AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... jobguide på et sprogcenter

AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... jobguide på et sprogcenter

At kunne give nogen en chance... jobguide på et sprogcenter 2008 UC2 Forfatter: Tove Rasmussen, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2 Udgiver: Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, 2200 København N Forside og tilrettelæggelse: Anja Pedersen, Designerweb Publikationen kan downloades på www.uc2.dk

Indhold 4 6 6 7 7 8 9 10 14 14 16 18 21 22 24 26 29 30 32 35 36 38 39 41 41 43 47 50 Forord Indledning De centrale opgaver De særlige udfordringer De forskelligartede vilkår Praktik Om det rette match Om forberedelse Om efterbehandling Redskaber Praktikkens rolle i et større perspektiv Jobformidling Fastholdelse Samarbejde med det lokale arbejdsmarked Rådgivning om danskkundskaber Internt og eksternt samarbejde Jobguidens rolle og faglighed Samspillet med den enkelte kursist Struktur og dokumentation Hvad konstituerer fagligheden? Mellem forandring og forankring Afsluttende bemærkninger Litteraturliste Bilag Fokuspunkter for forskellige jobguides mv. Eksempler på opgaver til praktikforberedelse Artikel om jobguiden som jobformidler Jeg kan-udsagn til praktik

Forord Det, der er sjovt, er at kunne give nogen en chance Jobguide Bemærkningen faldt under et erfaringsopsamlingsmøde, hvor jeg som projektleder og kommende forfatter til denne publikation havde bedt nogle jobguides berette om jobguidens glæder og sorger, dvs. gode erfaringer og væsentlige udfordringer. Siden blev den publikationens titel, fordi den så illustrativt indfanger det ganske særlige ved at være jobguide på et sprogcenter. Jobguidens indsats er en særlig indsats, som har til formål at supplere den ordinære beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Heri ligger jobguideordningens særlige styrke og de særlige udfordringer, den står over for. Ofte arbejder jobguiden meget selvstændigt og uden egentlige fagfæller. At være jobguide på et sprogcenter kræver både engagement, hittepåsomhed og gå-på-mod og dermed også evnen til at finde tilfredsstillelse i at kunne give nogen en chance. Jobguides er (og har efterhånden i nogle år været) i gang med at udvikle et helt nyt fagfelt: den daglige kontakt i danskundervisningen til udlændinge, som har behov for vejledning i forbindelse med jobsøgning. Jobguiden skal derudover have et tæt samarbejde med kommunen og det lokale arbejdsmarked og bistå lokale offentlige og private virksomheder, der har behov for rådgivning om danskkundskaber i forbindelse med ansættelse af udlændinge. 1 Hvordan indsatsen lokalt er organiseret og koordineret afhænger af en lang række faktorer i den konkrete kontekst, og derfor er der stor forskel på jobguidenes vilkår, hvordan de er ansat, hvilke opgaver de løser, og hvilke kategorier af målgruppen voksne flygtninge og indvandrere de beskæftiger sig med; hvor den ene jobguide måske har alle sprogcentrets kursister som sine potentielle kunder, har en anden jobguide en specifik målgruppe for 1 Beskrivelse af puljen på ministeriets hjemmeside pr. 19.12.2006. 4 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

sin indsats eksempelvis selvforsørgende borgere under integrationsloven, og hvor den ene har et meget tæt samarbejde med de kommunale jobkonsulenter, har den anden kun et minimum af kontakt til jobcentret osv. Behovet for videndeling og erfaringsudveksling er åbenlyst men på grund af de uens vilkår ikke så enkelt at opfylde. Denne publikation har som formål at bidrage til videndeling og erfaringsudveksling både mellem jobguides på forskellige sprogcentre og mellem den enkelte jobguide og hans eller hendes nærmeste interne og eksterne samarbejdspartnere. Den har også til formål at inspirere til videreudvikling af og nytænkning om sprogcentrenes beskæftigelsesrettede indsats. Derfor giver den ikke kun bud på mulige svar den stiller også spørgsmål i ønsket om at stimulere på bedst mulig måde til mest mulig refleksion og eftertanke. Publikationen er finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den er resultatet af en erfaringsopsamling, som har fundet sted over et par år: Først via det netværk for jobguides og andre medarbejdere med jobguide-lignende funktioner, som blev etableret og faciliteret af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, igennem 2007. Siden er der suppleret med fokusgruppeinterviews med det eksplicitte formål at opsamle erfaringer til publikationen samt med mere uformelle samtaler i forbindelse med forskellige kursus- og projektaktiviteter i løbet af 2008. En lang række mennesker har således bidraget med deres erfaringer til publikationens indhold, men ansvaret for bearbejdningen og formidlingen af disse er mit alene. Jeg har set det som min opgave at almengøre erfaringerne mest muligt, at løsrive dem fra deres kontekst og dermed gøre dem til grundlag for videreudvikling og nytænkning til brug i andre sammenhænge. Derfor fremgår det i langt de fleste tilfælde ikke af teksten, hvem der har ydet hvilke bidrag. Og derfor skal forordet slutte med en varm tak til alle jer, som har inspireret til publikationens indhold, og som yder hvert jeres bidrag til den fortsatte udvikling af et nyt og væsentligt fagfelt. Tove Rasmussen, december 2008. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 5

Indledning Indholdet i denne publikation er bestemt af tre særlige karakteristika ved funktionen som jobguide på et sprogcenter. Disse karakteristika har afgørende betydning både for hvilke erfaringer, der indtil nu er indhøstet, og for hvilke udfordringer og problemstillinger en videreudvikling og nytænkning af sprogcentrenes beskæftigelsesrettede vilkår må indtænke. De tre karakteristika er: jobguidens centrale opgaver jobguidens særlige udfordringer jobguidenes meget forskellige vilkår. De centrale opgaver Puljebeskrivelsen har varieret en smule over tid, men fastlægger grundlæggende arbejdsopgaverne som: støtte til kursisterne i at finde og fastholde job og finde og etablere praktikforløb tæt samarbejde med kommunen tæt samarbejde med det lokale arbejdsmarked bistand til lokale offentlige og private virksomheder, der har behov for rådgivning om danskkundskaber. 2 2 Puljebeskrivelse pr. december 08: Danskuddannelsesloven giver mulighed for, at sprogcentrene og andre udbydere af danskuddannelse kan løse en række integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job. Puljen Jobguides på sprogcentre har til formål at styrke beskæftigelsesindsatsen for udlændinge, der følger danskundervisning på sprogcentrene. Dette sker ved at puljen yder tilskud til etableringen af en jobguideordning på sprogcentrene, som støtter sprogkursisterne i at finde og fastholde jobs og finde og etablere praktikforløb. Jobguiden skal derudover have et tæt samarbejde med kommunen og det lokale arbejdsmarked og bistå offentlige og private virksomheder, der har behov for rådgivning om danskkundskaber i forbindelse med ansættelse af udlændinge. 6 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

