Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014
1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første 9 måneder af 2014, hvilket vil sige udgangen af september måned. Formålet med budgetopfølgningen er at orientere Naalakkersuisut og Inatsisatut om udviklingen i Selvstyrets indtægter og udgifter i forhold til det budgetterede. Med udskrivelsen af valg til Inatsisartut har Naalakkersuisut ikke mulighed for at reagere på budgetafvigelser på de enkelte hovedkonti i form af fremsendelse af tillægsbevillinger til Finans- og Skatteudvalget. Eftersom budgetopfølgningen vedrører udgangen af september 2014, så kan prognoser for årsforbruget betragtes som værende valide med mindre særlige forhold gør sig gældende omkring, hvordan forbrug og indtægter registreres for de enkelte hovedkonti. Der skal gøres opmærksom på, at tillægsbevillinger godkendt af Finans- og Skatteudvalget frem til og med 3. oktober 2014 er medtaget, hvor Udvalget færdiggjorde behandlingen af den budgetneutrale ansøgning om et kapitalindskud på 5 mio. kr. i Great Greenland A/S. Endvidere har Udvalget efterfølgende godkendt en forlængelse af de nuværende servicekontrakter for trafikområdet, så de nuværende servicekontrakter fortsætter i 2015, men det har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for finansåret 2014. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at med Inatsisartuts vedtagelse den 1. oktober 2014 af en midlertidig bevillingslov for 2015 blev Finans- og Skatteudvalget bl.a. bemyndiget til at godkende merudgifter til igangværende anlægsprojekter på op til 300 mio. kr. for 2015. Et oplæg herom forventes at tilgå Udvalget i november. 1.1 Det budgetterede resultat for 2014 Finansloven for 2014 blev vedtaget med et budgetteret DAU-overskud på 46,5 mio. kr. og et budgetteret DA-overskud på 20,8 mio. kr. DAU er en forkortelse af Drift, Anlæg og Udlån. DAU omfatter alle bevillinger i finansloven, mens hovedkonti med Udlån ikke indgår i opgørelsen af DA. I FL2014 er der følgende hovedkonti med Udlån: 10.13.71 Royal Greenland A/S, afdrag, 20.10.41 Udlån til kommuner, udlån, 20.10.42 Udlån til kommuner, afdrag, 73.94.05 Nukissiorfiit, afdrag, 1
89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån og 89.71.41 Nukissiorfiit, anlægsudlån, byggemodning. Årsagen til man ofte vælger at tage udgangspunkt i opgørelsen af DA fremfor DAU er, at Udlån er bevillinger der formodes at blive afdraget i efterfølgende finansår. Ved at tage udgangspunkt i DA får man derfor et bedre udtryk for opgørelsen af de reelle udgifter og indtægter i finansåret. I 2014 er førnævnte budgetterede DAU- og DA-resultater imidlertid blevet væsentligt forværret som følge af godkendelse af tillægsbevillinger. Det vedrører først og fremmest godkendelsen af tillægsbevillingen om fremrykning af renoverings- og anlægsopgaver med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden (TB-sagsnr. 14-662). Med denne tillægsbevilling blev der samlet set bevilget 174 mio. kr. til renoverings- og anlægsopgaver. Sagen medførte en forværring af det budgetterede DAU-resultat med 94 mio. kr. og af det budgetterede DA-resultatet med 144 mio. kr. for 2014. Tillægsbevillingssagen om fremrykning af renoverings- og anlægsopgaver blev ønsket gennemført ud fra et ønske om at nedbringe arbejdsløsheden og som følge af Landskassens Regnskab for 2013 udviste et væsentligt bedre resultat end budgetteret. Endvidere bevilgede Inatsisartut den 1. oktober 2014 i forbindelse med udskrivelsen valg midler til partiernes valgkamp og andre relaterede valgudgifter. Det medfører en forværring af det budgetterede resultat med 4,8 mio. kr. Samlet set udviser det budgetterede DAU-resultat for 2014 nu et underskud på 51,4 mio. kr., mens det budgetterede DA-resultat tilsvarende udviser et underskud på 127,1 mio. kr. 1.2 Det forventede resultat for 2014 Ved udgangen af september 2014 viser resultatet et DAU-underskud på 248,8. kr. Det er dermed væsentligt mere end det budgetterede DAU-underskud på 51,4 mio. kr. for hele 2014. Tilsvarende viser resultatet for DA et underskud 282,8 mio. kr., hvilket ligeledes er væsentligt mere end det budgetterede DA-underskud på 127,1 mio. kr. Ovenstående underskud for DAU og DA ved udgangen af september kan dog ikke umiddelbart betragtes som værende udtryk for hvordan det endelige resultat kan forventes at være for 2014. 2
