Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes overordnede værdier. 1.1. Overordnede værdier Byrådet i Aarhus Kommune har besluttet 3 overordnede værdier, troværdighed, respekt og engagement, som er gældende for alle ansatte i Aarhus Kommune: Troværdighed man skal kunne have tillid til os Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling Engagement den enkeltes indsats gør en forskel 1.2. Lærkebos værdigrundlag Lærkebo har derudover defineret sit eget sæt af værdier: Hjertelighed At ville andre mennesker det godt. Se og tale med hjertet. Anerkendelse At respekten for andre sker på en anerkendende måde. At anerkende andre menneskers ret til at have en mening som individ, blive oprigtig hørt. Anerkendelse betyder ikke, at jeg anerkender / er enig i det, du siger, men jeg anerkender din ret til at have din mening. 1
Tryghed Trygheden er fundamental for, at barnet kan udforske omgivelserne, udvikle sig og have det godt. For at barnet opnår tryghed, kræver det opmærksomme og autentiske voksne i en omsorgskultur Ansvarlighed personligt og socialt ansvarlig Personligt ansvar forstås her som det enkelte menneskes evne og vilje til at tage ansvar for sin egen integritet, sine handlinger og de små og store livsvalg, der følger af dette. Samtidig forventes ansvarlige voksne, der blandt andet vurderer og handler ud fra, hvad barnet kan tage ansvar for. Først når et menneske kan være personligt ansvarlig, kan det være socialt ansvarlig. 1.3. Det skal være godt at være barn og ansat i Lærkebo Skal det være godt at være barn og ansat i Lærkebo, ser vi det som en forudsætning, at troværdighed og respekt udspringer af et godt samarbejde og engagement for at være med til at skabe udvikling. I Lærkebos værdi anerkendelse ligger respekten uden respekt ingen anerkendelse. Værdien tryghed rummer omsorgen, eftersom vi mener, at omsorg er en forudsætning for at opnå tryghed. Værdien ansvarlighed rummer medansvar. Fokus på muligheder ser vi som forudsætninger for, at børn, forældre og personale trives godt. Vores vuggestue skal gerne være et sted hvor de menneskelige ressourcer kan blomstre og samtidig et miljø som er udviklings-, lærings- og trivselsorienteret. 2
Vuggestuen Lærkebo er en del af Aarhus Kommune, Børn og Unge, og er dermed også en del af et politisk system. Det kræver forandringsparathed fra os, når nye tiltag sættes i værk. Derudover foregår det pædagogiske arbejde i samspil med andre mennesker, og derfor er uforudsigelighed et grundlæggende vilkår i vores arbejde. For at kunne navigere optimalt til fordel for såvel børn som personale, er det afgørende at kunne fokusere på muligheder. Det pædagogiske arbejde og den pædagogiske læreplan i Lærkebo tager som alt andet afsæt i de ovenstående værdier og vores pædagogiske grundsyn. 2. PÆDAGOGISK GRUNDSYN Børn anerkendes som kompetente, robuste og sårbare, der er unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne forholder sig til dem, som de er og pædagogisk tages der afsæt i børnenes behov og styrkesider. Vores grundsyn bygger på opfattelsen af børn som hele mennesker, hvor deres udvikling skal forstås som en helhed, og hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Personalet giver muligheder for masser af leg og andre helhedsprægede aktiviteter, som engagerer, udfordrer og er meningsgivende for børnene. Lærkebos grundsyn har det gode liv som interesse. Det betyder, at der ved implementeringen af pædagogiske læreplaner ikke må fokuseres isoleret på læring løsrevet fra børns følelser, intellekt og handlinger. Det gode børneliv har værdi i sig selv. 3
