Indholdsfortegnelse Forord...2 Indledning...3 Børns alsidige personlige udvikling...4 Sociale kompetencer...5 Præstegårdvej...5 Strandvejen...6 Nøddevej...6 Sprog...7 Præstegårdvej...7 Strandvejen...8 Nøddevej...8 Krop og bevægelse...9 Præstegårdvej...9 Strandvejen...10 Nøddevej...10 Natur og naturfænomener...11 Præstegårdvej...11 Strandvejen...11 Nøddevej...12 Grønne spirer...13 Præstegårdvej...13 Strandvejen...13 Nøddevej...13 Kulturelle udtryksformer...14 Præstegårdvej...14 Strandvejen...14 Nøddevej...15 Børnemiljøvurdering...16 Præstegårdvej...16 Strandvejen...16 Nøddevej...16 Børn med særlige behov...17 IT og medie strategi...18 Politiske årsmål 2013 2014...19 Dokumentation og evaluering...20 1
Forord BØRNELIV, - det bedste liv Børneliv er blevet til i august 2012 i forbindelse med omstrukturering af dagtilbuddene i Herning Kommune og er sammensat af tre tidligere institutioner, Sunds Kirkes Børnecenter, Qualsholm og Troldhytten i Simmelkær. Troldhytten er blevet nedlagt, men de fysiske rammer i de 2 øvrige institutioner er bevaret. Børneliv rummer børn i alderen fra 2,9 år til udgangen af 4. klasse og består af 3 afdelinger: - Præstegårdvej, der er normeret til 66 børnehavebørn. - Strandvejen, der er normeret til 48 børnehavebørn samt 58 af de mindste skolebørn. - Nøddevej, der er normeret til 110 af de ældste skolebørn. - Juniorklub for 5. og 6. klasse i samarbejde med Skalmejegården. Institutionen har en bus (en del af normeringen), som i øjeblikket primært er tilknyttet Nøddevej. Læreplansarbejdet er foregået på fællesmøder, afdelingsmøder og i udvalg siden august 2012, og formen og indholdet afspejler mål, tegn og konkrete tiltag for et godt børneliv. Visionen for et godt børneliv (læringssyn): - Vi tror på livslang udvikling/læring, da barnet er født til at søge udvikling og udfordringer gennem selvfornemmelsen. - Vi tror på, at barnet har en iboende ressource til at være unikt og socialt. - Vi tror på, at barndommen har en egenværdi, hvor opdragelse og oplevelse bliver den erkendelse, der danner barnets identitet. - Vi mener, at barnet har ret til udfordringer i dagligdagen, der udvikler alsidige kompetencer. Børneliv ønsker bl.a. at udfordre børnene gennem:leg - Grønne spirer - Udeliv - Dyrehold - Bevægelse - Sprogarbejde - Sang og historie - Udfordringer for børn med særlige behov - Traditioner og årstider - Rollespil Udfordringerne udspiller sig forskelligt, alt efter den enkelte afdelings ønsker og behov. Desuden vurderes andre metoder løbende. Indholdet i læreplanen er til dels underbygget med pædagogiske beskrivelser, som kan ses på hjemmesiden borneliv.herning.dk. Som eksempler kan nævnes sprog og grønne spirer. Øvrige underbygninger fremgår af dokumentation og evaluering sidst i læreplanen. På vegne af Bestyrelse og personale i Børneliv Nina Laursen, formand Tom Facius Madsen, leder 2
Indledning Formål og principper for læringen i dagtilbud Formålet med de pædagogiske læreplaner er, - at daginstitution og dagpleje bidrager til, at barnets læring understøttes, - at der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyn- tagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Målet er: - at barnet rustes til at begå sig i livet. - Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling De seks temaer, som der lovmæssigt stilles krav om dokumentation af, vil fremgå af det følgende materiale. Vi har i Børneliv valgt at lade temaet Barnets alsidige personlige udvikling være den overordnede ramme for vores arbejde og de øvrige temaer. Barnets alsidige personlige udvikling afspejler vores værdigrundlag, og værdigrundlaget samt de underliggende tegn danner rammen for det pædagogiske arbejde, der lægges i de øvrige temaers mål, tegn og tiltag. Der er i arbejdet primært fokus på de voksnes adfærd, således at vi dokumenterer og evaluerer på de voksnes arbejde, og herigennem forsøger at give børnene optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Der arbejdes også med logbøger og/eller dagbøger på de enkelte børn, som i nogle tilfælde kan følges i nembørn af forældre. I arbejdet benytter vi SMTTE-modellen, som også er den model, Herning Kommune anbefaler. SMTTE modellen er illustreret under afsnittet dokumentation og evaluering. I 2013 er vi tilmeldt uddannelse i LP-modellen 1. Uddannelsen er for alle fastansatte og er en flerårig uddannelse, opdelt i moduler. Vi bliver altså en LP institution, ligesom Sunds skole er det. Desuden er det et politisk årsmål, at flere institutioner i kommunen gennemgår efteruddannelse mhp. at nedbringe udgiften på det specialiserede område ( knæk kurven og inklusion). 