Således udgør indtægterne under hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber 90,6 mio. kr. ved udgangen af september, hvor der i FL2014 er budgetteret med indtægter på 276 mio. kr. for hele 2014 på denne hovedkonto. Årsagen til de lave indtægter på nuværende tidspunkt er dels at alt det forventede udbytte fra de selvstyreejede virksomheder endnu ikke er modtaget og provenuet for salget af aktier i Grønlandsbanken på i alt 60 mio. kr. først forventes modtaget i december måned. Aftalen om salget af aktierne er indgået. For hovedkontoen forventes der en mindreindtægt på 11 mio. kr. ift. det budgetterede i FL2014, hvilket primært er som følge af et lavere end forventet udbytte fra Royal Arctic Line A/S. Endvidere gælder der for anlægsbevillingerne, at de samlede projektbevillinger udgiftsføres i begyndelsen af finansåret eller ved godkendelsen af anlægsbevillingen ved tillægsbevilling. Dermed overføres anlægsprojektet til anlægs- og renoveringsfonden. Ved udgangen af september måned udgør de samlede udgifter for anlægsområdet derfor 897 mio. kr. Imidlertid forventes de samlede indtægter fra skatter og afgifter opgjort ultimo oktober at blive 100 mio. kr. lavere end budgetteret for 2014 i finansloven. I afsnit 2.4 Indtægtsbevillinger redegøres der nærmere for de væsentligste forventede afvigelser for de enkelte hovedkonti under 24-området. Samtidig forventes der lavere indtægter på godt 17,5 mio. kr. for renter og afdrag fra udlån til Nukissiorfiit end budgetteret for 2014, hvilket bl.a. er som følge af Nukissiorfiit ikke forventes at anvende sin låneramme i finansloven under hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån. Desuden er der under hovedkonto 20.10.22 Andre indtægter budgetteret med indtægter på 38 mio. kr. i FL2014, hvoraf de 30 mio. kr. vedrører forventede indtægter fra salg af nyere lejeboliger i Nuuk ejet af Illuut A/S. Ved udgangen af september er der imidlertid blot indtægter på 0,8 mio. kr. for hovedkontoen. Departementet for Boliger (IN) oplyser, at finansieringsinstitutterne har betinget sig, at mindst halvdelen af lejerne i et boligtårn skal tilkendegive interesse for at overtage deres lejebolig, før bankerne vil medfinansiere evt. køb. IN har primært fokuseret på tårnene på Tuapannguit. Generelt tilkendegiver lejerne positiv interesse ved indflytning for at overtage deres nye lejebolig som ejerbolig. Processen viser dog, at når det kommer til stykket og overtagelsen som ejerbolig skal 3
effektueres, så er interessen mere afventende. Derfor er der pt. solgt 2 lejligheder og 2 mere forventes solgt inden for kortere tid. Ved en overtagelse som ejerbolig indfries det tidligere lån ydet af Illuut A/S og i stedet udstedes et 20/20/60-lån i lejligheden. Differencen mellem lånebeløbene for disse lån udgør en indtægt for landskassen under hovedkonto 20.10.22 Andre indtægter. For en typisk lejlighed på Tuapannguit betyder en omdannelse til ejerbolig en indtægt til landskassen på godt 0,5 mio. kr. Derfor kan der samlet set forventes betydeligt lavere indtægter under hovedkonto 20.10.22 Andre indtægter end budgetteret i FL2014. Endelig forventes der en indtægt på 180,1 mio. kr. under hovedkonto 20.05.44 Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU, hvor der er budgetteret med en indtægt på 199 mio. kr. i FL2014 på hovedkontoen. Årsagen til den lavere indtægt er, at budgetrestriktioner i EU fører til at EU's betalinger