1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen



Relaterede dokumenter
1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen

1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven.

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen

Aarhus Kommune. Bemærkninger

Budgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen

Aarhus Kommune. Bemærkninger

Mål og indsatsområder SUV 1. kvt Opdateret: 30. maj 2013

Aarhus Kommune. Bemærkninger

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

Udvalg: Socialudvalget

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Sektor 1.00 Socialforvaltningen

Regnskab Regnskab 2017

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Aarhus Kommune. Bemærkninger. til regnskab 2015

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet

Social Service/Serviceudgifter 0

Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Regnskab Regnskab 2016

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2017

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Familie. Børn & Familieudvalget Regnskab Området omfatter Børn og ungeområdet, fordelt på følgende underopdelinger: Årets forløb kort fortalt

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Helsingør Kommune har derudover en række botilbud både med og uden døgnbemanding.

Introduktion til det socialpolitiske område

1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)

Århus Kommune. Bemærkninger

Århus Kommune. Bemærkninger. til Regnskab for Borgmesterens Afdeling. Århus Kommune

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler

Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

1. Beskrivelse af området

Analyse Politikområde 8. Det specialiserede voksenområde

Socialudvalget. Budgetrevision Vurdering. Budgetrevision 4. Holder det korrigerede budget? Der er et merforbrug på 6,1 mio. kr.

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Haderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Regnskab Regnskab 2017

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Voksne med særlige behov Budget Budgetbeskrivelse Voksne med særlige behov

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Handicap- og psykiatriområdet budgetudfordringer og handleplan

KORT INTRODUKTION TIL FAGOMRÅDET VOKSENSERVICE TIL BYRÅDSMEDLEMMER I FREDERICIA KOMMUNE

Børne- og Uddannelsesudvalget

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Resultatdokumentation

Beskrivelse af opgaver

Temaplan for psykisk sundhed

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse

Budget 2016 muligheder og begrænsninger

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Udvalget for Voksne TIL VOKSENUDVALGET

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Udvalget for Voksne. Økonomi- og aktivitetsopfølgning August Samlet overblik på politikområde 7, 8 og 9. Side 1 af 5

10 Social Service/Serviceudgifter 0

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i og måltal for Gns Gns Gns Gns.

Udvikling i antal cpr. på dag- og døgntilbud

BUDGETOPFØLGNING PR. 30. JUNI SOCIALUDVALGET

Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09

Overblik. Budgetopfølgning pr. 31. maj 2018 Socialudvalget. Drift

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Handicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Socialudvalgets samlede udgifter. Socialudvalgets udfordringer de kommende år Udfordringerne på Socialudvalgets område kan inddeles i 4 hovedområder:

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

Det specialiserede voksenområde

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

Transkript:

- 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Hjemløseplanen (10. juni 2009) 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. På området for socialpsykiatri og udsatte voksne skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet.

- 2 - Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. 2.2 Delmål og målopfyldelse Børn, unge og familier Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at udsatte børn og unge og børn og unge med handicap får det bedre. Derfor sætter vi fokus på, hvordan brugerne har det før, under og efter den sociale indsats. Vi følger udvikling og adfærd, familieforhold, skole og beskæftigelse, sundhedsforhold, fritid og venskaber, hverdagsliv, misbrug, kriminalitet, selvhjulpenhed, tilknytning, livsduelighed og kommunikation. Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til børn og unge. Resultatdokumentationen er implementeret på ungeområdet, og der er i 2012 opstillet succeskriterier for de forskellige parametre. På området for socialt udsatte børn og børn og unge med handicap er resultatdokumentationen fortsat under udvikling. Der fastlægges succeskriterier for socialt udsatte børn i 2013 og børn og unge med handicap følges med nøgletal. Det er målet, at andelen af socialt udsatte børn og unge med progression eller fastholdelse skal udgøre: Socialt udsatte børn Budget 2013 Socialt udsatte unge Budget 2013 Udvikling og adfærd 70% Udvikling og adfærd 65% Familieforhold Skole og daginstitution Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed 60% Familieforhold 60% 60% Skole og beskæftigelse 55% 60% Sundhedsforhold 60% 60% Fritidsforhold og venskaber 60% 65% Hverdagsliv 60% Kriminalitet 60% Misbrug 55% Tilknytning 50% Kriminalitet 60% Herudover angives nøgletal for resultatdokumentation på området for børn med handicap.