Den anerkendende relation anses som bærende for det pædagogiske arbejde. Vi mener, at børn har brug for tætte relationer, hvor de føler sig set, hørt og forstået i et gensidigt samspil med den voksne for at kunne lære og udvikle sig. Børnenes personlige og sociale udvikling vægtes højt. Personalet prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes sociale samspil med sigte på, at børnene kender og kan lide sig selv og får en tro på, at de kan mestre udfordringerne i deres omverden. Børnene er forskellige, de er optaget af forskellige interesser og er på forskellige udviklingsniveauer. Derfor foregår der i det pædagogiske særkende for vuggestuen en mangfoldighed af forskellige aktiviteter på samme tid og ofte på samme sted. Børn med særlige behov og problemer får ekstra opmærksomhed fra personalet. 3. VUGGESTUEN LÆRKEBOS LÆRINGS- OG UDVIKLINGSFORSTÅELSE Lærkebo har et helhedsorienteret trivsels- og udviklingsorienteret læringssyn, hvor følelser, intellekt, handling og læring ses som dynamisk sammenhængende. Børn tillægges en aktiv rolle i deres egen læring og udvikling. Personalet går i dialog med dem og ser betydningen af, at det er meningsgivende for barnet og giver dem plads til, at de har medindflydelse, så børnene kan forfølge egne interesser og projekter. Læring tænkes som noget, der sker i en dynamisk proces. Børn lærer af hinanden og pædagogen, og pædagogen lærer af børnene. Børns læring er både individuel og en social 4
erkendelsesproces, hvor de lærer af deres erfaringer. Læring ses som relationelle forandringsprocesser, der indeholder en gensidig dynamik. Læring anskues som en proces, som foregår ved mentalt at opbygge, videreudvikle og omstrukturere egne forståelser og færdigheder. Barnets læring opfattes som en aktiv proces, hvor barnet tilegner sig viden og færdigheder. Det betyder, at en gruppe børn, der deltager i det samme forløb, kan tilegne sig noget forskelligt, da læring ses som en aktiv tilegnelses- og bearbejdningsproces, hvorigennem det nye kan relateres til det, som allerede er lært. Selvom læring oftest opfattes som noget positivt, så anskuer vi læring af tillært hjælpeløshed negativt. Det handler ikke om, hvorvidt børn lærer noget i vuggestuen, men hvad de lærer af de situationer og de relationer, som de indgår i. 5
HVAD LÆGGER VI VÆGT PÅ I VORES PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED BØRNENE I LÆRKEBO? Børn er på en gang kompetente, robuste og sårbare. Kompetente og robuste, fordi læring ikke er noget, børn skal tilskyndes til. Det er noget, de naturligt søger. De lærer hele tiden og i alle sammenhænge, de befinder sig i, i løbet af deres opvækst. Sårbare, fordi det afgørende for, hvad barnet lærer, ligger i hvilke omsorgs- og læringsmiljøer, de befinder sig i, i løbet af deres opvækst. I Lærkebo arbejder vi bevidst på - inden for den givne politisk bestemte ramme, som er til rådighed - i vores pædagogiske praksis at skabe de bedste betingelser for optimale lærings-, omsorgs- og udviklingsmiljøer. Vores tilgang er at bruge vores energi og kræfter på at udnytte de muligheder og ressourcer, som er til stede, mest hensigtsmæssigt med øje for, at det er kerneydelsen i forhold til børnene, som er vores vigtigste opgave. Vi vil gerne gøre en stor forskel for hvert barn, som møder os på deres vej. Vi lægger vægt på, at alle børn i Lærkebo bliver set, hørt og forstået. Om morgenen, når børnene kommer, skal alle opleve, at de bliver set, at der siges godmorgen, og at de føler sig velkomne og ventet. I løbet af dagen, både i aktiviteter med børnene, men også i alle hverdagens rutiner (for eksempel frugtsamling, spisning, af- og påklædning, putning og almindeligt samvær) arbejder vi helt ned i meget små detaljer pædagogisk i vores samvær med børnene, og vi gør os tanker omkring alt, hvad vi foretager os med børnene. 6
