Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle
Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3 Kinesisk ordsprog 3 Bevægelsespolitik: baggrund, politik, indsatser, succeskriterier 4-6 Dokumentation til børn og forældre 6 Samarbejdspartnere 6 Dokumentation og evaluering 7 Røde Kors Børnehus læreplanstema for krop og bevægelse 8 3
Røde Kors Børnehus vision Pædagogisk idræt institution Pædagogisk idræt er en metode til at nå de pædagogiske mål, således at vi via fokus på krop og sanser vil styrke barnets generelle udvikling. Vi vil skabe en kultur, hvor udvikling primært vel foregå gennem fysiske aktiviteter og stimulering af barnet og dets sanser. Pædagogisk idræt er en metode, hvor pædagogikken kommer før idræt, og hvor der er fokus på kropslig udvikling og sociale kompetencer gennem leg og bevægelse. Målsætning Vores vision er, at Røde Kors Børnehus skal være en pædagogisk idrætsinstitution, hvor børn og forældre oplever en hverdag med fokus på læring gennem bevægelse, et rummeligt og anerkendende miljø med en fagligt velfunderet pædagogisk praksis. Vi ønsker at give alle børn: Stjernestunder: Tid til fordybelse Pædagogisk idræt og bevægelse Gode oplevelser Bevægelsespolitikkens formål Formålet med vores pædagogiske idrætsinstitution, er at alle børn oplever idræt og bevægelse som daglig aktivitet. Det er vores ønske at motivere børn til at få et aktivt og sundt liv. Værdigrundlag At alle børn oplever en aktivt og sund liv i institutionen: - STJERNESTUNDER BEVÆGELSE AKTIVITETER - Kinesisk ordsprog Jeg hører det - Jeg glemmer det Jeg ser det - Jeg husker der Jeg gør det - Jeg forstår det Netop dette ordsprog beskriver smukt hvilken betydning bevægelse har for barnets udvikling. 4
Bevægelsespolitik: BAGGRUND POLITIK INDSATSER (Handleplaner) Vi har børn der transporteres meget i bil. Sidder mange timer foran fjernsyn og computer. Vi oplever børn der ikke er kropsbevidste At alle vores børn er i bevægelse hver dag, og får pulsen op At vores børn gennem idræt får kendskab og glæde ved egen krop Der skal arbejdes med bevægelse og idræt hver dag. Hovedformålet er, at få pulsen op og få sig brugt. Der arbejdes med bevægelse, løb osv., for at Vi sætter ord på vores krop gennem stop op lege, kropssange m.m. Bevægelse og glæde skal være i højsæde. Bevægelse skal tænkes ind i alt leg. Succeskriterier At børnene bevæger sig i en time hver dag. At barnet har overskud til fordybelse. Børnene tilegner sig kropsbevidsthed, får succesoplevelser og tro på at de kan noget. De får glæde ved bevægelse. Vi oplever og har erfaring med, at vores børn lærer bedre gennem at bruge kroppen. At sørge for, at vores børn tilegner sig erfaringer og kompetencer gennem det at bruge kroppen. At barnet får sat ord begreber på, hvad det er vi gør. Eks ligge sig på maven, frem for at pege på maven, hvad kan vi gøre med maven osv. Indgå i parløb, hold med andre børn eks. Høvdingebold. At vores børn gennem kropserfaringer får kompetencer de kan bruge i deres fremtidige liv. At børnene gennem det at bruge kroppen, får nogle redskaber så de bliver i stand til at lære. Mange har ikke de fysiske rammer i og omkring hjemmet til at udvikle de kropslige færdigheder. At skabe rum og mulighed for at børnene tilegner sig kropslige færdigheder. Lave forhindringsbaner, der kan justere i forhold til hvilke børn vi er sammen med og hvilken sværhedsgrad de At børnene kan koordinere: Hånd hoved fod koordination. Kan slå en rigtig kolbøtte, stå på et ben, og løbe på
har brug for. Der trænes specifikt balance, over/under kravling. Boldspil, hop og løb. Der skal være en gennemgående rød tråd i forløbene. forskellige måder mm. Ikke alle vore forældre har lige mange resurser, så børnene har mulighed for at gå til forskellige idrætsaktiviteter. At børnene får indblik i, og berøring med forskellige idrætsgrene. Hver dag foregår der noget med bevægelse. Enten spontant eller struktureret. Der skal altid være en voksen der har øje for hvad der rører sig, hjælpe, vejlede, eller strukturere. Der laves mere målrettede forløb eks. boldspil som kan være hockey, fodbold, høvdingebold, hvor fællesskabet er i fokus. Lave forløb, hvor oplevelsen af at skulle præstere noget og samtidig have øje for hvem man er sammen med, hvilken retning bolden skal. At børnene kan indgå i et fællesskab og både yde og nyde noget i det. At vi lægger en grobund for en sund livsstil. At sikre børnene udvikler sig motorisk i uderummet. At give børnene viden om aktiviteter, de kan lege i skoven mm. At uderummet bruges til bevægelseslege og aktiviteter. Legepladsens indretning skal give god mulighed for idrætsaktiviteter. Idrætsaktiviteterne skal være både de ustrukturerede lege, hvor børnene afprøver egne ideer og de strukturerede aktiviteter hvor pædagogerne er igangsættere. At børnene fortæller om deres oplevelser på turene. At børnene får pulsen op. At børnene har det sjovt med de motoriske aktiviteter. 6
