LÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT

Relaterede dokumenter
Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber

Pædagogisk ledelse i EUD

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Dataliteracy - fra data til god undervisning

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Kompetenceudviklingsstrategi

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Synlig læring i 4 kommuner

Skolernes mål og handleplaner

Strategi for læring på Egtved skole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019

Hvordan kan skolerne implementere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Undervisning: Udøvelse af professionel

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Christina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Ny skole Nye skoledage

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Lokal udviklingsplan for

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

PLF Pædagoger og lærere i professionelle læringsfællesskaber øger læring og trivsel

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan

INTRODUKTION. Kære LOKE deltager

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Vælg det rigtige evalueringsredskab

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Strategi for læring på Egtved skole

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Introduktion til workshopkataloget

Guide til klasseobservationer

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Den læringsmålstyrede undervisning

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

Redskab til forankringsproces

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Holdningsnotat - Folkeskolen

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Notat. Notatet beskriver følgende:

Ledelseskonference 2016

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

Den pædagogiske læreplan

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Den professionelle lærings cirkel

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Den pædagogiske læreplan

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Strategi for Folkeskole

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015

Transkript:

LÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT

PROGRAM 11.00: Intro til forløbet og dagens proces 11.25: Frokost 11.55: Oplæg, drøftelser og vurdering af SLF-søjler 12.40: Pause 13.00: Oplæg, drøftelser og vurdering af SLF-søjler fortsat 14.20: Pause 14.30: Videre i egen praksis intro til skriveskabelon og arbejdet frem til uv-gang 1.1 14.40: Aftaler for det videre arbejde 14.50: Evaluering af dagen og opsamling 15.00: Tak for i dag!

INTRO TIL FORLØBET

DET SAMLEDE FORLØB OG TEMAER - DECENTRALT DISTRIKTSOPDELT FUNKTIONSOPDELT MÅLGRUPPE JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ The Big Why og PLF Roller, positioner og forandringsledelse Datainformeret praksisudvikling Feedback, observation og pædagogisk udvikling Vores stærkere læringsfællesskaber LOKALE LEDERE 1 2 3 4 5 RESSOURCEPERSONER 1 1.1 A 2 3 4 5 - Dagtilbud 1.2 A 2.1 A 3.1 A 4.1 A 5.1 A Den styrkede læreplan Den styrkede læreplan - fortsat Fagligt fyrtårn i dagtilbud Pædagogisk dokumentation Samarbejde om børns læring Fra aktivitet til læringsmiljø - Skole 1.1 B 2.1 B 3.1 B 4.1 B 5.1 B Effektfulde skoler Ressourceperson i skoler Datainformeret læringssamtale Realisering af PLF læringskultur Skoleudvikling og implementering - FU 1.1 C 2.1 C 3.1 C 4.1 C 5.1 C Omsætning af FU-planen Ressourceperson i fritidstilbud og ungdomsskole Datainformeret læringssamtale Realisering af PLF læringskultur Fra aktivitet til læringsmiljø - Fællesfunktioner 1.1 D 2.1 D 3.1 D 4.1 D 5.1 D FÆLLES TILGANG Aktionslæring, prøvehandlinger, praksiserfaringer, udvikling af stærkere professionelle læringsfællesskaber

OVERBLIK OVER LÆRINGSDAG 1 OG 1.1 LÆRINGSDAG 1 MELLEM 1 OG 1.1 LÆRINGSDAG 1.1 MELLEM 1.1 OG 2 Fælles forståelse blandt deltagerne af Børn og Unges vision for arbejdet med Stærkere Læringsfællesskaber. Drøftelser og undersøgelse af egen skoles status for SLF. Lokale drøftelser og udførsel af statusundersøgelse i egen organisation, herunder indkredsning af mulige SLF udviklingsområder i samarbejde med ledelsen. Tekstlæsning: en tekst pr. undervisningsg ang. Stærkere læringsfællesskaber og effektfulde skoler. Teamkultur og forskningsinfor meret didaktik. Arbejde med SLF udviklingstrappe Arbejde på egen skole med skolens SLFudviklingsområde samt opstilling af udviklingstrappe for udvikling og implementering af Stærkere læringsfællesskab er i samarbejde med ledelsen. Tekstlæsning

OVERBLIK OVER LÆRINGSDAG 2 OG 2.1 LÆRINGSDAG 2 MELLEM 2 OG 2.1 LÆRINGSDAG 2.1 MELLEM 2.1 OG 3 Viden om og arbejde med roller, funktioner, positioner og forandringsledelse. Faciliterende processer og dialogværktøjer. Udarbejde funktionsbeskrivelse i samarbejde med ledelsen. Tekstlæsning Deltagerene erhverver sig dialogiske/faciliterende kompetencer til arbejdet med at udvikle professionelle læringsfællesskaber samt kompetencer til praksisundersøgelser. Færdigplanlægge og gennemføre praksisundersøgelse (feltarbejde) i samarbejde med ledelse eller supporteret af ledelse. Tekstlæsning Planlægning af praksisundersøgelse (feltarbejde).