De særlige udfordringer De særlige udfordringer, der ligger i at varetage opgaven som jobguide på et sprogcenter, affødes blandt andet af: at være et midlertidigt, supplerende tilbud at være i et nyt uudforsket felt med en helt særlig beskaffenhed, som ikke er velbeskrevet og derfor ikke kendt at være meget alene at have mange forskellige snitflader og samarbejdspartnere at mangle en veletableret faglighed at støtte sig til at være en del af måske endda krumtappen i - en større og bredere indsats, hvis kvalitet man kun har indirekte indflydelse på. De forskelligartede vilkår De forskellige sprogcentre har meget forskellige vilkår for og organisering af deres indsats på det beskæftigelsesrettede område, hvilket hænger sammen med, at der rundt om i landet er store forskelle på den lokale organisering af samarbejde og koordinering mellem de involverede fagpersoner og instanser. 3 Opbygningen af en fælles faglighed blandt jobguides på sprogcentre har derfor vanskelige vilkår, hvilket kun forstærker de ovennævnte udfordringer. Publikationens tre første kapitler beskriver jobguidens væsentligste opgaver; praktik, jobformidling og samarbejde med det lokale arbejdsmarked. Indholdsmæssigt er disse tre kapitler tæt sammenknyttede, og de bør derfor læses i sammenhæng. De særlige udfordringer behandles i de følgende kapitler om internt og eksternt samarbejde samt om jobguidens rolle og faglighed. At jobguides på forskellige sprogcentre har meget forskellige vilkår har præget først selve erfaringsopsamlingen og siden måden, hvorpå erfarin- 3 Se Bilag 1 med oversigt over hvilke fokuspunkter netværkets medlemmer angav ved tilmelding disse kan give et indtryk af bredden og kompleksiteten i opgaven. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 7

gerne videregives i publikationen. Det sidste kapitel, afsluttende bemærkninger, rummer således ikke en oplistning af enkle og éntydige anbefalinger, men derimod en opfordring både til at bruge de svar, der er i teksten, og til at lede videre efter svar på de spørgsmål, som også er i teksten. Erfaringer, svar, spørgsmål og implicitte anbefalinger bringes til inspiration og til fri afbenyttelse. Praktik Jeg havde meget angst før praktikken. Jeg var bange for kontakt med danskere, men jeg lærte at jeg godt kan have kontakt med danskere. Kursist fra Århus. At finde og etablere praktikforløb er en væsentlig opgave for de fleste jobguides på sprogcentre, og for en hel del er det den absolut primære funktion. I arbejdet omkring praktikforløbene synliggøres det særlige ved, at funktionen er forankret på sprogcentret og derved adskiller sig fra en lignende funktion i den generelle kommunale beskæftigelsesindsats. Forankringen på sprogcentret giver jobguiden mulighed for at møde borgeren i dennes vante omgivelser som kursist og at trække på den viden om kursisten og kursistens kompetencer, som ligger indlejret i den pågældendes undervisningsforløb. Der ligger nogle helt særligt gunstige vilkår for tilrettelæggelse af et vellykket praktikforløb i kombinationen af jobguidens lette adgang til kursisten og dennes nuværende og tidligere lærere den åbenhed, tryghed og tillid, som ofte karakteriserer relationen mellem kursist og jobguide allerede ved deres første møde, fordi begge parter så at sige er på hjemmebane. 8 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

For kursister på sprogcentrene spiller den sproglige dimension naturligvis en ganske speciel rolle i forbindelse med praktik på en dansksproget arbejdsplads, og der ligger en helt særlig opgave i at udforme rammerne omkring praktikforløbet, så de bedst muligt styrker sammenhængen mellem praktikken og den daglige undervisning. For erfaringer og anbefalinger herom henvises til publikationen Den gode praktik idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik, som parallelt med nærværende publikation er udarbejdet af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2 og finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. (Se litteraturlisten.) I praktikforløb, hvor fokus og formål er arbejdsmarkedsrettet, bliver det sproglige aspekt let overskygget. Herved gøres det unødigt vanskeligt for kursisterne at vise deres reelle kompetencer, fordi så stor en del af interaktionen mellem kursisten som praktikant og hans eller hendes kolleger på arbejdspladsen foregår via sproget. Derved kommer det endnu ikke færdigudviklede sprog nemt til at skygge for alle de kompetencer, der så at sige ligger bag sproget. Kunsten er at opprioritere det sproglige aspekt - uden dog af den grund at nedprioritere det beskæftigelsesfremmende og kompetenceafklarende aspekt, som er i fokus i denne publikation. En stor del af anbefalingerne og de beskrevne erfaringer i Den gode praktik kan med fordel inddrages i tilrettelæggelsen og dermed bidrage til den rette balance mellem sprog, kompetenceafklaring og beskæftigelse. Praktikforløb har den bedste effekt i forhold til indslusning på arbejdsmarkedet, når etablering af praktikken er tilrettelagt med henblik på at sikre det rette match den fornødne forberedelse grundig opfølgning og efterbehandling. Om det rette match Et samspil mellem intuition og struktur giver jobguiden mulighed for at sikre det rette match mellem praktikant og praktiksted i forhold til såvel faglighed som personlighed. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 9

Det er vigtigt at lytte til, hvad de selv ønsker det er matchet, der er det afgørende for succes en. Jobguide En bevidst udnyttelse af de ovenfor beskrevne særligt gunstige vilkår giver intuitionen de bedste udfoldelsesmuligheder. Strukturen tilvejebringes gennem fastlæggelse af hovedprincipper som fx kursister, som af forskellige årsager har brug for særligt trygge rammer, kommer kun i (den første) praktik på praktiksteder, som vi kender i forvejen vi opstiller sammen med kursist (og om muligt praktiksted) klare mål for forløbet vi stiller krav til indhold i praktikkerne, så kursisten reelt kan deltage i det sproglige og arbejdsmæssige fællesskab vi er skarpe på målgruppeafgrænsningen (dvs. hvem der kommer i hvilke former for praktikforløb på hvilke arbejdspladser defineres på baggrund af relativt entydige kriterier som sprogligt niveau, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring fra DK, erhvervserfaring fra hjemland/andre lande, matchgruppe, etc.) vi sikrer synlighed og klarhed om roller og forudsætninger (fx ved klare mål og tydelig opgavebeskrivelse i aftalen mellem sprogcentret og virksomheden, en præsentation af kursisten, som giver et realistisk billede af vedkommendes forudsætninger mv.). 4 Om forberedelse Praktikforløb fungerer bedst, når kursistens dagsorden er i overensstemmelse med jobguidens. Stikord fra diskussion på møde i netværket for jobguides med tilknytning til sprogcentre. 4 Læs mere om at finde det rette match i det følgende kapitel om Jobformidling. 10 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