- 3 - Resultatdokumentation for udsatte unge Effektmål Udsatte unge* R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 Udvikling og adfærd 61% 59% 64% 60% 65% Familieforhold 62% 65% 55% 65% 60% Skole og beskæftigelse 48% 58% 47% 60% 55% Sundhedsforhold 42% 54% 55% 55% 60% Fritidsforhold og venskaber 48% 57% 60% 55% 60% Hverdagsliv 49% 58% 57% 60% 60% Misbrug 54% 65% 49% 65% 55% Kriminalitet 55% 58% 53% 60% 60% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for den unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af den unge, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Der skal tages et mindre forbehold for sammenligninger med 2009- resultaterne på ungeområdet, da antallet af registreringer her er forholdsvist lavt. Resultatdokumentation for udsatte børn Effektmål (ændret) Udsatte unge* R 2010 R 2011 B 2013 Udvikling og adfærd 66% 68% 70% Familieforhold Skole og daginstitution Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet 56% 56% 60% 60% 54% 60% 65% 60% 60% 66% 57% 60% 62% 65% 65% 61% 60% 60% Tilknytning 63% 45% 50% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Resultatdokumentation for børn og unge med handicap Effektnøgletal Børn og unge med handicap* R 2011 Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Kommunikation Livsduelighed Anm.: I 2011 var der endnu ingen dækkende data.

- 4 - Delmål 2: Brugerne er tilfredse (Effektmål) (ændret) Aarhus Kommune ønsker at vide, om børn, unge og familier er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at børn, unge og deres familier udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2011 er der gennemført tilfredshedsundersøgelse med pårørende i familiepleje. I foråret 2012 er der gennemført en undersøgelse med unge i familiepleje. Der måles igen i 2013 på udvalgte tilbud på familieområdet. Tilfredshed med familietilbud: Effektmål Andel brugere i familietilbud, der er R 2009 R 2011 B 2013* Døgninstitutioner Familiepleje generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% 90% støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 83% 86% *Succeskriteriet for de udvalgte tilbud i 2013 fastsættes i henhold til tidligere resultater Effektmål Andel pårørende i familietilbud, der er R 2009 R 2011 B 2013* Døgninstitutioner Familiepleje generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% 75% støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 80% 75% *Succeskriteriet for de udvalgte tilbud i 2013 fastsættes i henhold til tidligere resultater Delmål 3: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt. Hvor der er behov for en anbringelse uden for hjemmet har Socialforvaltningen et fagligt og økonomisk begrundet ønske om, at en større andel af anbringelserne af børn og unge sker i familier. Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2013 stige til mindst 42 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre mindst 6 % af alle anbringelser i 2013. Andelen af anbragte i kommunal familiepleje skal udgøre mindst 1 % af alle anbringelser i 2013.

- 5 - Ydelsesmål Anm.: Succeskriterier for 2011 og 2012 ændret pga. Byrådets beslutning i jan. 2011 om besparelser. R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 B 2014 B 2015 B 2016 Andel af anbragte i familiepleje 29,1% 32,8% 36,8% 40,4% 42% 43% 44% 45% Andel i kommunal familiepleje 0,1% 1,2% 1% 2% 2% 3% Andelen af anbragte i netværksfamilier 2,1% 3,2% 4,4% 5,1% 6% 6% 7% 7% Andel af anbragte i familier 31,2% 36,0% 41,4% 46,8% 49% 51% 53% 55% Nøgletal (helårsanbringelser) R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 Antal helårspladser i plejefamilie 202 221 256 266 Kommunale plejefamilier - - - 1 Antal pladser i netværksfamilier 10 16 25 32 Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder 108 131 142 118 Antal pladser i døgninstitutioner 295 308 302 263 Antal pladser i øvrigt 58 83 56 43 Antal pladser i alt 673 759 781 723 Voksne med handicap Delmål 4: Effekten af rehabiliteringsarbejdet med personer med erhvervet hjerneskade (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at voksne med handicap får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). I 2012 gennemføres et pilotprojekt på hjerneskadeområdet, som implementeres på hele hjerneskadeområdet i 2013. Der angives nøgletal. I 2013 gennemføres desuden et pilotprojekt på ADHD-området. Delmål 5: Inklusion af udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet (Effektmål) Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har i 2012 udviklet en model for inklusion af udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der etableret praktikpladser for udviklingshæmmede med henblik på efterfølgende ansættelse i skånejob på virksomheden. Indsatsen fortsættes i 2013 med det formål at fastholde de udviklingshæmmede, som er kommet i skånejob og indgå yderligere partnerskabsaftaler om oprettelse af flere skånejob til udviklingshæmmede. Forventet målopfyldelse: B 2012 B 2013 Antal borgere i job 40 60