falder senere end tidligere forventet og i første år af den nye partnerskabsaftale giver en lavere udbetaling end i de efterfølgende år. Derudover er der en vis risiko for, at dele af udbetalingen kan blive udskudt til finansåret 2015, hvis det ikke lykkes at gennemføre de omfattende betalingsprocedurer i forhold til EU inden udgangen af januar 2015. For Selvstyrets driftsudgifter i form af drifts-, tilskuds- og lovbundne bevillinger er der samlet set udsigt til et beskedent mindreforbrug ift. bevillingerne i FL2014. Udgifterne for de lovbundne bevillinger ser ved udgangen af september ud til at udvise et mindreforbrug i størrelsesordenen 15 mio. kr. i forhold til det budgetterede for hele finansåret 2014. Udgifterne for tilskuds- og driftsbevillingerne holder sig noget under det budgetterede ved udgangen af september måned. Det må dog forventes, at blive udlignet i den resterende del af finansåret. Men samlet set må der forventes et beskedent mindreforbrug ift. bevillingerne i FL2014 for drifts-, tilskuds- og lovbundne bevillinger samlet set. Det skal hertil bemærkes, at sundhedsvæsenet ikke forventer at have et merforbrug under 34-området i finansåret 2014, hvilket dermed er første gang i en længere årrække. Overordnet set gælder det derfor, at der må forventes et væsentligt dårligere resultat end budgetteret i Landskassens Regnskab for 2014. Og årsagen hertil er lavere end budgetterede indtægter for en række områder. De lavere end budgetterede indtægter må for en række områder forventes at blive indarbejdet i det nye FFL2015, så det økonomiske råderum dermed vil blive væsentligt mindre i de kommende år. 4
På baggrund af det foregående er Departementet for Finanser og Indenrigsanliggenders bedste skøn for DAU-resultatet for 2014 derfor et underskud på lidt mere end 200 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 51,4 mio. kr. Tilsvarende forventes det, at DA-resultatet for 2014 vil udvise et underskud på over 275 mio. kr. mod et budgetteret DA-underskud på 127,1 mio. Resultatet forventes dermed at blive forværret med 150 mio. kr. ift. det budgetterede. 2. Gennemgang af bevillingstyperne I det følgende redegøres kort for de væsentlige forhold under de enkelte bevillingstyper i form drifts-, tilskuds-, lovbundne, indtægts- og anlægsbevillinger. 2.1 Driftsbevillinger Driftsbevillingerne i Finansloven anvendes bl.a. til dækning af driften af selvstyrets administration og drift af institutionerne, der ligger under Grønlands Selvstyre. Bevillingstypen er styrbar, idet aktivitet og udgiftsniveau under denne bevillingstype kan reguleres gennem finansåret. Der kan være hovedkonti, hvor der er anvendt væsentligt mere end 75 % af den samlede bevilling ved udgangen af september, men det har ofte baggrund i, at udgiften ikke afholdes ligeligt gennem året. Ved udgangen af september 2014 er der anvendt 1.815 mio. kr. af den samlede bevilling på 2.721 mio. kr. svarende til 66,7 % af det budgetterede. Det betyder, at der ved udgangen af september er et mindreforbrug i forhold til at 3/4 af budgetåret er gået. For driftsbevillingerne er det væsentligt at bemærke, at sundhedsvæsenet ikke forventer at have et merforbrug under 34-området i finansåret 2014, hvilket dermed er første gang i en længere årrække. 2.2 Tilskudsbevillinger Betalingsmønsteret for de fleste tilskud er, at de udbetales med 1/12 af bevillingen hver måned og er derfor ikke interessante i forbindelse med en opfølgning på hvor stor en del af bevillingen, der er forbrugt. 5
