Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Seneste nyt Kære forældre Foråret er godt på vej og 360 grader rundt om Børneuniverset springer træer og buske ud i de flotteste grønne farver. Det er noget der præger livet i Lysabild Børneunivers positivt, både for børn og personale Dette forår er i høj grad præget af de beslutninger Folketinget vedtog på folkeskoleområdet i 2013 en gennemgribende folkeskolereform. Parallelt til dette, kom det til et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og KL. Sammenbruddet fik den konsekvens, at lærerne blev lockouttet fra deres arbejde fra den 1. april 2013 til den 26. april 2013. Disse to ting, folkeskolereformen der skal indføres fra august 2014 og nye rammer for lærernes arbejdstid, har præget og præger forårets arbejde meget. Lige nu knokler vi i ledelsen og i personalegruppen, med at planlægge den kommende reform samt at skabe de nødvendige ændringer/ forudsætninger, der skal muliggøre at reformen kan indføres efter sommerferien. Tirsdag d. 29 april tog alle lærere samt to repræsentanter for sfo en derfor på en arbejdseftermiddag på Alsion, for her at starte på det arbejde, der skal indføre folkeskolereformen i Lysabild Børneunivers. Det blev en interessant og givtig dag, hvor der bl.a. blev holdt oplæg omkring rammerne for det kommende skoleår og hvor personalet i to grupper skulle arbejde med indholdet i reformen. Det kom der mange gode overvejelser ud af og vi blev alle mere fortrolige med den nye reform. Rigtig god læsning og på gensyn i Lysabild Børneunivers Med venlig hilsen Mike Georg Foss/ Skoleleder Lysabild Børneunivers Indhold i dette Nyhedsbrev: Du kan i dette nyhedsbrev læse om folkeskolereformen og hvordan den i praksis kan komme til at se ud hos os, du kan se nogle eksempler på skemaer, du kan se bus-afgangene og bruge disse i din planlægning og du kan læse om BOYD-princippet, der siger, at alle børn skal have digitale enheder med i skole fra det kommende skoleår. 1/6
Folkeskolereformen Jeg vil herunder beskrive nogle generelle punkter vedr. den kommende reform og hvorledes denne kommer til at påvirke hverdagen for børnene i vores skole. Du kan selv søge mere information på: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole GENERELT Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med tid til mere fagopdelt undervisning og tid til, at undervisning i højere grad gennemføres på nye og inspirerende måder. Samtidig bliver der som noget nyt indført en ny tid til understøttende undervisning, der skal støtte og supplere den fagopdelte undervisning. Den længere og mere varierede skoledag skal give rum for alsidige undervisningsformer og aktiviteter, der skal være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Skoledagen bliver udvidet, så den gennemsnitlige skoleuges længde over et skoleår bliver på: 30 timer om ugen i børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer om ugen for 4. til 6. klasse Heraf er to timer i indskolingen og tre timer på mellemtrinnet afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Med folkeskolereformen opstilles en række nationale mål for folkeskolens udvikling, der giver en klar retning og sætter et højt ambitionsniveau. De nationale mål er: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Med folkeskolereformen kommer en ny aktivitet - den understøttende undervisning/ USU. Den skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 2/6
Tiden til understøttende undervisning kan fx bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det kan også være indsatser i forhold til at styrke klassefællesskabet. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. LEKTIEHJÆLP & FAGLIG FORDYBELSE Den nye, længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere. I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen. Herefter bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk for alle folkeskolens elever. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om børnene skal deltage i de timer, der er afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter næste folketingsvalg vil disse krav til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse blive ophævet. o Der er afsat to timer ugentligt til lektiehjælp i indskolingen (2014/2015) o Der er afsat tre timer ugentligt til lektiehjælp på mellemtrinnet (2014/2015) ØGET BEVÆGELSE På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. SYNLIGE PÆDAGOGER I SKOLEDAGEN Med folkeskolereformen bliver det muligt at inddrage pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer til at varetage udvalgte opgaver i skolen og deltage i undervisningen i en understøttende rolle. Pædagogerne vil på samtlige klassetrin kunne støtte og supplere læreren i undervisningen i fagene og varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Reformen betyder også, at pædagoger i indskolingen kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i undervisningen i fagene. Opgaverne skal falde inden for pædagogernes kompetenceområde. 3/6
En pædagog med særlige kompetencer inden for bevægelse og motion vil for eksempel kunne varetage idræt og bevægelse, ligesom en pædagog med særlige kreative forudsætninger vil kunne varetage dele af musikeller billedkunsttimerne. Det er dog læreren, der har ansvaret for at undervisningen lever op til Fælles Mål. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse mellem de forskellige medarbejdergrupper. SKEMAER Herunder vil du kunne se nogle tænkte eksempler af skoleskemaer som de kan komme til at se ud i det kommende skoleår. I læsningen af skemaerne skal du huske følgende informationer: 30 timer om ugen fra 0. klasse til 3. klasse 33 timer om ugen for 4. til 6. klasse Lektiecafé kan vælges til eller fra Børn som er tilmeldt sfo kan ved fravalg af lektiecafé benytte sfo en Børn, der ikke er tilmeldt sfo en og som har fravalgt lektiecafé har fri inden lektiecafé starter. Det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med henholdsvis to og tre timer om ugen i indskolingen og på mellemtrinnet, hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse fravælges. NOTE: skemaerne fra 0. klasse til 3. klasse ser strukturelt éns ud (start 08.00 slut kl. 14.00) 0. klasse 0 klasse 08.00-08.45 1 08.45-09.30 2 09.50-10.35 3 10.35-11.20 4 11.50-12.35 5 12.35-13.20 6 USU USU USU USU USU 13.20-13.35 7 PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE 13.35-14.00 8 LektieC LektieC LektieC LektieC LektieC 125 min Farvekoder: lektie café pause lektion Understøttende undervisning 2. klasse 2. klasse 08.00-08.45 1 DAN DAN ENG MAT IDR 08.45-09.30 2 DAN DAN KRI MAT MUS 09.50-10.35 3 DAN DAN MAT N/T MUS 10.35-11.20 4 DAN DAN MAT N/T BIL 11.50-12.35 5 DAN DAN MAT IDR BIL 12.35-13.20 6 USU USU USU USU USU 13.20-13.35 7 PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE 13.35-14.00 8 LektieC LektieC LektieC LektieC LektieC 125 min. Busafgange 736 13.22 14.22 14.52 15.22 737 13.10b 14.10c 14.40a 15.10c 738 14.10 15.10 a kun onsdag og torsdag b kun fredag c kun mandag, tirsdag og fredag 736:Kirke Hørup Kegnæs Lysabild Kirke Hørup 737:Lysabild Kirke Hørup Tandslet Ertebjerg - Sarup 738:Lysabild Mommark Sarup Skovby Lysabild - Hørup Farvekoder: lektie café pause lektion Understøttende undervisning NOTE: skemaerne fra 4. klasse til 6. klasse ser nogenlunde éns ud (start 08.00 slut kl. 15.00) 4. klasse 4. klasse 08.00-08.45 1 DAN DAN MAT N/T MUS 08.45-09.30 2 DAN ENG MAT N/T BIL 09.50-10.35 3 DAN ENG MAT IDR BIL 10.35-11.20 4 DAN HIS MAT IDR HÅND 11.50-12.35 5 DAN HIS MAT IDR SLØJ 12.35-13.20 6 DAN KRI N/T MUS DESIGN 13.20-13.35 7 LektieC PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE 13.35-14.00 8 LektieC USU LektieC USU USU 14.00-15.00 9 LektieC USU LektieC 4/6
