APRIL 2012. Råd og anbefalinger. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

APRIL 2012 Råd og anbefalinger Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 2

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 5 1.1 Baggrund... 5 1.2 Formål... 5 1.3 Datagrundlag... 6 1.4 Læsevejledning... 6 2 Tværgående anbefalinger... 8 2.1 Strategi for den virksomhedsrettede aktivering... 8 2.1.1 Beskæftigelsesplan... 9 2.1.2 Handlingsplan for virksomhedsrettet aktivering... 9 2.2 Organisering af den virksomhedsrettede aktivering...11 2.2.1 Valg af organisering... 11 2.2.2 Arbejdsgange i praksis... 15 2.2.3 Fra sagsbehandler til virksomhedskonsulent... 16 2.3 Ledelse af den virksomhedsrettede aktivering...18 2.3.1 Tæt opfølgning... 18 2.3.2 Dokumentation af jobeffekt og progression... 19 2.3.3 Læring... 21 2.3.4 Fælles fagligt koncept... 22 2.4 Virksomhedskontakten...23 2.4.1 Det gode match... 23 2.4.2 Fokus på job og uddannelse... 24 2.4.3 Forberedelse, koordination, systematik og vidensdeling... 24 2.4.4 Det opsøgende arbejde og servicering af virksomhederne... 26 2.4.5 Udmøntning af virksomhedssamarbejdet... 28 2.5 Redskaberne...31 2.5.1 Løntilskudsjob... 32 2.5.2 Virksomhedspraktik... 32 3 Anbefalinger i forhold til matchgruppe 1... 34 3.1 Kort karakteristik af målgruppen...35 3.1.1 Kontanthjælpsmodtagere... 35 3.1.2 Dagpengemodtagere... 36 3.2 Effekter af den virksomhedsrettede aktivering for match 1...36 3.2.1 Hvordan kan effekterne af redskaberne øges... 38 3.3 Redskaber...39 3.3.1 Virksomhedspraktik... 39 3.3.2 Privat og offentligt løntilskudsjob... 45 3.4 Indsatsen før, under og efter et virksomhedsrettet tilbud...52 3.4.1 Dialog med borgeren... 52 3.4.2 Dialog med virksomheden... 54 4 Anbefalinger i forhold til matchgruppe 2... 58 4.1 Kort karakteristik af målgruppen...59 4.2 Effekter af den virksomhedsrettede aktivering for match 2...59 4.2.1 Hvordan kan effekterne af redskaberne øges... 60 4.3 Redskaber...61 4.3.1 Virksomhedspraktik... 61 4.3.2 Virksomhedscenter... 67

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 4 4.3.3 Løntilskudsjob... 71 4.4 Indsatsen før, under og efter et virksomhedsrettet tilbud...77 4.4.1 Dialog med borger... 77 4.4.2 Dialog med virksomhed... 80 5 Bilag A: Desk Research... 84

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 5 1 Indledning og formål 1.1 Baggrund 1.2 Formål

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 6 1.3 Datagrundlag 1.4 Læsevejledning

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 8 2 Tværgående anbefalinger Tværgående anbefalinger Ledelse Redskaber Strategi Organisering Virksomhedskontakten 2.1 Strategi for den virksomhedsrettede aktivering

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 9 2.1.1 Beskæftigelsesplan 2.1.2 Handlingsplan for virksomhedsrettet aktivering Udarbejdelse af handlingsplan INFO-BOKS I projekt Virksomhedsindsats er der eksempelvis blevet udarbejdet en handlingsplan i jobcentrene, som beskriver målgruppen af ledige med andre problemer end ledighed. Planen beskriver samtidig de eksisterende tilbud og virksomhedssamarbejder i kommunen. Se nærmere i Bilag A, Resumé 10

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 10 Jobcenter Rødovre har startet udarbejdelsen af en plan og en ny organisering med at kortlægge deres målgruppe. De gennemgik deres sager og beskrev arketyper blandt borgerne ud fra deres primære, sekundære og tertiære barrierer. Seminar for teamledere TIP

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 11 INFO-BOKS Eksempel på en handlingsplan for ikke arbejdsmarkedsparate ledige I forbindelse med deltagelsen i Projekt Virksomhedsindsats for de svagest e ledige, har Jobcenter Nyborg udarbejdet en handlingsplan. Jobcenterets handlingsplan giver et bud på, hvordan de vil tilrettelægge det virksomhedsrettede arbejde for de ikke arbejdsmarkedsparate ledige Handlingsplanen består af en kortfattet beskrivelse af: Lokale forhold i Jobcenteret Målgruppen og dens barrierer i forhold til arbejdsmarkedet Det nuværende virksomhedsrettede arbejde for målgruppen Virksomhedernes barrierer i forhold til at samarbejde om denne målgruppe Ud fra kortlægningerne og ud fra de mål, der er opstillet i Beskæftigelsesplanen, opstilles der til sidst i handlingsplanen en række mål for det virksomhedsrettede arbejde i Jobcenter Nyborg. Målene omhandler: Oprettelse af minimum fem virksomhedscentre til aktivering af kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 og 3 Etablering af mentor- / virksomhedsnetværk Den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse skal være faldet med en uge indenfor en given årsperiode Profilering af Virksomhedsservice Se nærmere i bilag A, Resumé 12 2.2 Organisering af den virksomhedsrettede aktivering 2.2.1 Valg af organisering

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 12 Styrker og svagheder ved en central og decentral løsning Organisering Styrker Svagheder Team - centraliseret løsning Stor volumen: Fokuseret opsøgende arbejde sikrer mange åbninger og udbygning af virksomhedsnetværket Effektiv afdækning af virksomhedernes behov Høj grad af videndeling ml. konsulenterne bl.a. i kraft af mulighed for daglige morgenmøder Udringningen kan foregå meget målrettet med mulighed for at følge en strategi, der hele tiden kan justeres alt efter, hvor konsulenterne oplever efterspørgsel efter kandidater/ledige Højt serviceniveau overfor virksomhederne Professionel virksomhedskontakt Styrker vækstfremme Gruppedynamik Match 1profiterer mest af denne model Det kan være en udfordring at sikre det fornødne aftræk fra sagsbehandlerne på de jobordrer, der leveres Konsulenterne har begrænset viden om borgerens behov til skade for matchet mellem virksomhed og borger Har vanskeligt ved at tilgodese matchgruppe 2 og deres behov for skræddersyede jobåbninger Man risikere at fjerner det arbejdsmarkedsrettede perspektiv hos sagsbehandlerne Del af sektion - decentral løsning Indgående kendskab til borgerens behov understøtter det gode match mellem virksomhed og borger Det tætte kendskab til borgerne giver troværdighed i dialogen med virksomhederne Man fastholder i højere grad det arbejdsmarkedsrettede perspektiv blandt sagsbehandlerne Match 2 profiterer mest af denne model Lavere volumen, da det opsøgende arbejde er mindre fokuseret Manglende gruppedynamik ift. den virksomhedsvendte indsats Problemer med at honorere virksomhedernes rekrutteringsbehov Lavere serviceniveau til virksomhederne

