Årsplan 2010 A ÅRSPLAN 2010. Hvilke opgaver? Hvordan? Nye fælles indsatsområder. Tidsplan Hvem følger op og er ansvarlig? Hvorfor?



Relaterede dokumenter
Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar

UCSJ revideret 4/

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Lær det er din fremtid

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Praktiklærer til læreruddannelsen

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

strategi for Hvidovre Kommune

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Evaluering af undervisningen i Dansk

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)

UDDANNELSESPLAN for praktikken pa

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Personalepolitik for Holstebro Kommune

11.12 Specialpædagogik

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

KiU og professionsdidaktik

1. Organisation. Den nærmere organisering af Roskilde Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

Dato: Tid: 12:00 16:00 Journalnr.: U Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, mødelokale B128

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Personalepolitik for Holstebro Kommune

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Året Indledning

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Stillings- og personprofil Skoleleder

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat af åbne punkter

Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Skoleleder på Låsby Skole

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Anbefalinger for God Studieledelse

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Transkript:

Indledning Denne årsplan er udarbejdet i en proces mellem De Studerendes Råd, Medarbejderrådet og ledelsen på Læreruddannelsen i Silkeborg. Årsplanens form og indhold er et resultat af fælles drøftelser af indsatsområder og mål for år 2010. Årsplanen er derfor ikke en beskrivelse af alle aktiviteter på læreruddannelsen. Læreruddannelsen i Silkeborg er en virksomhed i den store Professionshøjskole VIA University College. Vi skal medtænke Den Pædagogisk- Socialfaglige Højskoles strategi i vores lokale målsætninger, vi skal være nysgerrige og udforskende overfor den store organisations mangfoldighed af synsvinkler, men samtidig skal vi finde vores egen fælles historie i vores eget lokale system og finde fælles retning. Under processen med udarbejdelse af årsplan er det blevet tydeligt, at vi har behov for en mere gennemgribende og fælles drøftelse af visioner for Læreruddannelsen i Silkeborg. Som organisation har vi brug for en fælles klarhed og retning, en fælles positiv indforståethed, som gør det muligt at arbejde for den fælles opgave vi har, at uddanne kvalificerede lærere til folkeskolen, og at tackle alle de nye udfordringer, som pålægges os hver dag. Vi vil fra ledelsens iværksætte en sådan fælles drøftelse i en proces med inddragelse af alle relevante parter. Vi vil gerne finde tid og mulighed for den gode dialog i en proces, som er meningsfuld for alle involverede, og som kan medvirke til at rammerne for vores arbejde, herunder årsplanen, bliver oversat rigtigt og får mening for såvel den enkelte som for fællesskabet. I det forløbne år er mange bekymrende scenarier blevet vendt til noget positivt, f.eks. har vi fået - Mange ansøgere, vi opfylder igen vores dimensionering. - Relativt mange mandlige studerende, især pga. sportstrænerlinjen - Gang i campusprocessen, alt tyder på, at byggeriet kommer i udbud i foråret 2010 - Politisk bevågenhed på lokalt, regionalt og nationalt niveau Årsplanen er på baggrund af drøftelserne gjort simplere og derfor endnu mere læsevenlig. Den er i delt op i 3 hovedområder: A. Nye fælles indsatsområder af meget forskellig karakter, som både tilgodeser de studerendes ønsker og som tilgodeser det kommende krav om akkreditering af læreruddannelsen B. Udvalgte arbejdsområder i relation til ny læreruddannelse med fokus på 4. årgang og hidtidige erfaringer med LU 2007 C. Andre arbejdsområders opgaver og indsatser mhp synliggørelse af aktiviteterne Britta Riishede - Baggrundsdokumenter: 1. Årsplan 2009 2. Bekendtgørelser: a. læreruddannelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=124492 (omtales som ) b. akkreditering: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=120524 (bilag 3) (omtales som kriterium) i. herunder dokumenter fra http://eva.dk/tema/akkreditering 3. Strategiplan for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole (PSH) i VIA University College a. https://intranet.viauc.dk/hd/paedsoc/default.aspx 04022010.doc Side 1 af 8

