Fra Solbjergs legeplads



Relaterede dokumenter
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Læreplaner. Vores mål :

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV...

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Klatretræets værdier som SMTTE

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Forord. Indholdsfortegnelse

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Pædagogiske læreplaner.

Hvordan har du det i børnehaven?

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,

Læringsmål og indikatorer

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Hvor vil du helst slappe af? 1.Sandkasse. 2.Boldbane. 3.Mudder køkken

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Æblehuset s bevægelsespolitik

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

PIPPI- HUSET. Evaluering og Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Alsidige personlige kompetencer

Motorik. Sammenhæng. Mål

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Personlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej:

Pædagogiske læreplaner

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

Pædagogisk Læreplan

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Pædagogiske Læreplaner

Red Hill Special School

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Velkommen i Svalen. En daginstitution for de 0-6 årige. Et godt sted at være

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

Registreringsskema til forældre 3-årige børn

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Inklusion i Dagplejen

Det uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kunst med melklister

Læreplaner for Børnehuset Hurlumhej

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Overordnet pædagogisk grundlag

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling:

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme

Multirum (motorik, rollelege, musik)

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transkript:

Den gode legepladspraksis,, inspirationsmateriale for 0-6 års området i Furesø Kommune IInsspiirraattiionssmaatteerriiaallee ttiill beesskrriiveellssee aaff omrråådeettss lleegeepllaadssprraakssiiss Noveembeerr 2009

Fra Solbjergs legeplads 2

Den gode llegeplladspraksiis,, iinspiirattiionsmatteriialle for 0-6 års områdett ii Furesø Kommune Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber I arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Fures Kommunes dagtilbud beskrives det levede hverdagsliv systematiseret efter om der er tale om rutiner, tilrettelagte aktiviteter eller i børnekulturen. Det er forskelligt hvilke hverdagslivsbeskrivelser de enkelte afdelinger er startet med. I 2010 vil der være et fælles tema for alle områderne: Den gode legepladspraksis, hvor der sættes fokus på såvel det pædagogiske som det sikkerhedsmæssige. I den forbindelse har der været nedsat en arbejdsgruppe, bestående af 8 pædagoger og ledere samt den pædagogiske konsulent, der har haft til opgave at udarbejde et inspirationsmateriale at tage udgangspunkt i. Det er i områdeinstitutionerne og de enkelte afdelinger det formuleres, hvad den gode legepladspraksis er lige præcis der på stedet. Der er således ikke tale om, at materialet her er en formulering af nye fælles retningslinjer og regler. I arbejdsgruppen var det intentionen at indsamle børns udsagn om livet på legepladsen, f.eks. om yndlingssteder og hvad de synes er rigtig godt. Af tidsmæssige grunde er denne del udeladt, men idéen gives hermed videre i arbejdet med det lokale arbejde med at beskrive egen legepladspraksis. Materialet er struktureret med nogle overskrifter udvalgets bud på elementer hertil og efterfølgende dialogspørgsmål til hjælp i den videre proces. Endelig er der eksempler på fortællinger fra legepladsen. Fortællinger er en spændende måde at analysere sin praksis på. Hvad sker der i fortællingen? Barneperspektiv voksenperspektiv Hvad siger fortællingen om trivsel, udvikling, læring, individuelle forudsætninger og fællesskab? Hvordan understøtter fortællingens indhold institutionens læringsforståelse? Er der noget vi vil gøre anderledes fremover? 3

Fra Bøgelys legeplads. Nu hvor vores bøgehæk efterhånden er vokset sig stor, har vi valgt at lave små huller i den. Det er især noget vuggestuebørnene synes er sjovt. De går igennem hullerne og leger titte bøh 4

