Vindmøller: Når vi kigger 4-8 år frem, skal Llland så have flere eller færre vindmøller, stre sm små? Se faktaark m vindmøller på bagsiden!
Vindmøller: Med udgangen af marts 2016, er der i Llland Kmmune pstillet 206 vindmøller på land. Heraf er 11 af dem planlagt g rejst i Llland Kmmunes tid (det vil sige efter kmmunesammenlægningen). Vindmøller hlder nrmalt mkring 25 år inden de nedtages, g i Llland Kmmunes tid er der nedtaget 67 vindmøller. Kmmunen planlægger fr en 12 års peride ad gangen i kmmuneplanen. Den plitiske målsætning har siden 2010 været, at vi minimum skal fasthlde den effekt fra aktive vindmøller sm vi havde i 2010 (fraregnet husstandsmøller g havmøller), det vil sige 163,4 MW. I løbet af de næste 12 år, vil en str del af de nuværende vindmøller blive 25 år eller ældre, g vi har derfr behv fr løbende at planlægge pførelsen af nye vindmøller, så vi kan verhlde den plitiske målsætning m ikke at få mindre energi fra vindmøller. Der er en sammenhæng mellem størrelsen af vindmøllen, g den effekt den kan prducere, så hvis vi pfører stre vindmøller, skal vi ikke have så mange fr at pfylde målsætningen. Støjgener, skyggeeffekter mm varierer med størrelse g antal af vindmøller. Fakta vindmøller i Llland Kmmune Antal vindmøller Effekt i MW Niveauet i 2010 273 163,4 Nuværende situatin 206 158,3 Møller planlagt g rejst i Llland Kmmunes tid (ved Knuthenbrg, 11 33,9 Tjørneby g Søllested) Møller nedtaget i Llland Kmmunes tid 67 39 Møller der er givet tilladelse til, men sm endnu ikke er rejst 24 80,3 - Heraf møller ved Rødbyfjrd 11 36,3 - Møller ved Kappel 7 24,2 - Møller ved Krsnakke 6 19,8 Møller der frældes i løbet af de næste 12 år 183 121 Samlet vindmølleeffekt m 12 år med nuværende planer 114,2 Frskel til niveauet i den plitiske målsætning 49,2 Stre møller* (125-150 meter, 3,3 MW) der mangler fr at kunne Ca. 15 49,5 verhlde den plitiske målsætning Mindre møller (fx 80 meter, 0,9 MW) der mangler fr at kunne Ca. 55 49,5 verhlde den plitiske målsætning * sm dem der er pført ved Søllested, Tjørneby g Knuthenbrg Fakta sammenhæng mellem tidsperide, højde g effekt Ttalhøjde i meter Effekt i MW Vindmøller ann 1990 ~60 0,66 Vindmøller ann 2000 ~90 1,75 Vindmøller ann 2004 ~125 2,3 Vindmøller ann 2010 ~150 3,3
Slceller Hvr skal de stre slcelleanlæg placeres? Se faktaark m slceller på bagsiden!
Slcelleanlæg: Der eksisterer flere teknlgier indenfr udnyttelse af slenergi, de t vigtigste er slceller, hvr slens energi mdannes til elektricitet, g slfangere, hvr slens energi udnyttes til at pvarme vand, der strømmer igennem slfangerne. I dette spørgsmål arbejdes der med slceller, g det handler m anlæg i str stil ikke dem, vi evt. har på tagene derhjemme. En udfrdring ved at have slcelleanlæg på større mråder, kan være vedligehldelsen af arealet fx så bevksning ikke grr henver slpanelerne. Én løsning kan være den man har valgt på Ærø (billedet er fra Marstal Fjernvarme) hvr anlægget er hævet tilstrækkeligt ver jrdhøjde til, at der kan gå får g græsse nedenunder. Der eksisterer fr nuværende tre stre slcelleanlæg i Llland Kmmune: - Nakskv: et mråde umiddelbart øst fr Nakskv på ca. 11 hektar. Anlægget ejes af Eurpean Energy g har en installeret effekt på 4,2 MW. - Rødby Fjrd: et mråde nrd fr Bredfjed på ca. 9 hektar Anlægget ejes af en lkal ldsejer g har en installeret effekt på 4,6 MW. - Hrslunde: et mråde umiddelbart vest fr Hrslunde på ca. 40 hektar. Anlægget er under pbygning g ejes af en lkal ldsejer. Den frventede installerede effekt er 26 MW når anlægget er fuldt udbygget i 2016. Derudver er der i øjeblikket et frslag på vej i høring, der mhandler en udvidelse af slcelleanlægget ved Rødby Fjrd fra 9 hektar til 99 hektar.
Landbrugsprduktin/ Fødevareprduktin Hvrdan brander vi kvalitetsprdukter fra Llland g Falster i knkurrence med Fyn, Sønderjylland mv.? Se faktaark m fødevareprduktin på bagsiden!