Citatet siger både noget om den grundlæggende vejledningsmæssige udfordring, jobguiden står i, om værdien af og vanskeligheden ved at sikre det rette match og ikke mindst om vigtigheden af en grundig forberedelse til praktikken. Forberedelse af kursisten til det forestående praktikforløb har til formål at give praktikanten forståelse af sammenhængen, dvs. af rammer, indhold og formål med praktikken forståelse af egen rolle i den givne sammenhæng forudsætninger for at kunne optræde hensigtsmæssigt i denne rolle. Hvordan forberedelsen i praksis kan ske er naturligvis først og fremmest afhængigt af, om der er tale om kollektive eller individuelle forløb. Flere sprogcentre har gode erfaringer med kollektive forløb i form af arbejdsmarkedsklasser, obligatoriske praktikforløb på bestemte moduler eller beskæftigelsesrettede projekter, hvori praktik indgår som en væsentlig del. I disse forløb omfatter forberedelsen en bredere undervisning i arbejdsmarkedskendskab med besøg på forskellige virksomheder og på uddannelsesmesse eller jobbørs, arbejde med kvalifikationer og kompetencer, undervisning i arbejdspladskultur og kropssprog samt opbygning af relevant ordforråd, relevante sproghandlinger og nyttige strategier. I tæt indholdsmæssig sammenhæng med undervisningen i arbejdsmarkedskendskab indgår gerne et undervisningsbaseret vejledningsforløb, hvor kulturbårne træk ved arbejdsmarkedet konkretiseres og diskuteres, og hvor gruppedynamikken bruges som løftestang for forståelse af, hvad kompetencer er og hvilke kompetencer den enkelte besidder samt for individuelle forventningsafstemninger og målbeskrivelser. I Bilag 2 er der til inspiration videregivet enkelte klip fra forskellige opgaver til praktikforberedelse. Særligt anbefales brugen af cases, som udarbejdes på basis af konkrete erfaringer fra tidligere forløb. Disse cases kan med fordel opsamles løbende og deles mellem de medarbejdere på sprogcentret, som er involveret i AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 11

praktikforløb, fx via mappe i Skolekom plus kopimappe på lærerbiblioteket. Ud fra casen diskuterer kursisterne forskellige løsningsmuligheder på den beskrevne situation og problemstilling, hvilket har flere effekter: Casen og diskussionen konkretiserer og giver dermed forståelse af både praktiksituationen og praktikantrollen og bibringer desuden kursisterne beredskab til at kunne optræde hensigtsmæssigt i lignende situationer. Eksempel på case: Rosita arbejder i køkken. Chefen siger: Du skal lige skure gulvene, når du er færdig. Rosita forstår ikke skure, men hun siger ikke nog. Når hun er færdig, tager hun kosten og fejer. Hvad skulle Rosita have gjort? 5 For en del jobguides er opgaven med at finde og etablere praktikforløb primært defineret som et individuelt og frivilligt tilbud til sprogcentrets kursister, eventuelt kun til kursister på bestemte moduler eller kun til kursister, som hører ind under en bestemt henvisningskategori. Det er indlysende, at forberedelsen til de individuelle forløb har helt andre betingelser end forberedelsen til de kollektive forløb. Men de overordnede principper er alligevel de samme, og ved individuelle forløb er det tilsvarende vigtigt at overveje, hvordan kursisten bedst muligt bibringes: a) forståelse af sammenhængen (dvs. af rammer, indhold og formål med praktikken), b) forståelse af egen rolle i den givne sammenhæng og c) forudsætninger for at kunne optræde hensigtsmæssigt i denne rolle. Metoder og redskaber hertil kan i vidt omfang tilvejebringes ved lette justeringer af metoder og redskaber, som benyttes i de kollektive forløb. Ved både individuel og kollektiv forberedelse ligger kunsten i at sikre kursistens ejerskab gennem mest mulig inddragelse. Når kursisterne involveres i selve praktikpladssøgningen, så de er medbestemmende og selv kan gøre en indsats, minimeres følelsen af at være klient for de offentligt forsørgedes 5 Kilde: Københavns Sprogcenter. 12 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

vedkommende, og for alle styrkes følelsen af at have (med-)ansvar for, at praktikken forløber godt. Nogle kursister kan selv søge praktikpladser med mere eller mindre tæt støtte fra jobguiden, for andre kan inddragelsen foregå ved, at kursisten er fysisk til stede, når jobguiden telefonisk indgår praktikaftalen. Alle kan (mere eller mindre selvstændigt) finde adresser og telefonnumre på relevante steder, og alle kan (være med til at) udarbejde en præsentation af sig selv. De fleste kan på egen hånd opsøge praktikstedet, efter at aftalen er indgået, og før praktikken starter eventuelt med den konkrete opgave personligt at aflevere den skriftlige aftale mellem sprogcenteret og praktikstedet. Forberedelsen har naturligvis først og fremmest til formål at forberede kursisten mest muligt på praktikforløbet, så vedkommende har de bedste forudsætninger for at optræde kompetent og ansvarsfuldt i forløbet. Men det må anbefales, at jobguiden og dennes interne og eksterne samarbejdspartnere også sammentænker forberedelse og efterbehandling; en grundig og velgennemtænkt forberedelse giver et solidt grundlag for en udbytterig efterbehandling. Når forberedelsen skærper kursistens fokus i forhold til at lære af og reflektere over praktikken, bliver praktikforløbet et mere effektivt element i kompetenceafklaring og jobsøgning. Et enkelt eksempel på et redskab, som er velegnet til både forberedelse og efterbehandling, er Jeg kan-udsagn, som flere sprogcentre benytter i forskellige afskygninger. Gennem formulering af Jeg kan-udsagn kan der opstilles mål, som er konkrete og meningsfulde for både praktikant og praktikvært og for jobguiden, som skal følge op både undervejs og efter praktikkens afslutning. Sådan går det... Det mener jeg Det mener praktikken 1. Jeg kan møde præcist (overholder aftaler) 2. Jeg kan møde stabilt (acceptabelt fravær) 3. Jeg kan ringe afbud, hvis jeg er syg ja næsten nej ja næsten nej Kilde: Sprogcentret AOF Odense se også Bilag 4. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 13

