Dansk som andetsprog (DSA)



Relaterede dokumenter
Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Slotsskolen. Vision og præsentation

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport 2014

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Frederikshavn Kommune

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport 2011

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Sprogbeskrivelser og IUP'er

Tal i Danmark To sprog- to identiteter Fra modersmål l til 4 A. Ny Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Rønde skoles special-klasser

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

Visitation til specialundervisning 2010/2011

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Læseplan for sprog og læsning

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer?

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune


Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Spjald Skole. SPECIALCENTER ØST et specialundervisningstilbud organiseret i specialklasser.

Skovvangskolens. Specialcenter

B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: alpædagogisk bistand, i det omfang der er behov 2000 Frederiksberg

Lemvig kristne Friskole Skoleåret

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Moltrup Skole Kvalitetsrapport 2007 / 2008

Kvalitetsrapport Solvangskole

Kvalitetsrapport 2012

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Skolebestyrelsesmøde Lindehøjskolen

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

SKOLEBESTYRELSEN Marbækskolen

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Inklusionscenteret for Læsning på Balleskolen byder dig velkommen i LÆS3 (i daglig tale kaldet 9D)

Indholdsfortegnelse Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA...

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Kvalitetsrapport 2010

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Velkommen til Birkerød Skole

Kvalitetsrapport 2010/2011

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

TILSYN 2015/2016 HELDAGSSKOLEN BRÅBY APS.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

UDDANNELSESPLAN. Praktik på Lystrup Skole for 1. og 2. årgang

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Tilsyn med privatskoler

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Skelgårdsskolens læseplan

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Skoleevaluering af 20 skoler

Lundergårdskolens Sprogcenter

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Transkript:

Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling af ressourcer til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Tildelt timeramme til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Vores budgetudmelding har svaret til 49 ugentlige timer, men timerne har været skævt fordelt på året, da der har været lærerskift i forbindelse med skolestart og igen i november måned. Beskriv hvorledes timerne til undervisning i dansk som andetsprog fordeles på kategorierne nedenfor: 1) Sprogcenter 2) Afdelingsteams Ad 5: Beskriv indholdet af de særlige opgaver. Ad 6: Beskriv anvendelsen af den fleksible pulje. 3) Klasseteams 4) Holddeling 5) Særlige opgaver 6) Fleksibel pulje En lærer har deltaget i to timer pr. uge i en første klasse p.g.a.behov for særlig støtte til en tosproget dreng. Anvendelse af timer Hvor mange % af de planlagte timer i DSA gennemføres? (anslået) 99%

Side 2 af 6 Organisering På hvilken måde og i hvilken grad organiseres undervisningen i supplerende dansk som andetsprog? (sæt kryds og tilføj gerne kort kommentar) Former Undervisningen i DSA er en integreret del af den alm. klasseundervisning Der tilknyttes ekstra lærer i undervisningen Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor den alm. undervisningstid Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor klassen i den alm. undervisningstid Skolen tilbyder undervisning i en DSA i lektiecafé Grad af Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Jf. eksemplet nævnt ovenfor. Vi har en almindelig lektiecafe. Den anvendes også af tosprogede elever. Desunden er der mulighed for at få lektiehjælp i vores støttecenter. Skolens sprogcenter Har skolen et sprogcenter? Hvis beskriv i kort form, hvorledes skolens sprogcenter er organiseret. F.eks. antal lærere, mødefrekvens, faglig sparring med skolens ledelse Der er tilknyttet 6 lærere til voressprogstøttecenter. Hver lærere er tildelt 40 teamtimer til møder. Der holdes møder med dagsorden og referat. Begge dele afleveres til skolelederen. Koordinator for sprogstøttecentret har ansvar for indkaldelse, dagsorden og referat. Koordinator sparrer med skoleleder og skolelederen indkaldes til teammøder efter behov.

