Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.



Relaterede dokumenter
De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

B A R N E T S K U F F E R T

Indhold. Dagtilbudspolitik

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Lokal udviklingsplan for

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Politik for udviklende fællesskaber

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Brobygning. Handleplan

UDKAST Faglig Ledelse

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

KØBENHAVNS KOMMUNE

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Børne- og Ungepolitik

Viborg Kommune. Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Læring og Samarbejde

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

Udgave 26. februar Indledning

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

Revideret kommissorium

Børne- og Familieafdelingen

Lær det er din fremtid

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Barnets alsidige personlige udvikling

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Inklusion i Hadsten Børnehave

børn og unge er et fælles ansvar

SKOLEPOLITIK

Notat. Assens Kommune på Facebook

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej Farsø

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

I Assens Kommune lykkes alle børn

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Slotsskolen. Vision og præsentation

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Virksomhedsplan for 2014

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl med mulighed for forlængelse til

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

e.doc sags nr e.doc dokument nr Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014

Samskabelse på den gode måde

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Børnehuset Unoden AFTALE

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Transkript:

Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold Indledning:... 1 Baseline nuværende status... 2 Samskabelse... 2... 2... 3 Nærvær... 3 Fleksibilitet... 4 Evalueringsmetoder... 4 Evalueringstidspunkter... 5 12-06-2014 Sags Id. 727-2012-5347 Sagsbeh. Mette Lunau Larsen Tlf. 8780 3354 mette.larsen@odder.dk Dok id. 727-2014-66662 Side 1/5 Organisering... 5 Indledning: Evalueringen af Fremtidens Dagtilbud skal ikke resulterer i opfindelsen af kvantitative måleinstrumenter, som vil tvinge virkeligheden ind i målbare kasser. Netop dagtilbudsområdet har en karakter, hvor mange handlinger og indsatser ikke så let lader sig kvantificere og standardisere. En traditionel evaluering baseret disse metoder vil ofte resultere i frustration både for dem, der forsøger at beskrive udviklingen samt for de medarbejdere og forældre, der oplever udviklingen i hverdagen, og som kan have svært ved at genfinde den i evalueringen. Evalueringsprocessen for Fremtidens Dagtilbud tilrettelægges derfor på en måde, så der i videst muligt omfang gives plads til forskellighed i måden de enkelte indsatser evalueres. Ved at bruge forskellige metoder og medier i evalueringen kan der tegnes et brede billede af udviklingen indenfor de enkelte områder. Visionen for Fremtidens Dagtilbud lyder: Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund Under denne vision ligger 5 pejlemærker, som understøtter visionen og giver den liv. Evalueringen af Fremtidens Dagtilbud tager udgangspunkt i disse pejlemærker:

Samskabelse Nærvær Fleksibilitet Evalueringsaftalen vil sætte rammen for evalueringsområderne, danne et billede af den nuværende status og i de aftalte perioder fokusere på udviklingen inden for de enkelte pejlemærker. Baseline nuværende status Nedenfor følger en kort beskrivelse af den nuværende status på dagtilbudsområdet i Odder Kommune i forhold til de 5 pejlemærker. Samskabelse Samskabelse er hvad vi kan når vi forener vores ressourcer. Alle omkring barnet stiller deres ressourcer til rådighed med respekt for det andre kommer med. Det handler om åbenhed. Vi ser nye muligheder, hvor alle involverede indgår ligeværdigt. Forældre og medarbejdere i dagtilbud har et fælles ønske om at sikre udviklingen for børnene i Odder Kommune. Forældrene er ubetinget eksperter i forhold til deres børn, hvor medarbejderne besidder en faglig viden. Samskabelsen eller foreningen af ressourcer ses dog sjældent formaliseret mellem forældre og dagtilbud. Der er umiddelbare forhindringer, der retter sig mod en forforståelse af involveringen af eksterne i dagtilbuddet. Ligeledes er eksisterende rutiner, metoder og regler med til at lukke i højere grad end de åbner op. Manglende kendskab til såvel mulighederne for involvering som til de mulige gevinster, der kunne komme af samskabelse fungerer som barrierer for en ligeværdig involvering. På denne måde forbliver mange ressourcer uanvendt, som kunne have været brugt til gavn for barnets udvikling. handler om at skabe den røde tråd i børnelivet. Det betyder, at der er sammenhæng mellem de enkelte tilbud. Vi deler viden om det enkelte barn og skaber tryghed og forudsigelighed. Dagtilbudsområdet i Odder Kommune er stærkt decentraliseret, hvilket både har betydning for den økonomiske styring såvel som den administrative. På dagtilbudsområdet er et stærkt fagligt paradigme. Det giver en fast forståelse af hvad dagtilbud er og indeholder ligesom aktiviteterne tilrettelægges af medarbejderne. Det stærke decentrale selvstyre i de enkelte dagtilbud betyder, at eventuelt samarbejde er opstået sporadisk og ofte begrænser sig til enkelte delområder eller aktiviteter mellem dagtilbuddene. Samarbejder på tværs af fagområder som eksempelvis skole og dagtilbud er meget sjældne. Op til barnets skift til andet dagtilbud eller videre i skole arbejdes der med overgangen til det nye. I for- Side 2/5