Opstilling af Jeg kan-udsagn kan ligeledes bruges til forberedelse af den praktiske hverdag; Jeg kan aflevere børnene tidligt, Jeg kan købe ind på vejen fra praktikstedet til børnehaven osv. eventuelt med en supplerende rubrik til synliggørelse af Hvem kan hjælpe mig? Endelig er Jeg kan-udsagn en god dagsorden til jobguidens besøg hos praktikant og praktiksted, idet de ikke alene gør det klart for alle parter, hvad der fokuseres på i den løbende opfølgning, men også kan være et glimrende redskab til synliggøre eventuelt forskellige opfattelser, inden disse udvikler sig til konflikter. 6 Om efterbehandling Efterbehandlingen sikrer, at kursisterne får den fornødne støtte til at reflektere, ikke mindst til at reflektere over, hvad de stadig mangler og har brug for, før vedvarende ordinær beskæftigelse er mulig. I tilrettelæggelsen af opgaver, som kursisterne skal løse før, under og efter praktikken for dermed at styrke refleksionen og læringen, er det vigtigt, at jobguiden er løbende opmærksom på sprogets betydning ikke blot for, hvad og hvor meget kursisten kan udtrykke, men også for hvad og hvor meget kursisten kan suge til sig af oplevelser og erfaringer. Desuden er efterbehandlingen naturligvis et væsentligt element i jobguidens refleksion over og løbende justering af egen praksis. Måske giver et mindre vellykket praktikforløb anledning til overvejelse om, hvorvidt der kan skabes et endnu bedre samspil mellem intuition og struktur. Redskaber Eksempler på redskaber som kan sikre både match, forberedelse og efterbehandling: Opstilling af konkrete mål for praktikken, gerne omfattende både 6 I Den gode praktik er der en række anbefalinger til forberedelse af sprogpraktikker, som let kan bearbejdes til forberedelse af praktikker med et arbejdsmarkedsrettet fokus. 14 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

faglige, sproglige og personlige mål Jeg kan udsagn, ligeledes gerne som udtryk for både faglige, sproglige og personlige målsætninger Hold med praktikerfaringer indgår i forberedelsen af nye hold eller en kursist, som har været i praktik, fungerer som mentor eller rollemodel for kursist (eventuelt landsmand), som står overfor at skulle i praktik Udarbejdelse af et samlet koncept med et gennemgående rationale. Et sådan samlet koncept med forståelse af kompetencebegrebet som bærende princip kan i skitseform tage sig således ud: I forberedelsen er der særligt fokus på: Ord på egne styrker og svagheder samt casehistorier: Hvilke kompetencer har hovedpersonen? I praktikken er der særligt fokus på: Observation af hvilke kompetencer kollegerne besidder og udviser samt logbog med bundne opgaver: fx notater om observationer af andres kompetencer og refleksion over egen læring samt interview af kollega I efterbehandlingen er der særligt fokus på: Erfaringsudveksling på holdet 7 om egne og andres kompetencer, fremlæggelse to gange, hvori blandt andet indgår Hvad har jeg lært om mig selv? Hvad har jeg lært om danskerne og det danske arbejdsmarked? Afslutningsvis udarbejdelse af uopfordret ansøgning, hvori indgår en redegørelse for, hvad praktikken har betydet for egen kompetenceudvikling. Det skal her understreges, at to gange fremlæggelse giver mere end dobbelt så megen refleksion, fordi man naturligt vil overveje, om man skal sige det samme anden gang, som man sagde første gang og skal det siges på samme måde? 7...eller i en gruppeseance med andre kursister, som har været i individuelle praktikforløb i samme periode. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 15

Praktikkens rolle i et større perspektiv Nogle flere møder nogle flere. Vejleder og praktikkoordinator om praktikkens rolle i den samlede integrationsindsats. Erfaringsmæssigt har praktikforløb i sig selv en motiverende effekt både i relation til fortsat sprogtilegnelse og i relation til at komme på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. For at man kan arbejde målrettet, er det nødvendigt, at man kan se målet for sig. Og for kursister, som ikke har nogen arbejdserfaringer fra hjemlandet eller som af forskellige årsager ikke har mulighed for at blive beskæftiget inden for deres fag, kan det være vanskeligt at se sig selv på det danske arbejdsmarked. Nogle job er relativt lette at forestille sig, mens andre skal prøves, før man kan have en klar forestilling om, hvorvidt det overhovedet er det rigtige job at stile imod. I en del tilfælde fører praktikforløb til ansættelse på den virksomhed, hvor kursisten har været i praktik, og i mange andre tilfælde fører praktikforløb til beskæftigelse på andre arbejdspladser. Desuden giver vellykkede praktikforløb ofte afledte effekter, så som indsigt i danske opfattelser af børneopdragelse efter praktik i en børnehave eller mere generel afkræftelse af uhensigtsmæssige myter om danskerne og det danske arbejdsmarked. Praktik er både direkte og indirekte et element i en større og mere omfattende integrationsproces for den enkelte. Men praktikforløb spiller også positivt ind i den samlede integrationsindsats på anden vis. Nogle flere møder nogle flere; danskere møder udlændinge på deres arbejdsplads, udlændinge møder danskere, jobguides og andre medarbejdere fra sprogcentrene får konkret anledning til at gå i dialog med repræsentanter for offentlige og private virksomheder, praktik kan på forskellig vis føre til styrket samarbejde mellem sprogcenter og jobcenter, sprogcentret får lejlighed til at intensivere sine tiltag i forhold til at være synlig i det lokale erhvervsliv osv. Og i alle disse møder får sprogets betydning for integrationen et konkret og meningsfuldt udtryk. 16 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