På ture ud af huset bruges uderummet til løb og lege der aktiverer børnenes sanser og motorik. Børnegruppe er meget selvoptaget. At vores børn får indblik i idrætten med fokus på konkurrence. Så de får et afslappet forhold til det. Kan lære af, at tabe og vinde, og bruge denne læring senere i livet. Her skal vi arbejde med stafetter, og holdlege, regellege hvor der bl.a. Kan indgå konkurrence At børnene kan indgå i et regelsæt i forhold til lege. At børnene bliver i stand til at tilsidesætte sig selv i forhold til andre og være i samhørighed med andre. Dokumentation til børn og forældre. Til forældrene er dokumentationen er dagsseddel på døren, hvor dagens idræt og motoriske aktiviteter beskrives. Dette underbygges af billeder. I børnenes mapper indsattes projektbeskrivelse og billeder en gang hver måned. Samarbejdspartnere Vi har Alsted-Fjenneslev gymnastik og idrætsforening i nærmiljøet. Vi vil kontakte dem for at høre hvilken muligheder for samarbejde der er. Vi hænger ofte foldere eller plakater med indbydelser op i Røde Kors Børnehus for Alsted-Fjenneslev gymnastikforening. 7
Dokumentation og evaluering (Skema til brug af praksisfortællinger til dokumentation i forhold til læreplaner og lovgivning.) Kontekst/praksisfortælling: Læringsrum Værdier Læreplanstema Mål Børn skal ha mulighed for Tegn Hvordan kan vi se, at vi bevæger os i retning af målet Tiltag/aktivitet Pædagogen skal. Dokumentation Evaluering Justering 8
Røde Kors Børnehus læreplanstema for krop og bevægelse Vores mål Der skal arbejdes med at stimulere børnenes motorik og sansemotoriske udvikling gennem pædagogisk idræt. Som idrætsbørnehave og vuggestue har vi pædagogisk idræt, sansemotorik, leg og bevægelse som omdrejningspunkt. Barnet skal opleve lyst og glæde ved at bruge kroppen og derved få kendskab til egne styrker og grænser. Barnets sansemotoriske udvikling støttes, da den har stor betydning for barnets generelle udvikling og læring. Der fokuseres på læring gennem kropslig kompetence. Der skal være mulighed for pædagogisk idræt i huset, på legepladsen og på ture. Det gør vi ved følgende metoder/aktiviteter: Pædagogerne skal for de 0-3-årige arbejde med sanseintegration gennem aktiviteter, der giver sensomotorisk udvikling. arbejde med pædagogisk idræt som både strukturerede aktiviteter og ikke-strukturerede aktiviteter. Metoder i vuggestuen I vuggestuen arbejder vi med bevægelse på flere måder. Vi har særlig stor fokus på bevægelse, herunder sanseintegration, dvs. sansernes evner til at arbejde sammen, fordi det er med til at udvikle barnets alsidige personlige uvikling og skabe mulighed for inklusion, og udvikling af sociale kompetencer. Leg og bevægelse er barnets naturlige udtryksform, og det er dermed et middel til udvikling og læring. Legen giver barnet mulighed for at afprøve sin egen kropslige kompetence, og udvikle sig gennem aktiviteter. Pædagogerne skal for de 3-6-årige lave strukturerede aktiviteter i salen, der er med til at stimulere børnenes sanseintegration, herunder stimulation af deres forskellige sanser. Fx kan dette være øje-hånd koordination, gynge, eller snurre rundt, som sætter gang i den vestibulære sans. give barnet mulighed for finmotoriske udfordringer, ved f.eks. at klippe, lave perler, puslespil, selv tage tøj på m.m. motivere boldspil såvel ude som inde. udnytte skovens rammer til at udfordre børnene kropsligt, klatre, løbe, hoppe mm. sætte fokus på medinddragelse af børnene i valg af aktiviteter. Metoder for børnehavebørnene Det pædagogiske personale skal motivere barnet til udfoldelse, og de skal selv være aktivt deltagende. At pædagogerne motiverer barnet og er anerkende over for barnets er vigtigt for deres motoriske kunnen. Barnet skal lære om den sunde krop og om sund/usund mad gennem et projekt om kost med sund mand og usund mand. Det gør vi i fællesskab ved følgende metode/aktiviteter Der arbejdes med bevægelse i sal, på legeplads og i natur. Opfordre og motivere barnet til bevægelse. Arbejde med miljøet i huset og på legepladsen for at udvikle miljøet til pædagogisk idræt. Børn med særlige behov Der skal arbejdes med at skabe fleksible læringsmiljøer for børn med særlige behov. Med fleksible læringsmiljøer kan barnet/børnene med særlige behov tilgodeses. Et fleksibelt læringsmiljø indebærer, at pædagogen skaber flere slags læringsmiljøer, hvor aktiviteterne tilpasses det enkelte barns forudsætninger. Det kan fx være ved mindre grupper i sal eller ved at give barnet flere forskellige aktiviteter at vælge imellem. Arbejde med barnets motoriske behov, ved at pædagogen træner barnet gennem sansemotorisk og bevægelses. Barnets specifikke behov skal vurderes og videre pædagogisk arbejde tilrettelægges efter vurdering. Der skal samarbejdes med forældrene. Der skal arbejdes efter Marte Meo og inklusion. Pædagogen anvender de daglige observationer til at tilpasse niveauet til det enkelte barn. Der skal samarbejdes med motorik konsulent omkring børn med særlige behov fx grovmotoriske mangler.