bindelse med barnets overgang sker overlevering af viden om barnet i varierende grad og omfang. Forældrene involveres sjældent i arbejdet med barnets overgang. Vi ved mere sammen end hver for sig. Vi trækker på den viden, erfaring og færdigheder, der findes omkring os. Den faglig kvalitet er i top og vi arbejder aktivt med såvel anvendelse som skabelse af ny viden Alle medarbejdere i Odder Kommunes dagtilbud er uddannet indenfor ICDP eller Glædens pædagogik. Sprogvurderingsmateriale og kompetencehjul anvendes i nogen grad i arbejdet, men ikke systematisk i forhold til alle børn. Dagtilbuddene har ingen systematiske eller formaliserede samarbejder med uddannelses- eller forskningsinstitutioner. Som følge af dagtilbuddenes decentrale og individuelle struktur er der ingen koordineret opsamling eller deling af faglig viden institutionerne imellem. Uddannelsesmæssigt er medarbejderne sammensat så minimum 65% af personalet har en pædagogisk uddannelse. Medarbejdernes specialkompetencer/efteruddannelser eksempelvis i forhold til sprog, musik, motorik er ikke bredt afklarede og kendt i organisationen. Nuværende investeringer i efteruddannelse sker i det enkelte dagtilbud og kun i meget særlige tilfælde i samarbejde med de øvrige dagtilbud. Kønsmæssigt er medarbejderne sammensat som det oftest ses på Dagtilbudsområdet med meget stærk overvægt af kvindelige ansatte. Nærvær Vi er til stede i relationen. Høj kvalitet i relationen er et mål både mellem voksne og mellem børn og voksne. Barnet er det vigtigste i arbejdet. ICDP er den grundlæggende tilgang til barnet i dagtilbud i Odder Kommune. Tankerne bag ICDP er, at barnet skal mødes med anerkendelse af relations - og ressourceorienterede voksne. Relationen mellem barn og voksen er altafgørende for et barns udvikling. Det er altid den voksne, der er ansvarlig for at skabe en anerkendende og udviklende relation. Metoden, der anvendes under uddannelsen er iagttagelser og videooptagelser med efterfølgende analyse og refleksion (af den voksens handlinger og kompenser). Opfølgning på medarbejdernes uddannelse i ICDP metoden sker i den enkelte institution, det er således op til den enkelte institution at vælge i hvor høj grad, der anvendes supervision (internt/)eksternt) i forhold til arbejdet med ICDP. I kraft af ICDP metodens natur tillægges den en væsentlig rolle i dagtilbuddenes arbejde med inklusion af børn med særlige behov. Det er det enkelte dagtilbud, der i samspil med fagpersoner fra Børne- og Familiecenteret sikrer inklusionen af børn med særlige behov. Side 3/5