Særligt for familiesammenførte, selvforsørgende borgere under integrationsloven, som ikke nødvendigvis stifter bekendtskab med det danske arbejdsmarked gennem introduktionsprogrammet, kan praktikforløb etableret af sprogcentrets jobguide fungere som (delvis) kompensation for den manglende indsats i det ordinære system. I nogle dele af landet er gruppen af selvforsørgende karakteriseret ved en særlig høj grad af studieparathed og arbejdsparathed i kraft af uddannelses- og erhvervsbaggrund samt erhvervserfaring. Generelt er deltidsjob langt mere attraktive for de selvforsørgende end for kursister på offentlig forsørgelse, og praktik har ikke den negative klang af gratis-arbejde, som det har i visse grupper, i hvis netværk mange har været på langvarig offentlig forsørgelse. Tilknytningen til danskere eller til indvandrere og flygtninge, som har boet i landet i mange år, kan gøre nogle af de selvforsørgende kursister lidt mere kritiske, lidt mere udfarende i forhold til at stille krav, og til tider kan de praktikpladser, de efterspørger, være mere vanskelige både at finde og at tilrettelægge, så de kan gennemføres til alle parters tilfredshed. Men på trods af en tilsyneladende (og kun generelt set) relativt høj grad af selvstændighed og målrettethed, har gruppen af selvforsøgende også meget ofte brug for vejledning og en indslusende indsats. Begge dele vokser gerne ud af praktikforløb, og tit bliver praktikken således omdrejningspunktet for en relativt lille indsats med et relativt stort resultat. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 17

Jobformidling Ofte står valget mellem fokus på borger eller fokus på virksomhed - men det optimale er at have fokus på det rette match. Opsamling på gruppediskussion ved møde i netværket for jobguides med tilknytning til sprogcentre. Vanskeligheden ved at finde den rette balance mellem fokus på borger og fokus på virksomhed er et generelt forekommende fænomen i beskæftigelsesindsatsen for voksne flygtninge og indvandrere. Men i indsatsen for netop denne målgruppe er evnen til at fokusere på det rette match endnu mere væsentlig end ved jobformidling for danskere, fordi der er særlige vanskeligheder ved at overføre kompetencer erhvervet i hjemlandet til danske forhold. Kompetencer er altid kontekstafhængige, og jo større forskel, der er fra den ene kontekst til den anden, jo vanskeligere er det at forudsige, om kompetencerne er de rette til den givne sammenhæng. I jobformidling for flygtninge og indvandrere spiller således ikke bare sproglige og kulturelle, men også organisatoriske og institutionelle forskelligheder ind. Når arbejdsopgaverne for en lastbilchauffør er helt anderledes i Danmark end i Irak handler det ikke om sprog eller kultur, men om hvordan arbejdsmarkedet er indrettet. At sikre det rette match består i at finde kompetencerne hos den enkelte og at få kursisterne til selv at se og bruge egne kompetencer samt i en hertil knyttet proces at finde de rigtige åbninger på det lokale arbejdsmarked. De rigtige åbninger er dem, som giver mulighed for, at koblingen mellem kursist og virksomhed både fagligt og personligt kan blive vellykket. At finde kompetencerne hos den enkelte er ikke kun et spørgsmål om afdækning i betydningen kortlægning eller præcisering af personens kvalifikationer baseret på mere faktuelle og objektive kriterier - det er også et 18 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

spørgsmål om afklaring i betydningen udviklingsproces, hvor en persons evne til at bruge sine kvalifikationer i praksis og i en bestemt kontekst efterprøves, diskuteres og erkendes. 8 Dermed er det at finde kompetencerne hos den enkelte en opgave, som må varetages i tæt samspil mellem den enkelte kursist og jobguiden. Kursisten er ekspert på sit eget liv, sine egne erfaringer og ressourcer, men nybegynder i forhold til det danske arbejdsmarked. 9 Jobguidens opgave er at være ekspert på det danske arbejdsmarked, men samtidig den nysgerrigt udforskende begynder i forhold til den enkelte kursist og vedkommendes ressourcer. Med erfaringen lærer man at associere sig frem til det, der smager lidt af fisk Jobguide I arbejdet med at finde frem til kursistens kompetencer og arbejdsmarkedets jobåbninger og at foretage de rette matchninger er der behov for intuition og struktur i den rette kombination. Strukturen sikrer og understøtter processen, og intuitionen forfiner og nuancerer den. Som nævnt i det foregående afsnit om Praktik har jobguides ved sprogcentre særlige muligheder her på grund af den lette adgang til kursisten i dennes hverdagsmiljø og til den viden om ressourcer, der er indlejret i uddannelsesforløbet. Der er nok en generel tendens til, at strukturen får mere plads i de kollektive end i de individuelle forløb, og det anbefales derfor, at man nøje overvejer, om den individuelle rådgivning og vejledning i forhold til jobsøgning og jobformidling kan styrkes ved mere veludviklet struktur. Er der elementer, der ville være naturlige dele af et kollektivt forløb, som med let tilpasning kan overføres til de individuelle forløb? 6 Sonja Stokholm: Kompetenceafklaring, Vejledningstjenesten 2002. 9 Denne synsvinkel er inspireret af Niels Bjørn Larsen: Integration uden omveje erfaringer med kompetenceafklaring for flygtninge og indvandrere, Dansk Flygtningehjælp 2004. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 19

For at intuitionen og strukturen kan virke i samspillet mellem kursist og jobguide, må der være en fælles forståelse at bygge på. En fælles forståelse af hvad kompetencer er, hvilke kompetencer, den enkelte selv besidder, hvordan kompetencerne kan bruges eventuelt i sammenhænge, som ikke umiddelbart ligner det, man har lettest ved at forestille sig. Nogle job er lettere at se end andre, og praktikforløb er alene af denne grund et effektivt redskab i processen mod ordinær beskæftigelse. I forståelsen af den enkeltes kompetencer og disses anvendelighed på arbejdsmarkedet har både kursisten selv og jobguiden meget ofte brug for præcise og konkrete tilbagemeldinger fra personer med en dybere faglig indsigt i et givent jobområde. For at disse faglige sparringspartnere på kompetenceafklaringen får en reel mulighed for at yde de svar, der er brug for, må der være en gennemført og gennemskuelig struktur på, hvad der efterspørges. Nogle jobguides har med godt resultat benyttet sig af det kompetencekort, som er udarbejdet af de fem nu nedlagte Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere, mens andre har fundet det mere gavnligt og hensigtsmæssigt at benytte Jeg kan-udsagn. Begge former for struktur har i øvrigt den meget store fordel, at de giver arbejdsgiveren eller praktikværten et klart og meningsfuldt billede af den pågældende persons forudsætninger og mål samt af, hvad der vil blive fokuseret på ved opfølgning og evaluering. I sin yderste konsekvens er matchet og forberedelsen afgørende for, om jobformidlingen lykkes - om der er tilvejebragt et egentligt interessefællesskab, hvori kursisten er i stand til at udvise utvetydig interesse for arbejdsmarkedet og virksomheden, og hvori virksomheden er i stand til at tage imod og integrere. Som illustration af kompleksiteten i den jobformidlende opgave bringes i Bilag 3 en hidtil upubliceret artikel, som Jakob Katz i begyndelsen af 2007 skrev til brug for Netværket for jobguides med tilknytning til sprogcentre. For god ordens skyld skal det dog bemærkes, at Jakob var ét af de medlemmer af netværket, som ikke var ansat på et sprogcenter, idet Jakob på det tidspunkt var ansat som jobguide på et kommunalt jobcenter. 20 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

