Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariat Dato: 07-04-2016 Sendes til: Beskæftigelsesudvalget 1. Indledning Som følge af det stigende antal flygtninge og familiesammenførte til Randers Kommune er der behov for at drøfte strategi for indsatsen på området, både når det drejer sig om selvforsørgelse, bosætning, tværfagligt samarbejde og inklusion med civilsamfundet samt indsatser over for de familiesammenførte børn. Denne skitse til strategi for integrationsområdet omhandler indsatser under Social og Arbejdsmarked og der er heri taget højde for de seneste lovgivningsmæssige tiltag på området samt regeringens aftale med KL af 18.3. 2016 om rammerne for kommunernes arbejde med integration af flygtninge. Skitsen beskriver endvidere kort de indsatser Børn og Skole har på området i dag og de udfordringer, Børn og Skole forventer vil følge af et stigende antal flygtningebørn. Børn & Skole har på møde i børn og skoleudvalget den 5. april 2016 haft en indledende drøftelse af integrationsstategiens tema er, indhold, form og mål, hvorfor denne del af strategien først vil blive nærmere udfoldet i forbindelse med beskæftigelsesudvalgets 2. drøftelse af strategioplægget. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune Antallet af flygtninge der tilkendes asyl og herefter visiteres til landets kommuner er steget markant i de seneste år. I 2012 modtog kommunerne 2.511 flygtninge. I 2015 var det udmeldte landstal på 12.000 flygtninge til landets kommuner, hvoraf Randers Kommunes andel var 246. Denne tendens forventes også at kendetegne situationen i 2016. Således har Udlændingestyrelsen meddelt landets kommuner, at der forventes 17.000 nye flygtninge til Danmark i 2016, hvoraf Randers Kommune skal modtage 376. 1
Tabel 1 Udvikling i antal flygtninge 2012-2016 Område 2012 2013 2014 2015 (kvote) 2016 (kvote) Landstal 2.511 3.780 6.048 12.000 17.000 Randers 44 88 144 246 376 Erfaringer fra tidligere år viser, at for hver 100 flygtninge, sker der familiesammenføring i 80 af tilfældene. Familiesammenførte voksne omfattes på samme måde som flygtninge af kommunens treårige integrationsprogram. Antallet af familiesammenføringer kan imidlertid blive færre som følge af nye familiesammenføringsregler, som trådte i kraft den 5. februar 2016. De nye regler for familiesammenføring gælder for udlændinge, der har midlertidig beskyttelsesstatus. De nye regler betyder, at indtil en midlertidig beskyttelsesstatus eventuelt forlænges efter 3 års ophold, er det normalt ikke muligt at få familie til Danmark. I øjeblikket modtager Randers Kommune kun få flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, men det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en andel af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus Randers Kommune vil modtage fremover. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvilken effekt lovændringen præcis vil få for udviklingen i antallet af familiesammenføringer til Randers Kommune. Nettotilvæksten i løbet af 2016 for flygtninge og familiesammenførte på ydelse forventes som udgangspunkt at være på ca. 430 personer. Øvrige målgrupper, herunder arbejdstagere og familiesammenførte uden ydelse forventes at ligge stabilt på samme niveau som nu. Når der tages højde for borgere, der afslutter integrationsprogrammet næste år, forventes sagstallet pr. 1.1. 2017 at ligge på knap 1.450 borgere i alt, fordelt på samtlige målgrupper. Aktuelle tal på samtlige målgrupper fremgår af tabel 2. Tabel 2 Antal sager pr. 21. marts 2016 Målgruppe Integrationsprogram I1 - Jobparate 27 I1 Aktivitetsparate 344 I2 - Flygtninge og familiesammenførte uden ydelse 98 Sager der mangler visitation 2 I alt 471 Introduktionsprogram og øvrige I3 - Arbejdstagere mv. 381 Danskuddannelsessager 130 Repatriering 2 Sikkerhedsstillelser 192 Overtagelse af integrationsansvaret 0 I alt 705 Samlet antal sager 1.176 Antal 2
