Den 10. maj 2010 blev i sag nr. 61/2009 Skat mod registreret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at R har været beskikket som registreret revisor fra den 30. september 2007. Sagen vedrører spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med afgivelse af revisorerklæring uden forbehold på et skatteregnskab, hvori anskaffelsessummen ved køb af mælkekvote fejlagtigt var indregnet både i ejendomsavanceopgørelsen og saldoen, og hvori avancen ved salg af et jordareal på 34, 34 ha ikke som det skulle være sket - blev opgjort på grundlag af den faktiske anskaffelsessum. Sagsfremstilling: Ægteparret M s og K s erhvervede i 2001/2002 ejendommen F, X-købing, og i 2003 tillige ejendommen T. Ægteparret har løbende købt mælkekvoter til ejendommen F i perioden 2001 til 2008. I 2007 solgte de begge ejendomme, og K s købte i stedet ved betinget skøde underskrevet 14. og 20. juni 2007 ejendommen B, Y-købing, med et areal på 79,9605 hektar samt et yderligere areal (to matrikelnumre) på 34,4976 hektar, i alt 114,46 hektar. Købesummen udgjorde ifølge skødet 9.105.400 kr. for de ca. 79 ha og 5.500.000 kr. for de ca. 34 ha, i alt 14.655.722 kr. for jordarealet. Endeligt skøde er underskrevet den 30. juli 2007. Ved købsaftale af 4. december 2007, efterfulgt af betinget skøde underskrevet den 15. og 21. januar 2008, solgte K s det yderligere areal fra B på 34,4976 hektar, der udgjorde en landbrugsejendom uden bygninger, for en købesum på 6.500.000 kr. Indklagede har som ansat revisor hos X-købingegnens Landboforening varetaget udarbejdelse af skatteregnskab for M s og K s med virkning fra regnskabsåret 2006. Det fremgår af en skrivelse af 28. oktober 2008 fra Danske Mejeriers Mælkeudvalg, at der efter den 1. januar 2005 er købt i alt 220.000 kg mælkekvote til ejendommen/bedriften F, X-købing. Den 8. juni 2007 afgav indklagede på skatteregnskab med virksomhedsordning for perioden 1. januar til 31. december 2006 for ægteparret følgende revisorerklæring: 1
Til ejeren Vi har efter aftale udført gennemgang af skatteregnskabet som omfatter indkomst og formueforhold for M s og ægtefælle K s vedrørende indkomståret 2006. M s og K s har ansvaret for skatteregnskabet. Vort ansvar er, på grundlag af vor gennemgang, at udtrykke en konklusion om skatteregnskabet. Den udførte gennemgang Vi har udført gennemgangen i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om review. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at skatteregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til M s og K s, og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om skatteregnskabet Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at skatteregnskabet giver et retvisende billede af de skattemæssige indkomst- og formueforhold for indkomståret 1. januar - 31. december 2006 i overensstemmelse med den gældende skattelovgivning. Ved fordeling af formuen mellem ægtefællerne er der ikke taget hensyn til de civilretlige regler, og eventuelle kautioner og pantsætninger er ikke oplyst i skatteregnskabet. Indklagede har i juni 2008 afgivet tilsvarende revisorerklæring som ovenfor citeret vedrørende skatteregnskabet for indkomståret 2007. Af dette regnskab fremgår under specifikation af balance og kapitalforklaring, at ejendommen B, Y-købing, BBR.nummer 76001912, har et vurderet areal på 79,96 ha. I begge skatteregnskaber indgår købet af 220.000 kg. mælkekvote på saldoen for betalingsrettigheder og mælkekvote efter reglerne i afskrivningslovens 40C. Efter at være blevet kontaktet af Skat sendte indklagede den 3. november 2008 sålydende skrivelse til Skat: Vedr. indkomståret 2007 Gratis tildeling af mælkekvote Der skal ikke ske beskatning af gratis tildeling af mælkekvote fra og med den 1. januar 2005 Salg af jord fra B Jorden behandles under ét. Anskaffelsessummen for den solgte del er derfor forholdsmæssigt fordelt jf. Landsskatteretskendelse 2-4-1847-1437 af den 20. december 2005 2