Fastholdelse Fastholdelse er en særskilt del af jobguidens jobformidlingsopgave jf. puljebeskrivelsen. De generelle meldinger fra jobguides peger på, at det kan betale sig at holde løbende kontakt med såvel virksomheden som den nyansatte i et par måneder efter ansættelsen, men at fastholdelsen i øvrigt primært sikres ved rigtigt match og grundig forberedelse af begge parter. Herunder anbefales en forventningsafstemning på det meget konkrete plan: Nogle kursister kan have brug for at blive guidet gennem nøje overvejelser om, hvordan en hverdag i job vil adskille sig fra en hverdag i undervisning, og hvordan eventuelle problemer i denne forbindelse kan løses. I nogle tilfælde kan jobguiden med fordel fungere som en slags ekstern mentor, som yder sparring og støtte til alt i dagligdagen, som skal være i orden, for at beskæftigelsesplanen kan gennemføres. Tilsvarende kan det være en god idé at rådgive virksomheden om, hvordan den nyansatte bedst bliver introduceret til arbejdspladsen og kollegerne, hvordan instruktionen til det konkrete arbejde bedst foregår, hvordan arbejdsopgaverne gradvist øges mv. En væsentlig opgave i indslusningsfasen består ofte af løbende vejledning til mentor eller kontaktperson på arbejdspladsen. Inspiration hertil kan findes på Integrationsministeriets hjemmeside om mentorordningen 10 samt i det notat om beskrivelse af danskniveau, som omtales i det følgende kapitel. 10 http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/beskaeftigelse/mentorordninger/ AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 21

Samarbejde med det lokale arbejdsmarked Et velfungerende samarbejde med det lokale arbejdsmarked er naturligvis afgørende for både praktikker og jobformidling, og der ligger en stående udfordring i at udbygge og vedligeholde virksomhedsnetværket, både ved løbende kontakt til den enkelte virksomhed og ved tilknytning til eksisterende netværk. På trods af de yderst forskellige vilkår vil de fleste jobguides ved sprogcentre, som arbejder med jobformidling, i store træk være enige om følgende: Der tages kun kontakt til virksomheder, når der er helt konkrete anledninger, når jeg har noget at komme med. Normalt er den første kontakt telefonisk. Det er personligt krævende at være opsøgende, og dette må tænkes ind i organiseringen, så der fx er mulighed for at bytte om på planlagte aktiviteter, hvis den mentale parathed ikke vil indfinde sig. Jobguidens tilgang til virksomheden skal først og fremmest være tillidsskabende. Man må stille de rette krav og selv være seriøs. Som eksempel på, hvordan man i praksis beviser sin seriøsitet, siger en jobguide: Find den rette person til jobbet, og hvis du ikke selv har ham i dine arkiver, så led i netværket! Både ved praktikforløb og ansættelser er det vigtigt at melde klart ud med tilbud om at komme, så snart der er brug for det og indrette sig, så man kan indfri sit løfte. Der skal tænkes i match til jobfunktion frem for match i forhold til virksomhed, og derfor må man nøje overveje hvilken kontakt, der åbner adgang til hvilke job. Det kan være vanskeligt at ramme en tone i forhold til fx tillidsmand eller personalechef, men en analyserende tilgang til opgaven kombineret med grundig forberedelse giver et godt udgangspunkt. Man kan lære en del om en virksomhed ved at studere dens hjemmeside, lige som jobannoncer (fx fra Jobnet) giver god baggrundsviden om jobfunktioner, produkter, virksomhedens organisering, adresser, kontaktpersoner mv. 22 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

En forespørgsel om, hvorvidt et ledigt job er relevant at gå videre med, er en glimrende anledning til at knytte den første kontakt. Informationsmateriale som fx en kort og præcis folder om formål og rammer for praktikophold er en god støtte for den mundtlige kontakt, ligesom gennemarbejdede praktikaftaler mv. sikrer mod misforståelser. Mange sprogcentre udsender et Sprogcenter Nyt, som jobguiden kan bruge til orientering af diverse samarbejdspartnere, herunder større virksomheder, som man har et løbende samarbejde med, eller små og store virksomheder med hvem samarbejdet netop er indledt. For mange jobguides vokser de fleste mere vedvarende virksomhedskontakter ud af noget helt konkret, typisk et praktikforløb: Teknik i kontakten til virksomhederne a. Personlig kontakt (jobguide senere kursist) b. Forventningsafstemning c. Definering af konkrete mål (gerne små, målbare) d. Evaluering af ovenstående e. Samarbejde i fremtiden Opsummering af gruppedrøftelse på kursusdag om Praktik som kompetenceafklaringsredskab. I den løbende kontakt til den enkelte virksomhed vil jobguiden altid skulle håndtere en dobbeltrolle. En jobguide har udtrykt det således: Jeg er kontaktperson for begge parter men kursisten har mest brug for en advokat. Derfor foretager jeg evaluering både med virksomhed og kursist sammen og bagefter med kursisten alene. Og en anden siger i forbindelse med praktikpladssøgning: Opgaven at sælge kursisten kan være krævende, man må have visse sælgerkompetencer - men i kombination med en vejlederrolle, fordi den håndholdte indsats kræver så meget indblik i kursistens kompetencer. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 23

