dyr og planter. At de får en fornemmelse af at årstiderne skifter. At børnene udvikler respekt og forståelse for natur, dyr, og miljø. At de oplever og opdager naturen med alle sanser. Græsset er vådt, kulde, varme, blæst Tiltag: For at opnå målene i natur og naturfænomener tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter.
Vi læser, synger og snakker om naturen, årstiderne og vejret. Vi tager på gå og cykelture i nærmiljøet. Vi pynter op på stuen, i forhold til årstidernes skiften. Skovuge, med resten af Børnegården 2 gange årligt Sanseoplevelser: børnene får mulighed for at røre ved, se, lugte, smage og høre naturen. Vi bruger legepladsen Børnehavebørn, 3-6 år: Læringsmål: Tiltag: At børnene udvikler respekt og forståelse for natur, dyr, og miljø. At de oplever glæden ved at udfolde sig i naturen. At de oplever og opdager naturen med alle sanser. Græsset er vådt, kulde, varme, blæst At de opnår viden om, og forståelse for årstidernes skiften. At de opnår viden om dyr og planter. For at opnå målene i naturen og naturfænomener tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Gennem ord og handlinger giver vi børnene nogle normer for hvordan man opfører sig ansvarligt i naturen og miljøet. Skovture: Børnene oplever naturen. De lærer om planter og dyr. De voksne er rollemodeller for hvor dan man opfører sig i naturen; ikke smider affald; passer på naturen, ikke ødelægger planterne. Årstidernes skiften: Børnene er ude hver dag. Vi snakker om årstiderne og vejret. Sanser: Børnene føler vejrets skiften: kulde - varme - regn osv. De smager bær, frugt, grøntsager m.m. De ser dyr, fugle og planter. De hører fugle, blæst, sus i trætoppene, vandets brusen. De lugter jord, blomster, røg, strand.
Aktiviteter: Klatre i træer. Bygge huler, af nedfaldne grene, da vi ikke må skade naturen. Grave i jorden/sandet. Bål. Lege med vand. Studere insekter, larver, biller m.m. i forstørrelsesglas. Gå- og cykelture i nærmiljøet Udflugter til zoo eller dyrehave, stranden og skoven Læse og kikke i bøger. Emner om naturen Skovuge med resten af Børnegården 2 gange årligt Kulturelle udtryksformer og værdier! Småbørn, 0-3 år: Læringsmål: Tiltag: At børnene deltager i kulturelle traditioner, som fastelavn, påske og jul. Så de for indsigt i og forståelse for at ikke alle har samme holdning til kultur. At de udvikler deres fantasi. At de får kendskab til forskellige materialer. For at opnå målene i kulturelle udtryksformer og værdier tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Musik, sang og sanglege. Rim og remser. Historielæsning. Fri adgang til bøger. Dukkekrog. Aktiviteter, hvor vi bruger pensler, maling og andre materialer Børnehavebørn, 3-6 år: Læringsmål: At børnene får mulighed for at deltage i kulturelle traditioner. At de møder og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer. At de bruger forskellige materialer og redskaber som kan give
Tiltag: oplevelser, og bidrage til deres fantasi og kreativitet. At børnene deltager i kulturelle traditioner, som fastelavn, påske og jul. Så de for indsigt i og forståelse for at ikke alle har samme holdning til kultur For at opnå målene i kulturelle udtryksformer og værdier tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Gennem leg og andre handlinger arbejder vi med: Årstider, højtider og fødselsdage. Mindst 1 gang årligt ser vi teater. Fri adgang til papir, farver, sakse m.m. Planlagte aktiviteter hvor vi bruger maling, perler, stof m.m. Musik, sang, sanglege og fælleslege. Litteratur: biblioteksbesøg, historielæsning, adgang til bøger. Historiefortælling ved bibliotekaren. Dukkekrog med udklædningstøj. Puderum. Barnets alsidige personlige udvikling! Småbørn, 0-3 år. Læringsmål At børnene er trygge og glade. At barnet udvikler en jeg-identitet. At barnet opbygger selvværd. At barnet føler sig værdifuld, At barnet kan indgå i forskellige sammenhænge, aktiviteter og grupper. Tiltag: For at opnå målene i barnets alsidige personlighed tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Vi arbejder bevidst på at have en god omgangstone og en rar og tryg atmosfære. Vi styrker barnet. personlighed gennem leg og oplevelser. Vi møder barnet hvor det er, gennem ord, handlinger og fysisk kontakt. Ved bleskift på puslebordet, sørger den voksne for at have øjenkontakt og snakke med barnet.