3. Strategi for Social og Arbejdsmarked Den overordnede målsætning for integrationsstrategien for flygtninge og familiesammenførte over 18 år er at understøtte deres ansvar for eget liv og at flest mulige bliver selvforsørgende. Målsætningen hviler på Social og Arbejdsmarkeds overordnede vision: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Igennem beskæftigelsesrettede indsatser skabes en ramme for alle borgeres liv, som giver dem mulighed for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer. Dette gælder uanset den enkeltes etniske baggrund. De flygtninge, som Randers Kommune modtager i disse år, er en meget forskelligartet gruppe og skal af den grund tilbydes noget forskelligt. Nogle har lange videregående uddannelser, mens andre kun har få uddannelsesmæssige kompetencer. Randers Kommune vil igennem en målrettet beskæftigelses- og uddannelsesstrategi sikre, at flygtninge bliver i stand til at klare sig på lige fod med andre borgere. Job og uddannelse Randers Kommune vil understøtte flygtninge og familiesammenførte i at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Når kommunen har overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, påbegyndes et obligatorisk integrationsprogram. Programmet omfatter danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud og mentorstøtte. Erfaringer fra den nuværende integrationsindsats viser, at en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for en vellykket integration. En stabil tilknytning til arbejdsmarkedet understøtter samtidig integrationen på andre områder og har stor betydning for at flygtningefamilien trives generelt. Randers Kommune vil tilrettelægge en indsats, der understøtter en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge under 30 år, der har forudsætningerne for det, føres ad uddannelsesvejen og den resterende gruppe føres ad virksomhedsvejen. 3
Initiativer Uddannelse Randers Kommune vil tilrettelægge en uddannelsesrettet indsats for unge under 30 år, som har en kortere eller længere uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet, som skal ruste de unge til at følge et ordinært uddannelsesforløb i Danmark. Indsatsen vil bestå af forløb på Ungeværket eller Uddannelsesværkstedet på Sprogcenter Randers, som supplerer den ordinære danskuddannelse med et fokus på uddannelsesforberedende temaer. Der vil bl.a. blive arbejdet med samfundsorientering, det danske skolesystem og uddannelsesmuligheder, læsestrategier, studieteknik og arbejdsmåder. Sideløbende vil de unge modtage danskundervisning og praktik 5-10 timer om ugen, hvor de opnår praktisk kendskab til det danske arbejdsmarked og dets normer og får mulighed for at skabe netværk i forhold til studiejob og lærepladser. Der er gode erfaringer med sådanne kombinerede forløb. Således oplever 85 % af de unge deltagere at kunne gå direkte videre fra tilbuddet til et ordinært uddannelsesforløb. Arbejdsmarked Randers Kommune vil tilrettelægge en arbejdsmarkedsrettet indsats for for alle flygtninge og familiesammenførte over 30 år samt for unge under 30 år, der som følge af manglende skolefærdigheder, ikke kan begynde på et ordinært uddannelsesforløb. Dansk Målet er at kursisterne opnår grundlæggende færdigheder i mundtlig dansk og læseskrivefærdigheder med henblik på at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og som borgere i det danske samfund. Kursisterne undervises på et niveau afstemt efter deres forudgående skolekundskaber. Praktik Danskuddannelsen skal kombineres med almindelige virksomhedspraktikforløb. Praktikkerne foregår både på det private og offentlige arbejdsmarked og omfatter både sprogpraktikker og jobrettede praktikker. Mens sprogpraktikker har fokus på at praktikanten tilegner sig de basale færdigheder, som er nødvendige for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked, f.eks. danskkundskaber og kendskab til dansk arbejdspladskultur, har de jobrettede praktikker primært til formål at afklare praktikantens beskæftigelsesmål og at opkvalificere praktikanten med henblik på at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 4