IIndrreettniing aff lleegeeplladss Hos os har vi: Læringsrum ude: maleværksted, bålværksted, træværksted, naturværksted (spire, dyr, vand osv) Bevæget os fra legeplads til uderum med legezoner: gynge, balance, bygge, gemme, klatre, cykle, løbe. Opmærksomhed på æstetikken: tænker i farver, husker blomster og træer Opmærksomhed på sanserne: dufte, vand, underlag mm. Opmærksomhed på variation i materialevalg: sten, sand, jord, fliser, asfalt, græs Opmærksomhed på at tænke i mangfoldighed og undgå stereotyper Køkkenhaver med frugtbuske, grønsager, krydderurter. Vi sår og ser ting gro. Boldbane Jord vand- ild luft Dialogspørgsmål til temaet Hvad kan man særligt udendørs? Hvad lægger vi særlig vægt på? Hvilke muligheder ser vi? Hvordan kan mulighederne udfordres? Hvad fortæller børnene? Eksempel på fortælling Det er 2. uge af tre, i begyndelsen af september måned, hvor vi i børnehaven har ekstra fokus på trivsel og sundhed. Vi kan godt mærke at børnene har vænnet sig til den anderledes rytme, der er i børnehaven. Da vi ringer med klokken lidt over 9, er alle klar over hvad der venter. Børn og voksne hjælper hinanden med at rydde op efter morgenens aktiviteter/lege, og derefter går vi ud på legepladsen, hvor nogen allerede er i gang med at samle og placere dæk på cykelbanen, det er her at vi starter hver dag med morgensang og bevægelse. 3 af de store drenge begynder at fjolle og skubbe til hinanden, de andre børn finder et dæk de kan sidde på. Jeg sætter mig med guitaren og mange af børnene råber i kor, hvilken sang de gerne vil synge. De 3 drenge er stadig meget fjollede og højrøstede. Vi går i gang med vores faste morgensang Se nu stiger solen, børn og voksne står op bag bildækkene, laver bevægelser der passer til sangen og danser med hinanden under omkvædet, de 3 drenge synger ikke med men skubber og fjoller med hinanden. Da sangen er færdig, sætter vi os på dækkene. Vi taler om hvilken dag det er, og hvad vi skal lave i dag i forhold til projektet. Nogen af børnene skal lave mad på bål, andre skal samle æbler og lave saft og andre skal lave plancher med sund og usund mad. Drengene er meget højrøstede og prøver at overdøve de andre, to af pædagogerne tager en dreng hver og uden at sætte ord på, bliver de to drenge flyttet til et andet sted i gruppen. Nu fortsætter morgensangen, og nu med aktiv medvirken af alle tre drenge, der bliver sunget tre sange mere alle med bevægelser og dans og vi slutter morgensangen efter 30 minutter. 5

Fra Røde Sols legeplads: Vandleg en varm sommerdag ved middagstid. Kasser med pressenning udover, fyldt op med vand, her sidder børn og voksne i skyggen af det store æbletræ, med fødderne i vand, synger og fortæller historier. 6

Udvviiklliingssmulliigheedeerr og llærriing:: Vi har adgang til Byggeelementer/materialer som kasser, brædder, dæk Mobile elementer: klodser til at bygge med, tæpper til fantasilege, store vilde dyr, dinosauere Muligheder for at udvikle sig på det motoriske plan og legepladsen giver muligheder som barnet ikke kan få indendørs Gravekasser gravesteder muddersteder Motoriske udviklingsmuligheder: balancegang, kuperede arealer, skråninger Områder og materialer der stimulerer fantasi og udvikling af lege Dialogspørgsmål til temaet Hvad kan man særligt udendørs? Hvad lægger vi særlig vægt på? Hvilke muligheder ser vi? Hvordan kan mulighederne udfordres? Er legepladsen indrettet til alle de børn vi har? Eksempel på fortælling Søren, Linda og Vivi har bygget en isbod med de grønne kasser. De sætter den sidste kasse på og Søren siger: Så kan ikke nogen komme ind. De råber til Emre: Vil du købe en is, han reagerer ikke, han kører på mooncar. Søren råber: Det er ikke en sandis. Han former en is med hænderne og siger: Der er en frø nedenunder isen!, tænk en prinsesse.de kysser en frø, så den bliver til en prins. 7

Fra Solbjergs legeplads 8

Siikkeerrheed Sikkerhed er vigtig hos os og Vi skal tænke pædagogik og være opmærksomme på sikkerhed ikke omvendt. Vi skal give børnene muligheder for at eksperimentere og lære deres gærnser at kende samtidig med at vi skal minimere risikoen for uheld Vi skal finde ud af, om der skal være ens regler for alle børn på legepladsen? Vi skal finde ud af, om der i området skal være nogle fælles retningslinjer for opsyn på legepladserne eller om alt formuleres i afdelingerne? Voksne og børn er sammen på legepladsen: børn er ikke alene på legepladsen eller? Regler skal være kendte af alle og velbegrundede ligsom evt. afvigelser fra samme regler Regler evalueres løbende Sikkerhedstjek beskrives: daglige rutiner, månedlige tjek, årlige tjek Dialogspørgsmål til temaet Hvad kan man særligt udendørs? Hvad lægger vi særlig vægt på? Hvilke muligheder ser vi? Hvordan kan mulighederne udfordres? Er der en plan Hvis ulykken sker? Eksempel på fortælling 2 vuggestuebørn kører på motorcykel med en skovl bag på, den ene siger hej til den voksne på sandkassekanten. Begge børn står af motorcyklen og tager hver sin store skovl og går over til sandkassen. Den ene sætter skovlen på sin motorcykel. 1 barn sidder og leger med en form og en lille skovl. Der er en rolig stemning. 1 barn står ved siden af mig og ser på de andre, der leger. Nu er der endnu en voksen på legepladsen som ser efter om et barn har noget i bleen. Barnet ved siden af mig sætter sig på bænken på min venstre side. 1 barn har taget sin motorcykel op på bænken, en voksen tager den ned og siger, at motorcyklen skal være på fliserne. Barnet græder, men accepterer til sidst og tager en tur på motorcyklen. Barnet ved siden af mig er lige hoppet ned fra bænken og har taget en motorcykel. 9