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 14 Kombinationsløsning: Samspillet mellem borgervinklen og virksomhedsvinklen Team af virksomhedskonsulenter Virksomhedsvinkel Team af virksomhedskonsulenter Borgervinkel Matchgruppe 1 Matchgruppe 2

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 15 2.2.2 Arbejdsgange i praksis

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 16 INFO-BOKS Udarbejdelse af arbejdsgangsanalyser i Jobcenter Favrskov Jobcenter Favrskov har fået udarbejdet en arbejdsgangsanalyser, der beskriver rolleog ansvarsfordeling samt arbejdsgange internt i jobcentret. Arbejdsgangsanalysen berører følgende faser: Idefasen Et behov erkendes Behovsafdækning Er arbejdsgangsanalyser den rigtige løsning på vores udfordring? Hvad vil vi opnå med projektet? Hvilke forventninger har vi til slutproduktet? Opstartsfase - Projektet planlægges Projektstrategi: Hvem skal lede projektet? Hvem skal inddrages i projektet? Skal medarbejderne inddrages? Hvordan skal forandringen håndteres af ledelsen? Skal der gennemføres en risikoanalyse? Hvordan skal forandringen kommunikeres til medarbejderne? Hvordan skal tids-og opgaveplanen udarbejdes? Afklaring, fælles afsæt og forventningsafstemning: Hvilke begreber bruges på tværs i jobcent ret? Hvordan forstår afdelingerne det samme begreb? Hvem er involveret i jobcentrets opgaver? Hvor ligger ansvaret for opgaverne? Hvilke forventninger er der til opgaveløsningen? Gennemførselsfase - Projektet gennemføres Kortlægning og redesign af arbejdsgange: Hvordan skal arbejdsgangene beskrives? Hvilke elementer og områder kan inddrages i beskrivelsen? Udarbejdelse af fælles standarder og formater Er der behov for at udarbejde standardbreve eller bestillingssedler? Implementerings-og driftsfase Implementering og forankring: Hvordan bliver projektet en fast del af organisationen? Hvad skal implementeringsplanen indeholde? Hvad kræver projektets sidste fase af ledelsen? Erfaringerne med udarbejdelsen af arbejdsgangsanalyser er, at det kan medvirke til en mere tydelig fordeling af opgaverne i jobcentret. Dette mindsker risikoen for misforståelser og forbedrer samarbejdet internt i jobcentret. Efter gennemførelse af arbejdsgangsanalyser på sygedagpengeområdet i Jobcenter Favrskov har jobcenteret reduceret den gennemsnitlige varighed fra visitation til virksomhedspraktik fra 9 uger til 4 uger. 2.2.3 Fra sagsbehandler til virksomhedskonsulent

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 17 Eksempel på henvisningsskema til et virksomhedsrettet tilbud INFO-BOKS Jobcenteret kan med fordel gøre brug af et henvisningsskema, som udfyldes med henblik på at sikre en god overlevering og videndeling mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent. Et henvisningsskema kan med fordel indeholde følgende punkter: Information Generel information om indsatsens indhold og målgruppe Borgerens navn Cpr-nummer Tilbud Eksempelvis: Virksomhedsrettet værksteds/kombinations forløb max 12 uger Tilbud til særligt udsatte unge (DUA) max 12 uger Integrationsprogram til kontanthjælpsmodtagere (omfattet Integrationsloven) max 3 år Åbent tilbud Formål med tilbuddet Sagsbehandlers overvejelser om formålet med henvisningen til Spor 2- hvad skal forløbet munde ud i uddannelse, arbejde, mødestabilitet, opkvalificering, branchevalg, sociale kontakter mv. Borgerens arbejdsmarkedsperspektiv Hvordan ser borgeren sig selv i forhold til arbejdsmarkedet, brancheønsker m.v. Baggrundsoplysninger Beskriv om der er skånehensyn, misbrug, modstand mod aktivt tilbud, adfærd, tolk, sanktionering, mentorbehov, særlig social støtte mv. Helbredsoplysninger Oplysninger om helbredsforhold og behandlinger, der kan have betydning for forløbet. Er der opdaterede helbredsoplysninger i sagen? Fokuspunkter under forløbet Hvad ønsker henviser, at der særligt fokus på under forløbet eksempelvis: sociale kompetencer, omstillingsevne, indlæring, præstationsforventninger m.fl. Ønskes mentor tilknyttet, uddyb gerne formål Dato for henvisning

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 18 2.3 Ledelse af den virksomhedsrettede aktivering 2.3.1 Tæt opfølgning

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 19 2.3.2 Dokumentation af jobeffekt og progression INFO-BOKS Det er vigtigt, at der opstilles konkret e mål med praktikken i samarbejde med borgeren for, at det virker. Jobcentermedarbejder, fokusgruppeinterview

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 20 INFO-BOKS Det er vigtigt at arbejde med mere konkrete delmål, så borgeren ikke kun har et mål, der hedder job eller uddannelse. Det er vigtigt, at borgeren reflekterer over, hvad man gør i indsatsen og hvorfor man gør det, så man hele tiden kan argumentere for de trufne valg. Seminar for teamledere

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 21 2.3.3 Læring Læringscirklen Når I tænker tilbage på de redskaber/metoder, som du har anvendt i den forløbne uge, kan du så fremhæve 1-2, der har virket gode/mindre gode? (Ny) Praksis Hvordan vil I konkret anvende de nye erfaringer, som I har gjort jer i det videre arbejde? (Hvad vil I gøre anderledes/ mere af?) Ønsket forandring Metodisk refleksion Viden Hvorfor virkede redskabet/metoden godt/dårligt? Læring I hvilke sammenhænge mener du, redskabet/metoden har sin styrke? (Hvor/hvornår/persontyper/aldersgrupper etc.)

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 22 2.3.4 Fælles fagligt koncept INFO-BOKS I Jobcenter Skive har man gode erfaringer med at arbejde med følgende: Faste ringeblokke, hvor medarbejderen eksempelvis bruger en halv dag på at ringe ud til en række virksomheder. Herved sikres det fornødne fokus, og det medvirker samtidig til den løbende erfaringsudveksling, der har stor værdi for resultatskabelsen Fælles morgenmøde for virksomhedskonsulerne, hvor man drøfter gårsdagens resultater og præsenterer dagens målsætninger og strategi. Formålet med mødet er dels at comitte medarbejderne til de målsætninger, som ledelsen har lagt fast og dels at skabe videndeling i teamet. Det er afgørende, at den enkelte medarbejders gode erfaringer bliver udbredt til hele teamet Udringning. Kontakten til virksomhederne kan med fordel tage udgangspunkt i en virksomhedsdatabase, der indeholder oplysninger om bl.a. virksomhedernes branche, størrelse og geografiske placering. Virksomheds-kontakterne registreres i KMD Opera s/workbases virksomhedsmodul, således at alle konsulenter (i teamet og i jobcentret) kan se hvilke virksomheder, der er blevet kontaktet, og hvornår kontakten har fundet sted. Virksomhedsbesøg. Ved indgåelse af aftale med en virksomhed omkring enten praktik eller løntilskud, tager konsulenten ud på virksomheden for at få de relevante papirer og blanketter udfyldt og underskrevet. Virksomhedsbesøgene tjener desuden til netværksdannelsen med virksomhederne, ved at virksomhederne får sat et ansigt på jobcentret Udplacering adskiller sig alt efter hvilken udplaceringstype, der er tale om og hvordan jobcentret har organiseret sig Opfølgning gør det muligt at handle på ting i opløbet; det kan være fravær, skånehensyn, sociale vanskeligheder etc. Særligt for borgere i match 2 er det afgørende at følge op på borgerens opgaveløsning, samarbejde og trivsel, helbred og sygefravær, mål, forventninger og fremtidsmuligheder, arbejdsliv contra privatliv, handleplan og dato for næste opfølgningsmøde

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 23 2.4 Virksomhedskontakten 2.4.1 Det gode match

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 24 2.4.2 Fokus på job og uddannelse 2.4.3 Forberedelse, koordination, systematik og vidensdeling

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 26 Et jobcenter har haft gode erfaringer med, at virksomhedskonsulenten var sammen med borgeren og sagsbehandleren, når man udarbejdede jobplanen. Seminar for teamledere TIP 2.4.4 Det opsøgende arbejde og servicering af virksomhederne INFO-BOKS Flere jobcentre har gode erfaringer med at rekruttere virksomhedskonsulenter, som har et særligt brancherelateret kendskab samt et godt kendskab til lokalområdet. Fokusgruppeinterview

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 27 Etablering og servicering af virksomhedsnetværk INFO-BOKS Jobcenter Roskilde har udformet et bredt virksomhedsnetværk på cirka 300 virksomheder, som er strategisk opbygget. Jobkonsulenten/virksomhedskonsulenten bruger blandt andet virksomhedsnetværket, når de skal planlægge virksomhedsaktivering for en borger. Det er dog ikke alle virksomhederne i netværket, der tilbyder virksomhedsaktivering, men netværket bruges også til, at Jobcenteret kan tilbyde arrangementer til virksomhederne i netværket og afgive informationer til virksomhederne i samlet flok. Jobcenteret har således mulighed for at etablere og vedligeholde kontakten til en stor gruppe virksomheder igennem det brede virksomhedsnetværk. Jobcenter Roskilde

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 28 Virksomhedshåndbogen - samtaleguide INFO-BOKS Marselisborg har udarbejdet en virksomhedshåndbog, som er tiltænkt som et redskab for virksomheder. Håndbogen indeholder en samtaleguide målrettet dialogen mellem arbejdsgiver og (kommende) medarbejder samt et logbogssystem til medarbejderen. Materialet kan anvendes såvel i forbindelse med etablering af virksomhedsindsatser (forventningsafstemning) som generelt under ansættelse (monitorering). Håndbogen kan således også bruges til opfølgning under praktik- og optræningsforløb. Samtaleguiden berører følgende forhold: Opgaveløsning Udførelse, kvalitet og produktudvikling Samarbejde og trivsel Det sociale arbejdsmiljø på arbejdspladsen Helbred og sygefravær Helbredsmæssige forhold, der påvirker opgaveløsning, trivsel og sygefravær Mål, forventninger og fremtidsmuligheder Produktivitet, trivsel og arbejdsfastholdelse Arbejdsliv contra privatliv Balance mellem arbejde, fritid og familie Se nærmere i bilag A, Resumé 14 Uddeling af pris til virksomhed for årets engagement INFO-BOKS Jobcenter Brøndby har årligt uddelt en pris for årets engagement blandt virksomhederne. Prisen uddeles af borgmesteren. Det er oplevelsen blandt jobcenterets ledelse, at det giver god mening at uddele prisen, da det motiverer virksomhederne til at engagere sig. Det er netop vigtigt, at virksomhederne føler sig mødt og anerkendt af jobcenteret. Jobcenter Brøndby 2.4.5 Udmøntning af virksomhedssamarbejdet

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 29 Partnerskabsaftaler Partnerskabsaftaler, der beskriver progression INFO-BOKS Nogle jobcentre har gode erfaringer med at beskrive progression i tilbuddene i deres samarbejdsaftaler med virksomhederne. Eksempelvis kan man i aftalen beskrive samarbejdet om forskellige typer af praktik med forskellige formål såsom afklaringen, opkvalificering og udslusning til ordinært arbejde. Fordelene ved en sådan samarbejdsaftale er at det er tydeligt for virksomhed og jobcenter, hvad der er formålet med praktikken. Desuden er det tydeligt, hvad borgeren kan forvente efter praktikken eksempelvis et løntilskud eller ordinært arbejde. Når samarbejdsaftalen beskriver formål og delmål med den enkelte praktik gør det det desuden lettere at skitsere mål for borgerens progression i jobplanen. Seminar for teamledere

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 30 INFO-BOKS Etablering af ambassadørgruppe styrker partnerskaberne I Jobcenter Slagelse har man i forbindelse med partnerskabsaftalerne samtidig gode erfaringer med etableringen af en ambassadørgruppe, der har til opgave at koordinere det virksomhedsrettede partnerskabssamarbejde. Gruppen styrker samtidig den fælles viden samt ejerskab til konceptet og tankegangen. Alle teams i jobcentret er repræsenteret i ambassadørgruppen på medarbejderniveau, ligesom ledelsesrepræsentanter indgår i gruppen. Formålet med ambassadørgruppen er at: Opbygge og udvikle hensigtsmæssige procedurer, koncepter og arbejdsgange Styrke det tværfaglige, interne samarbejde og opbygge et fælles sprog til forståelse af - og handling ud fra - at jobcentret er én organisation Fremme målrettet og systematisk vidensdeling om partnerskabsaftaler og virksomheder Fremme viden om udviklingen på arbejdsmarkedet og viden om jobcentrets målgrupper Fremme gensidig forståelse via oversættelse af virksomheds- og jobcentersprog - herunder udnytte virksomhedskonsulenternes kompetencer som tolke Virksomhedernes udbytte Virksomhedernes udbytte af partnerskabsaftalerne er: Et tæt samarbejde om det sociale medansvar, arbejdsfastholdelse, indslusning og sygefravær Rekruttering via praktikker for sygemeldte og ledige, med målrettet støtte fra jobcentrets virksomhedskonsulenter Mulighed for adgang til gratis mentorkurser og temaoplæg Sparring og erfaringsudveksling med andre virksomheder i lokalområdet Borgernes udbytte Borgernes udbytte af partnerskabsaftaler er, at de: Bliver afklarede om egne muligheder og begrænsninger Får afprøvet arbejdsevnen i private eller offentlige virksomheder med relevant støtte og med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet Undgår og/eller stopper en social og personlig nedtur og bliver selvforsørgende Jobcentrets udbytte Jobcentrets udbytte af partnerskabsaftaler er : At udgifterne til passiv forsørgelse reduceres Inspiration til et forbedret samarbejde med private og offentlige virksomheder Virksomhedscentre 12

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 31 Eksempel på anvendelse af virksomhedscentre INFO-BOKS Jobcenter Ringsted har generelt stor fokus på den virksomhedsrettede indsats, herunder for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere og anvendelse af virksomhedscentre. Jobcentret har indtil videre - udover anvendelsen af individuelle praktikpladser indgået aftaler med tre virksomheder om hver at stille 4 pladser til rådighed for jobcentret til kontant -og starthjælpsmodtager i matchgruppe 2. Virksomhedscenteraftalerne omfatter frikøb af en mentor, som virksomheden stiller til rådighed 10 timer om ugen. Strategi I Jobcenter Ringsted er der generelt fokus på virksomhedsrettet aktivering af borgere på offentlig forsørgelse. Det gælder også for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, hvor anvendelsen af virksomhedscentre prioriteres højt - særligt i forhold til unge under 30 år og kontant- og starthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer. Jobcentret har således også opstillet mål for antal virksomhedscentre i Beskæftigelsesplanen for 2011. Jobcentrets strategi om at anvende virksomhedscentre til borgere i matchgruppe 2 er forankret på politisk niveau og er godkendt i det politiske udvalg. Jobcentret har stor fokus på udvælgelsen af virksomheder til virksomhedscentre. Afdækning af målgruppen for placering i virksomhedscentre har derfor været central ligesom rummelighed på virksomheden vurderes forud for etablering af et virksomhedscenter. Jobcentret har endvidere lagt stor vægt på, at borgere i virksomhedscentre modtages som en ligeværdig medarbejder på arbejdspladsen og så vidt muligt fungerer som enhver anden medarbejder. Herudover prioriterer jobcentret virksomheder, hvor der er mulighed for varierede arbejdsfunktioner. Jobcentret har prioriteret først at have formaliteterne omkring virksomhedscentrene på plads inden selve etableringen og driften af centrene. I forlængelse heraf har jobcentret udarbejdet en køreplan for etablering af virksomhedscentre. Planen omfatter bl.a. strategien for screening af virksomheder, kontakten mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere samt visitationsgange i jobcentret, som skal sikre et flow til virksomhedscentrene. Se nærmere i bilag A, Resumé 6 2.5 Redskaberne

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 32 2.5.1 Løntilskudsjob 2.5.2 Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik Løntilskudsjob GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 34 3 Anbefalinger i forhold til matchgruppe 1 Opmærksomhedspunkter i den virksomhedsrettede aktivering for matchgruppe 1 Matchgruppe 1 Kontanthjælpsmodtagere har typisk: Lavt uddannelsesniveau Kort eller manglende arbejdsmarkedserfaring Dagpengemodtagere har typisk: Kompetencegivende uddannelse Forholdsvis lang arbejdsmarkedserfaring Formålet skal være tydeligt beskrevet Formålet med virksomhedspraktikken er i høj grad udslusning til virksomheder og afklaring til uddannelse. I mindre grad optræning og afdækning af kompetencer Formålet skal være tydeligt beskrevet Formålet med løntilskudsjob er i høj grad udslusning til virksomheder og afklaring til uddannelse. I mindre grad optræning ag afdækning af kompetencer Tydeligt udviklingssigte Der skal opsættes specifikke udviklingsmål, der understøtter det overordnede formål. Udviklingsmålene har ofte karakter af lidt hårdere emner som: Opgaveløsning, produktion og faglighed Kan være en del af en sammenhængende indsats Virksomhedspraktikken kan i nogen tilfælde være afslutningen på et beskæftigelsesrettet forløb, men virksomhedspraktik alene kan også fungere for denne målgruppe Virksomhedspraktik som led i et uddannelsesrettet forløb Især mange jobklare kontanthjælpsmodtagere har uddannelse som mål, her kan korte snusepraktikker med fordel anvendes Målstyret opfølgning I opfølgningssamtalerne er det primært opgaveløsningen og indfrielsen af de overordnede formål, som er relevante Match mellem virksomhed og borger Særligt i forhold til løntilskudsjob er det vigtigt, at der gennemføres en grundig afklaring af ønsker og forventninger hos såvel borger som virksomhed Kort løntilskudsperiode i offentlige løntilskudsjob For at undgå fastholdelse i ledighed, har det afgørende betydning, at løntilskudsperioden i offentlige løntilskudsjob holdes forholdsvis kort 3-6 mdr Fokus på opkvalificering under løntilskudsjobbet I løntilskudsjobbet skal der arbejdes med udvikling og opkvalificering Fokus på jobsøgning under løntilskudsjobbet Jobsøgningen bliver i mange tilfælde glemt, mens borgeren er i løntilskudsjob. Derfor kan der med fordel etableres jobsøgningsaktiviteter, mens borgeren er i løntilskudsjobbet Opfølgning på mål og jobsøgning Det har stor betydning, at der følges op på mål og borgerens jobsøgning i løntilskudsjobbet Dialog med borgeren Dialog inden et forløb Dialog under et forløb Dialog efter et forløb Dialog med virksomheden Dialog inden et forløb Dialog under et forløb Dialog efter et forløb Dialog

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 35 3.1 Kort karakteristik af målgruppen 3.1.1 Kontanthjælpsmodtagere

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 36 3.1.2 Dagpengemodtagere 3.2 Effekter af den virksomhedsrettede aktivering for match 1

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 38 3.2.1 Hvordan kan effekterne af redskaberne øges

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 39 3.3 Redskaber 3.3.1 Virksomhedspraktik Formålet med praktikken skal være klart

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 40 Virksomhedspraktik for at afdække og optræne kompetencer Ahmed er 37 og kom til Danmark for 3 år siden. Han har de første år haft forskellige småjobs, men har ikke haft fast arbejde i en længere periode. Ahmed er uddannet som ingeniør i Irak, men har ikke brugt sin uddannelse i Danmark, da han ikke kunne finde en arbejdsplads, der kunne bruge ham på grund af hans begrænsede danskkundskaber. Ahmed er sidenhen blevet bedre til dansk og har netop bestået Danskprøve 2. Ahmed har tidligere fået vurderet, at hans uddannelse på papiret svarer til en dansk ingeniøruddannelse hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Formål og indsats Det langsigtede mål for Ahmed er at finde ordinært arbejde som ingeniør. Jobcentret og Ahmed bliver enige om, at for at nå dette skal Ahmeds kompetencer som ingeniør skal afdækkes og optrænes i en virksomhedspraktik. På det formelle niveau er afklaringen lavet, men det er ikke nok til, at Ahmed kan finde en stilling. I fællesskab finder Ahmed og virksomhedskonsulenten en virksomhed med mange ingeniører ansat, der er villig til at tilbyde ham en virksomhedspraktik med henblik på at afdække og optræne hans kompetencer i forhold til en stilling i Danmark som produktionsingeniør. Delmål for progressionen i virksomhedspraktikken: CASE At han udfører opgaverne på et tilfredsstillende fagligt niveau At han behersker relevant fagsprog på dansk Opfølgning Der bliver fulgt telefonisk op på praktikken. Virksomhedskonsulenten har fokus på at snakke med Ahmed, om hvordan han kan bruge det netværk, han får inden for branchen til jobsøgning. Det er aftalt, at virksomheden efter praktikken giver Ahmed en skriftlig anbefaling han kan bruge i sit videre jobsøgningsforløb. Tydeligt udviklingssigte

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 41 Oversigtstabel for match 1 formål, delmål og opmærksomhedspunkter Formål Eksempler på delmål Opmærksomhedspunkter Afklaring af beskæftigelses eller uddannelsesmål Afdækning af kompetencer Borgeren afprøver med succes flere forskellige arbejdsfunktioner Det er nødvendigt at være konkret og detaljeret om, hvilke kompetencer der skal afdækkes for at få udbytte af praktik eller løntilskudsjob Afklare grundlæggende behov for kompetenceudvikling Optræning af faglige kompetencer Borgeren løser specifikke opgaver på tilfredsstillende niveau Borgeren kan i stigende grad tage ansvar for opgaveløsningen Jobcentret bør overveje behov for opkvalifcering før eller efter det virksomhedsrettede tilbud Introduktion til nyt arbejdsområde eller nye arbejdsopgaver Borgeren kan bruge sine kompetencer på en tilfredsstillende måde i løsningen af nye arbejdsopgaver Virksomheden skal gøres opmærksom på, at borgeren ikke tidligere har haft kendskab til arbejdsområdet. Der vil derfor være brug for oplæring til at starte med, men det forventes at borgeren forholdsvist hurtigt vil kunne håndtere opgaverne Udslusning til konkret arbejdsplads Opgavevaretagelsen matcher de øvrige medarbejderes Der kan med fordel laves en klar aftale med virksomheden om, hvad der skal til, for at borgeren kan opnå ordinær ansættelse

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 42 Del af en sammenhængende indsats Et jobcenter opkvalificerer alle jobklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år efter dialog med virksomheden, hvor den ledige har været i praktik. Jobcenteret hæver dermed borgerens uddannelsesniveau i overensstemmelse med, hvad der efterspørges i virksomhederne. TIP Seminar for teamledere

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 43 CASE Virksomhedspraktik for at introducere til nyt arbejdsområde Ejner er 54 år, ufaglært og har arbejdet ved samlebånd i industrien det meste af sit voksne liv. Efter fabrikken lukker, bliver Ejner ledig og har problemer med at finde en ny stilling, hvor han kan matche de efterspurgte kvalifikationer. Sagsbehandleren bruger de første samtaler til at afklare, hvilke kompetencer Ejner har fra nuværende og tidligere stillinger. Desuden får Ejner til opgave at finde tre jobs, han kan se sig selv i i fremtiden. Formål og indsats Målet for Ejner er at komme i ordinært arbejde. Ejner har for 30 år siden arbejdet med salg og vil gerne prøve kræfter med det igen. Sammen tilrettelægger Ejner og jobcentret et forløb, hvor han først tager et 6 ugers kursus som salgskonsulent og derefter kommer i virksomhedspraktik. Kurset og virksomhedspraktikken har til formål at introducere Ejner til et nyt arbejdsområde og nye arbejdsopgaver. Formålet med praktikken er derudover at give Ejner mulighed for at vise, at han kan bruge sine nye kompetencer i praksis. Delmål for progressionen i virksomhedspraktikken: At han formår at bruge sine nyerhvervede kvalifikationer i konkret opgaveløsning At han i stigende grad tager selvstændigt ansvar for opgaverne Opfølgning Samtidig med virksomhedspraktikken søger Ejner aktivt job. Virksomhedskonsulenten følger telefonisk op på, om Ejner bruger sine kompetencer i praktikken. Efter praktikken arbejder jobcentret og Ejner videre med at beskrive sine nye kompetencer i CV og ansøgninger. Virksomhedspraktik som led i et uddannelsesrettet forløb

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 44 Virksomhedspraktik for at afklare uddannelsesmål CASE Liv er 18 og droppet ud af gymnasiet. Liv har gået med aviser, men ellers aldrig haft et arbejde. Hun er skoletræt og kan ikke se sig selv i en uddannelse. Liv er uddannelsesegnet og får derfor et uddannelsespålæg af jobcentret. Samtidig bliver hun straksaktiveret i et forløb i Jobcentrets ungeenhed. Formål og indsats Målet for Liv er at påbegynde en uddannelse inden for de næste 3 måneder. Forløbet i Ungeenheden har som delmål at afklare Livs uddannelsesmål. Indledningsvis er Liv igennem et 4 ugers vejledningsforløb, hvor der er fokus på, hvilke jobs Liv har motivation for og hvilke uddannelser, det er realistisk for Liv at gennemføre. På den baggrund tilrettelægges en 4 ugers virksomhedspraktik inden for det valgte fag. Virksomhedspraktikken bidrager til at afklare Livs uddannelsesmål ved at give et konkret billede på, hvad et fag handler om. Desuden kan det for Liv, som ikke har særlig meget erhvervserfaring, give motivation for uddannelse at se, hvad den kan bruges til. Delmål for progressionen i virksomhedspraktikken: At hun aktivt deltager i arbejdet i praktikken At hun tager stilling til om det konkrete fag, hun afprøver er noget for hende Opfølgning Under virksomhedspraktikken følger virksomhedskonsulenten personligt op med henblik på at give Liv løbende vejledning. Vejledning sigter både på yderligere afklaring af Liv og på at støtte i forhold til at få det til at fungere på den pågældende arbejdsplads. Hvis praktikken ikke leder til den forventede afklaring af uddannelsesmålet, etableres der en ny 4 ugers praktik inde for et andet fag. Casen er inspireret af http://www.bmunge.dk/rebildungeindsats/rebilduddannelse.aspx Opfølgning på virksomhedspraktikken

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 45 3.3.2 Privat og offentligt løntilskudsjob Formålet med løntilskudsjobbet skal være klart

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 46 Løntilskudsjob som udslusning til konkret arbejdsplads CASE Lisa er 27 år og er lige blevet færdig med en uddannelse som cand.mag i filosofi og dansk. Lisa har været ledig i 6 måneder og er meget motiveret for at komme i gang. Hun ser sig selv i en virksomhed, hvor hun har mulighed for at arbejde med kommunikation og udvikling, men har svært ved at finde en arbejdsplads, der vil ansætte hende, fordi hun ikke har relevant erhvervserfaring. Formål og indsats Lisa har i samarbejde med jobcentret fundet 10 små og mellemstore virksomheder, hun kan kontakte med henblik på en løntilskudsansættelse. Formålet med løntilskudsjobbet er, at Lisa kan få den fornødne erfaring til at få en ordinær ansættelse og gerne, at hun bliver udsluset til en konkret arbejdsplads. Efter Lisa har snakket med de forskellige virksomheder tager virksomhedskonsulenten kontakt med henblik på at afklare mulighederne for, at Lisa kan få tilbudt en ordinær ansættelse i virksomheden efter løntilskudsjobbet. For at følge Lisas progression i løntilskudsjobbet er det nødvendigt at have klarhed om, hvad Lisa skal opnå for at blive ordinært ansat i virksomheden. Delmålene bliver udarbejdet af virksomheden, Lisa og virksomhedskonsulenten. Delmål for progression i løntilskudsjobbet: At hun selvstændigt kan udfærdige pressemeddelelser, artikler til nyhedsbrev etc. At hun bidrager til at udvikle strategier for kommunikationen i virksomheden At hun leverer gennemarbejdede skriftlige produkter Opfølgning Lisa og hendes nærmeste leder mødes en gang om måneden for at evaluere på Lisas progression i forhold til ovenstående mål. Virksomhedskonsulenten følger telefonisk op ca. en gang om måneden for at høre om Lisa udvikler sig og husker sin jobsøgning. Fokus på godt match mellem virksomhed og borger

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 47 Faseopdeling til forventningsafstemning 1 2 3 Afklaring af jobønske Match med virksomhed og forventningsafstemning Formidling Afdækning af potentielle brancher Beskrivelse af ønskede jobfunktioner Beskrivelse af arbejdsværdier Kompetencer Opgaveløsninger Ansvar Arbejdsværdier Afsættelse af tid til introduktion og sparring Afsættelse af tid til opfølgning Afklaring af eventuel forlængelse TIP Borgerens arbejdsværdier kan med fordel skrives ned på et stykke papir eller en flip-over. Det giver overblik for begge parter og kan danne udgangspunkt for en snak om, hvad der er særligt vigtigt. Papiret kan bruges af både virksomhedskonsulent og borger i forventningsafstemningen med virksomheden.

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 48 Hav fokus på at sælge de ledige og matche dem med pladser, hvor deres kvalifikationer også er efterspurgt. Det giver større sandsynlighed for succes. TIP Seminar for teamledere

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 49 INFO-BOKS ABC jobplan: Et værktøj til afklaring af jobønske og forventningsafstemning ABC modellen kan anvendes til afklaring af borgerens jobønske og afstemning med de muligheder, der reelt er på arbejdsmarkedet. A. Ønskejobbet, hvor der er færre jobmuligheder, der matcher borgerens kompetencer og ønsker. Ønskejobbet skal afsøges, selvom der er færre jobmuligheder end i plan B og C. B. Det gode og acceptable job, der matcher borgerens kompetencer, og hvor der er en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. C. Det jobområde, det kan blive nødvendigt at vælge for at blive selvforsørgende, men som måske ikke opfylder borgerens drømme og ambitioner. Kort løntilskudsperiode særligt for offentlige løntilskudsjob Prioriter opkvalificering under løntilskudsjob

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 50 Fokus på jobsøgning under løntilskudsjob

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 51 Andre jobcentre har forskellige bud på, hvordan der kan sættes fokus på jobsøgning i løntilskudsjobbet: Et jobcenter har lagt jobsøgning ind som en fast del af deres offentlige løntilskudsaftaler. En dag om ugen er afsat til jobsøgning og en gang om ugen er der afsat tid til jobsparring mellem jobcenter og borger. Et andet jobcenter har lavet en aftale om, at hvis løntilskudsjobbet bliver forlænget ud over 3 måneder, så bliver der afsat en ugentlig dag til jobsøgning. TIP Seminar for teamledere Opfølgning

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 52 3.4 Indsatsen før, under og efter et virksomhedsrettet tilbud Den professionelles roller i dialogen med borger og virksomhed Dialog med borgeren Afdæk borgerens motivation og øg den gennem at have et klart job- og uddannelsesrelateret mål Placer ansvaret for at finde pladsen hos borgeren Før Vær med til undervejs i forløbet at fastholde fokus på faglig udvikling og jobsøgning Under Sørg for ved afslutningen af forløbet at have dialog om næste mål for borgeren og hvordan nye kompetencer kan indgå i CV og ansøgning Efter Læg vægt på at der afholdes en egentlig ansættelsessamtale Afklar indledningsvis muligheden for jobåbninger efter forløbet og følg løbende op på dette Sørg for ligheden med et rigtig job ex ved at sikre en introduktion til arbejdsplads og kolleger Dialog med virksomheden Sørg for at borgeren ved afslutningen af forløbet får en anbefaling 3.4.1 Dialog med borgeren Dialog og samarbejde med borgeren inden et virksomhedsrettet tilbud

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 53 Det er oftest det mest effektive, hvis borgerne er motiverede, og selv har fundet jobbet eller løntilskuddet Fokusgruppeinterview TIP Dialog med borger under det virksomhedsrettede tilbud Dialog med borger ved tilbuddets ophør hvad er det næste skridt?

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 54 3.4.2 Dialog med virksomheden

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 55 Dialog med virksomheden under virksomhedspraktik/løntilskudsjob Dialog med virksomheden ved ophøret af det virksomhedsrettede tilbud

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 56 Oversigt over anbefalinger til indsatsen for matchgruppe 1 Hvilke former for virksomhedsrettet aktivering virker for match 1, og hvordan bør redskaberne anvendes Målgruppens karakteristika Kontanthjælpsmodtagere Lavt uddannelsesniveau Kort eller manglende arbejdsmarkedserfaring Dagpengemodtagere Kompetencegivende uddannelse Forholdsvis lang arbejdsmarkedserfaring Inspiration til at opstille klare mål for indsatsen Langsigtede mål for indsatsen Ordinært arbejde eller uddannelse Eksempler på formål med aktiveringen Afklaring af beskæftigelses- eller uddannelsesmål Afdækning af kompetencer Afklare grundlæggende behov for kompetenceudvikling Optræning af eksisterende eller nye faglige kompetencer Introduktion til et nyt arbejdsområde eller nye arbejdsopgaver Udslusning til konkret arbejdsplads Eksempler på delmål for progression i aktivering Borgeren afprøver med succes flere forskellige arbejdsfunktioner Borgeren løser specifikke opgaver på tilfredsstillende niveau Borgeren kan bruge sine kompetencer på tilfredsstillende måde på et nyt arbejdsområde Anbefalinger til at øge effekterne af de enkelte aktiveringsredskaber Kombiner opkvalificering med virksomhedspraktik Følg op på borgerens faglige udvikling og jobsøgning i tilbuddet Anvendelse af virksomhedspraktik Brug virksomhedspraktik som led i et uddannelsesrettet forløb ex. for at afklare uddannelsesmål Anvendelse af løntilskudsjob Sæt fokus på matchet mellem virksomhed og borger gennem tre faser: 1. Afklaring af jobønsker 2. match med virksomhed 3. Formidling Sæt fokus på jobsøgning under løntilskudsjobbet gennem ex Jobklub eller samtaler med jobcentermedarbejderen I det offentlige løntilskudsjob: Hav fokus på brancher med gode beskæftigelsesmuligheder Hold løntilskudsperioden kort ml. 3-6 måneder Hav ekstra fokus på jobsøgning under tilbuddet Følg op på mål for tilbuddet

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 57 Anbefalinger til dialogen med borger og virksomhed før, under og efter tilbuddet Dialog og samarbejde med borgeren Afdæk borgerens motivation og øg den gennem at have et klart job- og uddannelsesrelateret mål Inddrag borgeren i at finde pladsen Vær med til undervejs i forløbet at fastholde fokus på faglig udvikling og jobsøgning Sørg for ved afslutningen af forløbet at have dialog om næste mål for borgeren og hvordan nye kompetencer kan indgå i CV og ansøgning Dialog og samarbejde med virksomheden Læg vægt på at der afholdes en egentlig ansættelsessamtale Sørg for ligheden med et rigtig job ex ved at sikre en introduktion til arbejdsplads og kolleger Afklar indledningsvis muligheden for jobåbninger efter forløbet og følg løbende op på dette Sørg for at borgeren ved afslutningen af forløbet får en anbefaling

Virksomhedspraktik Løntilskudsjob GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 58 4 Anbefalinger i forhold til matchgruppe 2 Opmærksomhedspunkter i den virksomhedsrettede aktivering for matchgruppe 2 Matchgruppe 2 har typisk: Lavt uddannelsesniveau Manglende arbejdsmarkedserfaring Matchgruppe 2 Sociale, helbredsmæssige eller misbrugsproblemer Har været lang tid på offentlig forsørgelse Formålet skal være tydeligt beskrevet Formålet med virksomhedspraktikken har ofte karakter af afklaring og afdækning af kompetencer og optræning og i mindre grad direkte udslusning til arbejdsmarkedet eller uddannelse Tydeligt udviklingssigte Særligt for denne målgruppe er det vigtigt, at der opsættes konkrete udviklingsmål i virksomhedspraktikken. Det handler ofte om, at synliggøre progression på blødere værdier som social adfærd, personlig fremtræden, mødestabilitet og mestring Del af en sammenhængende indsats Virksomhedspraktikken er ofte et led i et beskæftigelsesrettet forløb, derudover er der ofte brug for at samtænke de virksomhedsrettede indsatser med parallelindsatser Opfølgning Opfølgningssamtaler spiller en stor rolle i virksomhedspraktikker med borgere i matchgruppe 2. Her er det vigtigt, at såvel virksomheden som borgeren er forberedt på, at den professionelle deltager i møder, hvor borgerens progression er temaet Formålet skal være tydeligt beskrevet Formålet med løntilskudsjob er eksempelvis optræning eller introduktion til et nyt arbejdsområde og i mindre grad afklaring eller afdækning af kompetencer Match mellem virksomhed og borger Særligt i forhold til løntilskudsjob er det vigtigt, at der forlods gennemføres en grundig afklaring af ønsker og forventninger hos såvel borger som virksomhed Overvej løntilskudsperioden ved offentlige løntilskudsjob For match 2 skal det konkret overvejes om, der er risiko for, at løntilskudsjobbet forlænger ledighedsperioden. Er det tilfældet, så bør perioden holdes forholdsvis kort 3-6 mdr. Fokus på opkvalificering under løntilskudsjobbet I løntilskudsjobbet skal der arbejdes med udvikling og opkvalificering Tæt opfølgning Ligesom der skal være fokus på udviklingsmålene i løntilskudsjobbet, har det stor betydning, at der følges jævnligt op mindst én gang om måneden Virksomhedscentre Det er særligt over for denne målgruppe, at virksomhedscentrene kan spille en væsentlig rolle. Mentor og parallelindsatser giver den fornødne støtte og sparring Dialog med borgeren Dialog inden et forløb Dialog under et forløb Dialog efter et forløb Dialog med virksomheden Dialog inden et forløb Dialog under et forløb Dialog efter et forløb Dialog

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 59 4.1 Kort karakteristik af målgruppen 4.2 Effekter af den virksomhedsrettede aktivering for match 2

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 60 4.2.1 Hvordan kan effekterne af redskaberne øges

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 61 4.3 Redskaber 4.3.1 Virksomhedspraktik Formålet med praktikken skal være klart

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 63 Virksomhedspraktik som motivation til uddannelse CASE Tobias er 18 og har meget svært ved at se sig selv i både uddannelse og i job. Han har haft meget fravær i skolen, både fordi det var svært at følge med og fordi han røg meget hash. Tobias synes ikke han passer ind særlig mange steder og har svært ved at begå sig socialt. Formål og indsats For Tobias er det langsigtede mål at komme i gang med en uddannelse. For at nå dertil skal han først have motivation for at påbegynde og gennemføre en specifik uddannelse. Det er besluttet, at Tobias skal starte i en virksomhedspraktik, hvor hovedformålet er, at han opnår motivation for at starte på en uddannelse. Virksomhedspraktikken kan øge Tobias motivation ved at synliggøre, hvad uddannelse kan føre til. Andre delmål for Tobias er desuden, at han opnår at få struktur nok på sin hverdag til at kunne gennemføre en uddannelse. Samtidig med virksomhedspraktikken er Tobias startet i misbrugsrådgivning. På virksomheden er der desuden tilknyttet en mentor, der kan støtte Tobias både i forhold til det faglige og i forhold til sociale forhold. Mentoren hjælper eksempelvis Tobias med at møde til tiden og understøtter ham ved at stille konkrete små opgaver og anerkende ham, når han lykkes med dem. Mentoren er valgt ud fra at han kan fungere som en voksen rollemodel for Tobias. Delmål for progressionen i virksomhedspraktikken: At han møder til tiden og har struktur på sin hverdag At han oplever at kunne løse opgaverne på arbejdspladsen At han passer sin misbrugsrådgivning At han oplever at være en del af arbejdspladsen socialt At han udtrykker ønsker til sin fremtid om uddannelse eller arbejde Opfølgning Tobias, virksomhedskonsulenten og mentoren på virksomheden mødes hyppigt for at snakke om, hvordan det går i forhold til målene. Tobias oplever, at møderne gør det klarere, hvad der forventes af ham i praktikken. Tydeligt udviklingssigte

GODE RESULTATER AF DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVERING RÅD OG ANBEFALINGER 65 Oversigtstabel for matchgruppe 2 Formål, delmål og opmærksomhedspunkter Formål Eksempler på delmål Opmærksomhedspunkter Afklaring af beskæftigelses- eller uddannelsesmål Afdækning af kompetencer Afklare grundlæggende behov for kompetenceudvikling Borgeren afprøves i flere forskellige arbejdsfunktioner Borgeren skifter mellem forskellige afdelinger Borgeren opjusteres i timer Når formålet er afklaring og afdækning af kompetencer er det vigtigt, at virksomheden er blevet gjort opmærksom på, at borgeren i mange tilfælde ikke vil være i stand til at løfte alle opgaver, og en del af praktikken dermed skal anvendes til, at afdække hvor borgeren kan lykkes. Optræning af personlige kompetencer Optræning af sociale kompetencer Borgeren løser få specifikke opgaver tilfredsstillende Borgeren er mødestabil Borgeren er i stand til at løse opgaver i teams Borgeren indgår i det sociale fællesskab på arbejdspladsen Der kan både være tale om introverte og ekstroverte personer. Her er det vigtigt, at informere virksomheden om hvilke specifikke personlige udfordringer, der skal arbejdes på Nogle er isolerede, hvor det handler om at invitere dem med til pauser og fredagsøl, mens andre fylder for meget i det sociale, hvor der kan være behov for en mentor, der kan hjælpe med at fortælle borgeren, hvornår vedkommende fylder for meget Optræning af faglige kompetencer Der vil i startfasen være brug for megen sparring og grundig indføring i opgaveløsningen Motivere til uddannelse Borgeren kan se sig selv i uddannelse Borgeren kan pege på forskellige job, han/hun kan se sig selv i i fremtiden Manglende motivation kan have mange årsager eksempelvis dårlig selvtillid, manglende rollemodeller, sociale eller personlige problemer. Det er vigtigt, at afklare, hvad der skaber motivation eller mangel på samme hos borgeren, som udgangspunkt for arbejdet. Introduktion til nyt arbejdsområde eller nye arbejdsopgaver Borgeren indgår i løsningen af opgaver inden for et nyt arbejdsområde Virksomheden skal gøres opmærksom på, at borgeren ikke tidligere har haft kendskab til arbejdsområdet. Der vil derfor være brug for en håndholdt indsats til at starte med, men det forventes, at borgeren forholdsvist hurtigt vil kunne håndtere opgaverne Udslusning til konkret arbejdsplads Timetallet tilpasses normalen på virksomheden Opgavevaretagelsen matcher de øvrige medarbejderes Borgeren tager selvstændigt ansvar for egen opgaveløsning Borgeren er mødestabil Når der er tale om udslusning til en konkret arbejdsplads er det vigtigt at aftale klare delmål med borgeren og virksomheden for at gøre vejen til ordinært arbejde overskuelig for begge parter