- 6 - Delmål 6: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med handicap er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med handicap udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbudene bidrager til at forbedre deres situation. Der måles i 2012 på tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer til voksne med handicap. I 2013 er der ingen måling på dette område. Effektmål Andel brugere, der er R 2007 R 2008 * R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 Generel tilfredse med servicen (Respekt, støtte, samarbejde og information) - 84% - 84% - 84% - Har en oplevelse af positiv udvikling - 81% - 80% - 80% - Tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering - 81% - 79% - 79% - Delmål 7: Ingen venteliste til dag- og beskæftigelsestilbud og bostøtte, boformer og bofællesskaber til voksne med handicap (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker mindst mulig ventetid for borgerne. Der skal ikke være venteliste til dag- og beskæftigelsestilbud, bostøtte, boformer og bofællesskaber for voksne med handicap. Som følge af budgetforliget 2012 er det besluttet at afsætte driftsmidler til afvikling af ventelisten på boformer og bofællesskaber for borgere med handicap. Der er pr. 8. august 2012 118 borgere på venteliste (brutto-ventende), og alle borgere skal pr. 1. januar 2016 have et permanent botilbud. Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om et dag- og beskæftigelsestilbud, skal have et tilbud senest ved udgangen af hvert kvartal Der er ingen venteliste til bostøtte for voksne med handicap. Ventelisten til boformer og bofællesskaber for borgere med handicap skal afvikles frem til 2016. Ydelsesmål Personer på venteliste til R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Dag- og beskæftigelsestilbud 0 0 0 0 0 Bostøtte for voksne med handicap 0 0 0 7 0 Ydelsesmål Afvikling af venteliste til boformer og bofællesskaber B 2013 B 2014 B 2015 B 2016 Maksimalt antal borgere til venteliste til boformer og bofællesskaber 66 38 0 0

Ny kategorisering Budget 2013-2016 - 7 - Forventet udvikling i antal bruttoventende til boformer og bofællesskaber B 2013 B 2014 B 2015 B 2016 Venteliste, udgangspunkt 118 118 118 118 Permanente pladser etableret 0 14 74 118 Midlertidige pladser forudsat (ultimo året, ej helårspladser 52 66 44 0 Venteliste ultimo året 66 38 0 0 Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 Antal helårspladser 993 1005 1107 1009 Nøgletal Antal pladser i botilbud til voksne med handicap R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 Bostøtte i eget hjem ( 85) 269 319 505 660 Bostøtte i botilbud ( 85) 75 87 Bostøtte i bofællesskaber ( 85) 328 342 192 217 Botilbud i midlertidigt ophold 4 7 ( 107) Egne boformer ( 108) 94 98 79 70 Egne beskyttede boliger og plejehjem ( 192) 19 17 17 17 Andre kommuner, regioner og 435 412 438 418 private ( 85) I alt 1.145 1.188 1.310 1.476 Nøgletal Voksenhandicap - pladsbehov R 2006 R 2007 R 31/8 2008* R 2009 R 2010 R 2011 Bostøtte - 93 78 149 16 0 Bofællesskaber - 2 18 20 24 50 Boformer 49 37 44 33 42 Opholdssted 5 2 Aflastning -3-1 2 Døgntilbud, Driftsområdet for Familier, Børn og Unge -8-7 -12-14 Samlet pladsbehov 82 136 126 198 58 MSO -1 Samlet pladsbehov 95 * Opgjort i forbindelse med Budgetforlig 2009-12

- 8 - Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Delmål 8: Effekt af misbrugsbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugere med misbrugsproblemer opnår stoffrihed. 45 % af brugere, der har været indskrevet til behandling i hashgruppe, skal efter endt behandling have reduceret forbruget eller helt være ophørt Ved gennemførelse af døgnbehandlingsforløb skal raten af succesfuld udskrivning udgøre: o Døgnbehandlingsophold: 90 % o Halvvejshuset: 90 % Effektmål Succesfuld udskrivning R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 Behandling i hashgruppe 45% Døgnbehandlingsophold 40% 93% 93% 55% 90% Halvvejshuset 62% 57% 90% 50% 90% Delmål 9: Effekt af socialpsykiatriens recoveryindsats (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til at voksne med sindslidelse og særligt socialt udsatte får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). I 2012 gennemføres et pilotprojekt på bostøtteområdet. I 2013 implementeres resultatdokumentationen på hele bostøtteområdet. Der angives nøgletal. I 2013 pilottestes resultatdokumentation på boformer. Delmål 10: Effekt af alkoholbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugerne slipper af med deres alkoholmisbrug. Efter tre måneder i behandling Må 63 % af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned Må 45 % af brugerne ikke have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Effektmål Effekt af alkoholbehandling R 2008 R 2009* R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 Uden overforbrug af alkohol den seneste måned 67% - 62% 63% 63% 63% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned *) Intet resultat på grund af datasystemproblemer 55% - 47% 44% 45% 45%