Side 3 af 6 Sprogvurdering Vurdering af behov for undervisning i dansk som andetsprog ved skolestart Sprogscreener skolen selv tosprogede elever før skolestart? Hvis, hvilket sprogscreeningsmateriale anvendes? Modtager skolen På spring til dansk for alle tosprogede skolestartere? Tilføj evt. kommentarer til På spring til dansk Kender ikke materialet. Indstilling til vurdering i løbet af skolegangen Hvem indstiller til vurdering af behov for undervisningen i dansk som andetsprog i løbet af skolegangen? Teamet omkring den enkelte elev vurderer i samarbejde med sprogstøttecenteret. Udførsel af vurdering Hvem foretager primært vurdering af elevens behov for undervisning i dansk som andetsprog? Person/funktion Faglærere vurderer Klasselærere vurderer Vurdering foretages af særlig sagkyndig (f.eks. i sprogcenter) Vurdering foretages på særskilt skema Vurdering foretages af tale/høre lærer Vurdering foretages af læsevejleder Skolens kommentar vedr. vurderingspraksis Sæt kryds Dalumskolen har udviklet et 8 siders materiale til de elever, der modtager DS Materiale tager udgangspunkt i trinmål for DSA og indeholder: En beskrivelse af eleven foretaget af sprogstøttelæreren evt. i samarbejde med klasselærere, En status del En handleplan En beskrivelse af hvilke materialer og områder, der er arbejdet med En selvevaluering fra eleven og en kommentar fra læreren til elevens selvevaluering. Dette materiale er et kommunikationsredskab mellem elevens undervisere. Materialet opbevares i DSA i den tid eleven modtager DSA De skriftlige arbejde eleven laver opbevares ligeledes. Denne grundige beskrivelse er med i vurderingen om den enkelte elev skal have DSA undervisning.

Side 4 af 6 Hvilket vurderingsmateriale / sprogscreeningsmateriale anvendes? (f.eks. OS64, SL120, Vis, hvad du kan, Du har ikke spørgt appelsinen ) Alle skolens elever testes efter en bestemt plan af vores støttecenter. Vi bruger OS 64 og SL 120 på de relevante årgange, eller på bestemte elever efter behov. Sprogstøttecenteret og klassens lærere er bekendt med disse beskrivelser. Elever, som går i vores yngste modtagelsesklasser testes med det sidstnævnte materiale, og beskrivelse af eleven følger med ived fuld udslusning til normalklasse, og er med i vurderingen af behovet for DSA undervisning.

Side 5 af 6 Indgår trinmål for dansk som andetsprog i elevplanerne for skolens tosprogede elever? Beskrives de tosprogede elevers brug af eget modersmål i elevplanerne? Tilføj evt. kommentarer til elevernes brug af eget modersmål Elevplaner X ja i den plan,der laves i sprogstøttecenteret.. Faglige kvalifikationer Lærerne Formelle og uformelle kvalifikationer (skriv antal) Læreruddannelse med liniefag i DSA 3 Pædagogisk diplomuddannelse i DSA Efteruddannelse i DSA i fagene (CVU Lillebælt) 2 Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års 1 ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Lærere med tosproget baggrund Pædagogerne Formelle og uformelle kvalifikationer? (skriv antal) Særligt temamodul i forbindelse med seminarieuddannelsen svarende til mere end 50 timer Særligt efteruddannelsesforløb svarende til mere end 50 timer Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Hvor stor en del af skolens pædagogiske personale har tosproget baggrund? (Skriv antal pædagoger og antal pædagogmedhjælpere) Anvendes skolens egne tosprogede lærere el. pædagogisk personale ved tolkeopgaver? Hvis, er der afsat særskilt timepulje til denne opgave?

Side 6 af 6 Forældresamarbejde Afsætter skolen særlige timer til udvidet forældresamarbejde med tosprogede elevers forældre? Hvis angiv antal timer Anvender skolen tolk ved skole-hjem samarbejdet? Afholder skolen særskilte forældremøder med grupper af tosprogede elevers forældre? Hvis beskriv evt. temaer Ofte Sjældent Aldrig, hvis der opstår særlige problemstillinger, hvor det er vigtigt at drøfte det alene med de tosprogede forældre. Ellers er mange af vores forældre med i det almindelige forældresamarbejde. Andet Har skolen særlige aktuelle udfordringer mht. undervisning af tosprogede elever? Hvis beskriv i kort form og tilføj evt. bilag (f.eks. indsatspapir el. lign.) Har skolen kommentarer eller tilføjelser mht. undervisningen i DSA? Hvis beskriv f.eks. ønsker om særlige efteruddannelsesforløb, ønsker om styrket samarbejde med skoleafdelingen og PPR eller andet Men vi har en løbende problemstilling, der hedder at fastholde vores ressourcer til DSA, så vi kan fastholde de gode resultater for vores tosprogede elever. En vigtigere udfordring er de tosprogede elever i vores specialklasser, de har ud over de faglige vanskeligheder ofte også sociale vanskeligheder. Det er vigtigt at fastholde uddannelse ii DSA også for faglærere. Vi har en stor udfordring i forbindelse med det tværfaglige samarbejde i forhold til især de utilpassede tosprogede elever.