Herudover omfatter bevillingstypen tilskud i form af reserver, som er budgettekniske konti, hvor der ikke bogføres forbrug. Endelig omfatter bevillingstypen tilskud kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger, udlån mv. I modsætning til driftskonti er det kun en lille andel af de samlede tilskudsbevillinger på 2.233 mio. kr., hvor der reelt er risiko for budgetoverskridelser. Udgifter til tilskud var ved udgangen af september 2014 på ca. 1.580 mio. kr., hvilket svarer til 70,8 % af bevillingen. Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked forventer at have et betydeligt mindreforbrug på hovedkonto 64.10.25 Storskalaprojekter for finansåret 2014, men Departementet har mulighed for at overføre de uforbrugte midler til næste år som følge af tekstanmærkning til hovedkontoen. Årsagen til mindreforbruget skal primært findes i, at aluminiumsprojektet ikke er i fremdrift. Hovedkonto 20.10.41 Udlån til kommuner, udlån udviser ved udgangen af september et forbrug på 7,8 mio. kr., hvor der er en bevilling på 6,0 mio. kr. til lån til Kommune Kujalleq. Forbruget ved udgangen af september bliver også det endelige forbrug på hovedkontoen for 2014. Årsagen til merforbruget er reguleringer vedrørende afslutningen af skatteårene 2012 og 2013. Det har ikke vurderet som værende muligt at nedsætte kommunens aconto-skat for at undgå merforbruget som følge af kommunen i 2014 har haft ekstraordinære udgifter som følge af konstatering af skimmelsvamp i flere offentlige bygninger og uforudsete store udgifter på socialområdet. Beskrivelsen af de ekstraordinære udgifter indgik i Naalakkersuisuts orientering til Finans- og Skatteudvalget i marts 2014 om, at Kommune Kujalleq er sat under skærpet tilsyn. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender var i september måned forinden udskrivelsen af valg ved at udarbejde en ansøgning om tillægsbevilling til hovedkonto 20.10.41 Udlån til kommuner, udlån. Ansøgningen var påtænkt at indeholde en fornyet låneaftale for landskasselånet til Kommune Kujalleq, hvor det må konstateres, at kommunens nuværende lånebeløb er oversteget det der blev forudsat i aftalen indgået i oktober 2011. 6
Der skal endvidere gøres opmærksom på, at der under hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven pt. er uforbrugte midler på 3,9 mio. kr. Med udskrivelsen af valg og vedtagelsen af den midlertidige bevillingslov er der pt. ikke udsigt til disse midler vil blive anvendt i finansåret 2014 og de vil tilgå landskassen. 2.3 Lovbundne bevillinger Lovbundne udgifter vedrører ydelser, hvor der ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har erhvervet ret til, samt hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. De lovbundne bevillinger på finansloven repræsenterer et skøn over den forventede udgift i finansåret. De lovbundne bevillinger udgør i alt 1.043 mio. kr. for 2014. Der er ved udgangen af september 2014 anvendt 794 mio. kr. under de lovbundne bevillinger svarende til 76,2 % af den samlede bevilling for området. Departementet for Familie og Justitsvæsen (IIAN) er ansvarlig for godt 2/3 af de lovbundne udgifter, herunder boligsikring, alders- og førtidspension. IIAN oplyser, at der for 2014 forventes et mindreforbrug for de lovbundne bevillinger under hovedkonti 30.10.32 Børnetilskud, 30.10.36 Barselsdagpenge og 30.12.09 Førtidspension. Forbruget for de øvrige lovbundne udgifter forventes ved udgangen af finansåret at svare til det bevilgede. Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked oplyser, at der forventes et betydeligt mindreforbrug under hovedkonto 64.13.21 Revalidering. I FL2014 er der en bevilling på 8,8 mio. kr. til hovedkontoen, mens der ved udgangen af september måned er udgifter for i alt 2,4 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget er, at kommunerne har en større udfordring end forventet med at anvende revalideringsinstrumentet. Samlet set kan der forventes et mindreforbrug i størrelsesordenen 15 mio. kr. i forhold til det budgetterede for de lovbundne udgifter for finansåret 2014. 7