1 Uddannelsen foregår dels gennem e-learning og gennem undervisning. Noget foregår gennem Univercity College Nordjylland, og andet kører i samarbejde med forvaltningens LP konsulenter. Se mere på lp-modellen.dk. 3
Børns alsidige personlige udvikling Læringssyn: Vi skal tilbyde barnet mulighed for at udvikle sig alsidigt ved at skabe miljøer, hvor barnet oplever sig som unikt og som en del af fællesskabet. Dette sker i en anerkendende relation, hvor den voksne er opmærksom på, hvad der påvirker børn, hvordan de påvirkes, og hvordan der sikres barnet mulighed for at udvikle sig. De læreprocesser, der dannes, skal være uformelle, da barnet selv erobrer verden på sin facon, og derfor har trang til at udforske. Vi er bevidste om, at forudsætninger for et godt børneliv er et sted med frihed under ansvar, medbestemmelse, fysisk plads til udfoldelse, og hvor de voksne deltager i fællesskabet med nysgerrighed. Værdier, mål og tegn Mål: - At vi i børneliv skaber en hverdag hvor børnene motiveres til at udfordre sig i de forskellige læreprocesser Anerkendelse: Engagement: Tillid: - er indlevende, - er troværdige, - udviser åbenhed, - er inkluderende, - oplever tillidsfulde børn, - er autentiske og lyttende. - er nærværende, - er nysgerrige, - kan være/ er spontane, - er aktive sammen med børnene, - er kreative. - har frihed med ansvar, - bygger dialogen på faglige og objektive kriterier i en åben atmosfære, - oplever trygge børn i Børneliv, - oplever, at børn udfordres forskelligt, alt efter kompetencer og forudsætninger. 4
Sociale kompetencer Tegn: At alle børn får mulighed for på sin egen måde at blive rustet til at møde verden. Børnene tilbydes rammer, hvor viden, personlig drivkraft og handling stimulerer barnets parathed til de skift, det vil møde igennem sin tid i Børneliv, hvor barnet flytter fra børnehave til fritidshjem, fra fritidshjem til skole, og bliver i stand til at klare sig selv udenfor institutionens rammer. Præstegårdvej At vi voksne skaber mulighed for at barnet kan danne relationer og indgå i fællesskaber/venskaber. Hvert enkelt barn har med sin unikke personlighed mulighed for at udvikle identitet og selvværd i samspillet med andre, hvis rammen er til stede. Ved at barnet formår at danne gode relationer og indgå i venskaber, er egenskaber som empati, give og modtage, tilknytningsevne, gensidig respekt, ansvarlighed, læring af, - og forståelse for socialt samspil, i udvikling. Læring af de sociale spilleregler er en gevinst for barnet at tilegne sig, så det bliver i stand til at fungere i de relationer, det vil møde i forskellige sammenhænge. At vi voksne er ansvarlige for at opsætte rammer som stimulerer barnets lyst og mod til at indgå i relationer og danne venskaber. - møder barnet der, hvor det er, - opfatter barnet som unikt, - hjælper barnet ind i gruppelege, - arrangerer udedage i grupperne, - sørger for at danne platforme for at mødes, ex: samling, daglige gøremål, borddækning, måltider m.m., - udfordrer børnene gennem stimulerende fysiske rammer, - sikrer, at værdierne anerkendelse, tillid og engagement genspejles i vores praksis. 5