Det vil være for omfattende at beskrive alt, hvad vi gør, og alle vores tanker, så her er nogle eksempler, som kan give et indtryk deraf: 1. Børn vil gerne selv og kan meget. I princippet skal børn gøre det, de selv kan. Vi forsøger i vuggestuen, at tilskynde børnene til at være selvhjulpne i så mange situationer som muligt, naturligvis tilpasset det enkelte barns alder og udvikling. Når børnene selv kan og får lov til at bruge den tid, som skal til for, at det eksempelvis lykkes for dem at få sandalen på, selv klatre op af stigen til krybben, selv få bananskrællen af, eller selv at prøve at løse en konflikt, så vil de hele tiden opleve følelsen af at mestre, og alle de små oplevelser vil være succesoplevelser, som vil tilskynde barnet til at øve sig i nye og sværere ting. 2. I vores samvær med børnene er det af afgørende betydning, at børnene oplever, at de bliver hørt og forstået, og at de er sammen med nærværende voksne, som selv tager initiativer til kontakt, men som også er skærpet på, at opfange, se, høre og respondere på børnenes initiativer til kontakt. Disse kan meget let overses eller overhøres, da de kan være næsten usynlige, hvis ikke den voksne har alle antenner ude for at opfange dem. Det kan være, at barnet kortvarigt peger på uroen i loftet eller på dine briller og spørger Hvad er det?. Det kan være, at barnet peger på vinduet, hvor det udenfor har fået øje på en fugl og gerne vil gøre opmærksom på, hvad det har set. I samværet med børnene benævner vi alt med ord, vi er så at sige en stemme bag barnet. Vi sætter ord på børnenes følelser, for eksempel ved at sige Jeg kan se, at du er glad. Vi siger Jeg kan se, du vil have mere at drikke. Vil du have mere vand?, i stedet for blot at sige Vil du have mere at 7
drikke?. Vi taler i korte sætninger, vi taler tydeligt og benævner ting med deres rette navn. Dette for, at børnene udvikler ord og får en forståelse for sprogets opbygning og regler. Dansk er et meget svært sprog at lære. Stavelses-strukturerne og endelserne kan være meget svære at høre for det lille barn. Vi synger meget i vuggestuen og bruger rim og remser, da ordenes lydlige form og endelser tydeliggøres, og da det ikke er så let at sluge endelser på ord i sange, rim og remser, da rytmen er afhængig af, at endelserne udtales. 3. Vi lægger også vægt på, at børnene betragter sig som værende en del af en gruppe, og at det er forbundet med visse spilleregler. For eksempel vægter vi, at alle børn føler sig inkluderede i det sociale fællesskab alle kommer til orde og kan have noget vigtigt og spændende at berette, som kræver, at vi andre er stille. Børnene lærer at vente på tur for eksempel til samlingerne, hvor børnene på skift vælger sang, og hvor også de helt små er i stand til at vælge, da børnene tager en ting op af en kuffert, som så repræsenterer en bestemt sang. Vi vægter, at børnene får en fornemmelse af at være med til at passe på tingene og behandle dem ordentligt. De hjælper med, at rydde op, og hver ting har sin plads. Det gør det lettere for børnene at finde dyrene eller bilerne, når de ligger i en kurv og ikke bare ligger tilfældigt spredt rundt i hele huset. Ligeledes vil vi gerne give videre til børnene, hvad man kan tillade/ ikke tillade sig i offentligt rum her tænker vi eksempelvis på en bustur eller en indkøbstur i Føtex. Det kan for eksempel være at videreformidle, at det er i orden at sidde og småsnakke i bussen, men at det ikke er i orden at råbe højt og sidde med mudrede sko oppe på sæderne. 8
4. I konfliktsituationer børnene imellem hjælpes børnene på vej til selv at kunne begynde at håndtere en konflikt med et andet barn ved, at vi mange gange præsenterer børnene for, hvilke muligheder, de har, og hvordan de kan gribe situationen an. Vi hjælper dem med at få sat ord på, for eksempel ved at tilskynde dem til selv at prøve at sige Jeg vil ikke have, at du tager min cykel, Jeg bliver ked af det, Det er ikke rart, når du skubber osv. På et tidspunkt, når børnene har hørt os sige sætningerne mange gange, vil de fleste gerne prøve selv med os som backup og klar til hjælp ved siden af. Dette var et par eksempler på forhold i vores arbejde, som vi vægter højt, og som forhåbentligt har givet et lille indblik i, hvordan vi arbejder i Lærkebo. Som forældre eller kommende forældre er man naturligvis altid velkommen til at komme og spørge, hvis man gerne vil vide mere, eller undrer sig over eller nysgerrig over, hvorfor vi gør noget på en bestemt måde. 9