Børnehavebørn, 3-6 år. Læringsmål: Tiltag: At det enkelte barn føler sig værdifuld, uanset om det har en svag eller stærk personlighed. At barnet kan indgå i mange forskellige sammenhænge, aktiviteter og grupper At barnets selvværd opbygges For at opnå målene i barnets alsidige personlighed tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter. Vi giver barnet mulighed for mange forskellige aktiviteter, sammenhænge og grupper nogen er frivillige, andre obligatoriske. Vi styrker barnets personlighed gennem leg og oplevelser. Vi møder barnet på det niveau det er, gennem ord, handling og fysisk kontakt. Vi viser vejen til accept og respekt for det enkelte barn, gennem ord og handling. Vi arbejder bevidst på at være anerkendende og have en rar atmosfære. Sociale kompetencer! Småbørn, 0-3 år. Læringsmål: At børnene føler sig trygge ved de voksne og de andre børn. At de færdes i et anerkendende miljø. At de hører til et fællesskab. At danne relationer til børn og voksne. At danne og opbygge venskaber Tiltag: For at opnå målene i sociale kompetencer tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter.
Gennem leg og hverdagsaktiviteter hjælper vi barnet til:. At det så vidt muligt, er de samme få voksne omkring barnet. Børnehavebørn, 3-6 år: Læringsmål: Tiltag: At børnene oplever tryghed og tillid i relation til både børn og voksne uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor.inklusion. At de føler de hører til i et fællesskab, hvor de kan give og opnå anerkendelse. At de lærer at samarbejde med andre. For at opnå målene i sociale kompetencer tilrettelægger vi en hverdag med forskellige pædagogiske aktiviteter: I Løgum Børnegård prioriter vi legen højt Vi tilbyder forskellige legematerialer og legemiljøer: dukkekrog; puderum; stillerum ; uderum; legetøj, spil. Vi veksler mellem planlagte aktiviteter og børnenes egen fantasi, hvor de selv bestemmer med hvem, hvor og hvad de leger. Vi hjælper børnene til at indgå i forskellige sammenhænge: drenge/piger; få/mange; forskellige alderstrin; på tværs af stuerne Vi støtter barnet i at løse konflikter. Vi lærer barnet at man kan snakke sig ud af en, og at det er vigtigt at lytte til det andet barn, og at begge parter skal have mulighed at forklare. Vi arbejder med projektet fri for mobberi fra Maryfonden. SMITTE MODELLER KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG Løgum Børnegård er en aldersintegreret institution for børn i 0-6 års alderen. Børnene er fordelt på 3 stuer efter alder. Det grundlæggende vil altid være at tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin I Løgum Børnegård vægter vi krop og bevægelse højt. I de forskellige aktiviteter er barnet aldersopdelt.