Flere praktik- og jobåbninger I dag er der ca. 200 igangværende praktikforløb på det private arbejdsmarked. Det stigende antal flygtninge indebærer, at der er behov for at udvide antallet af virksomhedspraktikpladser både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Randers Kommune vil løbende arbejde på at skabe job- og praktikåbninger i dialog med det private arbejdsmarked og vil oprette flere offentlige praktikpladser internt i kommunen. Indholdet i de offentlige praktikforløb vil omfatte alle typer funktioner og arbejdsopgaverne skal danne ramme om optræning af gængse færdigheder, som er nødvendige for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Særligt i forhold til praktikker, hvor der skal bruges børneattester forudsætter disse praktikker et godt kendskab til borgeren og som for andre praktikker er det en forudsætning at praktikanten ikke arbejde alene. En koordineret integrationsindsats Randers Kommunes styrkede integrationsindsats skal koordineres af jobkonsulenter i tilknytning til integrationsteamet på Jobcentret i tæt samarbejde med Jobcenter Erhverv, som varetager en opsøgende funktion i forhold til virksomhederne i forhold til at skabe job- og praktikåbninger. Jobkonsulenterne skal finde det rette match mellem borger og virksomhed, gennemføre udplaceringer i virksomheder og løbende følge op på forløbene. Randers Kommune vil også arbejde med andre indsatser, som kan bringe flygtninge tættere på selvforsørgelse, bl.a. med udgangspunkt i andre kommuners erfaringer på området. Aktuelt arbejdes der på at tilrettelægge et særligt oplæringsforløb i samarbejde med Dansk Industri og Dansk Metal målrettet metalbranchens behov for svejsere. Erfaringer fra dette forløb kan være springbræt for tilsvarende forløb i andre brancher. Mål I 2016 opstilles måltal for Randers Kommune for antal borgere, der kommer i uddannelse eller i job og som består danskprøven inden integrationsperiodens udløb. Målene for 2016 er fastlagt ud fra, at der fra 2015 er sket en styrkelse af beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge og familiesammenførte i Randers Kommune. Det forventes derfor, at flere kommer i job eller uddannelse, og at flere består danskprøven end tidligere år. 5
Tabel 3 Mål for selvforsørgelse Andel selvforsørgere inden integrationsperiodens udløb B 2016-19 Under 30 årige 65 % 30 år og opefter 46 % Randers Kommune modtager resultattilskud fra staten på 49.118 kr. (2016 niveau), når en borger omfattet af integrationsprogrammet kommer i ordinært arbejde eller påbegynder uddannelse af mindst 6 måneders varighed. Resultattilskud udløses også ved bestået danskprøve inden for integrationsperioden. Dette tilskud er i 2016 på 36.840 kr. Tabel 4 Mål for arbejde, uddannelse og sprogkundskaber Antal resultattilskud Mål 2015 Målopfyldelse 2015 Mål 2016 Antal tilskud Målopfyldelse i pct Arbejde 15 7 47 % 35 Uddannelse 15 9 60 % 35 Danskprøve 50 59 118 % 60 Bosætning Randers Kommune vil fremme et bosætningsmønster, der understøtter den bedst mulige integration af flygtninge Randers Kommune skal boligplacere de flygtninge, som kommunen modtager. Med hensyn til familiesammenførte er det forudsat, at de bosætter sig hos deres herboende familie. Boligplaceringen af flygtninge sker oftest i en midlertidig bolig, indtil flygtningene kan få en permanent bolig. De midlertidige indkvarteringssteder er nødvendige, da flygtninge oftest modtages med relativt kort varsel. Den midlertidige boligplacering bliver i nogle tilfælde af længerevarende karakter, hvilket skyldes at det er blevet vanskeligere at finde tilstrækkeligt med permanente boliger til det stigende antal flygtninge. Hertil giver de nye forsørgelsessatser til flygtninge udfordringer i forhold til at finde boliger til en husleje, som de har råd til at betale. Randers Kommune vil undersøge mulighederne for etablering af flere permanente og midlertidige boliger, som følge af de nye finansieringspuljer for udbygning af boligmassen, som indgår i topartsaftalen af 18.3. 2016. 6