Strandvejen Sociale kompetencer, fortsat At vi voksne hjælper barnet til at bruge sin iboende ressource i fællesskaber. Gennem livet er man en del af mange fællesskaber, som giver oplevelser og erkendelser der er med til at udvikle barnets identitet og empati for andre. Barnet skal lære de sociale spilleregler, så det er rustet til at knytte venskaber og begå sig i samvær med andre, senere i livet. - møder barnet som unikt, med respekt for dets udvikling og kompetencer. - danner fællesskaber med sangen som det fælles tredje. En voksen sætter rammen og de øvrige voksne deltager i fællesskabet som rollemodeller, - sætter fælles rammer for måltidsfællesskabet, - hjælper børnene med at finde legerelationer, bland andet ved at igangsætte lege, deltage i lege, guide børn, der ikke har nogen at lege med, - anerkender børnenes forskellige kompetencer og deres initiativer, til at bruge hinanden på tværs af alder, - er opmærksomme på, - og har respekt for børnenes konflikter og støtter op herom. Nøddevej At vi voksne skaber rum for relationer på tværs af alder. Sociale kompetencer handler om at mestre samspillet med andre, at kunne tage initiativ, at kunne udtrykke sig og forstå andre. At kunne indleve sig i andres følelser og tanker og tilpasse sig forskellige krav, samt engagere sig i fællesskaber. Således at barnet bliver i stand til at indgå i forskellige interaktioner, som er socialt acceptable, udfordrende og som er gensidigt tilfredsstillende for alle parter. At barnet udviser empati for andre og udviser en fællesskabsfølelse gennem de uformelle læreprocesser, og får en oplevelse af eget JEG. - introducerer børnene til at se forskelligheder gennem dialog og gennem en forståelse af hinandens virkeligheder, - er troværdige og indlevende i de forskellige aktiviteter, - viser vores forskelligheder, og ser det som en styrke i det store fællesskab, - ser børnene som en del af fællesskabet i de forskellige læringsmiljøer, - skaber aktiviteter på tværs af aldre, - skaber aktiviteter for alle børn, også på tværs af køn og alder. 6
Sprog Tegn: At børnene kan udtrykke sine følelser og håndtere konflikter gennem det verbale og nonverbale sprog, og herved lærer at ytre sig. 2 Præstegårdvej At vi voksne skaber læringsmiljøer, der stimulerer og udvikler børnenes sproglige kompetencer. Vi ønsker at støtte barnet i en legende og nysgerrig tilgang til at mestre sprogets forskellige udtryksformer. De sproglige kompetencer er grundlæggende for, at barnet kan udtrykke sig, og skabe relationer til sin omverden. Desuden udvikles evnen til at turde ytre sig. At vi voksne tilbyder eller igangsætter - aktiviteter og skaber læringsmiljøer i større eller mindre grupper, - samlinger, hvor børnene lærer at være en del af et fællesskab, - miniklub for de kommende skolebørn, med fokus på skoleparathed, - historielæsning, - temauger, - rim og remser, - dialogisk oplæsning, - eventyrfortælling, - sproggrupper med fokus på begreber (bogstaver, ordsammensætning m.m.). Vi voksne er opmærksomme på: - dialogen med børnene og med de voksne, - at vi lytter til hinanden og børnene, - at vi er afklarede omkring den voksnes definitionsmagt 2 Se også sprog og læsestrategi for Børneliv på borneliv.herning.dk 7
Strandvejen Sprog, fortsat At de voksne skaber læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle deres kommunikative kompetencer. Det er gennem sproget, verbalt og nonverbalt, at barnet udvikler dets kompetencer til at indgå i fællesskaber. Barnet skal desuden udfordres verbalt, så det bliver rustet til at klare sig videre i skole og fritidstilbud. At barnet lærer at tyde og forstå andres sproglige udtryk. At vi voksne i hverdagen - implementerer rim, remser og sanglege/fagter, - læser eventyr, fortællinger og dialogisk oplæsning, - leger med bogstaver, tal og opdagende skrivning i bestemte lokaler, - spiller med børnene, - har sproggrupper der arbejder med ovenstående, - lægger sprogmateriale ud via mitbarn, som forældrene kan lave/lege sammen med deres børn. Nøddevej At vi voksne skaber læringsmiljøer, der stimulerer og udvikler børnenes sproglige kompetencer. At børnene udvikler deres sproglige kompetencer er vigtigt for børnenes alsidige personlighed. Sprog er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre, og for at blive forstået i et fællesskab. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste en masse viden og erfaring. at vi voksne - udfordrer barnet gennem sproget, ved at tale med barnet og ikke til barnet, - gør barnet opmærksom på andres verbale og nonverbale kommunikation og viser barnet, hvilken effekt sproget kan have for barnet selv og for andre, - anerkender en positiv dialog, - ikke laver regler, bare for at have regler. Men igennem dialog kan finde en fælles forståelse af virkeligheden. 8
