Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16



Relaterede dokumenter
Læreplaner. Vores mål :

Børnehavens lærerplaner 2016

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Årsplan C Skoleåret Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Virksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet

7100 Vejle 7100 Vejle

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Mål for børnehaveklassen

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe Tlf Mail: takas@esbjergkommune.dk

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan (Dansk Matematik ST)

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Musik og digital læring Indsatsområde

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

Grovmotorik. Jorden er giftig

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Thorup-klim samdrift Storkereden

Pædagogiske læreplaner

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogisk Læreplan

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Pædagogiske Læreplaner

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

Årsplan 0.klasse 2015/16

Evaluering af læreplaner 2013

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Lærerplan for børnehaven. i Hou. Landsbyordning

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling:

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

Læringsmål og indikatorer

Årsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Barnets alsidige personlige udvikling

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Børnehaven Brumbassen

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Transkript:

Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16 Nord-Vest Privatskole er en skole med flest børn af irakisk og libanesisk herkomst. Vi bestræber os på, at udviklede de tosprogede børns danske og arabiske sprog samt deres kendskab til dansk kultur og samfund. Dette gøres ved undervisning i dansk og andre fag som matematik, natur/teknik samt musik på dansk og en daglig lektion i arabisk. Formålet er at eleverne lærer dansk og arabisk som en integreret del i deres liv og ikke oplever de to størrelser som modsatrettede elementer. Som nævnt i skolens værdigrundlag skal vores skole være et værested og et lærested, hvor eleverne skal oplever anerkendelse og tryghed, så deres ophold på skolen kan koncentrere sig om læring og udvikling. Vi bestræber os på, at skabe et godt og sundt læringsmiljø for eleverne, ved at lære dem enkle regler for adfærd i et skolemiljø, så som at kunne sidde på sin plads, være opmærksom, lytte til andre elever, række hånden op når de vil sige noget og koncentrere sig om en kollektiv besked, samt at tale sig ud af konflikter frem for at bruge fysiske kræfter. Skolen ønsker at eleverne ved grundskoleafslutningen skal have udviklet kompetencer på tre områder: deres faglige kompetencer, deres sociale kompetencer og deres medborger kompetencer. Dette betyder kort sagt, at eleverne skal kunne omgås andre og begå sig i det sociale liv som selvstændige individer samt at de kan indgå i en demokratisk dialog med respekt for andre og anerkende det fællesskab vi alle er en del af. Det betyder også, at eleverne skal opnå viden om sin omverden og sin baggrund men samtidig også en selvstændighedsfølelse som gør dem i stand til at forholde sig kritisk til viden og begivenheder. På Ørnevejens Friskole er der en børnehaveklasse, som to lærer er fælles om at undervise. Formålet er, at børnene skal opnå kendskab og redskaber til at kunne deltage aktivt i et videre skoleforløb og kunne fungere socialt i samspil med voksne og andre børn. Vi går ind for indlæring via leg og af den grund indgår legen som et centralt emne i undervisningen, som hos os omfatter de nedenstående 7 elementer. Efter endt gennemgang af undervisningselementerne, gennemgås de metoder der anvendes til at opnå vores mål. 1

1) Sprog og udtryksformer: Sproglig opmærksomhed/rim og remser om tal bogstaver, vokaler, konsonanter m.m. Arbejdsbogen 1 + 2 ABC Fidusen Min første bog Legeskrivning Højtlæsning (H.C. Andersen, Store bøger (ALINEA) Elevfortællinger - tegn historier og fortæl dem i klassen, individuelle fortællinger om weekendoplevelser, ferie, kæledyr osv. Biblioteket at kunne hold én bog og kigge på billederne, ophold på bibliotek hvor man skal være stille, teater og andre kulturelle aktiviteter på biblioteket. 2) Naturen og naturfaglige fænomener: Naturen omkring os i vores have (hvilke dyr og planter), i skoven, ved stranden udflugter. Årstider, vejrforhold. Geometri former og figurer, deres navne, lave billeder med forskellige udklippede figurer m.m., bygge forskellige former med tændstikker m.m. Dags dato ugedage, dato, måned, år. 3) Bevægelse og motorik: Finmotorik: Papirklip, perler på perlebræt og snor, tegneaktiviteter m.m. Grovmotorik: øvelser på madrasser kolbøtter, stå på hovedet, limbo m.m. Konkurrencer: Sækkeløb, løb/hoppe på forskellige måder m.m. Udendørsaktiviteter og leg (m. bolde, sjippetov, hinke, gå på line osv.) 2