Initiativer Varieret bosætning Randers Kommune vil løbende arbejde på at finde flere midlertidige og permanente boliger til flygtninge ud fra en målsætning om at sprede flygtningene over forskellige områder, også i mindre bysamfund. Dette forventes at understøtte mere interaktion med lokalområdet. Det er vigtigt for bosætning af flygtninge i de mindre bysamfund, at der er adgang til offentlig transport, så flygtningene kan passe sprogskole, praktik og andre aktiviteter i integrationsprogrammet. Bosætning af flygtninge omfatter ikke boliger i boligområder, der er kendetegnet ved socioøkonomiske udfordringer, idet bosætning i sådanne boligområder gør det vanskeligere at sikre en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte. Randers Kommune tilstræber at ledige kommunale lejemål (fx pleje- eller ældreboliger) anvendes til boligplacering, når dette i øvrigt er foreneligt med kommunens drift og bosætningsstrategi. Egen bolig Randers Kommune tilstræber at kunne tilbyde flygtninge selvstændig bolig, men det kan være nødvendigt at placere flere flygtninge sammen i en bolig. Borgerinddragelse Randers Kommune vil i henhold til politik for aktivt medborgerskab samarbejde med frivillige kræfter for at fremme en vellykket integration Frivillige kan spille en særlig rolle i forhold til opbygning af medmenneskelige og sociale bånd mellem flygtninge og borgerne i de lokalsamfund de skal være en del af. De frivillige kan introducere flygtninge og familiesammenførte til hverdagslivet i Danmark - traditioner, måder at omgås, de uformelle normer. De frivilliges indsats kan udgøre et vigtige supplement til kommunens øvrige integrationsindsatser. 7
Initiativer Kontaktperson Randers Kommune vil samarbejde med frivillige kræfter i Randers om at give nyankomne flygtninge et tilbud om at få en kontaktperson, der skal støtte flygtninge i at opnå kontakter i det lokalområde de bor i sådan at de vil kunne indgå som ressourcer i lokalområdet på lige fod med andre. Borgere med særlige behov Randers Kommune tilrettelægger en integrationsindsats der tager højde for borgere med særlige behov Ifølge integrationsloven skal samtlige flygtninge og familiesammenførte som en del af integrationsprogrammet deltage i tilbud, således at den samlede indsats som udgangspunkt modsvarer en almindelig arbejdsuge. Borgernes individuelle udfordringer og behov indgår dog i vurderingen og der tages hensyn til dokumenterede skånehensyn. Dette kan betyde, at der er visse funktioner, som borgeren ikke kan varetage, at borgeren skal have eneundervisning eller nedsat timetal. Initiativer Inddragelse af sundhedsfaglig ekspertise Randers Kommune henviser til relevante fagpersoner, hvis der opstår mistanke om helbredsmæssige problematikker, f.eks. PTSD. Indsats for borgere med særlige behov Borgere med særlige behov modtager en indsats svarende det serviceniveau og efter de kvalitetsstandarder, som generelt gælder for borgere i Randers Kommune. 8
Mentor I de tilfælde, hvor flygtninge på grund af deres helbredsproblemer ikke er i stand til at tage skridtet til at gå til lægen eller har problemer med fremmøde, at læse deres post osv., sætter Randers Kommune ind med med en mentorindsats, hvis borgere ønsker det. Samarbejde på tværs Integration er et komplekst område og det er derfor vigtigt med en tværfaglig indsats. Der arbejdes målrettet på at skabe og understøtte det gode samarbejde. Der er skabt samarbejdsfora mellem Sprogbroen og Jobcentret og der er etableret et dialogforum mellem Borgerservice, Biblioteket, AOF, Ydelseskontoret og Jobcentret. Initiativer En samlet familieindsats Randers Kommune vil styrke indsatsen over for integrationsfamilier. Dette sikres ved at samle familiesagsbehandlingen vedr. forebyggende indsatser med øvrige integrationsindsatser relateret til familien, men hvor kompetence og indsats i forhold til anbringelsessager fortsat varetages af Familieafdelingen. Samlingen af den forebyggende indsats under integrationsafdelingen kan bidrage til at sikre et koordinere og sammenhængende forløb i forhold til hele familien. 4. Børn og Skole Visitering i dagtilbud Inden for dagtilbudsområdet behandles børn af flygtninge i dag på samme måde som alle andre børn. Det betyder, at forældrene opskriver deres barn til det/de dagtilbud eller dagpleje, som de ønsker og alle børn på venteliste til det pågældende tilbud visiteres efter alder, dvs. de ældste barn tilbydes en ledig plads. Som følge af det faldende børnetal i Randers kommune er det i de senere år blevet betydeligt nemmere at tilbyde en plads, som forældrene ønsker. Dette betyder også, at langt de fleste børn med tosprogede forældre får plads i de dagtilbud, der er beliggende i tilknytning til Nordbyen i Randers by. 9