Krop og bevægelse Tegn: At hvert enkelt barn udfolder sig fysisk (grov og fin motorisk) både indendørs og udendørs, og udviser en glæde, som er udsprunget af en selvvalgt aktivitet, barnet engagerer sig i. Præstegårdvej At vi voksne er ansvarlige for at skabe rum til fysiske aktiviteter, der imødekommer børnenes behov. Ved at give mulighed for motoriske sanseoplevelser, kan fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, samt kommunikation, netop udvikles gennem kroppen, som er det særlige synlige værktøj, barnet bruger for at udvikle en god indlæringsevne. at vi voksne - anerkender en positiv dialog, hvor vi, ved at være rollemodeller og kulturbærere, giver barnet en viden om sund livsstil og kropsfornemmelse, - implementerer BørneBoxen 3 i grupperne, - har fokus på sundhed gennem dialog om indholdet i barnets madpakker, og at vi inddrager forældrene, - prioriterer udeliv som aktivitet, - planlægger forløb, der skaber glæde hos barnet, - har fokus på de fysiske rammers fin - og grovmotoriske aktiviteter (bevægelse, berøring, massage, emne arbejde, eksterne tiltag). 3 Børneboxen er et koncept, udarbejdet af fødevarestyrelsen. BørneBoxen handler om at være sammen og have det sjovt, mens man øver sig i at få sunde vaner. Sunde vaner grundlægges allerede i børnehavealderen. Med BørneBoxen får børnene tilbud om at lege sundheden ind på fire områder: - Sund mad og drikke - Daglig bevægelse - Personlig hygiejne - Sociale kompetencer 9
Strandvejen Krop og bevægelse, fortsat at vi voksne i hverdagen giver barnet udfordringer, der udvikler dets kropsbevidsthed. Barnet er sin krop og har sin krop, - det èr i verden gennem kroppen. 4 Barnets mulighed for bevægelse skal give barnet en accept af, - og forståelse for sin egen krop, og en oplevelse af kropslig nærhed ved at være i bevægelse. at vi voksne - pædagogisk stimulerer børnenes motoriske udvikling, gennem brug af udearealet og dyreholdet, - gennem en faglig, objektiv og åben dialog definerer strandvejens pædagogik omkring sundhed og kost, og implementerer det i hverdagen, - afholder sund uge, - Introducerer børnene til forskellige former for kropslig nærhed, for derigennem at udvikle forståelse for egen og andres reaktioner og grænser, - møder barnet som unikt, med respekt for dets udvikling og kompetencer, - sætter fokus på den voksens rolle i mødet med barnet, - vi vil flytte fokus, fra barnet til omgivelserne, - ikke et barn med problemer, men et barn i problemer, - den voksnes indflydelse på barnets oplevelse og accept af eget selvværd. Nøddevej At vi voksne tilbyder fysiske aktiviteter, så de i mødekommer og udfordrer børnenes ønsker og behov. Krop og bevægelse indeholder en sanselig oplevelse. Det at være fysisk aktiv giver styrke, energi og udholdenhed. Når børnene bruger deres krop, stimuleres alle deres sanser, og der opbygges et godt fundament for børnenes alsidige udvikling. - prioriterer gymnastiksalen hver dag, - tilrettelægger aktiviteter gennem dialog med børnene, - tilbyder aktiviteter i de forskellige bevægelsesmiljøer, der går på tværs af alder og køn, - favner alle børn i de fysiske bevægelsesmiljøer, vi kan tilbyde. 4 Grundlaget for den pædagogiske praksis i Herning Kommune side32 10