MÅL Målet er at børnene opnår en god motorik, da det fremmer barnets udvikling. udvikler kropsbevidsthed; hvad kan min krop Barnet tilegner sig viden om sin egen krop; kan benævne forskellige dele af kroppen Barnet oplever glæde ved at bevæge sig Barnet bliver selvhjulpen INKLUSION Ved at børnene er aldersopdelt i de forskellige aktiviteter, får barnet mulighed for at udvikle sig i sit Barnet eget tempo, og under egne forudsætninger. Børnene er med i aktiviteterne på det niveau, der svarer til deres udviklingstrin. Vi giver børnene støtte og mod til at udfordre sig selv. TILTAG Finmotoriske aktiviteter: lave perler, lægge puslespil, tegne, klippe, lege med lego, magneter osv Sange med fingertegn Planlagte og selvvalgte aktiviteter på legepladsen Skovuge Sanglege Gymnastik/tumledag Vi snakker om kroppen i forskellige sammenhænge: ved bleskift, påog afklædning, Måltider: pakke mad ud, hælde mælk op TEGN Barnet kan benævne sine kropsdele Barnet viser glæde ved at bevæge sig Barnet får bedre kontrol over sin krop, og får derved nemmere ved at sidde stille og koncentrere sig Vi ser en udvikling i barnets motorik og fysiske kunnen EVALUERING Vi oplever at børnene viser glæde ved at bevæge sig, og kunne følge med de andre børn. Vi ser at barnet får større bevægelsesfrihed i de motoriske udfordringer de møder i hverdagen: selvhjulpenhed, kravle op og ned af en stol, gynger, hopper,.klipper tegner, skriver. SPROG SAMMENHÆNG
Løgum Børnegård er en aldersintegreret institution for børn i 0-6 års alderen. Børnene er fordelt på 3 stuer efter alder. Det grundlæggende vil altid være at tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin I Løgum Børnegård ser vi det en vigtig del af barnets hverdag, at styrke kompetencen sprog. MÅL Barnet udvikler sig sprogligt, så det kan gøre sig forståelig i samvær med andre mennesker, og give udtryk for ønsker og behov. Det være sig talesproget, ordforrådet, kropssprog og mimik samt det skrevne sprog. INKLUSION Vi vil give passende udfordringer til det enkelte barn. Således kan vi inddrage det sprogligt udsatte barn, og få det med i fællesskabet. Gennem sproglige aktiviteter, der er tilpasset barnets udviklingszone, opnås succesoplevelser for alle børn Vi arbejder målrettet med de 2-sprogede børn. Vi kikker billeder i bøger og snakker om dem; vi læser bøger; vi snakker om hverdagsting med barnet (når vi spiser, er på badeværelset, af- og påklædning, er på legepladsen osv). Vi spiller spil (billedlotteri); Vi laver sprogvurdering når barnet er 3 år, hvis vi finder det nødvendigt TILTAG Dialogisk læsning Samtaler i hverdagen og give plads til hinanden Rim og remser Lytte Babytegn Pluderesprog med småbørn barnet hører forskellige lyde, og ser at munden kan formes på forskellig måde som det vil efterligne Sange Samarbejde med talepædagogen TEGN Genkendelse af sange, rim og remser Genfortælle historier Hører udviklingen af sproget (udtale, ordforråd osv) hos det enkelte barn EVALUERING Vi vurderer om målet er nået for det enkelte barn. Vi bruger sprogvurdering og kompetencehjul
NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG Løgum Børnegård er en aldersintegreret institution for børn i 0-6 års alderen. Børnene er fordelt på 3 stuer efter alder. Det grundlæggende vil altid være at tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin Da vi dagligt er på legepladsen er natur og naturfænomener en naturlig del af vores hverdag MÅL Barnet oplever glæden ved at færdes i naturen. Barnet bliver bevidst om, og nysgerrig på hvad der sker i naturen. Barnet lærer hvordan man behandler naturen (miljø), og hvordan man færdes i den, for at skåne og passe på den. Barnet lærer at bruge sine sanser, i forb. Med at færdes ude. INKLUSION Vi giver alle børn kendskab til naturen. Gennem forskellige aktiviteter i skoven og naturen, får børnene en fællesskabsfølelse af at opleve noget sammen. Oplevelser i naturen kan være en god metode til at få udsatte børn inkluderet i fællesskabet. Hvis et udsat barn har interesse og viden om naturen, eller det er god motorisk, kan det, evt med hjælp fra den voksne, opleve at det værdsættes og opnår en anden position i gruppen. De børn der har en særlig interesse for og viden om naturen, for mulighed for at fortælle om det de ved (særligt privilegie) TILTAG Gennem ord og handlinger anviser vi voksne nogle normer for hvordan man opfører sig ansvarligt i naturen og miljøet. Skovture: Børnene oplever naturen. De lærer om planter og dyr. Årstidernes skiften: Børnene er ude hver dag. Vi snakker om årstiderne og vejret. Sanser: Børnene føler vejrets skiften: kulde - varme - regn osv. De smager bær, frugt, grøntsager m.m. De ser dyr, fugle og planter. De hører fugle, blæst, sus i trætoppene, vandets brusen. De lugter jord, blomster, røg, strand.