4) Det praktisk musiske: Sanglege, sange og stopdans. Dans og optræden til morgensang. Tegne og male (forsk. Farve- og materiale valg) Lytte til cd Teater og drama. 5) Sociale færdigheder. Dukseordning Trin for trin for de 4-6 årige. Præmieordning 1.præmier (i karton) gives til elever ved en særlig god indsats. 6) Samvær og samarbejde: Lære at vente på sin tur Lytte til andre Være opmærksom og koncentreret Have medbestemmelse i klassen Komme med ideer så klassen trives Løse konflikter når de opstår på egen hånd. Vise respekt for hinanden og forstå forskelligheden. Finde løsninger. Kunne vælge selv. Tage ansvar. 7) Arabisk: Arabiske bogstaver, ord og tal. Traditioner og mærkedage. Arabisk talesprog Baggrundsviden om arabisk sprog og religion. Koranlæsning. 3

Praktik og metoder i undervisningen: Sprog og Udtryksformer: Ugens Rim er et rim eller en remse som børnene lærer og gentages flere gange i løbet af ugen. Ofte fremlægger børnene rimet ved den fællesmorgensamling, hvor de er stolte over den opmærksomhed de får fra de andre elever og oplever en fælles glæde ved sammen som en klasse at være ansvarlig for fremlæggelsen af rimet. Rimene er kendte danske rim og remser om forskellige emner, korte eller lange. Vi taler om indholdet af rimet i klassen, så vi alle forstår hvad det er vi egentlig siger. Vi tegner også rimene i vores hæfter, så vi bedre kan huske dem, især hvis de er svære at huske. Vi taler også meget om ord der rimer. Vi finder ord der rimer og tegner dem under de ord vi lilge har skrevet (korte ord; kat-hat, bil-pil osv.) Legeskrivning: vi tegner historier og skriver tekst under dem (uanset om ordene betyder noget eller ej) eller vi tegner historier på 4 billeder og hver elev fortæller for klassen hvad deres historie handler om. Elevfortællinger: Eleverne fortæller om hvad de har oplevet i weekenden, særligt spændende oplevelser de har haft, fødselsdage, om fester og gæster m.m. Vi prøver at få alle elver til at give et bidrag. Højtlæsning: for at styrke de tosprogedes sprogudvikling spiller elevfortællinger og højtlæsning en stor rolle i undervisningen. Vi gør meget ud af at læse historier, gerne efter elevernes forslag, som vi derefter taler detaljeret om. Hvad handler historien om, hvem er med i historien, hvad sker der, hvorfor osv. Vi prøver at tale så meget som muligt om alt hvad vi laver generelt i undervisningen, for at sætte så mange ord på tingene som muligt. Når man hører og prøver at bruge ordene mange gange nok, lærer man også at bruge dem rigtigt. Ting tager tid, men med tålmodighed kan man opnå gode sproglige resultater. Biblioteket: vi besøger biblioteket med mellemrum. Vi leger der eller ser teater og låner bøger. 4

Naturen og naturfaglige fænomener: Vi leger i naturen (legepladser,mosen) kigger på dyr og planter der. Vi er også på udflugter i skoven og ved stranden. Vi skal også besøge Naturcenter Vestamager og se, røre og lugte rigtige dyr. Vi skal besøge Experimentarium og lege og lære. Geometri arbejder vi med på forskellige måde. Først skal vi lære formernes navne, kunne genkende og skelne dem fra andre former. Vi skal tegne, klippe og male dem på/med forskellige materialer, så indlæringen foregår på flere niveauer og samtidig styrkes finmotorikken. Hver dag starter undervisningen med en gennemgang af ugedag, måned, år, årstid og vejrforhold, som eleverne deltager aktivt i. det har efterhånden udviklet sig til en konkurrence om hvem der ved hvilken dag det er i dag, måned m.m. Bevægelse og motorik: Finmotorik: Vi bruger meget tid på at tegne, farvelægge, klippe og lime. De færdige produkter hænges op i klassen eller eleverne får dem med hjem. Vi leger også med perler på bræt eller snor og modellervoks. Grov motorik: vi laver forhindringsbaner vi skal gennemgå, vi hopper og løber på forskellige måder (forlæns, baglæns, på et ben m.m.) Vi spiller fodbold, løber om kap, ramme mål med bolde osv. Vi beskæftiger os også med trafik. Vi har talt om regler for færdsel på gader og ved lyssignaler, og vi skal i foråret besøge en trafiklegeplads, hvor vi både lærer og afprøver vores viden om trafik. Det praktisk musiske: Vi leger ofte kendte sanglege og lærer nye. Vi synger forskellige sange og eleverne har i hver musiktime mulighed for at foreslå sange klassen skal synge. Vi lytter til musik, som vi måske danser til eller tegner til og lader fantasien få frit løb. Vi ser også teaterforestillinger, eks. Martin og Ketil m.m. Vi tegner og maler på forskellige materialer eks. karton i forskellige farver og størrelser, paptallerkner, tøjklemmer, toiletrullerør m.m. 5