- 9 - Nøgletal Effekt af alkoholbehandling (antal dage) Antal dage med overforbrug af alkohol den seneste måned R2008 R 2009* R 2010 R 2011 Indskrivning 14,4-14 14,4 Opfølgning 3,5-3,5 3,4 Udskrivning 0,9-0,6 1,9 Antal dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned Indskrivning 17,8-16,3 17,6 Opfølgning 5,6-5,7 5,9 Udskrivning 2-0,8 1,8 *) Intet resultat på grund af datasystemproblemer Delmål 11: Færre hjemløse (Effektmål) Med afsæt i den nationale hjemløsestrategi har Aarhus Kommune i 2012 arbejdet på at styrke indsatsen overfor hjemløse. Den nationale hjemløseplan udløber i 2012. Det er endnu uafklaret, om der i forlængelse heraf vil blive taget et nyt nationalt initiativ på hjemløseområdet, eller om der i øvrigt kan skaffes finansiering til fortsættelse af indsatsen. Det foreslås, at området følges med nøgletal, og at der efter afklaring af finansieringssituationen fastsættes succeskriterier. Der angives nøgletal i forhold til: Antallet af unge på forsorgshjem Antallet af gadesovere Antallet af personer der løslades fra fængsel uden afklaring af boligsituation Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden afklaring på boligsituation I øvrigt fastholdes målet: 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioner må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Effektmål, hjemløse R 2008 R 2009 R 2010* R 2011 R 2012 R 2013 Antallet af gadesovere - 66 53 Antallet af unge med ophold på forsorgshjem 137 115 145 Antallet af personer, der løslades fra fængsel uden afklaring på boligsituation Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden afklaring på boligsituation - 10 5-12 13 *De manglende tal regnskabstal for 2010 afrapporteres af SFI i juni 2011 på baggrund af en tælling i uge 6. Effektmål, forsorgshjem Voksne på forsorgshjem under 120 dage R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 Ophold under 120 dage - 86% 90% 90% 85% 81% 90% 90% Nøgletal Voksne på forsorgshjem R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 Pladser i alt - 74 74 61 80 86 85

- 10 - Delmål 12: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med sindslidelse og udsatte voksne er tilfredse med Socialforvaltnings indsatser, og om indsatsen bidrager til at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2013 måles der på området. Effektmål Andel brugere i botilbud, der er R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 generelt tilfredse med servicen (Respekt, støtte, samarbejde og information) 87% - - 87% - 87% har en oplevelse af positiv udvikling 75% - - 73% - 75% tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 82% - - 84% - 84% Delmål 13: Ingen ventelister til dagtilbud og bostøtte for sindslidende, udsatte og misbrugere (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker mindst mulig ventetid for borgerne. For 2013 er målet: Der er ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende, udsatte og misbrugere Der er ingen venteliste til bostøtte for sindslidende, udsatte og misbrugere. Ydelsesmål Personer på venteliste til dagtilbud og bostøtte for sindslidende, udsatte og misbrugere R 2010 Databrud* R 2011 B 2012 B 2013 Antal ventende til dagtilbud 0 9 0 0 Antal ventende til bostøtte 0 0 0 0 * I 2010 er alene opgjort antal sindslidende på venteliste. Fra 2011 er ventelisten opgjort for både sindslidende, udsatte og misbrugere Anm.: For dagtilbud relaterer tallet sig til borgere, der står på venteliste efter en transaktionstid på tre måneder fra visitationstidspunktet, og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Nøgletal Personer på venteliste til bofællesskaber og boformer for voksne med sindslidelse, udsatte misbrugere R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 Databrud * R 2011 Bofællesskaber 17 9 13 4 **6 Boformer 6 3 5 7 3 Frem til 2010 er alene opgjort antal sindslidende på venteliste. Fra 2011 er ventelisten opgjort for både sindslidende, udsatte og misbrugere ** Til afvikling af ventelister til bofællesskaber er der taget initiativ til etablering af 28 lejligheder i Grøfthøjparken successivt i perioden 2012 til 2014. Anm.: For bofællesskaber og boformer relaterer nøgletallet sig til borgere, der står på venteliste efter en transaktionstid på tre måneder fra visitationstidspunktet, og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune.