I forhold til der ved udgangen af september måned svarende til ¾ dele af finansåret er anvendt 76,2 % den samlede bevilling for området, så skal der gøres opmærksom på, at nogle af kommunerne har indhentet refusion for udbetalingen af lovbundne ydelser for 10 måneder af året, hvilket de har mulighed for. Derfor kan der godt forventes mindreforbrug for de lovbundne ydelser selvom der ved udgangen af september måned er anvendt lidt mere end den periodiske bevilling. 2.4 Indtægtsbevillinger Ved udgangen af september måned er der indkommet indtægter på i alt 4.838 mio. kr. svarende til 70,6 % af de samlede budgetterede indtægter på 6.856 mio. kr. for finansåret 2014. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der er modtaget 10 af de 12 rater af statens bloktilskud ved udgangen af september måned. Hver rate udgør 303,5 mio. kr. i 2014. Dermed ser det samlede billede for indtægterne meget dystert ud for finansåret 2014. Det dystre billede for indtægterne er som beskrevet tidligere hovedsageligt fordi indtægterne svigter for de samlede skatter og afgifter, renter og afdrag fra Nukissiorfiits lån samt indtægterne under hovedkonti 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber, 20.05.44 Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU og 20.10.22 Andre indtægter, hvor det har vist sig sværere end forventet at sælge nyere udlejningsboliger i Nuuk opført af Illuut A/S. Skattestyrelsen foretager hver måned en budgetopfølgning på månedens indtægter fra skatter og afgifter, og fra og med marts måned i året udarbejdes ligeledes en prognose af årets samlede indtægter med baggrund i de realiserede tal samt den viden man er i besiddelse af på det aktuelle tidspunkt. Vurderingen af årets samlede indtægter fra skatter og afgifter bliver selvsagt mere og mere valid i takt med at flere tal kendes. Med et samlet budget for Skattestyrelsen på omkring 2,0 mia. kr., vil selv relativt små procentuelle afvigelser medføre store afvigelser i kroner og ører. En afvigelse på eksempelvis 1% medfører således en afvigelse på ca. 20,0 mio. kr. 8
Endvidere er der normalt en række nye indtægtskonti eller indtægtsarter hvert år, eksempelvis afgifter på makrelfiskeri og PAL skat 1 i 2014, hvor kendskabet og viden er meget beskedent, hvorfor disse konti normalt er omfattet af en betydelig større usikkerhed end normalt. Eksempelvis har det ikke været muligt at få oplyst det præcise provenu fra den indeholdte PAL skat for 2014, fra det danske skatteministerium. Senest er det oplyst, at Grønlands Selvstyre kan forvente at modtage den indeholdte PAL skat for 2014 i løbet af december måned. Skattestyrelsen kan dog frygte at betalingen vil trække yderligere ud, således at betalingen først indgår i løbet af 2015. Skattestyrelsen har siden første kvartal 2014 vurderet, at man næppe ville nå de budgetterede indtægtsmål for 2014. Hovedårsagen til dette skyldes, efter Skattestyrelsens opfattelse, primært den økonomiske afmatning, som udover større arbejdsløshed medfører færre skatteindtægter, borgerne har færre penge til forbrug, som igen medfører færre indtægter fra eksempelvis indførselsafgifter og stempelafgifter. Alt dette fører igen til mindre omsætning hos de erhvervsdrivende, som derfor ikke har behov for så mange ansatte, fald i selskabernes overskud, som igen medfører lavere selskabsskatter. Endelig vil Skattestyrelsen henvise til stigningen i den kommunale udskrivningsprocent i Kommuneqarfik Sermersooq pr. 1. januar 2014, hvorved der er fjernet ca. 40 mio. kr. fra skatteyderne i kommunen til fordel for Kommuneqarfik Sermersooq, hvilket igen begrænser den enkelte borgers forbrugsmuligheder, hvilket igen påvirker selvstyrets indtægter fra eksempelvis indførselsafgifter. Hertil kan oplyses, at den økonomiske afmatning også giver sig udslag i stigende restancer, som ellers har været svagt faldende de senere år. For de samlede skatter og afgifter gælder der som skrevet tidligere, at det samlede provenu for disse forventes at blive 100 mio. kr. lavere end budgetteret i FL2014. Det dækker over, at der for skatterne under formålskonto 24.10 Direkte skatter forventes lidt lavere indtægter på i alt 5 mio. kr. ift. de budgetterede indtægter på i alt 1.035 mio. kr. for 24.10 i FL2014. 1 PAL = Forkortelse af Pensionsafkastbeskatningsloven. Loven er en dansk lov og indgår som tillæg til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Danmark opkræver PAL skat på vegne af Grønland og provenuet tilgår landskassen. 9