DAGENS FORMÅL OG UDBYTTE Formål: Give deltagerne viden, et fælles sprog, kompetencer og konkrete værktøjer til at arbejde med og realisere professionelle læringsfællesskaber i egen praksis Træne deltagerne i at analysere egen praksis og identificere udviklingsbehov med henblik på at formulere konkrete prøvehandlinger frem mod næste gang Væsentligste udbytte: Opnå fælles forståelse af koblingen mellem de fem søjler og egen praksis og funktioner Opnå et fælles sprog og begreber ifm. arbejdet med stærkere læringsfællesskaber Igangsætte arbejdet med at indkredse eget SLFudviklingsområde

INTRO TIL DAGENS PROCES: DE FEM SØJLER OG SPINDET - STATUSUNDERSØGELSEN

UDVIKLINGSOMRÅDER Fælles værdier og vision Kultur for læring Fælles pædagogisk ståsted Hvorfor Professionelle Læringsfællesskaber? Fokus på børn og unges læring og udvikling Samarbejde Reflekterende dialoger Fokus på læringsprogression, Hvad er det vi ønsker eleverne skal lære? Hvordan kan vi vide, at vores elever er i læring? Hvordan responderer vi, hvis eleverne ikke er i læring? I fællesskab formulere fælles læringstaksonomi, læringsmål og succeskriterier. Arbejde sammen om elevernes læring og trivsel ud fra data om elevernes læring og trivsel Feedback og refleksionssamtaler med fokus på elevernes læring og professionel udvikling blandt andet ud fra data Styrke den professionelle dømmekraft Observation og kollega supervision med fokus på at udvikle praksis. Koordination og udvikling af fælles indsatser overfor fælles klasse/elever

REDSKAB TIL STATUSUNDERSØGELSE Fælles værdier og visioner I meget høj grad 3-4 SPØRGSMÅL 1.I hvilken grad har I..? Udvikling af professionel dømmekraft Slet ikke 2... 3... Reflekterende dialoger Fundamentet Samarbejde 5 I meget høj grad 4 3 2 1 0 Slet ikke

INTRODUKTION TIL REFLEKSIONS- OG DIALOGVÆRKTØJ A.Individuel refleksion: Læs spørgsmålene og lav med afsæt i dem en samlet vurdering af jeres skole ift. den pågældende søjle. Noter evt. en kort begrundelse ned (Hvor lykkes I? Hvor er I udfordret?) B.Fælles præsentation af vurderinger: Præsenter kort på skift jeres vurdering. C.Fælles refleksion: Drøft jeres placeringer ud fra jeres eksempler og OBS! bliv enige Ved afslutningen om en fælles af vurdering. i dag skal Marker vurderingen lederen på spindelvævet tage et billede og noter af spindet de og centrale begrundelser sende ned. det til jeres læringspartner forud for den efterfølgende læringssamtale med læringspartneren.

FÆLLES VÆRDIER OG VISIONER

FÆLLES VÆRDIER OG VISIONER FRA POLITIK TIL PRAKSIS 1. Professionel værdi: At lærere og pædagoger tror på, at de sammen kan gøre en forskel at det er de måder, vi møder eleverne og gennemfører undervisningen, der udgør den største forskel for børnenes læring. 3. Høje forventninger til alle børn: At tro og forudse, at barnet kan lære. (Hattie, 2018)

LÆRINGSKULTUR SOM VÆRDI Medfødt talent, fast Skal undgås, mangel på færdigheder Ignorere, skjule, defensiv Udtryk for talent, god/ikke god Succes eller fiasko, bange for at fejle Lav læringsprogression uforløst potentiale Færdigheder og kompetencer Udfordringer Feedback/kritik Præstation Evaluering af opgave eller præstation Virkning Hårdt arbejde, øvelse, kan altid forbedres Mulighed for at udvikle sig Lære fra feedback, nye muligheder for læring Afhængig af øvelse, gøre sig umage Øjebliksbillede, hjælp til at blive dygtigere, fejl er naturligt Stigende læringsprogression - løbende forbedring af præstationer

FÆLLES VÆRDIER OG VISIONER IKKE KUN PÅ PAPIRET, MEN I HVERDAGEN Hvad er vores hvorfor? Hvad vil vi skabe/opnå? Hvorfor gør vi, som vi gør? Hvad er formålet med det? Hvad er vores forventninger og normer? Hvordan skaber vi sammenhæng mellem visioner, værdier og handlinger? 17

STATUSUNDERSØGELSE FÆLLES VÆRDIER OG VISION HVORDAN VURDERER I JERES SKOLE I FORHOLD TIL FØLGENDE SPØRGSMÅL? Udvikling af professionel dømmekraft Reflekterende dialoger Fælles værdier og visioner Fundamentet Samarbejde Fokus på børn og unges læring og udvikling 1.I hvilken grad har I ledere og medarbejdere - i samarbejde formuleret en fælles vision og værdier for børnenes læring og trivsel? 2.I hvilken grad italesætter I de fælles værdier og visioner i hverdagen? 3.I hvilken grad er der overordnet enighed om den pædagogiske retning og kurs?