- 11 - Nøgletal Pladser i dagtilbud og botilbud for voksne med sindslidelse R 2004 R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 Databrud * R 2011 Antal helårspladser i dagtilbud 316 277 251 259 348 Antal helårspladser i botilbud 1031 1151 1222 1281 1313 1352 1362 1539 * Frem til 2010 er alene opgjort antal sindslidende på venteliste. Fra 2011 er ventelisten opgjort for både sindslidende, udsatte og misbrugere Delmål 14: Sagsbehandling af god kvalitet (Ydelsesmål) For at forbedre effekten af indsatsen ønsker Aarhus Kommune hurtig behandling af brugere med stof- og alkoholmisbrug. Alle voksne med stofmisbrug, der ønsker behandling, skal have første samtale inden 5 hverdage fra første henvendelse. Alle skal have tilbudt, at anden samtale (behandlingssamtale) afholdes inden 14 dage fra første henvendelse. Alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 14 dage fra første henvendelse. Ydelsesmål Voksne med stof- og alkoholmisbrug i behandling R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B 2013 1. samtale inden 5 dage (stof) 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2. samtale inden 14 dage (stof) 99% 95% 98% 84% 78% 94%* 95% 100% Samtale inden14 dage (alkohol) - 99% 100% 98% 100% 97% 100% 100% *) Databrud: Fra 2011 er succeskriteriet for 2. samtale ændret fra 5 til 14 dage. Nøgletal Voksne med stof- og alkoholmisbrug i behandling R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 Normering (stof) - - 512 512 508 541 580 Gennemsnitlig belægning (stof) - - 586 643 679 618 675 Normering (alkohol) - - 360 360 360 360 360 Gennemsnitlig belægning (alkohol) - - 203 337 427 504 578 Socialt udsatte og borgere med handicap Delmål 15: Øget inklusion af socialt udsatte og borgere med handicap (Ydelsesnøgletal) (nyt) Som led i Budget 2012-2015 samt budgetforlig for 2013-16 besluttede Byrådet at igangsætte en udviklingsproces med henblik på at styrke normalområdets ansvar, således at Socialforvaltningens målgruppe i form af handicappede og udsatte børn, unge og voksne i større omfang end hidtil skal inkluderes i samfundet. Der skal derfor arbejdes med at styrke de øvrige serviceområders ( normalområdets ) mulighed for at tilbyde og udvikle relevante tilbud til børn,

- 12 - unge og voksne med sociale vanskeligheder eller handicap. Dette indebærer en nytænkning af opgaveløsningen og forudsætter et løbende samarbejde med de øvrige implicerede magistratsafdelinger. Der henvises i den forbindelse også til det tværgående indsatsområde for nytænkning af inklusion på familie, børn og ungeområdet under 3.2.2. Det er Byrådets hensigt, at nærværende delmål understøtter ønsket om at opretholde et uændret serviceniveau på socialområdet i takt med den forventede betydelige befolkningsvækst i kommunen. I 2013 er målet at andelen af kommunens borgere, som i løbet af et år er brugere af Socialforvaltningens dag- og døgntilbud, svarer til niveauet for 2011 Der skal i 2014-17 opstilles mål for andelen af børn, unge og voksne, der visiteres til sociale døgn- og dagtilbud. Andel af børn og unge i sociale døgn- og dagtilbud (personer i procent af aldersgruppen 0-17 år) R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Døgntilbud 1 1,88 1,70 1,70 Dagtilbud 2 6,15 5,54 5,54 Anm.: Målet, afgrænsning m.v. er fortsat under udvikling. Note 1: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Note 2: Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger minus døgntilbud og minus handicapkompenserende ydelser efter 41. Andel af voksne i sociale døgn- og dagtilbud (personer i procent af aldersgruppen 18-66 år) R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Døgntilbud 1 2,11 2,22 2,22 Dagtilbud 2 1,01 1,09 1,09 Anm.: Målet, afgrænsning m.v. er fortsat under udvikling. Note 1: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Note 2: Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger minus døgntilbud og minus handicapkompenserende ydelser efter 100. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer (2012 udgår) 3.2 Socialforvaltningens særlige indsatsområder 3.2.1 Skole og beskæftigelse (nyt) 2011-resultaterne fra resultatdokumentation viser, at mange udsatte børn og unge ikke oplever de ønskede resultater på skole- og beskæftigelsesområdet. Samtidig viser forskning, at skole- og beskæftigelsesfaktoren er afgørende for børn og unges udvikling. Derfor er det afgørende at sikre, at et velegnet og regelmæssigt skole- og beskæftigelsestilbud er et væsentligt indsatspunkt i arbejdet omkring børn og unge med særlige behov i 2012 og 2013.