Natur og naturfænomener Tegn: At det enkelte barn bruger det udendørs rum og naturen, og udviser glæde og engagement i de muligheder, barnet møder og oplever. Præstegårdvej At vi voksne giver barnet mulighed for at få viden om, opleve og udfolde sig i naturen, så de derved opnår glæde og udvikler fantasi, forståelse og respekt for naturen. Da børnehavebarnet primært oplever og udvikler sig gennem kroppen, er naturen som det 3. rum en optimal mulighed for at tilegne sig et kendskab til, - og en forståelse for naturen, fordi der er højt til loftet. Barnet kan med alle sanser udvikle viden om, - og respekt for naturen gennem sin nysgerrighed, og fantasien kan udfordres. - gennemfører tiltaget udedag, - arrangerer månedens tur, - sørger for at gøre brug af lokalsamfundet, - dagligt bruger legepladsen, - har bålstedet i fokus, - er nysgerrige sammen med børnene og udfordrer dem, - viser glæde ved naturen, - inspireres og inspirerer børnene til natur oplevelser og viden. Strandvejen At vi voksne i hverdagen benytter det udendørs rum og dyreholdet pædagogisk. Vi tror på at børnene ved hjælp af dyrene og udelivet lærer mange ting, som de kan bruge senere i livet og i andre sammenhænge, bl.a. fordybelse, ansvar, respekt, højere selvværd, tilknytning, savn, fysisk udfoldelse, tålmodighed og udfordringer. - inddrager børnene i pasningen af strandvejens dyr, - inddrager årstiderne og de fire elementer i dagligdagen (jord, vand, ild og luften), - inddrager børnene i de daglige praktiske gøremål, - tilbyder sansestimulerende og motoriske udfordringer. 11
Nøddevej Natur og naturfænomener, fortsat At vi voksne udfordrer børnene og giver dem en forståelse af naturen og det udendørs rum. Naturoplevelser for børnene bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Når børn er i det udendørs rum og oplever naturen på alle årstider og i alt slags vejr, styrkes deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelser. Naturen er en enestående legeplads for både sjæl og krop. At vi voksne tilbyder - tilbyder forskellige former for boldspil i det udendørs rum, - tilbyder bål dage / uger, - tilbyder forskellige aktiviteter ved søen, - rollespil i naturen, - og gennemfører aktiviteter i det udendørs rum, selv om vejrforholdene er dårlige. 12
Grønne spirer 5 At vi voksne bliver inspireret af Friluftsrådets koncept grønne spirer. At opleve naturen fra barnsben kan få stor betydning for den måde, et menneske vælger at leve sit liv på. I naturen kan børn både erfare vigtige sider af sig selv, hinanden og omverden. Oplevelser af særlige steder og fænomener kan blive kilde til livslang glæde og sætte tilværelsen i perspektiv 6. Præstegårdvej - tilegner os viden om grønne spirer aktiviteter og lærer af konceptet, - i grupper eller i fællesskab laver et månedligt grønne spirer projekt som dokumenteres, - laver en dokumentations tavle, - hver måned tager et årstidsbillede af børn omkring æbletræet, - har et arrangement omkring flaghejsning af grønne spirer flaget om et år. Strandvejen - aftaler, hvem der står for konkrete grønne spirer aktiviteter, og at der fortælles om de enkelte aktiviteter på afdelingsmøderne, - udvikler ideer og opdaterer idemappen, - Dokumenterer de naturrelaterede aktiviteter i pædagogiske beskrivelser. Nøddevej - tilbyder aktiviteter i det udendørs rum hver måned, der relaterer til grønne spirer, - efterlever kravene i grønne spirer konceptet, så vi modtager det grønne flag, - deltager i grønne spirer kurser. 5 Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. Naturen er livsbekræftende, spændende og lærerig, og med inspirerende kurser og velskrevet materiale motiverer Grønne Spirer de voksne til at tilbyde børnene flere naturoplevelser. I Grønne Spirer er der fokus på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne. I Børneliv har Strandvejen været med i flere år, og de øvrige afdelinger prøver nu også kræfter med Grønne spirer. Se mere på gronnespirer.dk 6 Grønne spirer baggrundshæfte side 6 13