Vi arbejder løbende på at vedligeholde virksomhedsnetværket men udgangspunktet for min praktikpladssøgning er jo altid: Hvor ligger kursistens interesse? Jobguide Det er vanskeligt at vedligeholde kontakten til de dele af virksomhedsnetværket, hvormed man for tiden ikke har et samarbejde med et konkret indhold. En generel anbefaling er at hægte sig på de eksisterende netværk, eventuelt sammen med vejledere eller repræsentanter for ledelsen. Og det kan betale sig at tænke i både direkte og indirekte netværk. Alle steder er der erhvervsforeninger i forskellige afskygninger, og ofte etableres periodiske netværk omkring udviklingsprojekter, større integrationsprojekter mv. Tilknytning til de kommunale jobkonsulenter eller et voksenvejledernetværk kan give idéer til flere, nye virksomhedskontakter, og desuden være anledning til, at sprogcentret bliver tænkt ind i projekter, som andre aktører tager initiativ til. Rådgivning om danskkundskaber En særlig opgave i jobguidens samarbejde med det lokale erhvervsliv ligger i at bistå lokale offentlige og private virksomheder, der har behov for rådgivning om danskkundskaber i forbindelse med ansættelse af udlændinge. 11 Oftest vil denne rådgivning finde sted i forbindelse med a. en vurdering af sprogniveau for (én eller flere) allerede ansatte med henblik på forbedring af kommunikative kompetencer b. en vurdering af, om (én eller flere) personer på vej ind på en arbejdsplads er formelt og reelt dansksprogligt kvalificerede til at kunne håndtere den nødvendige kommunikation på arbejdspladsen. 11 Jf. puljebeskrivelsen. 24 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

I begge tilfælde ligger den primære udfordring i at formidle den faglige viden i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden. På baggrund af et arbejdsseminar for omkring 60 medarbejdere fra landets sprogcentre, som blev afholdt på Nyborg Strand i august 2007, er der blandt andet opsamlet erfaringer til generelle anbefalinger om, hvordan en sådan formidling kan ske. Anbefalingerne er grupperet under fire overskrifter: At stille de rigtige spørgsmål: Hvordan stiller vi de rigtige spørgsmål, så virksomheden kan give os de svar, vi har brug for - for at vi kan give virksomheden den rigtige rådgivning? At fokusere på kompetencer: Hvordan beskriver vi, hvad sproget kan bruges til? At formidle viden: Hvordan giver vi virksomheden den helt basale forståelse for, hvad sprogtilegnelse handler om? At sikre rammer: Hvordan giver vi virksomheden medejerskab og medansvar for processen? Anbefalingerne kan læses og downloades i sin helhed fra Integrationsministeriets hjemmeside sammen med de øvrige dokumenter fra arbejdsseminaret (se link på litteraturlisten). AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 25

Internt og eksternt samarbejde Jobguidens funktion er i bund og grund at være et supplement til den ordinære beskæftigelsesindsats på integrationsområdet og at udfylde hullerne, hvor det almindelige systems net ikke er tilstrækkelig fintmasket. Heri ligger den opgave at etablere samarbejde med andre fagpersoner og instanser, som i lokaleområdet arbejder med integration og beskæftigelsesrettet indsats for voksne flygtninge og indvandrere, og som i udgangspunktet ikke kan forventes at have nogen dybere forståelse af, hvad der er jobguidens særlige muligheder og særlige vilkår. Indbygget i mange af disse samarbejdsrelationer kan ligge snitfladeproblematikker, som jobguiden og dennes ledelse løbende må arbejde med at løse. Typisk samarbejder jobguiden direkte med: Lærere, vejledere og projektmedarbejdere på eget sprogcenter Jobkonsulenter og sagsbehandlere i kommunen. Hvis sprogcentret er udbyder af danskuddannelse for flere kommuner, vil jobguiden oftest også have medarbejdere fra flere kommuner (måske med forskellig organisering af indsatsen) at skulle samarbejde med Mentorer, kontaktpersoner, tillidsmænd og personaleansvarlige på virksomhederne Virksomhedsnetværk, voksenvejledernetværk mv. Eventuelt frivilligforeninger, idrætsforeninger mv. Mere indirekte kan jobguiden desuden sammen med sin ledelse have samarbejde med: Ledere af jobcentre, teamledere for integrationsafdelinger mv., som har ansvaret for den kommunale, beskæftigelsesrettede integrationsindsats Medlemmer af det lokale beskæftigelsesråd, som har det overordnede politiske ansvar for beskæftigelseindsatsen og herunder for koordineringen mellem forskellige instanser på området. Samarbejdsrelationerne er mange og forskelligartede. Nogle er interne og 26 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

andre eksterne, nogle er direkte og andre mere indirekte, nogle varetages af jobguiden på egen hånd, mens andre varetages i samarbejde med ledelsen, og i nogle tilfælde har jobguiden relation til en medarbejder på tilsvarende niveau, mens relationen i andre tilfælde er til en person på ledelsesniveau. Men de fleste af udfordringerne i alle samarbejdsrelationerne handler om den grundlæggende tværfaglige vanskelighed: at skulle slå bro tværs over skellet mellem to fagligheder, to fokusområder, to lovgivninger, to tænkninger, to grundlæggende rationaler. 12 Oplevelsen af tværfaglighed og af udfordringer knyttet hertil vil ofte være mere fremtrædende i det eksterne samarbejde, men spiller også en væsentlig rolle i det interne samarbejde. Ens funktion og primære opgave bestemmer, hvordan man opfatter muligheder og barrierer, og hvor man lægger sit fokus. En tidligere underviser, som træder ind i jobguidefunktionen, vil naturligt se anderledes på kursisterne og på sprogcentrets samlede opgavevaretagelse. En jobguide kan derfor let opleve en interessemodsætning i forholdet til de lærere, som på mange måder stadig er jobguidens nærmeste kolleger. Hvordan man løser og organiserer sig ud af de forskellige problemstillinger er naturligvis yderst kontekstbestemt, og i lyset af de ganske forskellige vilkår, som jobguides har på de forskellige sprogcentre, kan der ikke på dette felt gives helt klare og entydige anbefalinger. Men i netværket for jobguides tilknyttet sprogcentre er der især talt om værdien af at: have et skarpt blik for de nye snitflader, der er opstået som følge af oprettelsen af jobguidefunktionen opstille rammer for både det interne og det eksterne samarbejde - og have styr på alle administrative procedurer sikre enighed og éntydighed om, hvem der har den koordinerende opgave i forhold til den enkelte borger/kursist overveje og drøfte, hvad tavshedspligten betyder for samarbejdet. 12 Læs mere om tværfagligt samarbejde i publikationen: Fra modspil til medspil idéer til styrkelse af det tværfaglige samarbejde i integrationsindsatsen for voksne flygtninge og indvandrere (se litteraturlisten). AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 27

Når kursisten/borgeren er til stede ved møderne, er det nemmere at finde en fornuftig balance mellem tavshedspligt og gensidig information have overordnede aftaler om, hvad sprogcentret skal give videre af oplysninger til kommunen (og vice versa) - og tilsvarende aftaler mellem lærer, vejleder og jobguide tænke i netværk som konsolidering af den enkelte samarbejdsrelation stadigt og i alle relationer arbejde frem mod at have fælles mål udnytte muligheder for fysisk nærvær fx ikke altid at vælge den lette og tidsbesparende løsning at klare kommunikationen over telefon eller mail, men prioritere med passende mellemrum at mødes personligt være villig til at diskutere, hvordan man i praksis forvalter sin faglighed og sine værdier, og stille sig åbent nysgerrig over for, hvordan andre opfatter og forvalter deres faglighed og deres værdier. 28 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