- 13 - Analyse af skole og beskæftigelse For at kunne agere på resultater inden for skole-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet skal der skabes større indsigt i problematikkerne, årsager og sammenhænge. Analysen vil inddrage praksis, herunder resultatdokumentation, samt forskningsbaseret viden. Aktuel handleplan for skole og beskæftigelse Socialforvaltningen har med afsæt i resultatdokumentationsresultaterne fra 2011 igangsat en opfølgning og analyse af problematikkerne på to niveauer. Dels er der på de enkelte tilbud igangsat initiativer, dels arbejdes der på en samlet handleplan, der skal medvirke til at forbedre resultaterne. Planen skal sikre systematik og sammenhæng mellem relevante aktører: Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? For at skabe helhedsorienterede, sammenhængende og inkluderende indsatser etableres et tæt og forpligtende tværsektorielt samarbejde mellem Socialforvaltningen, Beskæftigelsesforvaltningen og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Analyse og handleplan afrapporteres i Regnskab 2013. 3.2.2 Nytænkning af inklusion (nyt) Byrådet har truffet beslutning om Nytænkning af Inklusion i budget 2012 og 2013. Det er besluttet, at der skal tænkes inklusion i en bredere forstand og et i større omfang end tidligere. Der er enighed om, at der er en meget stor fælles udfordring: Den markante bevægelse fra normalområdet til specialområdet. Denne fælles udfordring kræver bl.a. nytænkning og udvikling både indenfor opgaveløsningen på normalområdet, det specialiserede område samt i overgangene herimellem. I forbindelse med nytænkning af opgaveløsningen i forhold til øget inklusion er der iværksat en række tiltag. Der er blandt andet sat særlig fokus på bydelen Tilst, hvor der laves en fælles udvikling og afprøvning af inklusionsinitiative og der er iværksat en kommunikativ forandringsproces. Herudover arbejdes med en fælles strategisk tilgang til arbejdet med at inkludere flere på tværs herunder organisationens evne til at opbygge kapacitet til inklusion og skabe mindset for inklusion og fremme inkluderende praksis. Det er dertil besluttet, at Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse skal udarbejde et inklusionsbarometer, der skal følge udviklingen gennem mål og nøgletal. Aarhus Kommune har derudover indgået kontrakt med Socialministeriet om at være en del af Projekt Forebyggelseskommuner, som ligger i forlængelse af det allerede igangsatte projekt om tidlig og forebyggende indsats. Samtidig har Aarhus Kommune ansøgt om at indgå i projektet Partnerskab om Inklusion i Ministeriet for Børn og Undervisning og forventer svar på ansøgningen i november 2012. I 2013 vil der være særligt fokus på nytænkning af inklusion (i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge). Implementering af Fælles om Social Inklusion. Arbejdet med at understøtte en nytænkning af social inklusion vil blive omsat yderligere, således det bliver tydeligere, hvordan vi nærmer os hinanden i samarbejdet på tværs og når de opstillede mål. Implementering af og opfølgning på lokale udvikling og afprøvning af inklusionsinitiativer i bydelen Tilst Styrket fælles kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af faggrænser Den fælles tilgang Fælles om Social Inklusion, implementering og opfølgning på inklusionsprojekter og kompetenceudviklingstiltag afrapporteres i Regnskab 2013. Afrapporteres i regnskab 2013.

- 14-3.2.3 Styrkelse af ADHD-indsatsen (nyt) ADHD er en diagnose i hastig vækst for både børn og voksne, og Socialforvaltningen bliver bedt om at yde hjælp til stadigt flere borgere med ADHD eller ADHD-lignende problemstillinger. Der er således behov for at udarbejde en egentlig ADHD-strategi, der tager stilling til, hvor og hvordan borgere med ADHD bedst hjælpes i Socialforvaltningen. Analyse af ADHD-området Der igangsættes et analysearbejde, der skal sikre et veloplyst beslutningsgrundlag forud for vedtagelsen af en fremtidig samlet ADHD-strategi. Analysen vil bygge på forskningsviden såvel som viden fra erfarne praktikere og brugere og lede frem til en række velbeskrevne scenarier for en fremtidig ADHD-indsats, der kan danne beslutningsgrundlag for en samlet ADHDstrategi. Analyseresultatet foreligger ved udgangen af 2012. Aktuel handleplan for ADHD-området Sideløbende med analysearbejdet arbejdes der løbende med en aktuel handleplan for, hvordan man på kort sigt kan tilrettelægge udredning af og hjælp til borgere med ADHD eller ADHDlignende problemstillinger. I den aktuelle handleplan bliver der arbejdet med: At udvikle mindre intensive tilbud til borgere med ADHD end individuel bostøtte Oprettelse af gruppebaserede tilbud, der bygger på psykoedukation og mestring Oprettelse af café og samværstilbud, hvor borgere med ADHD kan hjælpe og støtte hinanden samt få hjælp fra frivillige Generel justering af serviceniveau, så flere kan hjælpes for færre midler At styrke og koordinere det fællesfaglige vidensgrundlag om ADHD hos medarbejdere i Socialforvaltningen Analyse og handleplan afrapporteres i Regnskab 2013 3.2.4 Styrket sundhedsindsats Familier, børn og unge I Familier, Børn og Unge omhandler sundhedsindsatsen kost og motion, samt indsatser i forhold til stofmisbrug og alkohol. Generelt er der på Familier, Børn og Unges område et fokus på motion og overvægt blandt børn og unge. På flere af institutionerne er bevægelse gennem leg en del af hverdagen og er indlejret i pædagogikken, og der arbejdes meget på at oplyse omkring sund kost. I relation til sundhedsindsatsen vedrørende alkohol og stofmisbrug er der blandt andet et samarbejde internt i Familier, Børn og Unge omkring hashproblematik i enkelte områder i Aarhus Kommune. Resultatdokumentation indgår i effektstyringssystemet. Formålet med resultatdokumentation er dels at understøtte mere kvalificerede og operationelle mål og sikre tæt opfølgning på indsatsen, og dels at få viden om den faglige effekt af det sociale arbejde. En styrket sundhedsindsats indgår som ét af flere indsatsområder i resultatdokumentationen. Udgangspunktet er, hvordan den generelle sundhedspolitik kan omsættes i konkrete initiativer for det enkelte udsatte barn og de unge, så målsætningen om, at 60 procent af børnene og de unge i 2013 oplever progression eller fastholdelse af mål, realiseres. Familier, Børn og Unge følger med resultatdokumentationen udviklingen på sundhedsområdet tæt. Det sker i såvel den kvartalsvise målopfølgning som i halv- og helårsrapporterne. I opfølgningen på 2012-årsrapporten og 1. Halvårsrapporten for 2013 rettes et særligt fokus på sundhedsområdet for såvel børne-, unge- og handicapområdet gennem en kvalitativ proces for at identificere og analysere bemærkelsesværdige resultater med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, der kan styrke sundhedsindsatsen i FBU.