6. klasse 6. klasse 08.00-08.45 1 DAN DAN HIS MAT IDR 08.45-09.30 2 DAN ENG HIS MAT IDR 09.50-10.35 3 DAN ENG KRI MAT MUS 10.35-11.20 4 DAN ENG KRI N/T HJE 11.50-12.35 5 DAN TYS MAT N/T HJE 12.35-13.20 6 DAN TYS MAT IDR HJE 13.20-13.35 7 LektieC PAUSE PAUSE PAUSE HJE 13.35-14.00 8 LektieC USU LektieC USU HJE 14.00-15.00 9 LektieC USU LektieC Bus og en længere skoledag Den længere skoledag får betydning for nogle af vore børns buskørsel. Lysabild Skole har været i forhandlinger med Sønderborg kommune vedr. bustiderne. Forhandlingerne har givet det resultat som du kan se på forrige side. Lysabild Skole deler busser med Hørup Centralskole, hvilket påvirker vore bustider. BOYD Bring Your Own Device I forbindelse med indførelsen af fremtidens skole har byrådet i Sønderborg kommune valgt at indføre BOYDprincippet fra og med begyndelsen af det kommende skoleår. BOYD står for bring your own device og betyder oversat, at eleverne skal tage deres egne digitale enheder med i skolen - det være sig bærbar pc eller tablets. Da det for mange familier kan være en forholdsvis stor udskrivning, at investere i digitale enheder til hvert barn, så vil vi i Lysabild Børneunivers opfordre til, at hver familie allerede nu begynder at planlægge med hensyn til investeringer i digitale enheder til deres skolebarn/børn. I skoleåret 2014/2015 vil skolen stadigvæk kunne stille et antal pc er til rådighed, for børn der ikke har mulighed for at medbringe en digital enhed i skolen. Fra 2015/2016 forventes det dog, at samtlige børn medbringer deres egne digitale enheder i skolen. Der gælder dog følgende retningslinjer for indførelsen af BOYD i Lysabild Skole: Generelt: Tre vigtige krav til en enhed er: 1. Mekanisk robust 2. Så lille og let at den kan være i en skoletaske (13 til 15 ) 3. Lang batterilevetid Enheden skal have en browser der kan afvikle web-baserede undervisningsmaterialer, desuden kan det være en fordel, at der er installeret en programpakke, som indeholder tekstbehandling og regneark. 5/6
Valg af enheden: Computere En solid pc, der kan holde til den daglige transport mellem hjem og skole. Det er ikke nødvendigt, at eleverne medbringer en meget kraftfuld spil-computer. En helt almindelig standard-maskine af den slags, der jævnligt er på tilbud, dækker behovet i forbindelse med skolearbejdet. Skærmen bør have en størrelse på 13-15 tommer. Styresystemer bør være minimum Windows 7. Det er et krav, at computeren er i stand til at koble op mod skolens trådløse netværk. Batterilevetiden bør minimum svare til elevens skoletid (antal lektioner). Tablets Men kan man ikke bare købe en tablet i stedet for eksempel ipad, Samsung, Lenovo, HP, Asus, Denver, Surface? Jo, til næsten alle formål er det absolut en brugbar løsning. Tablets har indbygget kamera og adgang til mere eller mindre gratis apps, som kan bruges til redigering af for eksempel videooptagelser. De kan gå på nettet, og du kan koble et tastatur til dem, så de også kan bruges til tekster. (Husk, at Ipad ikke kan benytte USB og Flash, som bruges på mange hjemmesider. Den er heller ikke altid god til at arbejde sammen med Windows-pc er, da de ikke i alle skriv noget om gruppearbejde og projektarbejde situationer kan dele filer, fordi de ikke har de samme programmer.) Software Enheden skal desuden være udstyret med et antivirusprogram. Fx Microsoft Security Essentials, der kan hentes gratis på nettet eller en betalingsbaseret antivirus. Afhængig af klassetrin kan der være brug for, at eleven installere den software, der bruges på skolens Smartboards e.l. Eleven skal således have mulighed for selv at installere programmer på pc en, altså have administrator-rettigheder. Ekstra tilbehør I flere fag arbejdes med audiovisuelle produktioner. Til det brug bør eleverne råde over et headset med mikrofon. Igen skal understreges, at der ikke er behov for et dyrt headset af den type, der bruges til spil. Forsikring Bemærk: at skolen ikke har en forsikring, der forsikrer elevernes pc er. Skolen arbejder på at anskaffe sig aflåselige skabe, og vi anbefaler, at pc erne anbringes her, når de ikke bruges. I tilfælde af skade på elevers pc er, eller tyveri, er det forældrenes forsikring, der skal dække. Undersøg derfor, hvordan famileforsikringen dækker i forbindelse med tyveri, hærværk eller skade. Køb evt. en fjumreforsikring/allriskforsikring hos familiens forsikringsselskab det er ofte meget billigere end butikkernes tilbud. Gennem skolens netværk, vil der blive stillet internetadgang, printere og dataplads til rådighed. 6/6