A ÅRSPLAN 2010 Nye fælles indsatsområder 1 IT - kompetencer IT kompetencer er centrale for lærerens kompetence til at arbejde differentieret med undervisnings- og læringsformer, der kvalificerer det enkelte barn i skolen. I bekendtgørelsen for uddannelsen omtales: Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang integreres i undervisningen i alle fag ( 16) I studieordningen for læreruddannelsen er der indbygget IT som et led i studiekompetencer som progression gennem uddannelsen. Det er studerendes opfattelse, at der er stor forskel på kompetencer hos såvel studerende som undervisere. Udfordringen er således dobbelt: at videreudvikle de hidtidige kompetencer og at styrke at alle opnår de tilstrækkelige kompetencer i fagene. Der kan tages udgangspunkt i Digitale kompetencer som formuleret i Vejledning til Klare Mål 2009 (upubliceret). Gennem drøftelser i IT-fagråd i samarbejde med DSR og andre relevante parter skal der planlægges hvilke opgaver, der på bedst mulig måde kan kvalificere alle studerende til at inddrage IT. Det skal inddrages i drøftelserne om og i givet fald hvordan: - alle studerende skal forpligtes på at gennemføre Pædagogisk IT-kørekort for lærerstuderende - Smartboards kan kvalificere IT som didaktisk design - IT kan bidrage til innovation i undervisningen Det skal også undersøges hvilke kompetencer studerende, der har gennemført tre år af uddannelsen, besidder. Herunder med fokus på spredningen i kompetencerne. Der skal samtidigt arbejdes med revision af studiekompetencer. Herunder drøftes evt. ændringer af studieordninger, der kan styrke forpligtelsen. Der kan søges udviklingsmidler til dette område. For at sikre størst muligt gennemsalg og retning skal der forår 2010 udfærdiges en strategi for arbejdet. Denne skal indeholde en tidsplan og kan derudover fx indeholde: - Workshops med videndeling - Plan for at skyde projekter i gang. - Plan for implementering af Pædagogisk IT-kørekort for lærerstuderende Ansvarlig: IT-fagrådet.. Fagrådet suppleres med flere studerende i denne proces. en skal udfærdiges forår 2010 og inddrage evt. omkostninger ved kompetenceudvikling. en skal ikke inddrage indkøb af soft- og hardware. IT-fagråd og uddannelsesleder er ansvarlige. 04022010.doc Side 2 af 8

Nye fælles indsatsområder 2 Praktikken i fokus 1. Praktik (og praksis) som læringsrum 2. partnerskab med skoler 3. professionsrettethed I den nye læreruddannelse er praktikken uddannelsens omdrejningspunkt. Der er indført nye processer omkring praktikken fra projektorienteret praktik til bedømmelse hvert år. Det er et ønske fra alle parter at gensidige forventninger kendes og afstemmes i endnu højere grad. Ønsket er at kvalificere samspillet omkring opgaven at uddanne lærere. Praktik og praktik som læringsrum er centrale kriterier i akkrediteringsbekendtgørelsen (kriterium 9 og 10) Der skal i samarbejde med aftagerskoler arbejdes med gensidig kvalitetssikring fx gennem: - Evaluering af praktikken med særlig fokus på studerendes udbytte. - På baggrund af de hidtidige samarbejdserfaringer skal nye modeller for partnerskaber undersøges og evt. afprøves - Inddragelse af erfarne studerende og dimitterede som undervisere styrke professionsrettetheden - Inddragelse af uddannede lærere i linjefagsundervisning Praktikrådet udfærdiger med inddragelse af relevante parter plan for forskellige tiltag. Ansvarlige: praktikråd og praktikleder Ansvarlige for partnerskabsaftaler med kommuner: ledelsen. 04022010.doc Side 3 af 8

Nye fælles indsatsområder 3 Evaluering af teamarbejde Med læreruddannelsen af 2007 indførtes teamarbejde på alle årgange. Teamarbejde er tænkt som fundamentet for løsningen af de tværgående samarbejdsopgaver i uddannelsen med særlig fokus på: - praktik som omdrejningspunkt i uddannelsen - progression i uddannelsen gennem studiekompetencer. Teamarbejdets vision er således at medvirke til at kvalificere centrale opgaver i uddannelsen. Samtidigt rummer teamarbejdet dilemmaer omkring arbejdsforhold og risiko for påtvunget kollegialitet. Der skal gennemføres evaluering af teamarbejdet. Underviserne skal inddrages i evalueringen gennem undersøgelser, interview og andre relevante undersøgelsesformer Deltagernes oplevelse af teamarbejdet skal inddrages Det skal undersøges hvorvidt og hvordan teamarbejdet bidrager til uddannelsens mål og til løsning af de opgaver, der er beskrevet i diverse dokumenter. Der skal herudover bl.a. være opmærksomhed på: - 0,2 samarbejdet - Om teamarbejde fx medfører større syntesedannelse for studerende - Om teamarbejdet bidrager til udvikling af andre undervisningsformer I løbet af 2010 skal der gennemføres en mere gennemgribende evaluering af teamarbejdet.. Ultimo 2010 skal der foreligge en samlet rapportering på området mhp. at kunne drage konsekvenser for det kommende teamarbejde. Der inddrages eksterne konsulenter i arbejdet Koncept mv. for evalueringen planlægges i et samarbejde mellem relevante parter herunder teamkoordinatorer. Ansvarlige for proces: Studieleder og uddannelsesleder 04022010.doc Side 4 af 8