- 15 - Afrapporteres i regnskab 2013. Voksne med Handicap Generelt indgår der et sundhedsperspektiv i den samlede og helhedsorienterede pædagogiske og omsorgsmæssige indsats. I forlængelse af de omfattende besparelser og reduktioner af serviceniveauerne er der sket en opbremsning af en række specifikke sundhedsfremmende tiltag, f.eks. idrætsdage, generelle idræts- og friluftsaktiviteter, beboernes egen inddragelse i sund madlavning samt nedlæggelse af lokale køkkener. Med baggrund i de ændrede forudsætninger for særligt tilrettelagte indsatser, tager sundhedsindsatsen udgangspunkt i sundhedspolitikkens fokusfelter tidlig opsporing og lighed i sundhed. En involverende proces skal inspirere til nye innovative tiltag. Rygning og alkohol har allerede fået sine særlige retningslinier og kost er fortsat i fokus. Der vil blive arbejdet med følgende særlige indsatsområder i 2013: Regelmæssig lægeundersøgelse af borgernes almene sundhedstilstand (syn, hørelse, lungefunktion, ernæringstilstand, kondition, muskel-/skeletproblemer m.m.) At skabe lige muligheder for sundhed, trivsel og fysisk aktivitet. Der afvikles på andet år et Sundhedsfremme projekt for personaler (Sundhedsfremme- Bevægelse-Inklusion), som bl.a. har som mål at afsmitte med mere fysisk aktivitet til målgruppen. Igangsættelse af samarbejde med eksisterende handicap-/idrætsforeninger om mulighed for brug af f.eks. DGI-husets faciliteter. Tidlig og koordineret indsats over for børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Afrapporteres i regnskab 2013. Socialpsykiatri og udsatte voksne I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne arbejdes med at understøtte social inklusion og medborgerskab for borgere, der tilhører målgruppen samt sikre helhedsorienteret rehabilitering. Derfor arbejdes med at lave brobygning til eksisterende tilbud og sikre lige adgang til de muligheder, der findes i det omkringliggende samfund herunder sundhedsområdet. Generelle sundhedsindsatser En række aktiviteter under SUV s tilbud understøtter de områder, som sundhedspolitikken har fokus på. Her kan fx nævnes: Rygestopkurser Center for Misbrugsbehandling og Center for Alkoholbehandling arbejder med sundhed på det somatiske område Udviklingsområder Sundhedsindsatsen styrkes yderligere når strategien for Helhedsorienteret rehablitering Sammenhæng i indsatsen og social inklusion udfoldes. Der er særligt fokus på at styrke samarbejdet med Sundhedscentrene. Der skal i løbet af 2013 foretages en undersøgelse af, hvorvidt Sundhedscentret (Folkesundhed Aarhus) oplever styrket kvalitet i samarbejdet med Socialforvaltningen. Afrapporteres i regnskab 2013. 3.2.5 Velfærdsteknologi Aarhus skal være førende Af budgetforliget for 2013-16 fremgår det at flere ældre/borgere med handicap om året skal være mere selvhjulpne i egen bolig ved brug af velfærdsteknologi fra 2015. Brugen af velfærdsteknologi kan med fordel udbredes til flere funktioner, særligt på ældre- og handicapområdet. Aarhus Kommune skal stille teknologi til rådighed for borgere på alle relevante områder. Samtidig skal kommunen tilbyde undervisning i brug af teknologien, så de nye