Jobguidens rolle og faglighed Vores funktion skal anskues som et løbende udviklingsprojekt. Jobguide Som tidligere nævnt adskiller jobguidefunktionen forankret på sprogcentret sig fra en jobguidefunktion forankret i den kommunale beskæftigelsesindsats, selv om begge former for jobguidefunktion er karakteriseret ved at skulle supplere den ordinære indsats på området. Rollen som jobguide på et sprogcenter er ikke éntydig, hvilket gør opbygningen af fælles faglighed langsommere og desuden gør den manglende éntydiged det vanskeligere at give omgivelserne et klart og utvetydigt billede af, hvad der er jobguidens berettigelse. En jobguide kan have mange forskellige baggrunde. Flere har tidligere fungeret som vejleder eller underviser i dansk som andetsprog, men det gælder bestemt ikke alle. Der er ikke én uddannelse eller én form for erhvervserfaring, som typisk fører til ansættelse som jobguide (hvilket i øvrigt også er karakteristisk for jobkonsulenter). Dette i kombination med, at funktionen er i en opbygningsfase nogle steder tænkt som et midlertidigt tiltag og andre steder tænkt som et tiltag, der efterfølgende skal forankres og gøres vedvarende betyder, at den enkeltes personlige kompetencer og præferencer får særlig vægt. Hvor der er flere om at varetage funktionen, er det tydeligt, at jobbet i høj grad tager form efter den person, som varetager det, - og det kan også ses ved jobskift. Det er der flere fordele ved, især at det understøtter selvstændighed og engagement i en funktion, som i særlig grad fordrer dette. Men der er også ulemper, ikke mindst gør det funktionen sårbar, at den på denne måde bliver afhængig af en ildsjæl, som måske på et tidspunkt vælger at gå andre veje. Med henblik på en forankring i organisation frem for i person kan det anbefales, at både jobguiden selv og dennes ledelse overvejer, hvordan organisering og rammer omkring funktionen kunne og ville have set helt AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 29

anderledes ud, hvis den var varetaget af én med en helt anden uddannelsesbaggrund eller helt andre personlige præferencer. Jobguide på et sprogcenter er en mangeartet funktion, og det er godt at være mindst to, så man hver især bedst kan udnytte sine spidskompetencer og desuden støtte hinanden i at udvikle de mindre spidse kompetencer. Hvis det ikke er hensigtsmæssigt at dele funktionen, fx fordi det ikke er praktisk muligt at lade den indgå i en meningsfuld sammenhæng med andre, tilgrænsende opgaver, må det nøje overvejes, hvordan tæt samarbejde med andre kan kompensere for manglen på egentlige fagfæller. Man skal samle på glæder, og investere i det, dér giver overskud. Jobguide For nogle jobguides er ansættelsesvilkårene problematiske. Dels kan det i sig selv være problematisk, at ansættelsen er grundet på en midlertidig puljebevilling, dels er flere blevet ansat på HK-lignende vilkår, hvilket opfattes som en forringelse i forhold til ansættelse som underviser eller vejleder, og hvilket kan udvikle sig til et ganske alvorligt problem i en periode, hvor funktionen også på andre måder er præget af problemer eller føles som særligt krævende at varetage. Set i lyset af jobguidens helt særlige funktion kan det ikke anbefales stærkt nok, at vilkår for ansættelse og opgavevaretagelse gøres så attraktive som muligt. Samspillet med den enkelte kursist Den helt centrale samarbejdspartner for jobguiden er den enkelte kursist. Jobguiden har en vejledende rolle, som er væsensforskellig fra rollen som den, der varetager et myndighedsansvar. Kodeordene er tæt kontakt og tillid, 13 hermed 12 Kønnet har betydning for tillidsforholdet mellem kursist og jobguide på sprogcentre, hvor der er både en kvindelig og en mandlig jobguide, er der en klar tendens til, at kursisterne foretrækker at gå til deres kønsfælle. Måske et ekstra argument for, at funktionen bør deles på to personer? 30 AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE...

kan man på baggrund af sin vejledningsmæssige frihed fastholde princippet om kursisten i centrum. Jobguiden skal være særligt god til at se ressourcer, ikke mindst hos den kursist, som andre fagpersoner opfatter som ressourcesvag, og ikke mindst hos den kursist, som selv har vanskeligt ved at få øje på egne ressourcer. I mødet med den enkelte må jobguiden kombinere et positivt ressourcesyn med en kritisk og realistisk synsvinkel og på dette grundlag udtænke individuelle, ofte skræddersyede løsninger. Kursisten skal hjælpes til at nedbryde overordnede mål til realistiske og overskuelige delmål eller til at tænke i en viftemodel bestående af plan A, B & C. Den realistiske synsvinkel indebærer også at stille passende krav til kursisten og at kridte banen op, fx være meget klar i sin udmelding om forholdet mellem kursistens pligter og rettigheder. De kursister, der umiddelbart ser ud til at være selvkørende, er det ikke nødvendigvis, men jobguiden skal bestræbe sig på at lade enhver kursist gøre mest muligt selv, dels fordi det styrker kursistens selvtillid og selvstændighed, dels fordi det frigør ressourcer til en særlig indsats for de mere svage. At lære sig selv at overgive ansvaret til kursisten er en stående udfordring. Som tidligere nævnt er der utrolig stor forskel på, hvad der er målgruppen for den enkelte jobguides indsats. Men generelt peger jobguidene selv på, at der er en grundlæggende forskel på at være jobguide for henholdsvis henviste kursister og frivillige kursister på en del sprogcentre er en stor del af kursisterne (delvist) selvforsørgende dvs. de har deltidsjob ved siden af deres sprogskoleforløb, hvilket naturligvis giver særlige udfordringer i forhold til praktik mv. de selvforsørgende vil ofte gerne have støtte til at finde bedre job og/eller fuldtidsjob i takt med at flere og flere kursister på sprogcentrene bliver selvforsørgende, må fastholdelsesperspektivet forventes at præge jobguidefunktionen der er behov for at tænke tilpasning til de nye kursistgrupper, østarbejdere mv. AT KUNNE GIVE NOGEN EN CHANCE... 31