STATUSUNDERSØGELSE - OPSAMLING FÆLLES VÆRDIER OG VISION HVORDAN VURDERER I JERES SKOLE I FORHOLD TIL FØLGENDE SPØRGSMÅL? Udvikling af professionel dømmekraft Reflekterende dialoger Fælles værdier og visioner Fundamentet Samarbejde Fokus på børn og unges læring og udvikling 1.I hvilken grad har I ledere og medarbejdere - i samarbejde formuleret en fælles vision og værdier for børnenes læring og trivsel? 2.I hvilken grad italesætter I de fælles værdier og visioner i hverdagen? 3.I hvilken grad er der overordnet enighed om den pædagogiske retning og kurs?

FOKUS PÅ BØRN OG UNGES LÆRING OG UDVIKLING

FOKUS PÅ LÆRING OG UDVIKLING Hvad har størst betydning for elevernes læring? Hvad er det vi ønsker, eleverne skal lære? Hvordan kan vi vide, om vores elever lærer noget? Hvad vil vi gøre, når eleverne ikke lærer? Richard DuFour og Robert J. Marzano (2015), Ledere af læring, Dafolo

FOKUS PÅ BØRN OG UNGES LÆRING OG UDVIKLING Iagttagelser Løbende rapport Procesportefølje Anekdoter/narrativer Præsentationer Gruppekompetencer Problemløsning Fremlæggelser Dialoger Feedback samtaler konference Notater Journal Blogs Wikis Elevfeedback Klasserums-diskussioner Produkter Faglige tests Opgaver Læserrespons Portefølje Tjeklister Video Projekter Grafer

STATUSUNDERSØGELSE - OPSAMLING FOKUS PÅ BØRN OG UNGES LÆRING OG UDVIKLING 1.I hvilken grad anvender I systematisk data om børnenes læring og udvikling? 2.I hvilken grad inddrager I relevante undersøgelser og forskningsbaseret viden i arbejdet med børnenes læring og udvikling? 3.I hvilken grad tilrettelægger I den pædagogiske praksis ud fra børnenes individuelle forudsætninger? 4.I hvilken grad inddrager I børnene i arbejdet med at fremme deres læring og udvikling?

VI STARTER IGEN KL. 13.00

FOKUS SØJLERNE SAMARBEJDE OG REFLEKTERENDE DIALOGER

SAMARBEJDE & REFLEKTERENDE DIALOGER DRIFT UDVIKLING

SAMARBEJDE I STÆRKERE FÆLLESSKABER Vi er i et længerevarende, forpligtende, respektfuldt og ligeværdigt fællesskab, hvor vi er lærende, således at vi fremmer læring og trivsel på elevniveau gennem også at fremme den organisatoriske læring vores egen læring. Dette gør, at vi udvikler os og skolen professionelt, hvor vi informeret af evidens og forskning erhverver viden gennem vores handlen og undersøgelser i vores praksis, sådan at vi understøtter vores professionelle, faglige dømmekraft og således bliver et professionelt læringsfællesskab. Hargreaves og Fullan (2016, s. 153-154)

REFLEKTERENDE DIALOGER En reflekterende dialog i et professionelt læringsfællesskab er en samtale, hvis formål er at skabe nye perspektiver, ny viden, erfaringsudveksling, omforståelser, nye handlemuligheder og læring på baggrund af et undersøgelses- og læringsfokus. Hanne Møller (2018): Reflekterende dialoger. I: M. Brandsen (red): Nye veje med professionelle læringsfællesskaber: PLF i et dansk skoleperspektiv. Dafolo

AT STILLE SPØRGSMÅL Hvilke spørgsmål i en læringssamtale/i en reflekterende dialog kan åbne for at tale om læring? Hvordan kan vi stille spørgsmål, hvor vi udfordrer hinandens vanetænkning? Hvordan kan vi stille spørgsmål til det svære og sårbare? Hvordan kan vi gennem spørgsmål stille os nysgerrige på hinandens praksis? Hvordan stiller vi spørgsmål til hinandens styrker og svagheder? Hvordan stiller vi spørgsmål, der bringer helt nye perspektiver ind omkring en elevs læring? Hvordan stiller vi spørgsmål, der bringer os 30 til handling og udvikling af praksis?