Aktiviteter: Klatre i træer. Bygge huler. Grave i jorden/sandet. Bål. Lege med vand. Studere insekter, larver, biller m.m. i forstørrelsesglas. Gåture i nærmiljøet Udflugter til zoo eller dyrehave, stranden og skoven Læse og kikke i bøger. Emner om naturen TEGN Barnet tilegner sig en viden om naturen, som det fortæller om: dyr, planter, træer, fuglestemmer, årstiderne Barnet ved det ikke skal smide affald, og hvorfor. Barnet kan fortælle om at det kan lugte, se, smage, føle og høre forskellige ting. Barnet kender sange om naturen EVALUERING Vi ser om barnet har tilegnet sig viden om naturen, i forhold til de aktiviteter vi har lavet (legeplads, skoven, på ture, ved stranden) ved at det fortæller, tegner, leger ud fra de oplevelser det har haft. Vi kan gøre brug af kompetencehjul KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG Løgum Børnegård er en aldersintegreret institution for børn i 0-6 års alderen. Børnene er fordelt på 3 stuer efter alder. Det grundlæggende vil altid være at tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin I Løgum Børnegård vægter vi at barnet får kendskab til kulturelle udtryksforme og højtider og mærkedage. MÅL Børnene skal have mulighed for at få kendskab til og deltage i kulturelle traditioner og aktiviteter. Når de får det, er der mulighed for at de for større forståelse for kulturelle sammenhænge. Børnene skal arbejde med forskellige materialer og redskaber, som kan giveoplevelser, og bidrage til deres fantasi og kreativitet. INKLUSION
I de forskellige aktiviteter tager vi udgangspunkt i barnets alder og udviklingstrin, så det har forudsætninger for at deltage på lige fod med andre børn. På den måde vil det få det bedste ud af aktiviteten, så det bliver en positiv oplevelse. Børn der har det svært f.eks med sociale kompetencer, kan have nogle evner indenfor det kreative, som giver dem en særlig status. Dette kan, med den voksnes hjælp, være med til at blive en del af et fællesskab. Barnets fødselsdag markeres tydeligt, så det får lov at være i centrum på sine egne præmisser. Det skal være en god oplevelse. TILTAG Gennem leg og andre handlinger arbejder vi med: Årstider, højtider og fødselsdage. Mindst 1 gang årligt ser vi teater. Fri adgang til papir, farver, sakse m.m. Planlagte aktiviteter hvor vi bruger maling, perler, stof m.m. Musik, sang, sanglege og fælleslege. Litteratur: biblioteksbesøg, historielæsning, adgang til bøger. Historiefortælling ved bibliotekaren. Dukkekrog med udklædningstøj. Puderum. TEGN Børnene genkender og synger sange, og kender historier vi har arbejdet med. Børnene går selv i gang med materialer, hvor de bruger deres fantasi. Børnene bruger deres oplevelser frabøger, teater og musik i deres lege. Børnene ved hvorfor vi fejrer jul EVALUERING Vi ser på om børnene bruger de muligheder der er- Vi observerer om der har været en udvikling, om barnets viser at det har tilegnet sig viden og færdigheder. Vi kan gøre brug af kompetence hjulet for at måle en udvikling. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG Løgum Børnegård er en aldersintegreret institution for børn i 0-6 års alderen. Børnene er fordelt på 3 stuer efter alder. Det grundlæggende vil altid være at tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin
I Løgum Børnegård arbejder vi dagligt med barnets alsidige personlighed. MÅL Målet er, at det enkelte barn skal føle sig værdifuldt. Barnets alsidige personlighed skal respekteres, og vi ønsker at hjælpe barnet med at opbygge et godt selvværd. Vi har en børneinstitution, der respekterer alle børn og voksnes forskelligheder. Vi møder børnene og deres forældre der hvor de er i livet. Vi giver børnene udfordringer og gode oplevelser, som udvikler dem i en positiv retning INKLUSION Især ved planlagte voksenstyrede aktiviteter, kan vi sikre at alle børn bliver set og hørt. Alle børn har ret til at være en del af et fælleskab, og den voksnes opgave kan være at sørge for, at et udsat barn også får en rolle i legen. Det udsatte barn kan få en speciel status ved at få særlige privilegier, som andre ikke har. Eller den voksne kan fremhæve positive træk hos barnet, så det bliver mere interessant for resten af børneflokken. TILTAG Vi vil sørge for at barnet har mulighed for at indgå i mange forskellige aktiviteter, sammenhænge og grupper. F. eks. Læsegrupper, leg med børn i forskellige alder, køn og med forskellige forudsætninger. De voksne arbejder med en anerkendende tilgang til alle børn. Vi ønsker en god omgangstone og rar atmosfære. Børnene har f. eks fotografier hængende på stuen af deres nærmeste familie. De ældste børn kan arbejde med stamtræer af deres familie. Børnenes tegninger, malerier papirklip osv. Bliver hængt op på stuen, eller andre steder i huset. TEGN Børn der viser glæde over at se deres værker blive udstillet. Børn der kan/vil lege med hinanden trods deres forskelligheder De yngste børn peger på fotos af deres familie og snakker med os om de mennesker der er vigtige for dem. Barnet tror på sig selv, og tør udfordre sig selv. F. eks at turde sige noget i en større gruppe. EVALUERING Vi drøfter om vi når omkring alle børn med de tiltag vi har taget. Har vi set de tegn hos barnet, som vi havde forventet, eller har vi set andre tegn på personlig udvikling. Der kan laves kompetencehjul på barnet, f. eks en gang om året: er der sket en målbar udvikling?
SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG Løgum Børnegård er en aldersintegreret institution for børn i 0-6 års alderen. Børnene er fordelt på 3 stuer efter alder. Det grundlæggende vil altid være at tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin Social kompetence er vigtig at kunne mestre, og en kompetence vi arbejder med dagligt. MÅL Vores mål er: At barnet opnår en følelse af at høre til i et socialt fællesskab med andre børn og voksne. At barnet lærer at sætte grænser, og sige til og fra i leg og aktiviteter At barnet udvikler respekt overfor hinandens forskelligheder At de lærer at lytte og vente på tur At barnet formår at danne relationer til børn og voksne INKLUSION Vi vil skabe ligeværdig deltagelse i de sociale fællesskaber med pædagogiske aktiviteter. Derved erhverver børnene ressourcer og kompetencer, der sætter dem i stand til at handle aktivt i forhold til at opbygge venskaber og danne relationer. Udsatte børn får ekstra opmærksomhed og støtte fra de voksne. F. eks. Kan det få en speciel status ved at få særlige privilegier, som andre ikke har. TILTAG Med en anerkendende tilgang, vil personalet være nærværende og opmærksomme på det enkelte barn, når vi leger med, og er sammen med børnene. Der veksles mellem planlagte aktiviteter og børnenes egen fantasi, hvor de selv bestemmer med hvem, hvor og hvad de leger. Gennem forskellige aktiviteter hjælper vi børnene med at indgå i forskellige sammenhænge: drenge/piger; få/mange; forskelligt alderstrin. Vi hjælper børnene med at løse konflikter Vi arbejder med projektet fri for mobberi fra Maryfonden TEGN Vi ser at børnene er mere tolerante overfor hinanden Vi oplever at barnet kan udsætte egne behov, uden at blive frustreret Vi oplever at barnet leger med børn, som det før ikke har vist interesse for, måske endda afvist.
Barnet forsøger at løse nogle af de konflikter det kommer ud for. EVALUERING Vi iagttager om vi ser tegn på en udvikling i forhold til barnets sociale kompetencer, og derved har opfyldt målene. Vi kan, ved hjælp af kompetencehjulet, se om der sker en udvikling af barnets sociale kompetencer. 9. Børnemiljøet Beskriv hvordan der sikres et positivt børnemiljø i forhold til de psykiske, fysiske og æstetiske forhold. Det fysiske miljø har overordentlig stor betydning for børnenes leg, læring, etablering af relationer og kommunikation. Vi tilbyder børnene mulighed for mange forskellige selvvalgte aktiviteter f. eks. spil, leg i store og små grupper, stille lege, vilde lege, tegne, modellere, klæde ud, fodbold osv. Vi sørger for at materialer som papir, blyanter, farver, sakse, legetøj, spil, puslespil, bolde, cykler, gynger, sandkasser med tilhørende legetøj m. m. er til rådighed for børnene i et inspirerende og trygt miljø, både ude og inde. Tryghed er i det hele taget et grundlæggende begreb og en vigtig forudsætning for udvikling og læring. De yngste i småbørnsgruppen har base i pavillonen med faste voksne, og der vil være ro omkring dem i en lille gruppe. De ældste børn, evt. søskende kan komme på besøg. De har selvstændig legeplads, men har også mulighed for at komme ud på den store legeplads, når de magter det. Girafgruppen er for børnene i alderen 2-3 år, mens papegøjestuen er for børnehavebørnene. Hvert barn er tilknyttet en bestemt gruppe med faste voksne. De voksne har en vigtig rolle som formidlere / vejledere i forhold til børnene. De voksne skal være engagerede og empatiske og skal aktivt