Sociale færdigheder: Dukse ordingen fungerer således, at to elever på skift i en uge er ansvarlige for at feje, tørre borde af efter spisning og tømme skraldespand, hente mælk. Til at fremme de sociale kompetencer hos eleverne bruger vi bøger, som er af pædagogisk materiale, der hjælper børnene med at sætte ord på forskellige situationer og følelser og håndteringen af disse. Materialet lærer også eleverne empati og giver dem redskaber til at løse konflikter på en sund måde. Billederne i materialet er også godt samtalestof der samtidig udvikler elevernes sprog og træner deres evne til at beskrive billeder. Vi bruger 2 timer om ugen på undervisningen med de teknikker vi lærer her går igen i hele undervisningen. Når en elev har præsteret noget ud over det sædvanlige får vedkommende en masse ros og hele klassen klapper af eleven, og det skal virke som en opmuntring til den pågældende elev men også de øvrige elever om at det er en god ting når man deltager aktivt i timerne. Samvær og samarbejde: Ud fra de ovenstående metoder håber vi også at udvikle elevernes evner til at give plads til andre, være selvstændige og kreative. Vi taler med dem om empati, prøver at få dem til at finde løsninger i første gang i samarbejde med voksne, hvis de ikke selv har sunde forslag og senere hen kan de via de teknikker vi gennemgået, selv løse konflikter, komme med ideer, respektere andre og sig selv. Vi roser eleverne meget for at styrke deres selvværd og selvopfattelse af, at de er noget i kraft af sig selv og ikke kun i kraft af andre. Vi diskuterer med dem om forskellige mennesker, lande, traditioner osv. for at åbne deres forståelse og respekt for andre. Eleverne lærer også at tage ansvar, i første omgang for egne ting. Vi har en forskellige mapper hvor eleverne dagligt får en let opgave med hjem på dansk eller arabisk som de skal løse til dagen efter. Eleverne vænnes herved langsomt til et læringssystem der kræver noget af hvert individ, som vedkommende skal leve op til ved at have lavet sine opgaver færdige derhjemme. Det indøver også en rutine, som eleverne har brug for når de kommer i de større klasser hvor mange lektier bliver en realitet der skal afsættes tid til. 6

Arabisk: I arabisk undervisningen stifter eleverne gennem forskellige fagbøger bekendtskab med det arabiske alfabet, lærer at skrive bogstaver og små ord og finder ord der begynder med de forskellige bogstaver. Timerne foregår på arabisk og eleverne taler arabisk med læreren i denne time, hvorved deres talesprog styrkes hvilket også styrker deres danske sprog, når børnene kender begreberne på deres modersmål. Børnene lærer også arabiske navne på former og farver og tæller til 20. Ved islamiske mærkedage forklares eleverne om baggrunden for denne mærkedag og de traditioner der hører til. Eleverne lærer også korte vers fra Koranen udenad, som de øver sig på derhjemme til fremlægning i klassen. Afslutning: Fagene og metoderne i undervisningen i børnehaveklassen er meget overlappende, hvilket vil sige at vi ikke skarpt kan opdele metoder efter fag. Eksempelvis er de pædagogisk teknikkerne ikke kun metoder vi bruger i dansk timer men også i de øvrige fag. På samme måde er det ikke kun i matematikundervisningen vi arbejder med tal eller former, det kan også ske i dansk eller billedkunsttimerne osv. Det er vigtigt at holde sig dette i mente, fordi man skal se på undervisningen som en helhed og en samlet indsats hen imod vores mål: at vi gør vores elever til gode tosprogede elever med et godt selvværd og en god indsigt i det danske samfund, samt evne til at deltage og bidrage i samfundet med deres individuelle ideer på en åben og demokratisk måde. 7