STATUSUNDERSØGELSE SAMARBEJDE OG REFLEKTERENDE DIALOGER Samarbejde: 1. I hvilken grad er samarbejdet mellem ledelse og pædagogisk personale kendetegnet af et fokus på at styrke børnenes læring og udvikling? 2. I hvilken grad deler I systematisk viden om god pædagogisk praksis på tværs af teams? 3. I hvilken grad har I i jeres teams fokus på udvikling af jeres egen fagprofessionelle læring og praksis? 4. I hvilken grad træffes der på jeres møder (fx teammøder) tydelige beslutninger, som har betydning for børnenes udvikling og læring på jeres møder? Reflekterende dialoger: 1. I hvilken grad reflekterer I systematisk over kvaliteten af jeres pædagogiske praksis? 2. I hvilken grad bruger I observation, sparring, feedback og videndeling til at udvikle og forbedre jeres pædagogiske praksis? 3. I hvilken grad anvender I systematisk data til faglig refleksion og i jeres faglige dialoger om børns udvikling og læring? 4. I hvilken grad videreudvikler og justerer I jeres pædagogiske praksis med afsæt i data og faglige dialoger?

UDVIKLING AF PROFESSIONAL DØMMEKRAFT

PROFESSIONEL DØMMEKRAFT Kollektiv udvikling af dømmekraft kontra privatpraktiserende underviser: En-mand-i-rummet-meden-lukket-dør En vej til at blive klogere på undervisningspraksis og løbende udvikle egen undervisning, er at åbne op for adgang til hinandens praksisser og dele viden og erfaring om undervisning At dele viden, erfaringer men også fælles ansvar for undervisning og elever (Fougt m.fl. 2014)

STATUSUNDERSØGELSE PROFESSIONEL DØMMEKRAFT 1.I hvilken grad inviterer I hinanden ind i jeres pædagogiske praksis? 2.I hvilken grad drøfter og udvælger I fælles metoder og tilgange i jeres pædagogiske praksis? 3.I hvilken grad deler I jeres udfordringer med hinanden med henblik på at øge børnene læring og trivsel? 4.I hvilken grad deler I jeres løsninger og gode ideer med hinanden?

FUNDAMENTET

STATUSUNDERSØGELSE FUNDAMENTET

STATUSUNDERSØGELSE FUNDAMENTET OBS! Lederen tager nu et billede af spindet og sender det til jeres læringspartner forud for den efterfølgende læringssamtale med læringspartneren. 1.I hvilket omfang har I en kultur som understøtter, at I tager et fælles ansvar og arbejder tæt sammen om at styrke børnenes udvikling og læring? 2.I hvilken grad understøtter jeres interne organisering mulighederne for at arbejde i lærende teams med fokus på børns udvikling og læring? 3.I hvilken grad har medarbejderne mulighed for at forberede og gennemføres faglige dialoger med henblik på udvikling af praksis på jeres skole? 4.I hvilken grad har I på jeres skole kompetencer til systematisk at indsamle og anvende data om børns udvikling og læring?

VI STARTER IGEN KL. 14.30

VIDERE I EGEN PRAKSIS - INTRO TIL SKRIVESKABELON OG ARBEJDET FREM TIL 1.1

FORBEREDELSE FREM TIL NÆSTE LÆRINGSDAG 1.1 Fremtidsbilledet Statusundersøgelse Udviklingsområde Læringsdag 1.1 Samarbejde mellem ledelse og SLFressourcepersoner 1. Arbejde videre med statusundersøgelsen herunder drøftelse af fundament 2. Skitsere fremtidsbilledet: Sådan vil vi gerne, at vores praksis ser ud om 3 år 3. Indkredsning af udviklingsområde: Dette vil vi gerne fokusere på som skolens udviklingsområde Hvordan ser det ud, når vi er langt med dette område: Tegn: Tegn: Tegn:

FORBEREDELSE FREM TIL LÆRINGSDAG 1.1 SKABELON TIL SKITSERING AF FREMTIDSBILLEDE OG SLF- UDVIKLINGSOMRÅDE

PÅ LÆRINGSDAG 1.1 ANVENDER SLF-RESSOURCEPERSONER TRAPPEMODELLEN TIL AT BESKRIVE UDVIKLINGSOMRÅDET

OPSAMLING PÅ DAGEN OG AFTALER Hvor har dagen bragt os hen? Hvornår arbejder vi videre og hvem? Kalenderaftaler frem til læringsdag 1.1? Hvilke aftaler går vi herfra med?

EVALUERING AF DAGEN AHA! Dét var nyt for mig, og det vil jeg bruge til. YES! Den her måde at arbejde på har jeg været rigtig glad for. TAK! Det her har givet mig nye indsigter, og jeg vil anvende det på denne måde. OBS! Dét vil jeg gerne have mere af fremadrettet.