deltage i at bringe nyt ind i barnets liv. Herunder mener vi også at engagerede forældre og et godt forældresamarbejde har afgørende betydning for børnenes trivsel og udvikling. Vi har en god og positiv omgangstone i huset. Vi sørger til stadighed for at huset er rent, hyggeligt og ryddeligt, og har en god temperatur. Det betyder at børnene kan opholde sig alle steder i huset, uden at de skal føle ubehag. Legetøjet har deres plads, så børnene altid kan finde det de vil bruge. På væggene hænger deres egne kreative værker og der er mange billeder af børnene, fra deres forskellige aktiviteter. På småbørnenes stuer hænger der fotografier af deres familier. 10. Overgange Beskriv praksis for de overgange I har medansvar Vores praksis for overgange ligger helt fast. Drejer det sig om nye børn og familier inviteres forældre og barnet på besøg, hvor de bliver vist rundt i huset, hilser på personalet og får en grundig information
for. Beskriv, hvorledes i påtænker at udvikle praksis på dette område om institutionen som helhed, og om stuen barnet tilknyttes. Vi forventer at forældrene er med på korte besøg i starten, og efterhånden vil barnet være her i kort tid alene. På den måde vænner barnets sig til de nye omgivelser, stille og roligt, og de lærer de voksne at kende. Det er vigtigt at barnets er trygt i de nye omgivelser før det skal være her alene. Indkøringen er meget individuel. Ved overgange mellem grupperne i huset er proceduren nogenlunde den samme, bortset fra at forældrene kender institutionen. Ved ovegang fra en stue til en anden afholdes der afleveringssamtaler. Her deltager en pædagog fra den afleverende stue, en pædagog fra den stue barnet skal ind på, samt forældrene. På dette møde er det den afgående stuepædagog der informerer om barnets trivsel og udvikling. Senere er forældrene på besøg på den nye stue sammen med barnet, hvor de får information om hverdagen på denne stue. De sidste uger op til flytningen er det stuernes fælles ansvar at barnet kommer på besøg på den nye stue, mens forældrene er med barnet et par gange, i den udstrækning det er muligt for dem. I Løgumkloster skoledistrikt er der rullende skolestart. Formålet med rullende skolestart er: At modtage børnene når de er skoleparate. At tilbyde en skolestart, hvor der er mere tid og opmærksomhed omkring det nystartede barn. Samarbejdet mellem børnehaven og skolen foregår på denne måde: Personalet fra skolen/sfo kommer i børnehaven og besøger de/det kommende barn/børn. Barnet/børnene besøger SFO en. Barnet/børnene besøger skolen og den basisgruppe de skal gå i. Læreren fra indskolingen kommer i børnehaven, og får oplysninger om det enkelte barns kompetencer og færdigheder. Der holdes velkomstmøde for forældrene inden skolestart. Samarbejdet med øvrige skoler foregår på denne måde: Barnet besøger skolen, sammen med forældrene eller pædagogen (evt sammen med nogle kammerater fra børnehaven) Klasselæreren fra 0. klasse vil få tilbudt, at komme på besøg i børnehaven 11. Evaluering Beskriv hvordan der evalueres. Beskriv hvordan der følges op på resultaterne. Når vi laver emner eller aktiviteter, udarbejder vi en SMITTE. Vi sætter os et mål for et forløb, og når det er slut evaluerer vi ud fra det dette mål: tilegnede børn/gruppen sig viden eller færdigheder som vi havde forventet? Hvis ikke, hvorfor? Skulle vi have gjort noget anderledes, var det udefra kommende ting der hindrede det? Hvad fungerede godt, hvad fungerede ikke godt.