Fleksibilitet Vi arbejder dynamisk. Hurtig omstilling og indretning efter de konkrete behov, så ressourcer udnyttes optimalt. Tilbud og organisation tilpasses og justeres løbende. Daginstitutionerne er karakteriseret ved fasteåbningstider på 51 timer om ugen. Dette timeantal er en udfordring for mange forældre, der pendler til arbejde idet institutionerne lukker kl. 15.30 om fredagen. Dagtilbuddene er opdelt efter alder, så børnene skifter fra dagpleje/vuggestue når de fylder 3 år. Der sker en meget lille udsættelse fra dagpleje/vuggestue til børnehave og denne har en kortere varighed og sker som oftest, hvis barnet afventer en særlig plads i en anden institution. Der er frit valg til daginstitution eller dagpleje, hvis der er plads i den pågældende institution. Pladsanvisningen vægter således forældrenes ønsker højt samtidig med at der tages pædagogiske hensyn til sammensætningen af børnegrupperne i institutionerne. Pasningsgarantien er fastsat til de lovpligtige 3 måneder, men oftest kan der tilbydes en plads inden for ganske kort tid. Institutionernes normeringer tilpasses halvårligt til det konkrete børnetal. Evalueringsmetoder Evalueringen af Fremtidens Dagtilbud skal både bruges for at få viden om de ændringer strategien har medført på området, men også til at samle erfaringer og blive klogere på den praksis, der udspiller sig i hverdagen i Odder Kommunes dagtilbud. Evalueringen tilrettelægges derfor så der anvendes flere forskellige evalueringsmetoder, der tilsammen skaber et billede af udviklingen i forhold til de enkelte pejlemærker. Når et pejlemærke evalueres vil forskellige materialer med hver deres vinkel være med til at beskrive udviklingen. Det er vigtigt at både de der bidrager til evalueringen og de der præsenteres for evalueringen vil opleve et mangefacetteret billede af pejlemærket. Evalueringen af Fremtidens Dagtilbud kommer således også til at skabe eller kreere viden om dagtilbudsområdet, der kan bruges videre i den fremtidige udvikling. For at skabe de bedste rammer for en bred evaluering af pejlemærkerne er metodevalget er frit og det overlades til forvaltningen i samarbejde med evalueringsdeltagerne at finde de bedste metoder til evalueringen af de forskellige pejlemærker. Evalueringen af pejlemærkerne suppleres af de løbende fastlagte kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet i form af forældretilfredshedsundersøgelse og kvalitetsrapport. Det er vigtigt at evalueringsmetoderne er inddragende i forhold til børn, forældre, medarbejdere m.fl. Ligesom det er et mål, at evalueringerne kan formidles bredere. Evalueringen skal derfor også brede sig over flere forskellige medier. Ud over en skriftlig fremlæggelse kan evalueringen eksempelvis ske i form af videoklip, historiefortælling, gruppeinterviews eller fag -fortællinger om praksis. Evalueringen kan rumme punktvise undersøgelser af enkelt elementer, som kunne være gode indikatorer for områderne ligesom der kunne arbejdes med løbende fokusgrupper for udvalgte områder. Side 4/5

Det er vigtigt at de valgte evalueringsmetoder kommer til at åbne op, så evalueringen bliver tilgængelig for alle deltagere i Fremtidens Dagtilbud både børn, forældre, medarbejdere, eksterne fagpersoner m.fl. Evalueringen vil derfor også forsøge at inddrage en portalløsning, hvor evalueringsmaterialet lægges ud så alle forældre m. fl. både har mulighed for at bidrage med kommentarer og for at orientere og følge med i udviklingen. Evalueringstidspunkter Igennem evalueringerne skal det være muligt at se de nye i forhold til beskrivelserne i baselinedokumentet. Børn, Unge og Kulturudvalget vil i projektperioden på særlige tidspunkter modtage evaluering i forhold til specifikke pejlemærker. Når evalueringen af et pejlemærke er gennemført lukkes evalueringen af pejlemærket og fokus flyttes til det næste pejlemærke. Ud over de fastlagte evalueringer af pejlemærkerne vil Børn, Unge og Kulturudvalget løbende blive orienteret om projektets fremdrift igennem den politiske følgegruppe. Evalueringstidspunkterne fordeler sig således: 24. oktober 2014 Maj 2015 November 2015 Maj 2016 Generel fremdrift på projektet. Evaluering af pejlemærkerne Fleksibilitet og Evaluering af pejlemærkerne Nærvær og Samskabelse Evaluering af pejlemærket samt generel afslutning af evalueringen med opsamling på de øvrige pejlemærker. godkendelse Organisering Evalueringsarbejdet vil ske i relation til implementeringsorganisationen for Fremtidens Dagtilbud. Det er således naturligt at styregruppen og den politiske følgegruppe involveres i arbejdet med evalueringen af Fremtidens Dagtilbud. Det er muligt at det viser sig nyttigt at etablere en undergruppe, eksempelvis i forbindelse med styregruppen, som kan gennemføre evalueringerne af pejlemærkerne. Side 5/5