Fra Farumsødals legeplads: Jeg har valgt, at give en kort beskrivelse af vores fiskekutter og sejlbåd. De er begge utraditionelle legeredskaber på en legeplads. De bliver brugt rigtig meget af alle aldersgrupper. Der bliver sejlet over de store have både i stormvejr og solskin, leget sørøver, spist madpakker ombord og m.m. Begge både giver mulighed for læring og udvikling. F. eks motorik, dækket er på begge både skrående (balance). For at komme ombord, skal man klatre over rælingen.. Kahytten på fiskekutteren bliver brugt, som udkiks tårn eller soldæk. For at komme der op skal der klatres. Legeredskaberne giver mulighed for fantasilege, men da de samtidig er " The real thing" giver de også børnene et indblik i virkelighedens verden 10

Voksseenrrolllleerr og possiittiioneerr De voksne er rollemodeller. Det betyder At den voksne er aktiv. Der skal være noget at tage sig til for den voksne med en gruppe børn. Forslag til forberedte temaer/legekasser enhver kan gå til med lethed: Bolde, thehus, læsehus, naturværksted. At der er klarhed over rollefordeling når man er 1-2-3osv. på legepladsen. Hvem har lov til at fordybe sig med nogle børn hvem tager sig af praktiske opgaver hvem observerer? Proffesionalisering og organisering: hvornår mødes de voksne på legepladsen og om hvad? Hvis der er behov for møder om fagligt relevante ting kan det organiseres til (i overvejende grad) at foregå i et møderum ikke på legepladsen Tydelig markering af legepladspraksis på forskellige tider af dagen (hvad niveau kan forældre og børn forvente) At de voksne er nærværende og tilgængelige for børnene. Dialogspørgsmål til temaet Hvad kan man særligt udendørs? Hvad lægger vi særlig vægt på? Hvilke muligheder ser vi? Hvordan kan mulighederne udfordres? Hvordan er de voksne organiserede ude? Eksempel på fortælling Jeg sætter mig på en stol midt på legepladsen. Flere børn kommer til. Er du god til at skrive?, bliver jeg spurgt. Øhh, det ved jeg egentlig ikke (smiler). Gråd ved gyngerne. 4 store drenge i stor gynge. Går derhen. Dreng i gynge: X spytter. Hvor er X? X på cykel: jeg er her. Kom du lige til at spytte?, spørger jeg. X ser på mig, ser på gyngen med alle drengene. Jeg spørger: Vil du også gerne gynge? Ja Så må du lige vente et øjeblik og prøve at gynge om lidt. X cykler videre. Alt ok. Drengene i den store gynge griner og pjatter. Mindre dreng på lille gynge spørger Må jeg også prøve? Stor dreng: Ja, om lidt. Kort tid efter standser de store drenge den store gynge og siger Så er det din tur. To mindre drenge bliver anvist plads i den store gynge. De forhandler. De gynger videre under store grin. 11

12

Viideensssskabeellssee,, vviideenssdeelliing og ffælllleesssskab ii omrrådeerrnee I områderne kan der f.eks. arbejdes med: At invitere personale og børn fra andre institutioner til aktiviteter, f.eks. bål, maling (kan f.eks. anvendes, hvis der i området er ansatte med særlige kompetencer, der kan deles) Inspirationskatalog med ideer til indretning, aktiviteter, besøg, vidensbank (hvem kan hvad?) Inspiration fra andre om f.eks. organisering af arbejdet på legepladsen ( Udeskema ) Et Furesø Kommune kursus om sikkerhed på legepladsen: alle ledere og én medarbejder fra hver afdeling kommer på kursus så de har viden om sikkerhed og opmærksomhed på det. En fælles temadag med inspirerende oplæg mm. om den gode legepladspraksis Dialogspørgsmål til temaet Hvad kan man særligt udendørs? Hvad lægger vi særlig vægt på? Hvilke muligheder ser vi? Hvordan kan mulighederne udfordres? Har vi særlige udfordringer i vores område Eksempel på fortælling Offentlig legeplads: 7 vuggestuebørn og 2 voksne er på en offentlig legeplads. Den ene af os står ved rutchebanen og hjælper børnene op ad trappen. Den anden er ved legehuset, hvor vuggestuebørnene laver mad og går ud og ind af huset. En børnehavegruppe kommer. 2 voksne og X antal børn. Alle børnehavebørnene tager initiativ til at rutche/gynge/lege. De to voksne kikker på børnene (de står ved siden af hinanden), den ene med hænderne i siden, den anden med hænderne i lommen. De står der i flere minutter. Børnehavebørnene kommer hen og er nysgerrige og kommunikerer til os der leger (vuggestuebørn og vuggestuevoksne). Pludselig kommer der et børnehavebarn hen til mig der er ked af det. 13

Fra Bøgelys legeplads: 3 huse giver større mulighed for at lege, at man går på besøg. Husene bliver brugt meget mere nu, hvor der er 3 istedet for 1. 14