På den måde drager vi erfaringer som vi kan bruge i det videre forløb med gruppen. Når vi har fokus på et enkelt barn laver vi også SMITTE på dette barn. Vi sætter et mål for hvor vi vil nå hen. Det kan dreje sig om sproglige kompetencer, motoriske kompetencer, om den alsidige personlighed, eller en af de andre. Netop disse 3 har vi lavet SMITTE på. Når den angivne periode er slut, ser vi på om vi har nået målet. Og igen vurderer vi på: hvad virkede hvad virkede ikke. Når det drejer sig om enkelte børn, vil vi bruge kompetencehjulet, for at se og dokumentere barnets udvikling. På personalemøderne evaluerer vi fælles projekter, bla. skovuge, udflugter osv. Vi drøfter hvad børnene fik ud af det, hvad var godt, hvad skal vi gøre anderledes næste gang. 12. Dokumentation Beskriv, hvordan tegn på læring, dokumenteres Ved at lave kompetencehjul på barnet, dokumenterer vi den udvikling barnet gennemgår. Vi kan også lave SMITTE på det enkelte barn. Derigennem kan vi evaluere på om vi når det mål, vi har sat for barnets udvikling, over en given periode. Vi dokumenterer tegn på læring gennem børnenes tegninger, malerier og andre kreative opgaver at barnet tilegner sig færdigheder. Med fotos, digitale fotorammer og nyhedsbreve dokumenteres der hvilke aktiviteter der har fundet sted i Børnegården. 13. Forældreinddragelse Beskriv hvordan forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen af læreplanen Beskriv hvordan forældrebestyrelsen inddrages i evalueringen af den pæd. læreplan Beskriv hvordan forældrebestyrelsen inddrages i opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Bestyrelsen og personalet har på et fællesmøde drøftet hvilke værdier der er vigtige for os. Efter en brainstorm med mange emner, kom vi frem til de 3 værdier der kendetegner os i dag. På bestyrelsesmøder orienteres der om og drøftes hvad der sker i Børnegården. Her er forældrene aktive deltagere. Til vores forældremøde i efteråret gennemgås de 6 kompetencer, og der orienteres om hvordan vi har arbejdet med dem i løbet af året. Til et bestyrelsesmøde i løbet af året gennemser og kommenterer bestyrelsen på de SMITTE-modeller der er blevet lavet i løbet af året. Hvert forældrepar tilbydes en samtale omkring deres barn, en gang om året. Her tager vi udgangspunkt i de 6 kompetencer. Gennem dialog kommer vi frem til hvor barnet er udviklingsmæssigt, og hvis der skal ske specielle tiltag, bliver vi enige om det i fælles skab. Forældregruppen orienteres jævnlig gennem forældrebreve og vores nyhedsbrev, om hvad der sker, og er sket i børnegården.
Bilag Løgum Børnegård Handleplan for børn i udsatte positioner. 2013 Handling Bekymring Observation af barnet Observation af forældre Drøftelse i personalegruppen Praktisk afprøvning Særlig opmærksomhed og anerkendelse af barnet Forældresamtale Hvad gør vi hver gang Hurtigst mulig handling Ser efter tegn: adfærd, relationer, følelser, udvikling, trivsel, Ser efter tegn: Børn er et fast punkt på stuemødet Børn er et fast punkt på personalemødet Uformelle drøftelser med kollegaer Sætte ind med dette så snart der er en bekymring Pædagogen har forberedt sig skriftligt Begge forældre Hvad er under overvejelse Bekymringsperioden skal være kortest mulig Hvad observeres, hvordan, af hvem, hvor længe Hvad observeres, hvordan, af hvem, hvor længe hvor stor er bekymringen hvor hurtig skal der handles skal lederen involveres Modenhed ved skolestart Afprøve praktiske og faglige færdigheder Hvilken pædagogisk model Hvad skal gøres anderledes? Hvem gør det. Hvor tit. Særlige tilbud til barnet Særlige tilbud til forældrene Aftale referat efter behov Introduktion af formål med referat Pædagogisk udgangspunkt Speciel systematik? Liste over bekymrende tegn (pjece fra PPR) Kompetencehjulet Pædagogisk indfaldsvinkel til forældrene Speciel systematik? SMITTE Kompetencehjul Kompetencehjul SMITTE Anerkendende pædagogik Ændre institutionens doxa/vende mønten Tager drøftelserne udgangspunkt i problemer eller ressourcer hvad lægges vægt på