Initiativer Visitering af 2-sprogede børn Forvaltningens har på møde i børn og skoleudvalget den 5. april orienteret udvalget om den nuværende praksis, hvor visitering af 2-sprogede børn foregår på samme måde, som øvrige børn. Børn og skoleudvalget blev ligeledes orienteret om, at forvaltningen samtidig nøje vil følge udviklingen på området omkring bosætningen af flygtningefamilierne med henblik på eventuelt at oprette særlige grupper af børn af flygtninge i udvalgte dagtilbud i kommunen, der ikke er placeret i de områder, hvor der allerede er indskrevet mange tosprogede børn. Basisundervisning i dansk som andetsprog Det er tidligere i Randers kommune besluttet at nedlægge modtageklasser til børn og flygtninge og i stedet indskrives børn med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog på samme måde som øvrige børn i distriktsskolen. Børn fra flygtningefamilier tilbydes herefter særlige timer i dansk som andetsprog på den skole, hvor de er indskrevet. Dog placeres alle børn på 14 år og derover med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog på Nørrevangsskolen. Denne beslutning er bl.a. taget for at skolebørnene får mulighed for at indgå i skoletilbuddet sammen med de øvrige børn i boligområdet og dermed forbedre integrationen og skabe sammenhæng for flygtningebørnene og de børn, som de er samme med uden for skolen. En ulempe ved denne praksis er, at specielt Nørrevangsskolen i nordbyen har en stor andel af tosprogede børn, der har været stigende i de senere år. En anden mulighed vil være at etablere modtageklasser på skoler, der ikke er beliggende i socialt belastede boligområder, hvor børn af flygtninge vil modtage undervisning indtil de kan udsluses til almindelige klasser enten på den skole, hvor de har gået i modtageklasse eller på en anden folkeskole. Ulempen ved modtageklasser vil bl.a. være at flygtningebørnene vil have sværere ved at blive en del af lokalsamfundet, der hvor de er bosat, da der her skal indgå i socialt samvær med andre børn end dem, de går i skole med. Herudover skal der anvendes ressourcer til transport fra bopælsområdet til den skole, hvor modtageklassen er placeret. 10
Initiativer Indskrivning af 2-sprogede elever på distriksskolen Forvaltningen har på møde i børn og skoleudvalget den 5. april drøftet et forslag om foreløbigt at fortsætte med den nuværende praksis på skoleområdet, hvor børnene tilbydes distriktsskolen, som alle øvrige børn. Herudover vil forvaltningens foreslå, at udviklingen i bosætningen af flygtningefamilierne skal følges nøje med henblik på at genoverveje beslutningen om at indskrive børn med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog på samme måde som øvrige børn i distriktsskolen. Undervisningstilbuddet til elever på 14 år og derover med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Som tidligere nævnt er specielt Nørrevangsskolen i Nordbyen karakteriseret ved en stor andel af tosprogede børn. Initiativer Flytning af tilbud for over 14-årige elever På baggrund af den aktuelle situation på Nørrevangsskolen har forvaltningen på mødet i børn og skoleudvalget den 5. april foreslået, at der allerede til det kommende skoleår 2016/2017 findes en skole, hvor nogle af børnene på 14 år og derover med behov for basisundervisning i dansk som andet sprog placeres. Konklusion Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af både dagtilbuds- og skoleområdet er tilrettelæggelsen af tilbuddet i Børn & Skole til børn af flygtninge meget afhængig af, hvorledes bosætning af flygtningefamilier med børn håndteres. Hvis den nuværende måde at tilrettelægge tilbuddet til børn af tosprogede skal fortsætte fremover, er det vigtigt, at der via bosætningen af flygtningene i Randers Kommune sker en spredning og gerne således, at flygtningene også placeres i de mindre bysamfund uden for Randers by og uden for de socialt belastede boligområder, hvilket der lægges op til i det fremlagte bud på strategi. 11
5. Økonomi For nærmere beskrivelse af den samlede økonomi på flygtningeområdet henvises til sag nr. 46 Integration indsats og økonomi, som blev behandlet på byrådets møde den 8.2. 2016. 12