Kulturelle udtryksformer Tegn: At børnene møder og udfolder sig i forskellige former for kulturelle udtryk Præstegårdvej At vi voksne som kulturformidlere skaber mulighed for, at barnet kan opleve og afprøve kreative udtryksformer. At barnet tilegner sig en forståelse af sig selv og den danske kultur, gør at barnet udvikler sin holdning til verden og bliver i stand til at møde og forstå andre menneskers værdier og kulturelle baggrunde. Ved at styrke det kreative udtryk, får barnet muligheden for at udtrykke sig på forskellige måder. - tilrettelægger teater forløb og laver opvisning, - tilbyder kreative værksteder, - arrangerer traditionsbundne aktiviteter ved højtider og ved forskelige årstider, - arrangerer udflugter med kulturelt indhold, - møder barnet med respekt for kulturel baggrund, - har fokus på rollen som kulturformidlere og kulturbærere, Strandvejen At vi voksne sikrer barnets muligheder for at møde og afprøve sig selv, i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer 7 Med tiltaget ønsker vi at give barnet grobund for at udvikle sig i den kultur det vokser op i, ved at føle et tilhørsforhold til den danske kultur og de værdier, der er en del af barnets hverdag, så det med tiden er rustet til selv at bære de værdier og den kultur videre, som er vigtig. - inddrager børnene i traditions bundende aktiviteter, - tilbyder varierede aktiviteter i de kreative værksteder, - gennem en faglig, objektiv og åben dialog definerer strandvejens pædagogik omkring TV, IT og andre moderne medier, - overleverer både danske og lokale traditioner og værdier til børnene, - styrker barnets kreativitet, og giver det redskaber til at udtrykke sig 7 Grundlaget for den pædagogiske praksis i Herning kommune side36 14
Nøddevej Kulturelle udtryksformer, fortsat At vi voksne skaber rum for at børnene udfolder sig i de kreative processer. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af- og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre udtryksformer og værdier, at barnet kan definere sit kulturelle ståsted og genkende sine kulturelle rødder. Gennem andre udtryksformer både kunstneriske, kulturelle og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på, og andre værdier, udfoldes børnene til hele nysgerrige og tolerante mennesker. - tilegner os viden omkring traditionsbundne aktiviteter, og at vi har fokus på vores roller som kulturformidlere, - tilbyder varierende aktiviteter i det kreative værksted, - tilbyder traditionsbundne aktiviteter, f. eks. sommerlejr og overnatning, - skaber rum for at børnene kan agere, trods forskellige kulturelle baggrunde. 15
Børnemiljøvurdering Børneliv udarbejdede i efteråret 2012 en børnemiljøundersøgelse, hvor børn og forældre fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter til udvalgte områder i børnemiljøet. Det samlede resultat kan ses på hjemmesiden borneliv.herning.dk, og vi vil gøre opmærksom på, at den offentliggjorte rapport ikke indeholder de kommentarer, vi har fået med i undersøgelsen. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at 27 % af alle børn og voksne har været inde og besvare undersøgelsen. Det svarer til 75 børn ud af 275 børn. Det lave tal skønner vi, beror på, at undersøgelsen foregik digitalt gennem nembørn, som havde lidt tekniske problemer i tidsrummet. Konklusionen på rapportens indhold er entydigt at have fokus på: At vi voksne er i dialog med børnene omkring drillerier, konflikter og mobning. Det er vigtigt, at børn har en forståelse af, hvad drillerier kan medføre, og at de kan mestre konflikter på en positiv måde gennem dialog. Vi vil gerne lære børnene vigtigheden af, at kunne hjælpe hinanden, da det fremmer et fællesskab med respekt og accept, trods forskellighed. Empati, forståelse og omsorg er vigtige egenskaber, som børnene skal tilegne sig, da det styrker deres sociale kompetencer. Præstegårdvej - er i dialog med børnene om hvordan konflikter kan håndteres, - viser børnene hvordan konflikter kan løses, - arrangerer forløb hvor venskaber, relationer og omsorg er i fokus, - lærer at italesætte stemninger, - skaber en kultur, hvor børnene lærer at hjælpe hinanden i en forpligtende relation. Strandvejen - i det daglige er opmærksom på karakteren af de problemstillinger, børnene kommer med, - viser børnene hvordan konflikter kan løses, - har et fast punkt på afdelingsmøder omkring drillerier, konflikter og mobning, Nøddevej - er nærværende ved at reagere, når børnene kommer med problemstillinger, - har en positiv og anerkendende dialog med børnene, - har børnemøder en gang i ugen. 16