- 16 - løsninger bliver en naturlig del af hverdagen. Det gælder både ældre og borgere med handicap, som skal lære at gøre hverdagen nemmere med teknologi, såvel som børn og deres forældre, der kan bruge teknologi til at fremme læring. Socialforvaltningen vil i forlængelse heraf arbejde med følgende indsatsområder: Pilotprojekt omhandlende afprøvning af individuelt tilpassede bade- og hygiejnestole til svært handicappede. Der vil i 2013 være en løbende måling af, om brugeren oplever en forbedret indsats samt om personalet oplever færre belastninger. Bostøtte via web cam til voksne med senhjerneskade, autisme og udviklingshæmmede. Indsatsen evalueres af CSU, og den forventes afsluttet i foråret 2013. Til budget 2015 vil der blive udarbejdet målemetoder til vurdering af forbedringsforslag for både brugere og medarbejdere som følge af indførelsen af ny teknologi. Afrapporteres i regnskab 2013. 4. Beskrivelse af ydelser Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under forhold, som udgør en risiko i forhold til barnets trivsel, samt til at støtte forældre med børns opvækst og udvikling. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge, foruden særlige indsatser i de udsatte lokale boligområder. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden kan der ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere ydes der halv friplads på dagtilbud til børn

- 17 - med handicap, når visse betingelser er opfyldt, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig tager Børn og Unge Vagten sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen skal ifølge Lov om Social Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (Ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Socialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udgangspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen og Center for Misbrugsbehandling yder også behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er der opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Aarhus Kommune yder tilskud til.

- 18-5. Organisation Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center for socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fire servicecentre i Magistratens afdeling for sociale forhold og beskæftigelse: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT.

- 19-6. Supplerende nøgletal Nedenfor vises udviklingen i mængder på sektorens hovedområder i perioden regnskab 2007 til budget 2012. Tallene er opgjort på betalingskommunesager, dvs. de sager, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. Familier, Børn og Unge Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B2013 ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET ( 52.3.7) OG DØGNOPHOLD FOR 18-22-ÅRIGE ( 76.3.1) Plejefamilier 256 266 293 280 Kommunale plejefamilier 219 212 237 0 1 9 9 Netværksplejefamilier 25 32 37 40 Socialpædagogiske opholdssteder 106 108 131 142 118 92 70 Kost- og efterskoler 32 29 34 25 37 58 83 Eget værelse 23 14 28 22 Døgninstitutioner* 289 295 308 302 263 232 221 Subtotal 651 673 759 780 723 725 667 ØVRIGE TILBUD Krisecentre mv. ( 109 og 110)** 27 26 24 32 31 29 38 Familiebehandling mv.*** 657 660 704 940 859 815 684 Ungdomscentrets dagforanstaltninger*** 253 296 326 342 273 273 304 Subtotal 937 982 1.054 1.314 1.138 1.117 1.026 TOTAL 1.588 1.655 1.813 2.094 1.860 1.842 1.693 * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgninstitutioner ** Krisecentre: Før 2010 er kun interne pladser medregnet. Fra 2010 medregnes alle pladser efter 109 og 110. 2010 og fremefter er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år. Fra B2013 er både eksterne pladser og samtlige Ellengaardens pladser budgetlagt her. *** Familiebehandling og ungeteams: Fra 2010 er registreringsenheden ændret fra antal familier til antal helårspersoner og der er foretaget ændringer i afgrænsningen som følge af organisationsændringer. 2010 og fremefter er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år.

- 20 - Voksenhandicap Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune VOKSENHANDICAP R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 B2013 BOTILBUD INTERNE* Bor i eget hjem ( 85) 236 269 319 505 660 718 836 Bofællesskaber ( 85) 192 217 225 259 285 328 342 Botilbud ( 85) 75 87 99 109 Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) 19 19 17 17 17 19 17 Midlertidige botilbud ( 107) 4 7 12 17 Længerevarende botilbud ( 108) 71 94 98 79 70 67 78 Subtotal 611 710 776 872 1.058 1.140 1.316 BOTILBUD EKSTERNE Bor i eget hjem ( 85)* 46 50 44 Bofællesskaber ( 85) 109 109 99 Botilbud ( 85) 109 108 110 Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) 1 1 0 Midlertidige botilbud ( 107) 48 50 56 Længerevarende botilbud ( 108) 106 104 95 Subtotal 395 435 412 438 419 422 404 TOTAL - Døgntilbud 1.006 1.145 1.188 1.310 1.477 1.562 1.720 DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 508 499 456 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 87 96 119 Subtotal 534 544 580 608 595 595 575 DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 125 125 114 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 288 256 224 Subtotal 400 450 425 499 413 381 338 TOTAL - Dagtilbud 934 994 1.005 1.107 1.008 976 913 Fra 2011 anvendes en lidt ændret definition af interne/eksterne botilbud. Tidligere har køb af pladser i andre magistratsafdelinger og andre dele af Socialforvaltningen (uden for Voksenhandicap) været medregnet som eksterne, mens alle pladser med Aarhus Kommune som driftsherre fra 2011 regnes som interne. Dette medfører en lille stigning i de interne botilbud og et tilsvarende fald i de eksterne. * I 2011 er sket registrering af PGU (Praktisk Grunduddannelse) bostøttepladser. Det er privatdrevne pladser, og de er derfor medtalt i antallet af eksterne botilbud.