Fødevareprduktin: En række fødevarer prduceres lkalt på Llland g sælges i større eller mindre grad natinalt g internatinalt. Et udpluk af disse er: Øl Vin Kød Krenkerup Bryggeri Frederiksdal (kirsebær) Vester Ulslev Vingård (druer) Østergård Vinmageri (druer g æbler) Knuthenlund Kirkehøjens Limusine (kvæg) Dalbakkegård (fjerkræ g æg) Det øklgiske gartneri Plantagen Saxenhøj øklgiske gårdbutik Frugt, mst g juice Bandhlm Frugtplantage Vesterled Frugtplantage (Frisk Fejø Frugt) Seimei (Wish juice) Llle Frugt Grøntsager g blmster Det øklgiske gartneri Plantagen Llle Frugt (grøntsager) Saxenhøj øklgiske gårdbutik Mel, st g mælkeprdukter Knuthenlund Derudver brandes fødevarer fra Llland igennem arrangementer sm fx Sydhavsøernes frugtfestival, g butikker sm fx Sakskøbing Madhus, samt gennem selvstændige kampagner fr prdukterne. Hvis man kigger på andre mråder i Danmark, så er alle med i kampen m nicheprduktinerne på fødevarer fx Smagen af Fyn, Nrdisk Fødevarecenter i Odsherred eller Danmarks spisekammer på Samsø. Skal vi i stil med de øvrige slå på, at vi er nget helt særligt, eller skal der andre metder til? Vi kan gså kaste s ud i andre typer nicheprduktin, fx quina superplanten, der af frskere betragtes sm det sundeste planteprdukt i verden - sm netp er blevet sået frsøgsvis i år.
Oversvømmelser Hvrdan kan vi etablere frebyggelse g sikring md versvømmelse på en knstruktiv måde på Llland? Se faktaark m versvømmelsessikring på bagsiden!
Oversvømmelser: Det Lllandske Digelag er ansvarlige fr drift af diget. Indtægten til driften kmmer fra de 7243 ejendmme, der er underlagt en særlig digeskat, dertil kmmer indtægter frbundet med leje g vedligehld af cykelstien på tppen af diget. Digelaget mdtager ikke støtte fra stat eller kmmune. Llland Kmmune er repræsenteret i Digelagets bestyrelse, sm vælges på generalfrsamlingen. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvraf 1 medlem udpeges blandt landmænd, 1 medlem udpeges blandt smmerhusejere, 1 medlem udpeges af kmmunen, g de t resterende pladser vælges blandt de øvrige dige-skatteydere. Llland Kmmune gdkender desuden det af generalfrsamlingen gdkendte regnskab. Kystdirektratet varetager på Transprtministeriet vegne tilsynet med vedligehldelsen af digerne g tilhørende faciliteter (pumpestatiner mv.). Der findes frskellige måder at frebygge versvømmelser samt sikre mråder i tilfælde af versvømmelser. Generelt er der str frskel i mkstningerne ved såvel etablering sm vedligehld af disse franstaltninger. Herunder ses eksempler på versvømmelsesfrebyggelse. Det sydlllandske dige Eksempel på højvandsmur Eksempel på frsinkelsesbassin Eksempel på højvandsprt
Naturparker Hvad synes I ptentialet i naturparkerne er, g hvrdan udnytter vi dette ptentiale til glæde g gavn fr brgere, besøgende, erhverv g turister? Se faktaark m naturparker på bagsiden!
Naturparker: T større sammenhængende mråder er udpeget af Llland Kmmune sm naturparker g ptaget i Friluftsrådets mærkningsrdning fr Danske Naturparker: Naturpark Maribsøerne g Naturpark Nakskv Fjrd. Friluftsrådets definitin af en naturpark er: Danske naturparker er større sammenhængende landskaber af reginal betydning. De vil fte indehlde naturmråder af natinal g internatinal betydning. De er velafgrænsede med str landskabelig skønhed, naturrigdm g kulturhistrisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske fr landets frskellige egne, sm bør nyde særlig beskyttelse ad hensyn til nuværende g kmmende generatiner. Naturpark Maribsøerne ligger i et mråde med stre lavninger der er dannet under den sidste istid. Landskabet mkring søerne er derfr efter lllandske frhld ret kuperet, med højder ver 20 meter. Naturparken udgøres af de fire søer Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø g Nørresø, der er mkranset af stre skv- g msemråder samt dyrkede marker. Maribsøerne udgør et af Danmarks største ferskvandssystemer med i alt 1140 hektar vandspejl. Af særlige naturattraktiner kan nævnes havørne, smmerfugle g rkideer. Naturpark Nakskv Fjrd kaldes Danmarks ørigeste fjrd, g dækker et mråde på mkring 55 km 2. Fjrden er 12 km lang med 10 stre g små øer g en 7,5 km lang krumdde yderst (Albuen), g mange steder lavvandet med dybder under 2 meter. Langs størstedelen af strækningen er fjrden mkranset af diger g landbrugsjrd, g mange steder på land findes spr af den gamle fjrd, sm blev halveret ved inddæmningen efter 1872. Af særlige naturattraktiner kan nævnes frøer, tudser, dagsmmerfugle, sjældne plantearter g en lang række vadefuglearter. Andre naturmråder med særlig status er fx Smålandsfarvandet nrd fr Llland g Saksfjed inddæmning ved Hyllekrg. Begge disse naturmråder er på Llland Kmmunes liste ver mråder, der ptentielt kan blive udpeget sm naturparker. Kmmunernes ansvarsmråde i frhld til naturparkerne er at krdinere de interesser, der er fra henhldsvis brugere, naturbeskyttelse g ldsejerne. Kmmunen fungerer sm krdinatr fr et brugerråd, der i øvrigt består af interessenter mkring naturparken. Kmmunen står desuden fr vedligehld af de ffentlige arealer, der indgår i naturparken samt fr naturvejledning i tilknytning til naturparkerne. Naturparkernes gegrafiske udstrækning samt deres indhld i frm af faciliteter er baseret på frivillighed g aktiv invlvering af ldsejere, brgere g interesserganisatiner i samarbejde med relevante kmmunale instanser. Naturparkerne er til fr at tilvejebringe et grundlag fr nye erhvervsmuligheder indenfr fx friluftsliv, turisme, vernatning g bespisning, g det er ikke meningen at naturparkerne skal medføre begrænsninger fr byudviklingen g gennemførelsen af erhvervsaktiviteter, sm f.eks. jrdbrug.