Børn med særlige behov Børn med særlige behov og inklusion Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og dette afspejles gennem institutionens beskrivelse af forskellige metoder, hvoraf nogle metoder og aktiviteter er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I denne sammenhæng er børn med særlige behov: Alle de børn, som har brug for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at udvikle deres kompetencer. I institutionen iværksættes og følges op med planlagte systematiske tiltag. Som udgangspunkt udskilles børnene ikke fra resten af gruppen, hvorfor de tiltag, der er beskrevet under de øvrige temaer, også gælder for denne gruppe af børn. Personalet sætter fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov, og der arbejdes med at begrebsafklare inklusion og trivsel. Det sidste vil foregå i dialog med netværk og eksterne udvalg i kommunen. Metoder og tilgange, der kan iværksættes: - møder barnet med anerkendelse og har fokus på barnets ressourcer, kompetencer og potentialer, - tager individuelle hensyn (børn skal ikke behandles ens, men de skal behandles lige), - har tæt kontakt til barnet med mulighed for at guide og støtte barnet i hverdagen, - indgår i et tæt forældresamarbejde, - indgår i de tværfaglige samarbejder (fysioterapeut, sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog o.l.). 17
IT og medie strategi Samfund og kultur omkring os påvirkes af digitaliseringen og har ændret den måde børn møder verden på og verden møder børn på. Børn og unge bliver i dag ofte betegnet som digitale indfødte De er født ind i en verden, hvor den digitale teknologi og de digitale medier, er en helt naturlig del af deres hverdag. Samtidig er it medier stærkt repræsenteret i de voksnes verden, som et redskab til formidling og information til børn og forældre, samt et redskab til kommunikation, dokumentation og planlægning af dagligdagen i institutionen. I børneliv er vi allerede påbegyndt digitaliseringen af kommunikationen til forældre og til personalet indbyrdes, og i forlængelse heraf, vil vi også gerne afprøve it medier målrettet børnene i forskellige læringsmiljøer. Vi vil gerne i de kommende år arbejde med at udvikle børnenes kompetencer på følgende områder: - kan forholde sig (kritisk/nuanceret) til de digitale medieindtryk de tilbyder børnene i deres hverdag, - skaber rum for, at børnene kan være kreative og fortællende ved hjælp af digitale medieudtryk og bruge it alsidigt, som redskab for leg, læring og samarbejde. Til det formål indkøbes der et antal tablets til brug i afdelingerne, og indholdet af læringsspil, apps m.m. vil blive tilpasset de enkelte aldersgrupper. Brugen af tablets og de muligheder, der ligger heri, skal ses som et supplement til de læringsmiljøer, der i forvejen er i institutionen. Vi skal bruge denne opstartsfase til at blive klogere på, hvordan vi bedst kan udnytte mulighederne og skabe nye læringsrum, der kan efterleve og udvikle de tiltag, der i forvejen er beskrevet indenfor læreplanstemaerne. Det som vi i det første år bliver klogere på, skal danne baggrund for formulering af en konkret it og mediestrategi, der læner sig op af Herning kommunes kommende politik på området. 18
Politiske årsmål 2013 2014 Fokusområde Knæk kurven - Inklusion Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud. Mål At udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder. At antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010. Veje til målet At et stigende antal institutioner arbejder ud fra henholdsvis LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogiske analyse) eller DUÅ-dagtilbud (DUÅ = de utrolige år). At alle dagtilbud arbejder med en begrebsafklaring af inklusion og trivsel. Inklusion omfatter også børn med særlige forudsætninger. At forældre inddrages som en ressource i arbejdet med Det gode Børneliv. Fokusområde 95 % målsætningen. Regeringen har en målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Målsætningen forventes nået i 2015. I Herning Kommune er ca. 90 % af en ungdomsårgang i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse i 2011. For at understøtte målsætningen er det vigtigt