Avanceberegning F Ny avanceberegning på salg af F vedlægges. Ejendomsavancen genanbringes stadig i O Indklagede har i en skrivelse til Skat af 21. januar 2009 fremsat begæring om, at reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens 6A 6C om genanbringelse anvendes, således at der af den yderligere fortjeneste vedrørende B på 686.737 kr. genanbringes 482.737 kr. i anskaffelsessummen for O, Y-købing, som ægteparret erhvervede i december 2007. Ved skrivelse af 2. februar 2009 til M s meddelte Skat, at opgørelsen af skat for indkomståret 2007 blev ændret blandt andet således: Yderligere avance ved salg af ejendommen F 1.057.750 Yderligere avance ved salg af jord fra ejendommen B, 686.737 Skats ændrede ansættelse er ikke påklaget. På Revisornævnets forespørgsel har en medarbejder i Skat oplyst følgende: Klagen Jeg er blevet bedt om at oplyse, om selvangivelserne er udfærdiget i tilknytning til revisors angivelse af erklæringer i årsrapporten. Jeg kan oplyse, at hos landboforeningerne udfyldes selvangivelsen normalt automatisk på grundlag af regnskabet deres regnskabssystem er bygget sådan op. Der er således ikke manuelt foretaget udfyldelse af selvangivelsen. Regnskabet for 2007 er overført elektronisk til Regnskabsoplysningssystemet hos SKAT. Selvangivelsen er ligeledes oversendt elektronisk. Revisors fuldmagter fremgår af dette skærmprint: Den tidsmæssige sammenhæng mellem revisors erklæringer i årsrapporten, færdiggørelsen af regnskabet og overførsel til SKAT, kan jeg ikke redegøre for, da jeg ikke har noget kendskab hertil. Skat har rejst følgende klagepunkter: 3
1. Indklagede har medregnet anskaffelsessummen for køb af mælkekvote i såvel ejendommens anskaffelsessum som i saldoen, jf. afskrivningslovens 40C. Anskaffelsen var faktisk sket i 2005, hvorfor anskaffelsessummen skal henføres til saldoen, jf. afskrivningslovens 40C. 2. Indklagede har ikke beregnet avance ved salg af et jordareal på grundlag af den faktiske anskaffelsessum, uagtet at den faktiske anskaffelsessum skulle have været anvendt, idet arealet er erhvervet efter 19/5 1993. Parternes bemærkninger: Ad klagepunkt 1. Klager har anført, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med afgivelse af revisorerklæring uden forbehold på skatteregnskab for 2007 og selvangivelse for M s og K s, idet anskaffelsessummen for mælkekvote købt i 2005 fejlagtigt var medregnet både i ejendomsavanceopgørelsen og samtidig indgik i saldoen for kvoter, jf. afskrivningslovens 40 C. Anskaffelsessummen for den pågældende mælkekvote har således været medregnet som anskaffelsessum to gange. Fejlen medførte, at Skat ændrede skatteopgørelsen for 2007, således at der fremkom en yderligere avance ved salget af ejendommen F på 1.046.144 kr. Indklagede har erkendt fejlen og har medvirket til at rette den, men fejlen er af ikke uvæsentlig størrelse, og indklagede har medvirket til udfærdigelse af urigtig selvangivelse. Ad klagepunkt 2. Klager har anført, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med afgivelse af revisorerklæring uden forbehold på skatteregnskabet for 2007 og selvangivelse for M s og K s, idet avancen ved salg af et jordareal på 34, 34 ha ikke var beregnet på grundlag af den faktiske anskaffelsessum, der var aftalt til 5.500.000 kr., uagtet at den faktiske anskaffelsessum skulle have været anvendt, idet arealet er erhvervet efter 19. maj 1993, jf. ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 1 og 2. Fejlen medførte, at Skat ændrede skatteopgørelsen for 2007, således at der fremkom en yderligere fortjeneste ved salget af de to matrikelnumre på 686.737 kr. Heraf er 482.737 kr. efter anmodning fra indklagede ønsket genanbragt i ejendommen O, hvilket er godkendt. Indklagede har i første omgang over for Skat oplyst, at hun ikke så noget forkert i at anvende gennemsnitsprisen pr. ha, idet den resterende del af ejendommen blev solgt i 2008, og det derfor blot var et spørgsmål om, hvornår avancen blev beregnet. Denne begrundelse er ikke acceptabel, idet Skat i så fald kommer til at bære risikoen for, at avancerne samlet bliver opgjort korrekt. Hertil kommer, at indklagede ikke rettede ind efter at være gjort bekendt med fejlen, men undersøgte sagen og i brev af 3. november 2008 sendte en forklaring, der var forkert. Indklagede har ikke over for Skat oplyst, at hun skulle have regnet forkert. Ad klagepunkt 1. Indklagede har erkendt, at hun ved en beklagelig fejl i skatteregnskabet for 2006 og 2007 for ægteparret medtog anskaffelsessummen ved købet af mælkekvoten både i ejendomsavanceopgørelsen og saldoen, jf. afskrivningslovens 40C. Fejlen er formentlig opstået ved, at indklagede har tastet et forkert årstal som anskaffelsesår 2004 i stedet for 2005 - i det program, hun anvender til beregning af ejendomsavance i forbindelse med 4
salg af landbrugsejendomme. Når der tastes 2004 fremkommer ikke en fejlmelding, når anskaffelsessummen medtages i avanceberegningen. Indklagede har herved henvist til, at den skattemæssige behandling af mælkekvoter er kompliceret og afhænger af, hvornår mælkekvoten er erhvervet. Indklagede har videre henvist til, at hun af ægteparret var anmodet om at udarbejde en ejendomsavance efter de gældende regler. Avancen skulle genplaceres i en anden landbrugsejendom, og avancen ville derfor ikke udløse beskatning for dem på daværende tidspunkt. Efter henvendelsen fra Skat erkendte indklagede straks fejlen og udarbejdede en ny ejendomsavanceberegning, der blev fremsendt den 3. november 2008. Ad klagepunkt 2 Indklagede har anført, at ejendommen B ved en beklagelig fejl i regnskabet har været registreret med et areal på 79,96 ha, hvilket var den del, der fremgik af skødets side 1, og ikke som det rettelig skulle have været 114,46 ha. Dette forhold bevirkede, at avancen ved salg af et jordareal på 34, 34 ha ikke blev opgjort korrekt. Der er således ikke som anført af Skat tale om, at der er anvendt en forkert opgørelsesmetode i form af en gennemsnitspris. Der er i stedet tale om, at anskaffelsessummen ved en beklagelig fejl blev beregnet ud fra en samlet ejendom på 79,9606 ha i stedet for 114,4581 ha. Jordens anskaffelsessum blev herefter beregnet til 6.295.836 kr., hvilket var 795.836 kr. for højt, fordi de solgte 34,34 ha faktisk var erhvervet for 5,5 mio. kr. Avanceberegningen blev udarbejdet, inden indklagedes klient havde gennemgået det endelige regnskab for 2007. Indklagedes første forklaring til Skat om forholdet var ikke bevidst forkert, idet hun på det tidspunkt fortsat var i den vildfarelse, at det købte areal i alt udgjorde de 79,9605 ha. Indklagede har endelig vedrørende begge klagepunkter anført, at der er tale om beklagelige fejl, og at hun på ingen måde har haft til hensigt at medvirke til at unddrage det offentlige skatter eller afgifter. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 57, stk. 3, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttrædelse, efter de hidtil gældende regler. Denne sag afgøres derfor efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Efter de foreliggende oplysninger, herunder indklagedes egne oplysninger og erkendelse, lægger Revisornævnet til grund, at indklagede har forset sig som anført af Skat i de rejste klagepunkter. Nævnet bemærker, at de omhandlede fejl efter det af indklagede anførte må antages at bero på henholdsvis en tastefejl og en misforståelse af et faktum begge øjebliks fejltagelser der ikke i sig selv findes at være overtrædelser af god revisorskik og derfor ikke kan pådrage indklagede disciplinæransvar. Fejlens beløbsmæssige størrelse kan ikke føre til en anden vurdering. 5
Indklagede frifindes derfor for den rejste klage. Indklagede, registrerede revisor R, frifindes. T h i b e s t e m m e s: 6