Afvigelserne varierer dog væsentligt for hovedkonti inden for området. Det indebærer, at indtægterne under hovedkonto 24.10.10 Landsskat forventes at blive 30 mio. kr. lavere end budgetteret, mens indtægterne for hovedkonto 24.10.11 Særlig Landsskat forventes at blive 32 mio. kr. bedre end budgetteret. Endelig forventes en forværring på 7 mio. kr. for indtægterne under hovedkonto 24.10.12 Selskabsskat, Selvstyrets virksomheder ift. det budgetterede i FL2014. For afgifterne under formålskonto 24.11 Indirekte skatter forventes der derimod lavere indtægter på i alt 95 mio. kr. ift. de budgetterede indtægter på i alt 1.012 mio. kr. i FL2014 for dette område. De væsentligste afgivelser for afgifterne omfatter et lavere end budgetteret provenu på 55 mio. kr. under hovedkonto 24.11.10 Indførselsafgifter, et lavere end budgetteret provenu på 10 mio. kr. på hovedkonto 24.11.14 Stempelafgift og et lavere end budgetteret provenu på 20 mio. kr. for hovedkonto 24.11.26 Afgift på makrelfiskeri. Det positive ved nedgangen i provenuet for indførselsafgifterne er, at de foregående års store nedgang i forbruget af alkohol og tobak ser ud til at fortsætte. 2.5 Anlægsbevillinger Som skrevet tidligere gælder der generelt for anlægsbevillingerne, at de samlede projektbevillinger udgiftsføres i begyndelsen af finansåret eller ved godkendelsen af anlægsbevillingen ved tillægsbevilling. Dermed overføres anlægsprojektet til anlægs- og renoveringsfonden. Ved udgangen af september måned udgør de samlede udgifter for anlægsområdet derfor 897 mio. kr. mod en samlet bevilling for området på 910 mio. kr. I FL2014 er der en samlet bevilling på 779 mio. kr. for anlægsområdet. Dermed er anlægsbevillingerne forøget med 131 mio. kr. ved tillægsbevillinger i 2014, hvilket primært har baggrund i tillægsbevillingssag nr. 14-662 om fremrykning af renoverings- og anlægsopgaver med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden, som blev godkendt af Finans- og Skatteudvalget tirsdag den 6. maj 2014. For anlægsområdet gælder der endvidere som skrevet tidligere, at Nukissiorfiit ikke forventer at optage lån i landskassen i finansåret 2014 under deres låneramme på 130 mio. kr. i finansloven under hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån. Det er medvirkende til, at der for indeværende år forventes lavere indtægter på godt 17,5 mio. kr. for renter og afdrag fra udlån til Nukissiorfiit end budgetteret for 2014. 10
Imidlertid medfører det fremadrettet, at Nukissiorfiit ikke har behov for at optage så store lån i landskassen som tidligere forudsat. Det vil derfor medføre en betydelig forbedring af landskassens likviditet ved udarbejdelsen af det nye FFL2015, hvor bevillingen under hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån kan forventes nedsat. Reduktionen i låneoptagelsen vil dels føre til lavere rente- og afdragsbetaling fra Nukissiorfiit og dels en forbedring af indtægterne under hovedkonto 20.10.11 Nettorenter og mindske landskassens behov for at optage lån. Landskassen har i dag et samlet lån på 600 mio. kr. i Nordisk Investeringsbank, som blev optaget til finansiering af vandkraftbyggeri i Sisimiut og Ilulissat. At Nukissiorfiit ikke optager lån i Landskassen i 2014 medfører umiddelbart en forbedring af DAU-resultatet i 2015, da bevillingen til området kan nedsættes i 2015 som følge heraf. Men det modsvares af, at indtægterne fra renter og afdrag så bliver mindre i de kommende år. Bilag: Budgetopfølgning oversigt fordelt på bevillingstype, september 2014. 11