B ÅRSPLAN 2010 Udvalgte arbejdsområder i relation til den ny læreruddannelse 1 2 3 Fra bacheloropgave til bachelorprojekt Progression og studiekompetencer Udviklingsarbejder tættere på professionen Bachelorprojektet ( 10 og bilag 6) i uddannelsen af 2007 rummer grundlæggende ændringer, der bl.a. peger mod større professions- og erhvervsbasering (kriterium 3, 4 og 5). I læreruddannelsen af 2007 er der indført arbejde med studiekompetencer i alle 4 år. Tanken er dobbelt: at sikre progression på vej mod bachelorprojektet og at sikre at studerende opnår kompetencer, der er centrale i udøvelsen af professionen og desuden støtter kravet om at muliggøre viderestudie. Udviklingsarbejderne på læreruddannelsen er en centreret omkring tre forskellige indsatsområder ( teori og praksis, innovation og den akademiske profesionsbachelor ). Udviklingsarbejderne retter sig oftest ind i professionen og inddrager sjældnere professionsudøvere. Der er samtidigt begrænsede erfaringer med inddragelse af studerende i udviklingsarbejder. Dette er en forpligtelse i bekendtgørelsen (bl.a. 17), et indsatsområde i VIA og endelig et led i akkreditering (4 og 5) På baggrund af de hidtidige erfaringer med form, proces og indhold (herunder dataindsamling) skal det drøftes hvordan de centrale ændringer inddrages. Det drejer sig bl.a. om: - overgang fra udgangspunkt i et linjefag til tilknytning - lærerfaglig problemstilling Der skal udfærdiges reviderede vejledninger for bachelorforløbet. Studiekompetencer skal evalueres, udvikles og justeres. Det er en opgave på baggrund af hidtidige erfaringer omkring skolesamarbejde at udvikle modeller for hvordan udviklingsarbejder i endnu højere grad kan rette sig mod professionen. Det er samtidig en opgave at undersøge og udvikle modeller for inddragelse af studerende i udviklingsarbejder. Herunder at undersøge hvorvidt og hvordan bachelorstuderendes empiriindsamling rummer muligheder. På pædagogisk dage januar 2010 arbejdes med at undersøge, udvikle og kvalificere bachelorprojektet. Muligheden for at søge udviklingsmidler til at udvikle og følge bachelorprojektet skal betones Ansvarlig: uddannelsesleder Uddannelsesleder og studiekompetenceudvalget evaluerer, justerer og udvikler studiekompetencerne. Forår 2010. Dele af evaluering kan ske gennem inddragelse af IT-fagråd mv. Udviklingsrådet inddrager disse kriterier i arbejdet mhp udfærdigelse af kvalitetskrav og procedurer for lokale udviklingsarbejder. Alle undervisere deltager i konference 20.4. 2010 omkring temaet at inddrage studerende i udviklingsarbejder. I relevant omfang arbejdes der på afprøvning og evt. aftaler med samarbejdskommuner. Ansvarlig: ledelsen. 04022010.doc Side 5 af 8

C ÅRSPLAN 2010 Løbende arbejdsopgaver/ områder 1. Ledelsen Ledelsens opgave er bl.a. at arbejde med beslutningspræmisser for organisationens udvikling. En vigtig opgave er at støtte og styre udviklingen af uddannelsen, således at der fortsat sikres stort engagement og ejerskab hos alle medarbejdere og samtidigt arbejdes med integration af strategi og mål for både VIA og PSH. Det er et mål for denne udvikling, at Læreruddannelsen i Silkeborg er en aktiv medskaber i udviklingen af VIA og PSH og dermed ikke kun er reagerende på eksterne krav. 2. Administrationen I VIAs nye organisering pr. 1. januar 2010, skal der skabes helhed i de studieadministrative processer, - funktion og snitflader. Der skal findes balance mellem centralisering og decentralisering i opgaveløsningen, så opgaverne løses i samarbejde og så tæt på brugerne som muligt, men samtidig også understøtter beslutningen om helhedssynet i VIA. Udvikle ledelsen som team med fokus på læring. Afklare mellemledernes rolle i organisationen. Opfølgning i fht. personale og studerende. Især fokus på det psykiske arbejdsmiljø (APV), MUS og GRUS samtaler. Løbende inddrage teamevalueringen indsatsområde 3. Iværksætte visionsarbejde, styrke campusprocessen og planlægning af akkreditering. Implementering af studie- og konferencesystemet Studienet og det nye journaliserings- og arkiveringssystem SBSYS. Ved fokus på effektivitet og balance mellem centralisering og decentralisering i et samarbejde med øvrige enheder og funktioner i VIA. Ledelsen Ledelse og studieadministration 04022010.doc Side 6 af 8

3 Studievejledningen Studievejledningens opgave: At understøtte og stimulere studerendes valg, så de gennemfører læreruddannelsen eller foretager et kvalificeret omvalg af uddannelse ( 12a: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv) At understøtte læreruddannelsens sigte med at kvalificere til professionen og videreuddannelse; og dermed se vejledning i relation til studerendes karriereveje via professionsuddannelsen. Årsplan 2010 At optimere udredningsarbejdet med frafaldsproblematikken ved at arbejde med synliggørelse af feltet og ved videreudvikling af studieprocessamtalerne. Dannelse af studievejledningsudvalg bestående af undervisere, studerende, administrativ personale og ledelse. I samarbejde med Silkeborg kommune udvikle en karrieredag for studerende og nyuddannede lærere. MK/DMØ 4 Bibliotek 5 Studiemiljø Biblioteket er en integreret del af uddannelsesinstitutionen. Den grundlæggende funktion er at tilbyde en bred vifte af informationsressourcer og fungere som et laboratorium for læring og træning af søgning, lokalisering, evaluering og brug af disse ressourcer. Dette skal ske i samarbejde med uddannelsen, og samarbejdet har til formål at få de studerende til at handle strategisk og kritisk i forhold til den information, som de i deres studie skal bearbejde til professionsfaglig viden. En central kvalitet ved læreruddannelsen i Silkeborg er det gode studiemiljø giver glæde og engagement i studiet og uddannelsen. Undervisningsworkshops e-læring PURE Studienet Relancering af hjemmeside Vurdering af indkøbspolitik Planlægning af campus Revision af bestand - omorganisering Undersøgelserne nedenfor og deres betydning skal drøftes i bl.a. DSR, studievejledningsudvalg. Bl.a. mhp bredere drøftelser i MR Tilfredshedsundersøgelsen/DCUM 2006. Frafaldsundersøgelse i PSH/dec2009 Dimittendstatistik februar 2010 APV kan evt. inddrages. Bibliotekarer og MK Tages op på møder i biblioteksudvalget BR/ MK 04022010.doc Side 7 af 8

6 IT-afdeling Supportere/driftssiden (ikke så meget om det pædagogiske pga. indsatsområdet under A ) Årsplan 2010 BR/SW,FM 7 Meritlæreruddannelsen Meritstuderende har særlige kompetencer. Erfaringer og viden. Dette kræver tæt samarbejde omkring uddannelsesplaner, studieforløbet og vejledning Opgaven er at følge og løbende evaluere bl.a. gennem at undersøge hvordan meritstuderende gennemfører praktik i ny læreruddannelse. Derudover gennemføres eva. Møder. MK/DMØ/studieadm 8 Internationale kontor Målet er at styrke både internationalisering og studerendes interkulturelle kompetencer. Kriterium 13 Evaluere er erfaringer med deltagelsen i internationalt projekt ( Social Skills ) Gøre erfaringer med at inddrage Danecult- studerende i uddannelsen International linje/modul: skal undersøges nøjere. Der deltager studerende i udvalget fra feb. 2010 MK/AH og internationalt udvalg. 04022010.doc Side 8 af 8