En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune



Relaterede dokumenter
PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

Inklusion i Hadsten Børnehave

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Ikast-Brande Kommune. En kommune hvor det er rigtig godt at være barn og ung

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Virksomhedsplan for 2014

Evaluering af inklusion

Håndbog i Praktikuddannelsen

Pædagogisk udviklingsplan

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

UDKAST Faglig Ledelse

Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Digital Læring Indsatsområde

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Brobygning. Handleplan

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Digital Læring Indsatsområde

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Forældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Pædagogiske AMU-kurser forår 2016

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Indhold. Dagtilbudspolitik

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

Etisk forventningskatalog

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ AFTALE JANUAR 2013

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Klatretræets værdier som SMTTE

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

tænketank danmark - den fælles skole

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Transkript:

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 258 Offentligt En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

En høj kvalitet i en daginstitution har en stor positiv betydning for børns livsmuligheder Børnene får et mere positivt billede af sig selv og mere tro på fremtiden. Der er færre problemer med adfærd, de er mere skoleparate og klarer sig bedre i skolen, højere IQ. Bedre uddannelsesresultater, mindre arbejdsløshed, mindre kriminalitet Selv en dårlig skole kan ikke ødelægge betydningen af en god daginstitution

Hvad er høj kvalitet? Viden og handlekompetencer: Vi har viden om børns generelle udvikling Vi har viden om børn i specifikke vanskeligheder Vi forstår inklusionsmekanismer Vi har viden om forskning i inklusion Vi ved hvordan man skal inkludere børn i vanskeligheder Organisering af hverdagen: Vi tager initiativ til at deltage i lege Vi har målrettede pædagogiske aktiviteter Vi har en god struktur og gode rutiner Der er mulighed for ro og fordybelse Vi samarbejder godt i personalegruppen om børn i vanskeligheder Relationskompetence: Vi taler positivt om børnene Vi har positive relationer til børnene Vi er lydhøre og ressourceorienterede Vi er gode til at formidle viden og læring Vi er gode til at vejlede og sætte grænser Fællesskabet: Vi værdsætter forskellighed og viser det Vi har et positivt børnemiljø Vi har få, klare værdier og regler Vi er gode til gruppeledelse Vi er gode til at samarbejde om børnene Forældresamarbejdet: Vi har positiv kontakt til forældrene Forældrene deltager i vores aktiviteter Vi har positive samtaler med forældre Vi formår at støtte forældre der har det svært Der er et positiv forældremiljø Sociale kompetencer: Vi har lært børnene at vise empati Vi har lært børnene at samarbejde Vi har lært børnene at udvise selvkontrol Vi har lært børnene at hævde sig positivt Vi har lært børnene at udvise ansvarlighed

- Hvad er anderledes i Potentiale Profilen end den måde, der arbejdes på i dag? Fokus på barnet: Fokus på det pædagogiske miljø: Relationer Fællesskabet Sociale kompetencer Hverdagens organisering Viden og handlekompetencer Forældresamarbejde

Hvordan flytter vi fokus fra enkelte børn til forebyggelse og opkvalificering i det pædagogiske miljø? Alle ansatte i kommunens daginstitutioner har besvaret et elektronisk spørgeskema som kortlægger ressourcer og kompetencer. Fra 2012 2014 arbejdes der med et pilotprojekt, hvor 3 institutioner afprøver Potentiale Profilen. Udgangspunktet er kortlægningen af daginstitutionens ressourcer og potentialer Potentiale Profilen og dialog er grundlaget for at skræddersy en målrettet, fleksibel indsats - tilpasset institutionens behov og baseret på den nyeste viden om børns udviklingsbetingelser. Et tæt samarbejde mellem daginstitutionen og AKT Obs - Støtteafdelingen Personalet opkvalificeres i egen hverdagspraksis

Eksempel på en kortlægning 76 % 75 % 69 % 65 % 73 %

Eksempel på en underkategori

Eksempel på indsatsområder 1. Fællesskabet (65 % ) Klare værdier og regler 37 % Personalets samarbejde om børn 66 % Plads til forskellighed 67 % Positiv gruppeledelse 74 %

Eksempel på moduler i Fællesskabet Klare værdier og regler 37 % 3 6 positive værdier, som skal skabe retning i det pædagogiske arbejde 3 6 klare, konkrete og handle anvisende regler for børns adfærd Reglerne laves i samarbejde med forældre og børn Konkrete planer for hvordan børn lærer reglerne Personalets samarbejde om børn 66 % Redskaber til at omtale børn på en positiv måde overfor kolleger Deling af frustrationer og fælles konstruktiv handling Konkrete metoder til identificering af børns ressourcer, kompetencer og potentialer Metoder til synliggørelse af mekanismer i praksis som fastholder børn i udsatte positioner Plads til forskellighed 67 % Udarbejdelse af fælles målsætning om inklusion Refleksioner omkring plads til forskellighed Positiv gruppeledelse 74 % Fælles retningslinjer for håndtering af problemadfærd Positiv og tydelig ledelse af gruppen med klare, konkrete beskeder Ros og opmuntring frem for skæld ud Håndhævelse af regler venligt og konsekvent

Alle børn har ret til god trivsel, nære venskaber og gode udviklingsbetingelser

1. Læs & diskuter Læs teksten Diskuter spørgsmålene Anvend materiale ark Planlæg mål og aktiviteter for 14. dage 2. Praksis 14. dage Arbejd med de planlagte aktiviteter 3. Evaluering & revidering Aktiviteterne - er de gennemført? Fortæl om en succes historie Målet - er det nået? Kommunikation - hvordan var mødet? Dagsorden til PP-møder

Hvorfor skal vi have Potentiale Profilen? Indsats Pædagog / medhjælper Barnet Regler / lovgivning Fællesskabet Forældrene