Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Bevillingsområderne på arbejdsmarkedsområdet/socialudvalget er blevet ændret i henhold til konstitueringsaftalen. Det betyder dels, at en del af de tidligere arbejdsmarkedsudvalgs områder er overgået til Socialudvalget, dels at bevillingsområdet Arbejdsmarkedsforanstaltninger nedlægges og endeligt, at de underliggende bevillingsområder er ændret i henhold til nedenstående. Budgetopfølgningen foretages med udgangspunkt i de nye bevillingsområder, hvilket betyder en anden struktur end ved den foregående opfølgning. Bemærkninger bevillingsområde 3.2 Kontante ydelser og foranstaltninger vedr. arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate borgere Servicerammen Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Forventet regnskab Afvigelse ml korr og forv regnskab Kontante ydelser Øvrig beskæftigelsesindsats 34,6 31,5 34,7 3,2 Driftsudgifter i alt 34,6 31,5 34,7 3,2 Der er på servicerammen forventning om et merforbrug på 3,2 mio. kr. Merudgiften skyldes beslutningen om oprettelse af mikrofleksjob, hvilket nedbringer udgiften til ledighedsydelse over 18 måneder, men betyder en større lønudgift til mikrofleksjob. Indkomstoverførsler Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Forventet regnskab Afvigelse ml korr og forv regnskab Kontante ydelser 9,9 140,3 133,5-6,8 Fleks- og skånejob 101,6 101,6 101,6 0,0 Seniorjob 21,0 21,0 16,0-5,0 Integrationsindsats -5,2 1,1 0,1-1,0 Driftsudgifter og mentorordninger 52,0 27,6 27,6 0,0 Øvrig beskæftigelsesindsats 0,9 0,9 0,9 0,0 Driftsudgifter i alt 180,2 292,5 269,3-12,8 Der er forventning om en samlet mindre udgift på overførselsindkomsterne på 12,8 mio. kr. Mindre udgiften vedrører områderne Kontante ydelser, Seniorjob og Integrationsindsats. Kontante ydelser Der forventes på nuværende tidspunkt en mindre udgift til ledighedsydelse på i alt 15,0 mio. kr. og en merudgift til den særlige uddannelsesordning på ca. 2 mio. kr. På udgifterne til kontant- /uddannelseshjælp forventes en merudgift på 6 mio. kr.
På ledighedsydelsesområdet modsvares mindre udgiften af en stigning i lønudgifterne til mikrofleksjob, der hører under servicerammen. Den reelle udgiftsnedgang (15 mio. kr.) i ledighedsydelsen er dog større end de 3,2 mio. kr. der overgår til lønudgifter. Dette skyldes, at målgruppen for etableringen af mikrofleksjob har være ledighedsydelsesmodtagere med fuld kommunale finansiering (mere end 18 måneders ledighed). På kontanthjælpsområdet er der endnu ikke udsigt til mindre udgifter som følge af kontanthjælpsreformen. Tværtimod forventes en merudgift på 6,2 mio. kr. (heraf vedr. 0,2 mio. kr. midlertidig huslejehjælp pkt. 29 i lov og cirkulære programmet). Merudgiften ville dog have været væsentlig højere, hvis der ikke havde været en kontanthjælpsreform. Der har de senere år været et voksende spænd mellem Randers Kommune og resten af landet på antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvor Randers Kommune har haft forholdsmæssigt større stigninger og forholdsmæssigt mindre fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælp har været et af de indkomstoverførselsområder, der gennem flere år har skabt udfordringer og hvor Randers Kommune har tabt penge i forhold til resten af landet (bloktilskuddet). I figur 1 nedenfor er det illustreret ved, at gabet mellem Randers (grøn streg) og Hele landet (blå streg) bliver større og større. Figur 1. