Opsøgende indsats over for flygtninge og indvandrere

Opsøgende indsats over for flygtninge og indvandrere - styrket motivation for uddannelse Projektnr. 117.204 Evalueringsrapport for TUP-projekt August 2009

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Resume...4 3. Opsøgende indsats en kort projektbeskrivelse...5 3.1. Projektets baggrund og formål...5 3.2. Projektforløb og aktiviteter...5 3.3. Projektorganisering og møder...6 4. Evalueringens formål, rammer og metoder...7 4.1. Projektets formål og evalueringens temaer...7 4.2. Metodevalg og datagrundlag...7 5. Vidensopsamling og baggrundsanalyser...8 5.1. Interview med jobcentrene...8 Guldborgsund Kommune...8 Vordingborg Kommune...9 Lolland Kommune...10 5.2. Opsamling interview med jobcentrene...11 5.3. Branche-undersøgelser...12 Handels- og kontorområdet...12 Social- og sundhedsområdet...13 Mad til mennesker-området...15 5.4. Opsamling - brancheundersøgelser...16 5.5. Lovgivningsmæssige forhold interview med integrationsteam...17 5.6. Konklusion analysedelen...18 6. Modeller og redskaber erfaringer fra projektet...20 6.1. Model 1 certifikatkursus i hygiejne i integrationsperioden...20 6.2. Model 2: Hygiejneuddannelse for polske medarbejdere...20 6.3. Model 3: Fremtidsværksted første uddannelses-afklaring...22 6.4. Model 4: En kursusmodel på vej - omsorgsmedhjælper...24 6.5. Model 5: Dialogdag...24 6.6. Afsluttende kommentar til modelarbejdet...25 7. Resultater og konklusioner...27 Side 2 af 28

1. Indledning Dette er den afsluttende rapport for TUP-projektet: Opsøgende indsats over for flygtninge og indvandrere, som er gennemført i samarbejde mellem CELF (tidligere CEUS), Nykøbing F. og Social- og Sundhedsskolen Nykøbing F. EUC-Syd var med i den indledende fase, men måtte træde ud af projektet pga. manglende ressourcer. I projektet har endvidere deltaget Sprog- og Integrationscenter i Guldborgsund Kommune samt Aktivitetshuset i Lindholmcenteret i Nykøbing F. Projektet er gennemført i perioden fra d. 1/8 2007 og med oprindelig slutdato med udgangen af 2008. Projektet blev imidlertid forlænget og afsluttet sommeren 2009. Udgangspunktet for projektet har været det fælles tema for en række TUP-projekter, der har omhandlet Styrket motivation for uddannelse. Fra Undervisningsministeriets side ønskede man at udvikle bredere og flere erfaringer med, hvordan man kan motivere ikke-brugere til at anvende AMU-systemet. I alt har syv projekter på landsplan indgået i temaet, der alle har haft to spor: 1) at synliggøre og motivere til uddannelse gennem opsøgende arbejde over for ikke-brugere, 2) tilrettelægge attraktive uddannelsestilbud for ikke-brugere. Projektet Opsøgende indsats over for flygtninge og indvandrere har været delt i en analyse- og en udviklingsfase. I analysefasen er der bl.a. indgået interview med jobcentre samt brancheanalyser inden for tre områder. I udviklingsfasen har man arbejdet med at udvikle modeller til at motivere til uddannelse til to målgrupper, såvel beskæftigede som ledige. Der er således lagt vægt på at finde nye veje til en anderledes og tidlig indsats i forhold til målgruppen. Rapporten er udarbejdet af chefkonsulent Kim Pedersen, ARGO, efter projektets ophør. Fremlægningen af analysematerialet bygger således på projektgruppens indsamlede data. Ved evalueringen er der gennemført interview med alle projektgruppens medlemmer der skal i denne sammenhæng rettes en tak for deres deltagelse og mange gode informationer. Rapporten indledes med en kort beskrivelse af projektet samt en præsentation af evalueringens rammer og metoder. Herefter præsenteres den første store del, nemlig analyseresultaterne, og herefter præsenteres projektgruppens arbejde med udvikling af modeller. Der er undervejs forsøgt foretaget opsamlinger for den læser, som har brug for at orientere sig hurtigt i rapporten. Desuden er der i det afsluttende afsnit, resultater og konklusioner foretaget et koncentrat af projektets mest centrale pointer. God læselyst! Side 3 af 28

2. Resume Titel: Opsøgende indsats over for flygtninge og indvandrere Projektnr. 117.204 Projektansvarlig: CELF, Center for Erhvervsrettede uddannelser, Lolland-Falster Formålet med projektet har været at intensivere den opsøgende indsats over for ikke brugere af AMU på Lolland-Falster, Sydsjælland og Sønderjylland. Målet har været at analysere, hvorfor flygtninge og indvandrere i meget begrænset omfang benytter sig af AMU samt udvikle metoder/redskaber til motivation og konkrete uddannelsesforløb til målgruppen. I det geografiske område er flygtninge og indvandrere underrepræsenterede på AMU uddannelser både hvad angår ordinære AMU forløb og de særligt tilrettelagte forløb. I stort omfang har man slet ikke mulighed for at gennemføre de særligt tilrettelagte forløb. Organisering: Projektet er gennemført i et samarbejde mellem CELF (projektledelse) og Social- og Sundhedsskolen, Nykøbing Falster. I projektet har endvidere deltaget Sprogog Integrationscenteret samt Aktivitetshuset i Lindholmcenteret i Nykøbing Falster. EUC- Syd indgik fra start som partner i projektet, men måtte på et tidligt tidspunkt træde ud af projektet pga. manglende ressourcer. Aktiviteter og resultater: Der er i projektet gennemført en analyse- og en modeludviklingsdel. I analysefasen er der foretaget interview med tre jobcentre samt foretaget undersøgelser inden for tre brancheområder. Analyserne viste, at jobcentrene ikke har gjort brug af jobpakkerne, ligesom det også blev påvist, at kommunerne bliver resultatafregnet i forhold til placering i ordinær uddannelse eller beskæftigelse, hvilket medvirker til nedprioritering af AMU-forløb. Fremadrettet peger analyserne på et behov for en tidlig indsats i forhold til målgruppen. I modeludviklingsfasen er der udviklet to forløbsmodeller for beskæftigede og to modeller med henblik på en anderledes og tidligere indsats over for målgruppen. Projektets dialogdag peger således på et behov for også at informere ad andre kanaler og andre steder, ligesom vejledningsprojektet om din drømmeuddannelse viser måder hvorpå der kan finde en afklaring sted hos den enkelte, samtidig med at uddannelsesmulighederne og dermed AMU-systemet synliggøres overfor målgruppen. Produkter: Der er udviklet to forløbs-modeller for beskæftigede og to modeller i forhold til en tidlig indsats overfor målgruppen. Der er gennemført en dialogdag, som samtidig har haft formidlende karakter til målgruppen og interessenter. Side 4 af 28

3. Opsøgende indsats en kort projektbeskrivelse 3.1. Projektets baggrund og formål Formålet med projektet har været at intensivere den opsøgende indsats overfor ikkebrugere af Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) på Lolland-Falster og Sydsjælland. Flygtninge og indvandrergrupper er underrepræsenteret på AMU-uddannelserne i området, både hvad angår ordinære forløb og særligt tilrettelagte forløb således har det ikke været muligt at gennemføre særligt tilrettelagte forløb. Målet med projektet har således været at undersøge og analysere, hvorfor flygtninge og indvandrere kun i meget begrænset omfang benytter sig af AMU, at udvikle redskaber og metoder til at motivere grupperne til at deltage i uddannelsesforløb samt at udvikle konkrete uddannelsesforløb for målgruppen. Projektets målgrupper har været såvel 1) flygtninge og indvandrere i beskæftigelse som 2) flygtninge og indvandrere på overførselsindkomst, dagpenge eller kontanthjælp. Det har været nødvendigt for at skabe tilstrækkelig volumen i projektet at have dette dobbelte fokus. I forhold til indvandrere og flygtninge på dagpenge eller kontanthjælp var det hensigten at inddrage handlingsplanen omhandlende kvalificering af flygtninge og indvandrere via AMU-programmet, hvor et af de væsentligste elementer er de tolv jobpakker. Disse jobpakker ønskede man også naturligt at inddrage i projektet. Allerede meget tidligt i projektet viste det sig imidlertid, at det var problematisk at inddrage jobpakkerne, selvom man var meget bevidste om det i projektgruppen og faktisk gjorde sig både overvejelser om det og forsøg på det. Projektgruppen stødte her ind i en finansieringsproblematik, idet jobpakkerne primært er møntet på flygtninge og indvandrere, som ikke er i beskæftigelse. Det var således ikke muligt at finde aktører, som gerne ville købe et sådant forløb og indgå aktivt i det. Derfor var man nødt til at tænke projektet anderledes, og i projektgruppen enedes man om, at man på grundlag af analysearbejdet i projektet måtte koncentrere arbejdet om udvikling af uddannelsesmodeller for beskæftigede og ledige. I projektet har det særlige fokus og nyudviklingen således bestået i arbejdet med nye metoder til en opsøgende indsats i forhold til målgruppen, flygtninge og indvandrere samt særligt tilrettelagte uddannelsesmodeller for målgruppen. 3.2. Projektforløb og aktiviteter Projektet har ifølge projektbeskrivelsen været opdelt i fem faser: Side 5 af 28

Vidensopsamling gennem indhentning af materiale på området, Analyse af indsamlet materiale, herunder interview med de to målgrupper, ledige og beskæftigede flygtninge og indvandrere, samt interview med interessenter med kendskab til målgruppen eller som har behov for målgruppen som arbejdskraft. Interessenterne kan være lokale virksomheder med beskæftigede flygtninge eller indvandrere, lokale jobcentre samt sprog- og integrationscenter. Målet med dette arbejde har været at afdække, hvori uddannelsesbehovene består samt dernæst at udvikle struktur og indhold for uddannelsesforløb for målgrupperne. Udviklingsfase. Udvikling af uddannelsesmateriale på baggrund af analysen af det indsamlede materiale. Information og formidling. Formidling samt opsøgning af målgrupperne i forhold til deltagelse i undervisnings/uddannelsesforløb. Praktisk afprøvning og evaluering af forløbene. I projektets analysefase blev der gennemført Interview med tre jobcentre i Guldborgsund, Vordingborg og Lolland Kommune Interview med medarbejder ved jobcenter i Guldborgsund Kommunes integrationsteam, Interview inden for fire brancher, o handel og kontor, hvor formændene for de lokale handelsstandsforeninger blev interviewet om beskæftigelse af flygtninge og indvandrere. o social og sundhed, hvor man interviewede social- og sundhedshjælpere om deres anvendelse af amu-kurser. o mad til mennesker, hvor man besøgte og gennemførte interview i tolv virksomheder inden for fødevarebranchen. Her interviewede man primært virksomhedsejer eller leder. o auto, hvor intentionen var at interviewe tyve autoforhandlere og reparatører. Her blev der gennemført interview, men pga. personaleudskiftninger blev interviewene ikke færdigbearbejdet. 3.3. Projektorganisering og møder Projektet var fra starten organiseret som et netværk mellem CELF (tidligere CEUS), SO- SU-skolen, Nykøbing F, og EUC-Syd, som imidlertid som tidligere nævnt måtte træde ud af projektet. På netværksmøderne har endvidere deltaget repræsentanter fra Sprogog Integrationscenteret samt Aktivitetshuset i Lindholmcenteret i Nykøbing F. CELF har været projektansvarlig og haft projektledelsen. Der har været afholdt omkring 6-8 arbejdsgruppemøder. Side 6 af 28

4. Evalueringens formål, rammer og metoder 4.1. Projektets formål og evalueringens temaer Projektets formål har været at intensivere den opsøgende indsats over for ikke-brugere af AMU på Lolland-Falster og Sydsjælland. Målet har i den forbindelse været at analysere, hvorfor flygtninge og indvandrere kun i meget begrænset omfang benytter sig af AMU samt at udvikle metoder/redskaber til motivation og konkrete uddannelsesforløb for målgruppen. Det overordnede formål med evalueringen har været at opsamle og perspektivere de erfaringer, der er gjort i projektet medvirke til præcisering af de forslag til modeller, der er udviklet gennem projektforløbet, opsamle og perspektivere de proceserfaringer, projektgruppen har gjort i forbindelse med projektforløbet. Evalueringen er gennemført efter projektets afslutning, og efter at projektgruppen har afsluttet analyse- og udviklingsarbejdet. En del af grundlaget for projektevalueringen udgøres således af de eksisterende dokumenter fra projektgruppen. 4.2. Metodevalg og datagrundlag Med henblik på at opsamle og perspektivere projekterfaringerne samt medvirke til præcisering af projektets modeludvikling er der gennemført interview med projektgruppens medlemmer. Interviewene er gennemført over to dage, og hvert interview har varet ca en time. Alle interview er gennemført som semistrukturerede interview på grundlag af den samme guide, som indeholdt flg. punkter: præsentation og baggrund for deltagelsen i projektet forarbejdet til aktiviteten: analysearbejdet, herunder diskussion af resultater, præsentation og vurdering af aktiviteten/modellen egen vurdering af projektet som helhed, herunder personligt og organisatorisk udbytte. Alle interview blev båndet og efterfølgende udskrevet. Fokus som analysen har især været baggrunden for samt beskrivelsen og vurderingen af modellen, som respondenten var involveret i. Side 7 af 28

5. Vidensopsamling og baggrundsanalyser I det følgende gennemgås resultaterne af projektets baggrundsanalyser, som bygger på projektgruppens egne dokumenter. 5.1. Interview med jobcentrene Der blev gennemført interview med jobcentrene i Guldborgsund, Vordingborg og Lolland Kommune. Interviewene blev alle gennemført af to personer på grundlag af en interviewguide. En spurgte og en skrev svarene ned. Formålet med interviewene var at undersøge hvad der er brug for i forhold til målgruppen på kort og lang sigt, at indgå i en kvalificeret dialog med jobcentrene og undersøge, hvad det kræver af aktørerne, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene. Spørgsmålene var overordnet inddelt i flg. temaer: målgruppens størrelse og sammensætning, organiseringen af kontaktforløb, aktiveringsforløb efter aktivering opsamling. Guldborgsund Kommune Målgruppen består af ca. 30 personer i matchgruppe 1-3, som var fokus for interviewet, og 109 personer i matchgruppe 4-5. Af de 30 var 16 kvinder og 14 mænd. Samlet var 21 af de 30 under integrationsloven, størstedelen var irakere og somalier. Uddannelsesmæssigt var de fleste uden faglig uddannelse; nogle havde påbegyndt en uddannelse men ikke afsluttet den. Sprogligt var de 109 i matchgruppe 4-5 meget svage, og blev betragtet som at de stort set ikke var blevet integreret. I forhold til de 30 i matchgruppe 1-3 blev det skønnet, at de havde en motivation for uddannelse, men at det var nødvendigt med meget tæt opfølgning. Kontakten til den ledige flygtning eller indvandrer finder sted fra dag 1, hvor de får et indkaldelsesbrev med henblik på samtale, hvor der udarbejdes en jobplan for den enkelte. Aktiveringen finder også sted fra dag 1, fx i en jobklub 37 timer ugentligt med henblik Side 8 af 28

på afklaring eller jobprøvning. Her benytter kommunen sig af fem aktivitetssteder, som er for alle ikke specielt flygtninge eller indvandrere. Aktiveringsforløbet er almindeligvis på tre måneder, hvorefter der gennemføres en opfølgningssamtale. Aktiveringsforløbet kan herefter forlænges eller der kan gives et andet tilbud. Såfremt den enkelte borger er stabil nok sendes han eller hun ud i en virksomhed. Generelt er det kommunens opfattelse, at flygtningene og indvandrerne ikke kender til AMU-kurserne, og at uddannelsestilbuddene generelt kan virke uoverskuelige for den enkelte. En forhindring for anvendelsen af amu-kurserne kan således også være, at det kræver en meget tæt opfølgning af den enkelte for at fastholde i uddannelsesforløbet, og de ressourcer er ikke til stede. De skal holdes i hånden hele vejen, og der skal sættes ind meget tidligt i forhold til den enkelte. Det er også kommunens opfattelse, at en del slet ikke er registreret i systemet, men at de klarer sig selv på en eller anden måde. Kommunen har hidtil ikke anvendt job-pakkerne i forhold til aktivering af ledige indvandrere eller flygtninge. Vordingborg Kommune Målgruppen består af knap 200 personer, men flygtninge/indvandrere er ikke samlet under én person. De flygtninge og indvandrere, som er på kontanthjælp/starthjælp, er fordelt mellem vejlederne/sagsbehandlerne i jobcentret. Målgruppen opdeles i tre kategorier: 1) flygtninge/indvandrere med ret til integrationsydelse (ca. 35), 2) ikke ret til integrationsydelse (ikke kendt), 3) kontanthjælp/starthjælp (ca. 150). Der er en del unge mænd på integrationsydelse, bl.a. fra Tjetjenien og Irak, og kommunen har en kvote på 17-18 personer pr år, som almindeligvis bliver fyldt op. Det skønnes at gruppen på kontanthjælp er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Der gives udtryk for, at de fleste har en uddannelse, heraf er en del under 35 år. De fleste yngre kvinder har også uddannelse, mens mange af dem, der er på kontanthjælp ikke har en uddannelse. Der foregår ikke en placering i matchgrupper de første tre år, men det er for nylig foretaget en undersøgelse i kommunen, der viser, at størstedelen ligger i gruppe 1-3. Der er dog tvivl om resultatet. Motivationsmæssigt er det borgere, der gerne vil arbejde, og som har et mål om at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende hurtigst muligt. Side 9 af 28

Kontakten til flygtningen/indvandreren tages så hurtigt som muligt, og der foretages herefter en første samtale med borgeren, hvorefter der startes på sprogcenter. Herefter er der kontakt minimum hver tredje måned, de fleste dog oftere. Målet er at alle beskæftiges fem dage om ugen, og dette etableres hurtigst muligt. Kommunen har forskellige aktiveringsmuligheder, og der er opfølgende samtaler hver tredje måned. Kommunen har benyttet sig af enkeltstående kursustilbud på AMU, fx hygiejne- og truckkursus. En central barriere for anvendelsen af kurserne er sproget og aflysning af kurser pga. for få tilmeldinger til kursus. Kommunen har ikke anvendt jobpakkerne. Der bliver givet udtryk for, at man mangler information fra skolernes side om tilbud. Det er også vigtigt, at informationerne kommer til de rette personer på jobcenteret, og generelt mangler der om specifikke forløb for flygtninge og indvandrere. Lolland Kommune Kommunen har mellem 220-250 flygtninge, hvoraf størstedelen er under integrationsloven. Deres uddannelsesmæssige baggrund varierer en del: en stor del er sigøjnere, hvoraf en del er analfabeter, fra ex-jugoslavien. Højst 20 tilhører matchgruppe 1-3, og generelt er gruppens motivation for uddannelse og arbejde meget lav. Kontakten foregår fra den første mulige dag, og alle skal ses minimum hver tredje måned. Alle muligheder søges afprøvet før tildeling af pension. Testes de mere indgående udarbejdes der en ressourceprofil for personen. Ca. 150 har fået udarbejdet en sådan profil. Målgruppen aktiveres så hurtigt det er muligt, helst fra dag 1. Kommunen har forskellige tilbud, hvor formålet er styrke selvværd og livskvalitet men det er ikke decideret at gøre gruppen mere arbejdsmarkedsparat. Forløbene strækker sig typisk over tre måneder. Flygtningene og indvandrerne deltager ifølge kommunen ikke i amu-kurser primært af økonomiske grunde, fordi borgerne sjældent har råd til at den ene part er på SU, hvilket afspejler et manglende kendskab til AMU-systemtet, og hvorledes kursusforløb kan finansieres. Sproget beskrives også som en barriere, ligesom manglende transportmuligheder kan være det. Kommunen har ikke gjort brug af jobpakkerne. Side 10 af 28

Der peges endelig på, at danskundervisning bør være en integreret del at uddannelsestilbud, ligesom der kan være behov for specielt tilrettelagte forløb for kvinderne. Generelt peges der også på, at det er nødvendigt med individuelt tilrettelagte forløb, og at det er nødvendigt med en meget tidlig indsats i forløbet. 5.2. Opsamling interview med jobcentrene Interviewene viser samlet, at målgruppen for de tre jobcentre til sammen udgør mellem 500-600 personer, heraf udgør antallet af borgere, som af kommunerne skønnes at tilhøre matchgruppe 1-3 i alt 80-100 borgere. Det er dog uvist præcis, hvor stor gruppen er, og projektgruppens skøn er, at der er flere indvandrere og flygtninge, man kunne rette opmærksomheden mod. Kommunerne må ikke inddele eller føre statistik i forhold til etnicitet, og dette gør det vanskeligt at foretage en ekstraordinær indsats. Størrelsen på målgruppen kendes derfor ikke eksakt. Aktiveringen finder sted fra den første dag, og almindelig vis foregår der opfølgning hver tredje måned. Kommunerne har faste tilbud om aktivering. Ingen af kommunerne har benyttet sig af jobpakkerne. Jobcentrene peger på, at tre barriere for anvendelse af amu-kurserne: sproget, økonomien begrænser, der er et manglende kendskab til muligheder. Fra jobcentrenes side peges der på, at alle muligheder skal være afprøvet inden tildeling af pension; men analysen peger også på, at nogle ikke har kendskab til alle mulighederne. Samtidig er jobcentrenes opgave ikke at integrere, men at skaffe beskæftigelse eller tilbyde ordinære uddannelsesforløb eller tildele pension. Kommunerne aflønnes for selvforsøgere, men en ledig på et AMU-kursus betegnes ikke som selvforsørger. Det betyder, at der er fokus på beskæftigelse og ordinær uddannelse. AMU-kurserne indgår således kun sjældent som element i et kvalificeringsforløb. Ud fra et integrations- og skole-perspektiv peger dette på, at det er nødvendigt med en tidlig indsats, som bl.a. bidrager til, at målgruppen selv bliver opmærksom på de muligheder, som eksisterer med AMU-kurserne. Projektgruppens analyse afspejler også, at der eksisterer en begrænset viden om, hvor og hvordan flygtninge og indvandrere får informationer om arbejdsmarkedet og kursusmuligheder. Der kan således være et behov for en afklaring af dette med henblik på en tidligere og mere målrettet indsats. Samtidig kan der være behov for at få et mere Side 11 af 28

klart billede af, hvor stor målgruppen egentlig er, da dette naturligvis også har betydning tilrettelæggelsen af indsatsen. 5.3. Branche-undersøgelser Projektgruppens intention var at gennemføre brancheundersøgelser inden for fire områder: 1) handel og kontor, 2) social- og sundhed, 3) mad til mennesker og 4) auto. Undersøgelsen af autoområdet måtte desværre udgå, bl.a. fordi EUC-Syd trak sig ud af projektet, og man dermed ikke længere rådede over ressourcer til denne del-analyse. I det følgende gennemgås i korte træk brancheundersøgelserne for de tre områder. Handels- og kontorområdet Der er gennemført interview med formændene for handelsstandsforeningerne, nogle personaleansvarlige i supermarkeder og endelig var ønsket at finde frem til kontorer, hvor der var ansat flygtninge eller indvandrere. Dette lykkedes imidlertid ikke. Hver handelsstandsforening repræsenterer omkring 100 butikker. Generelt giver formændene udtryk for, at flygtninge og indvandrere ansættes på lige fod med øvrigt personale, nemlig ud fra deres kvalifikationer ikke ud fra et spørgsmål om etnicitet. Nogle steder ønsker man imidlertid ikke, at kvinderne bærer tørklæde, da det ikke er en del af uniformen. Som helhed indgår de imidlertid på lige fod med alle andre, og der tages ikke særlige hensyn. De flygtninge og indvandrere, som er ansat, har således også den samme uddannelse som øvrigt personale, almindeligvis grundforløb fra en erhvervsuddannelse, hvorefter de har været i lære i en butik. AMU-kurser blev stort set ikke anvendt, fordi man ikke finder udbuddet relevant. Man kunne være interesseret i specifikke, særligt tilrettelagte kurser, som skolen tilrettelagde i samarbejde med handelsstandsforeningerne, og som så kunne udbydes til medlemmerne. Især var der interesse for de fleksible afviklingsmuligheder som ingen af formændene fra handelsstandsforeningerne faktisk kendte til. Samtidig var der dog en vis skepsis over for forestillingen om, at man kunne samle et hold. Mange af forretningerne er med i en kæde, hvor det er kæden selv, som udbyder kurser. Der vælger de at deltage i stedet for, fordi kurset eller kurserne så netop er skræddersyet i forhold til kæden og medarbejdernes funktioner. Mange butikker benytter sig også af leverandørkurser. De oplever, at indholdet her er mere relevant for deres daglige arbejde og fravælger derfor skolernes udbud af AMU Side 12 af 28

kurser, da de mangler relevansen. Et fælles svar fra de interviewede var, at hvis der endelig skulle udbydes noget, så skal det have karakter af mersalg for at blive prioriteret. Endelig var det deres opfattelse, at AMU-kurser har et dårligt image ud fra den opfattelse, at det er standard-kurser. Endelig var det formændenes opfattelse, at mange ansatte ikke prioriterede efteruddannelse. En gav et eksempel, hvor der kom 16 af 120 til et fyraftensmøde. Dette tages som et udtryk for, at medarbejderne ikke prioriterer efteruddannelse, og at de alene er orienteret mod den daglige drift og fyraften. I forhold til flygtninge og indvandrere var opfattelsen, at de ikke kender AMU-systemet tilstrækkelig godt, og at skolerne ikke informerer nok om mulighederne. Sproget anses derimod ikke som en barriere. I supermarkederne var svarene helt i tråd med handelsstandsforeningerne. Her har man også erfaringer med ansatte flygtninge eller indvandrere, men AMU-kurser anvendes stort set ikke, og kendskabet til mulighederne er meget sparsomme. Kurser gennemføres oftest inden for egne rækker, fordi supermarkederne oftest er en del af en landsdækkende kæde, og der er ikke tid og ressourcer til at sende medarbejderne på yderligere kurser. Opsamling handels- og kontorområdet Flygtninge og indvandrere ansættes på lige fod med etniske danskere inden for butiksområdet kvalifikationerne er det afgørende, og gode danskkundskaber er en forudsætning. Kædekurser og leverandørkurser bliver benyttet i stedet for skolernes udbud af AMU kurser, som ikke opfattes som relevante. Der er generelt et manglende kendskab til AMU blandt de interviewede, som giver udtryk for, at dette også gælder for de ansatte. Umiddelbart har AMU her en markedsføringsopgave, idet der heller ikke er kendskab til de fleksible muligheder for kursustilrettelæggelse. Social- og sundhedsområdet På social- og sundhedsområdet prioriterede man i sin analyse en undersøgelse af, hvilket kendskab uddannede social- og sundhedshjælpere og assistenter havde til amuområdet. Udgangspunktet var en kvantitativ registrering og gennemgang af holdlisterne fra tidligere år med henblik på at afdække antallet af fremmedsprogede elever, flygtninge eller indvandrere. På baggrund af denne screening fandt man elleve, som havde gennemført uddannelsen, og som der efterfølgende blev gennemført interview med. Side 13 af 28

Overordnet viste analysen, at de uddannede ikke havde kendskab til de kursusmuligheder, der eksisterer inden for AMU. Der blev gennemført to fokusgruppeinterview: 1) et med indvandrere/flygtningekvinder, som enten havde gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen, eller som var ved at gennemføre uddannelsen. Alle havde tidligere deltaget i det sammenhængende AMU-forløb SOSU-hjælp og omsorg. 2) Interview med lederen af teknik og service på Nykøbing, Nakskov, Næstved og Slagelse sygehus. Interviewet med flygtninge/indvandrerne viste, at amu-programmet ikke umiddelbart er synligt for målgruppen. Flere af deltagerne kendte ikke til AMU før de sad på SOSUskolen. En af deltagerne i interviewet gav udtryk for, at man bestemmer ikke selv hvad man vil. En anden havde den erfaring, at hun måtte holde meget fast i, at hun faktisk ønskede uddannelse ikke beskæftigelse. Respondenterne pegede på, at dansk og specielt skriftligt dansk udgør en barriere for at gennemføre en uddannelse. Man bremses af kravet og udsigten til kravet - om denne skriftlighed. Det kom derfor også bag på de interviewede, at der ikke er uddannelseskrav på AMU, ligesom det overraskede, at AMU er gratis, og at arbejdsgiveren får økonomisk støtte. En anden barriere var transport. Dels kan afstandene være lange, og det kan være kompliceret, hvis der også er børn, der skal afleveres. Dels ses det som en økonomisk udgift selvom der kan være muligheder for at få det betalt. Interviewet med lederen viste, at arbejdsgiveren her kendte AMU godt som følge af et årelangt samarbejde, da såvel portører som serviceassistenter uddannes i AMU. Lederen var imidlertid ikke bekendt med mulighederne for dansk som andet sprog. Interviewet viste videre, at der kun er få ansatte med en anden etnisk baggrund inden for området. En barriere kunne være sproget, men man er generelt vant til at samarbejde med kommunerne om arbejdsprøvninger, aktivering og erhvervspraktik, og der er kompetencer i miljøet i form af støtte, vejledning og accept til at tage vare på mennesker, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Opsamling social- og sundhedsområdet Generelt efterspørges AMU-kurserne ikke af målgruppen. Dels fordi mange ikke kender til tilbuddene, dels fordi det kan være vanskeligt for den enkelte at overskue, hvad han eller hun kan søge, dels har nogle forestillingen om, at der kræves særlige kvalifikationer for at kunne søge kurser. Side 14 af 28

Samlet peger dette således på manglende information og viden om AMU og mulighederne for fleksibilitet i tilrettelæggelsen. Oplevelsen er også, at jobcentrene ikke oplyser om mulighederne for kursus men derimod prioriterer arbejde før uddannelse. Dette peger endnu en gang på selvforsøgerproblemstillingen. Ingen af de interviewede kendte til bredden i AMU-programmet, selvom nogle af dem havde været på hygiejne- eller rengøringskursus. På hospitalet havde man et godt kendskab til AMU, dog kendte man ikke til muligheden for dansk som andet sprog. Der var forholdsvis få flygtninge og indvandrere ansat inden for området. Mad til mennesker-området Inden for levnedsmiddelområdet gennemførte man interview med tolv virksomheder, som udgjorde et bredt udsnit af fødevarebranchen, fx restaurant, pizzeria, og storkøkken. En tredjedel af virksomhederne var ejet af flygtninge/indvandrere. Man talte her med virksomhedslederen/ejeren eller den personaleansvarlige på grundlag af den fælles udarbejdede spørgeguide. Problemområdet eller paradokset er her dels, at man specielt for det obligatoriske certifikatkursus ofte må aflyse hold på grund af manglende tilmeldinger, dels at der samtidig er mangel på arbejdskraft inden for levnedsmiddelområdet. Ti af virksomhederne havde flygtninge eller indvandrere ansat, heraf havde tre virksomheder mere end fem med anden etnisk baggrund ansat. Alt i alt var der repræsenteret omkring 50-60 ansatte flygtninge eller indvandrere, aldersmæssigt spredt fra 20-60 år. 75% havde været på AMU-kurser, og knap halvdelen havde deltaget fordi det var påkrævet af myndighederne. Respondenterne gav endvidere udtryk for, at der ikke er forskel hvad angår etnicitet på, hvem der kommer på kursus. Generelt anvendes efteruddannelse ikke så ofte. Branchen er tidsmæssigt og økonomisk trængt, og det har ikke været almindelig praksis at sende medarbejdere på kursus. I stedet for anvendes almindelig vis oplæring på arbejdspladsen. Der er således ikke en kultur for efteruddannelse, og en gav udtryk for, at der ikke var overskud til det, når man havde været på arbejde. Generelt peger interviewene på, at der er meget lidt viden om AMU-systemet. Mange kender ikke forskel på AMU-kursus, IV-kursus eller andre kursusaktiviteter, og kun få er klar over, at certifikatkursus i fødevarehygiejne faktisk er et AMU-kursus, ligesom mu- Side 15 af 28

lighederne for fleksibilitet i tilrettelæggelse samt mulighederne for VEU-godtgørelse er ukendt. Samlet afspejler virksomhedernes svar, at der ikke skelnes mellem medarbejdernes etnicitet de sendes på de samme kurser, såfremt der er behov for det. Det afgørende var ikke etnicitet men kvalifikationerne. Der var dog forskellige holdninger til danskniveauet: nogle steder ville man gerne ansætte nogle med ringe danskkundskaber, andre steder lagde man vægt på, at de skulle tale så godt dansk, at de kunne fungere socialt med de øvrige medarbejdere. For de større virksomheder gør det sig dog gældende, at de har meget erfaring med efteruddannelse, og at de kender og anvender AMU-systemet. Her udtrykkes der kritik af underviserne på grund af manglende kvalificering i forhold til arbejdsmarkedets krav, samt at undervisningen går for langsomt. Opsamling mad til mennesker/levnedsmiddelområdet Alle virksomheder, som benyttede efteruddannelse, skelnede ikke mellem medarbejdernes etnicitet og alle kunne godt bruge flere medarbejdere. Der var således ikke umiddelbart nogen barriere for at flygtninge og indvandrere kunne bruge AMUkurserne. Der eksisterede imidlertid kulturelle eller vidensmæssige barrierer, idet der dels var en manglende viden om mulighederne, dels en tendens til at man foretrak oplæring på arbejdspladsen, dels vanskeligheder med at forstå og gennemskue materialet fra AMU, dels en holdning blandt medarbejdere om at skelne skarpt mellem arbejde og fritid. Inden for området er der stærkt behov for arbejdskraft, og der eksisterer samtidig en formodning om, at der er en barriere for flygtninge og indvandrere uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, som med fordel kunne gøre brug af AMU-kurserne. Man ved imidlertid ikke hvor og hvem de er. Dette peger både på behovet for en tidlig indsats i samspil med jobcenter og sprog- og integrationscenter samt en tydeliggørelse af mulighederne i AMU-systemet, fx når indvandrere og flygtninge deltager i hygiejnekursus og i forbindelse med aflæggelse af næringsprøve for nyetablerede virksomheder. 5.4. Opsamling - brancheundersøgelser Brancheundersøgelserne viste generelt, at flygtninge og indvandrere ansættes på lige fod med etniske danskere det afgørende er kvalifikationerne. Der er et udtalt mang- Side 16 af 28

lende kendskab til AMU-systemet, også blandt de virksomheder som faktisk anvender AMU, det gælder bl.a. de fleksible tilrettelæggelsesmuligheder samt muligheder for VEU-godtgørelse. Der peges på, at det kan være vanskeligt at gennemskue materialet fra AMU, men der er også steder, bl.a. indenfor levnedsmiddelområdet, hvor man foretrækker oplæring på arbejdspladsen, og hvor der ikke umiddelbart er en kultur for (efter)uddannelse. Samlet peger brancheundersøgelserne fremadrettet på et behov for en tidlig indsats i forhold til målgruppen, bedre og tydeligere markedsføring af AMU, tydeliggørelse af mulighederne i AMU-systemet, når der faktisk er indvandrere og flygtninge på kursus i systemet, behov for et klart og gennemskueligt system og tilbud, forståelige materialer, og generelt for overvejelser omkring kontakten til målgruppen, behov for samarbejde og samspil mellem jobcentre, sprog- og integrationscenter samt AMU-systemet. 5.5. Lovgivningsmæssige forhold interview med integrationsteam I forbindelse med interviewene i jobcentrene kom projektgruppen i forbindelse med en medarbejder i Guldborgsund Kommunes integrationsteam, der var placeret på Sprog- og Integrationscenteret. Han præciserede kommunens praksis og et dilemma i forbindelse med anvendelse af AMU-systemet. Ved sprogcenteret inddeles flygtningene og indvandrerne i to grupper, selvforsørgere og dem under integration. Selvforsørgerne har kommunen ikke nogen forpligtelse over for ud over at tilbyde danskundervisning. Hvis de derimod er på integration, indgås der en integrationskontrakt mellem staten/udlændingeservice og kommunen. Kommunen er herefter resultataflønnet i forhold til at sikre den enkelte varigt job eller ordinær uddannelse. Det betyder, at kommunen har direkte resultatafregning når det gælder ordinær uddannelse og beskæftigelse og det er AMU ikke. Derfor sigter man ikke mod det, og det giver et mismatch. Man kommer til at arbejde i hver sin retning. Når der placeres i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, så udløses der en kontant bonus til kommunen på 60.000 kr. Det kommunale incitament er således først og fremmest varigt job eller uddannelse, og dermed fravælges muligheden i AMU-systemet. Der prioriteres anderledes. Side 17 af 28

Efter de tre års integrationsperiode sidestilles borgeren med øvrige borgere. Hvis borgeren derfor ikke er kommet i ordinært job eller uddannelse, så overgår han eller hun til jobcenteret, hvor det også gælder om at få så mange i beskæftigelse som muligt og hvor nogle sager kan være lettere at arbejde med end andre. Samtidig vanskeliggøres en opsøgende indsats fra AMU-systemets side ad denne vej, fordi borgeren ikke umiddelbart er registreret som flygtning eller indvandrer men som en borger. Derfor er det nødvendigt med en tidlig indsats, for at undgå at nogle mister muligheder eller tabes på gulvet. Mismatchet mellem lovgivningerne nødvendiggør, at der tænkes i sammenhængende forløb, brobygningerne og lignende, hvor AMU-forløb tænkes ind som forløber for grundforløb. Samtidig kræver det et samarbejde med såvel jobcenter som Sprog- og Integrationscenter. 5.6. Konklusion analysedelen I videnindsamlings- og analysefasen har projektgruppen gennemført interview med områdets jobcentre samt interviews inden for tre brancheområder. Interviewene med jobcentrene viser, at man her skønner, at der samlet er omkring 200-300 flygtninge eller indvandrere i matchgruppe 4-5, prioriterer ordinær beskæftigelse eller uddannelse, peger på tre barrierer for anvendelse af AMU-kurser: sproget, økonomien, manglende kendskab til mulighederne ikke har anvendt og ej heller stort kendskab til - jobpakkerne. Endvidere viste interviewet med konsulenten fra Guldborgsund Kommunes integrationsteam, at kommunerne bliver resultatafregnet i forhold til placering i ordinær uddannelse og beskæftigelse, hvilket medfører en prioritering hvor AMU-kurser ikke tilbydes som del af et forløb, fordi det ikke betragtes som ordinær uddannelse. Dette skaber et mismatch mellem intentionerne om at integrere og at placere i beskæftigelse eller uddannelse. Brancheundersøgelserne viser, at flygtninge og indvandrere generelt ansættes på lige fod med etniske danskere det afgørende er kvalifikationerne, AMU-systemet anvendes meget lidt, Side 18 af 28

der er et manglende kendskab til AMU-systemet, herunder de fleksible tilrettelæggelsesmuligheder, muligheder for VEU-godtgørelse og dansk som andetsprog, AMU-systemet opfattes som vanskeligt at gennemskue, og materialerne er vanskelige at læse og forstå, der kan være holdnings- eller vidensmæssige barrierer for anvendelse af AMUsystemet, Projektgruppens analyse afspejler også, at der eksisterer en begrænset viden om, hvor og hvordan flygtninge og indvandrere får informationer om arbejdsmarkedet og kursusmuligheder. Der kan således være et behov for en afklaring af dette med henblik på en tidligere og mere målrettet indsats. Samtidig kan der være behov for at få et mere klart billede af, hvor stor målgruppen egentlig er, da dette naturligvis også har betydning for tilrettelæggelsen af indsatsen. Fremadrettet peger analyserne på et behov for en tidlig indsats i forhold til målgruppen, tættere kontakt til virksomheder med henblik på information og støtte til deltagelse i kursusaktiviteter, at finde nye veje til at møde målgruppen, bedre og tydeligere markedsføring af AMU, tydeliggørelse af mulighederne i AMU-systemet, når der faktisk er indvandrere og flygtninge på kursus i systemet, behov for et klart og gennemskueligt system og tilbud, forståelige materialer, og generelt for overvejelser omkring kontakten til målgruppen, behov for et udbygget og tæt samarbejde og samspil mellem jobcentre, sprogog integrationscenter samt AMU-systemet. Side 19 af 28

6. Modeller og redskaber erfaringer fra projektet I det følgende beskrives de modeller, som projektgruppen har arbejdet med. Det drejer sig dels om to modeller i forhold til beskæftigede, dels to modeller for en anderledes og tidligere indsats i forhold til målgruppen. 6.1. Model 1 certifikatkursus i hygiejne i integrationsperioden Inden for levnedsmiddelområdet har man gennemført et hygiejne-certifikatkursus for flygtninge i integrationsperioden samt selvforsørgere. Man har flere gange oplevet at udbyde hygiejnekursus, hvor det er blevet aflyst. Her blev det annonceret på Sprog- og integrationscenteret, i forretninger og jobcentre med opslag og reklame for kurset, som var letforståeligt. Kurset blev gennemført for en blandet gruppe bestående af flygtninge og indvandrere i integrationsperioden samt selvforsørgere. Kurset blev særligt tilrettelagt for flygtninge og indvandrere. Derfor blev der lagt vægt på tydelige illustrationer, rolig gennemførelse, et rart læringsmiljø. Samlet betød det, at deltagerne turde spørge. Desuden blev der i begrænset omfang anvendt tolkning, selvom undervisningen fortrinsvis foregik på dansk. Modellen gav gode erfaringer med anvendelse af tolk, pædagogisk tilrettelæggelse, synliggørelse af kursusmulighed i lokalmiljøet, enkel annoncering, kontakt til målgruppen på et tidligt tidspunkt, koble almen og faglig undervisning 6.2. Model 2: Hygiejneuddannelse for polske medarbejdere Et andet hygiejne-certifikat-kursus er gennemført for polske bagere såvel som kokke. Der var en mangel på kokke i området, og AMU blev kontaktet af et vikarbureau med henblik på at få kokkene certificeret. Samtidig skulle der være almene elementer om dansk arbejdspladskultur. I udgangspunktet skulle undervisningen gennemføres på dansk, men vikarbureauet ønskede danskundervisning. Dette var ikke umiddelbart muligt uden Sprog- og integrationscenteret. Der var imidlertid mulighed for at gennemføre kurset med en tolk, der blev knyttet til af vikarbureauet. Side 20 af 28

Formålet med kurset var derfor at de polsktalende bagere, der havde faglig uddannelse, skulle kunne bestå den obligatoriske prøve i fødevarehygiejne samt tilegne sig basal viden om branchens arbejdskultur. Kurset blev sammensat af 1) AMU-introduktion for flygtninge og indvandrere, 2) Almen fødevarehygiejne for flygtninge og indvandrere samt 3) brancherettet uddannelse. Der blev lagt vægt på at sammenbinde praksis og teori gennem udgangspunkt i det praktiske arbejde i køkkenet. Desuden blev der lagt vægt på at anvende visualiseringer af forskellig slags, herunder tegninger, foto, filmklip etc samt inddrage deltagernes erfaringer fra egen praksis. I alt deltog omkring tyve deltagere. Forinden havde der været holdt møde med vikarbureauet omkring kravene til tolken, men det viste sig, at tolkens kvalifikationer ikke var gode nok, hvorfor undervisningen fortrinsvis måtte gennemføres på dansk og engelsk. Der blev dog stillet krav om, at der skulle stilles en autoriseret translatør til rådighed i forbindelse med prøven. Modellen gav erfaringer med: At arbejde med og undervise en ikke-dansk fagligt uddannet gruppe. Det viste sig, at bagerne havde andre, mere traditionelle forestillinger om undervisning og læring, som nødvendiggjorde klare instruktioner, præcisering af forventninger og tydelige markeringer af krav. Nødvendigheden af at etablere såvel en sproglig, faglig som en kulturel bro til deltagerne, hvilket kræver ekstra tid. Fx er det nødvendigt at bruge mere tid på at igangsætte gruppearbejde, fremlæggelser etc. Præcisering af spilleregler, herunder regler for fravær og krav til deltagerne. At man som underviser er åben, opmærksom og spørgende i forhold til de kulturelle forskelle, holdninger og normer. Adgangen til ny viden er at spørge deltagerne: hvorfor. At arbejde med en meget kvalificeret deltager som bindeled til resten af gruppen. Deltageren kunne formidle, hvad der blev small-talket om mellem deltagerne på en solidarisk måde, således at det kunne bringes op i undervisningen. Underviseren blev dermed bevidst om små-snakkens betydning for styringen af læreprocesserne og det sociale liv i rummet. Forløbet har været gennemført flere gange, bl.a. med et hold polske kokke, hvor der samtidig var et arrangement på skolen, hvortil kokkene leverede mad til arrangementet. Her fik kokkene stor ros og anerkendelse for deres indsats, hvilket blev oplevet som meget betydningsfuldt. Dette var således også en lære for forløbene generelt, at det har stor betydning at skabe begivenheder, som rummer muligheder for personlig og faglig anerkendelse af deltagernes kunnen. Side 21 af 28