Bilag A, budgetopfølgning ultimo September 2014 opdelt på bevillingstype (t.kr.) BEVILLING FORBRUG FORBRUG I 2013 Bevilling Tillægsbev. Samlet Forbrug d.d. Forbrugsprocent Forbrug Forbrug Bevillingstype Naalakkersuisutområder 2014 2014 2014 September 2014 September Hele året Driftsbevillinger Inatsisartuts Formandskab 73.612 0 73.612 51.678 70,2% 47.960 69.158 Formandens Departement 65.984 16.292 49.692 34.074 68,6% 43.412 56.168 Udenrigsdirektoratet 0 15.792 15.792 11.268 71,4% 1.327 3.984 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 272.985 3.814 276.799 167.086 60,4% 176.655 267.726 Departementet for Familie og Justitsvæsen 85.381 5.880 91.261 61.604 67,5% 141.294 212.147 Departementet for Sundhed og Infrastruktur 1.348.580 12.700 1.361.280 938.042 68,9% 978.171 1.317.653 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 591.605 5.000 586.605 344.160 58,7% 351.815 554.418 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 52.291 0 52.291 42.707 81,7% 35.445 49.773 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 81.529 2.805 84.334 44.740 53,1% 39.721 75.203 Departementet for Boliger 39.467 3.627 35.840 45.226 126,2% 35.475 32.314 Departementet for Miljø og Natur 91.840 2.093 93.933 73.937 78,7% 56.315 88.629 Resortændringer 0 0 0 706 N/A 9 0 Driftsbevillinger i alt 2.703.274 18.165 2.721.439 1.815.229 66,7% 1.907.599 2.727.173 Indtægtsbevillinger Formandens Departement 331.000 50.000 381.000 192.712 50,6% 174.691 295.190 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 5.954.150 0 5.954.150 4.263.535 71,6% 4.430.733 5.751.723 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 36.359 0 36.359 15.099 41,5% 4.479 19.948 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 137.874 3.000 140.874 131.977 93,7% 15.301 138.609 Departementet for Boliger 73.500 0 73.500 45.017 61,2% 52.355 73.785 Departementet for Miljø og Natur 270.245 0 270.245 189.805 70,2% 182.952 244.261 Indtægtsbevillinger i alt -6.803.128-53.000-6.856.128-4.838.145 70,6% -4.860.511-6.523.515 Lovbundne bevillinger Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 9.200 0 9.200 6.870 74,7% 6.618 9.651 Departementet for Familie og Justitsvæsen 665.172 0 665.172 494.376 74,3% 490.195 645.129 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 353.540 0 353.540 288.844 81,7% 251.322 319.932 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 14.799 0 14.799 4.272 28,9% 3.539 9.279 Lovbundne bevillinger i alt 1.042.711 0 1.042.711 794.362 76,2% 751.675 983.991 Tilskudsbevillinger Inatsisartuts Formandskab 10.136 193 10.329 10.282 99,5% 10.857 10.857 Formandens Departement 56.125 1.211 54.914 51.119 93,1% 15.551 143.556 Udenrigsdirektoratet 0 6.211 6.211 4.559 73,4% 5.988 6.213 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 1.306.462 13.574 1.320.036 984.516 74,6% 886.786 1.173.836 Departementet for Familie og Justitsvæsen 10.534 0 10.534 7.307 69,4% 6.645 10.467 Departementet for Sundhed og Infrastruktur 248.678 0 248.678 196.390 79,0% 192.344 231.604 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 283.699 1.000 282.699 198.778 70,3% 174.314 287.325 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 106.122 0 106.122 71.769 67,6% 66.460 86.139 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 136.226 0 136.226 21.436 15,7% 14.232 128.329 Departementet for Boliger 16.405 16.405 0 0 N/A 0 0 Departementet for Miljø og Natur 57.292 0 57.292 33.846 59,1% 42.293 66.425 Tilskudsbevillinger i alt 2.231.679 1.362 2.233.041 1.580.003 70,8% 1.415.469 2.144.752 Anlægsbevilling Inatsisartuts Formandskab 0 0 0 185 0 3.008 Anlægsbevilling Departementet for Boliger 778.925 131.386 910.311 897.192 696.437 593.814 Anlæg, overført til anlægs- og renoveringsfonden 778.925 131.386 910.311 897.377 98,6% 696.437 596.822 DAU - resultat -46.539 97.913 51.374 248.827-89.331-70.777 DA-resultat -20.824 147.913 127.089 282.802-77.600