med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne under partnerskabsaftalen omkring indsatsen for at alle unge når en ungdomsuddannelse (UTA). Én af forudsætningerne for at opnå målsætningen er gode læsekompetencer. Det er ligeledes betydningsfuldt at fokusere på Det gode børneliv, hvor læring og udvikling forudsætter en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Mål At 91 % af en ungdomsårgang er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. At 45 % er sikre og hurtige læsere efter 1. klasse. At sprogvurderingerne i børnehaven udpeger både de 5 % af børnene, der har behov for en særlig indsats og de 10 %, der har behov for en fokuseret sprogindsats. At der i forbindelse med alle skoleudsættelser udarbejdes en handleplan for den pædagogisk indsats med det enkelte barn, der skoleudsættes. Veje til målet Implementering af strategi og handleplan for sprog og læsning 0-18 år 8. Udformning af strategi for natur og naturlære 0-18 år 9. Implementering og videreudvikling af IT-strategi 10. Ud fra det pædagogiske grundlag for dagtilbud i Herning Kommune, udarbejder institutionerne beskrivelse af deres pædagogiske grundlag og pædagogiske profil 11. Ovenstående 2 fokusområder og tilhørende veje til målet, er indarbejdet i læreplanen. 8 Se sprog 9 Se natur og naturfænomener 10 Se IT-strategi 11 Se børns alsidige personlige udvikling 19
Dokumentation og evaluering Bestyrelsen for det enkelte dagtilbud foretager en overordnet evaluering af dagtilbuddets samlede læreplan. Dokumentation Til dokumentation af vores evalueringer og refleksioner anvendes: SMTTE modellen, som er en cirkulær og hermed dynamisk model, der kan bruges som inspirations- og beskrivelsesramme i arbejdet med at belyse mål, indsatsudviklingsområder. Den er et redskab til systematisk beskrivelse af aktuel praksis, målsætning, handleplan, refleksion og evaluering, og kan bruges på alle niveauer. SMTTE modellen er illustreret herunder: Evaluering og refleksion - LP modellen, som er en analysemodel, anvendes til evaluering og refleksion. Der tages afsæt i en systemteoretisk forståelsesramme, hvor hensigten er at udvikle personalets forståelse af de faktorer, som udløser og opretholder adfærdstrivsels- og læringsproblemer. LP modellen hæfter sig til en analysedel og en strategi- og handledel. 20
Dokumentation og evaluering, fortsat Vi vil fremadrettet følge op på de mål, vi har i vores læreplan på personalemøder, afdelingsmøder, pædagogiske dage samt i forældrebestyrelsen. Evaluering vil ske løbende på personaleplan, så det er vores pædagogiske praksis, struktur, planlægning og aktiviteter, der bliver evalueret på. På personalemøder og LP gruppemøder vil vi internt give hinanden feedback. Vi vil synliggøre iagttagelser og problemstillinger fra hverdagen og evaluere dem løbende. Dokumentation i hverdagen Hverdagens pædagogiske arbejde i institutionen dokumenteres gennem fotos, logbøger, dagbøger, aktivitetsopslag, observationer og iagttagelser. Billeder og beskrivelser fremstiller barnets hverdag og trivsel, samt den verden, barnet er en del af. Vi involverer børnene i dokumentationen, så de er medvirkende til at beskrive oplevelserne. Hjemmesiden og nembørn benyttes til dokumentation af arbejdet sammen med dokumentation gennem forskellige illustrationer, der kan opleves i afdelingerne. Kvalitetsrapporter Der er med udgangspunkt i kvalitetsreformen stillet krav om at kommunerne offentliggør faglige kvalitetsoplysninger i en kvalitetsrapport, der tager udgangspunkt i den kommunale kvalitetsmodel, som anbefalet i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2010. Ifølge Dagtilbudslovens 10 skal Kommunalbestyrelsen godkende den pædagogiske læreplan, og mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I konceptet for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, indgår dagtilbuddenes afrapportering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og arbejdet med børnemiljøet i den kommunale kvalitetsrapport. Afsluttende bemærkning Læreplanen 2013-2015 forventes godkendt af bestyrelsen på møde den 4. marts 2013. 21