Samtidig blev det klart, at det er nødvendigt at afstemme forventninger og krav i forhold til kursusforløbet, både i relationen mellem virksomhed og skole, deltagere og underviser, og i relationen mellem skole og underviser. Det betyder, at forløbet skal være på plads for underviser, skolen som kursusudbyder og virksomhed alt andet kan skabe forkerte forventninger og undervejs give problemer. Og i første omgang rammer det underviseren og deltagerne i undervisningen. 6.3. Model 3: Fremtidsværksted første uddannelses-afklaring På Social- og Sundhedsskolen har man arbejdet på at udvikle et redskab til tidlig afklaring af uddannelsesønsker og drømme. Dette er sket ud fra et ønske om at netop at møde flygtninge og indvandrerne allerede på sprogskolen, og på et tidspunkt hvor deres uddannelsesønsker og behov endnu ikke er afklaret. Dermed er det også et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring de uddannelsesmuligheder. Redskabet udgøres således af et enkelt dialogredskab omkring forestillinger om egen arbejds- og uddannelsesmæssige fremtid ved at skabe forbindelse mellem den enkeltes forestillinger om egne kompetencer og fremtidige job- eller uddannelsessituation. Helt konkret var redskabet bygget op som et skema, hvori den enkelte med hjælp kunne indføje egne kompetencer og visioner og hvor målet var at forbinde de to dele med de muligheder, som eksisterer inden for AMU-systemet. Redskabet blev understøttet af billedmateriale. Lav din drømmeuddannelse Mine kompetencer i dag AMU-kurser Mit drømmejob Redskabet på Sprog- og Integrationscenteret på to hold, hvor enkelte af deltagerne forstod noget dansk, de øvrige ikke så meget. Holdenes lærere var til stede og bidrog konstruktivt med forklaringer. Deltagerne fik præsenteret projektet og redskabet, blev orienteret om AMU-systemet og hvordan man kan hente information om kurser. Hjemmesiderne www.vidar.dk og www.epos-amu.dk samt SOSU-skolen og CELF blev vist, ligesom der blev orienteret om kursusmuligheder og hvordan man kunne finde rundt på hjemmesiderne. Endelig blev der orienteret om økonomien for såvel beskæftigede, ledige som selvforsørgere. Derefter fik deltagerne udleveret skemaet Min drømmeuddannelse og fik forklaret, hvordan der skulle arbejdes med det. Deltagerne skulle tage stilling til 1) deres kompetencer (hvad de kan), 2) deres ønsker og visioner for fremtiden (hvad de vil) og der- Side 22 af 28

næst skulle der arbejdes med at forbinde de to dele ved at undersøge, hvordan AMUkurser kunne bidrage til at skabe forbindelse mellem de to dele. Der var således lagt op til en første afklarende fase, hvor deres drømme og visioner kunne begynde at tage form. Deltagerne arbejdede godt med udfordringen, selvom det var svært for dem at formulere deres kompetencer, bl.a. fordi kompetencer er noget man gør mere end noget, man ved man har specielt når man undersøger realkompetencer. Det var også vanskeligt for deltagerne at forstå, bredden og mulighederne i at man selv kunne vælge uddannelse. Senere i processen blev deltagerne delt op i grupper alt efter uddannelses/jobønsker. Nogle ville gerne noget med børn, andre noget med ældre, en ville gerne være frisør og en ville på kontor. Dernæst drejede det sig om målrettet at undersøge kursusmulighederne i forhold til området. Erfaringerne viste, at Deltagerne var meget interesserede, spurgte meget og fik også meget at vide. Processen viste således at redskabet grundlæggende er godt og at det kan styrke den enkeltes overvejelser om uddannelsesveje og fremtidsmuligheder. AMU-systemet blev synliggjort som en uddannelsesmulighed på et tidligt tidspunkt i integrationsforløbet. Formidlingen til målgruppen kan kræve en sproglærers hjælp, fordi sproglæreren kender målgruppens ordforråd og kan formidle enkelt og forståeligt. Et ord som vikar blev således ikke umiddelbart forstået. Der kan max være 20 deltagere, hvis det skal være muligt at komme rundt til alle færre giver bedre muligheder for at hjælpe og have en fælles dialog. Arbejdet med hjemmesiderne var vanskeligt og det var nødvendigt at hjælpe en del med at finde de rigtige adresser etc. Holdets lærer gav udtryk for, at alle kursisterne faktisk havde behov for denne form for afklaring. Det vil være oplagt at gennemføre denne form for vejledning og information med faste intervaller på Sprog- og Integrationscenteret og orientere om AMU. Det er nødvendigt at indgå i et tæt samarbejde med Sprog- og Integrationscenteret. Side 23 af 28

6.4. Model 4: En kursusmodel på vej - omsorgsmedhjælper På baggrund af vejledningssamtalerne på Sprogcenteret kom der tolv deltagere, der gerne vil noget med mennesker. Deres ønske er at gennemføre pædagogmedhjælperkursus. Dette kan blive vanskeligt pga sprogbarrierer, men der kan være en mulighed for at tilbyde dem et omsorgsmedhjælperkursus bl.a. fordi jobmulighederne her er bedre, såfremt de ikke er godt sprogligt rustede. Derfor arbejder SOSU-skolen nu med en model indenfor omsorgsområdet, hvor målgruppen er sprogskoleelever, hvor deltagerne skal have tilbudt såvel almen undervisning som faglig undervisning, således at dette forløb på længere sigt kan føre frem mod en ordinær uddannelse. Forløbet er således i sin vorden, men udspringer af dialog med deltagerne, tænkt som et brobygningsforløb og altså på længere sigt rettet mod ordinær uddannelse. Erfaringerne er her foreløbig, at Tænke i brobygningsforløb frem mod ordinær uddannelse Bygge på en tidlig vejledende indsats på Sprog- og Integrationscenteret øger mulighederne for flygtninge/indvandrergruppen Synliggørelse af kursusmulighederne øger interessen for AMU. 6.5. Model 5: Dialogdag Projektgruppen har arbejdet med mulighederne for at formidle og komme i kontakt med flygtninge- og indvandrergrupperne på andre måder end gennem de traditionelle kanaler. På den baggrund arrangerede man i samspil med Aktivitetshuset Lindholm i Lindholmcenteret en dialogdag. Man ønskede med denne dag at sætte fokus på kursus og uddannelse på en anden måde og med andre aktører end man tidligere havde gjort det, og derfor inviterede man bevidst beboergrupper fra boligkvarterer med høj koncentration af etniske borgere, kursistråd fra Sprogskolen, lokale integrationsråd og beskæftigelsesråd. Dialogdagen var samtidig en væsentlig del af projektgruppens formidling til andre interessenter og et forsøg på at arbejde med formidling af resultater og problemstillinger på en måde, som medvirkede til at skabe dialog med målgruppen. Netværkene blev kontaktet gennem lederen af Aktivitetshuset, som har et stort kendskab til området, og som er vellidt af netværkene. Derfor var det også muligt at få centrale aktører fra de forskellige netværk i tale. Side 24 af 28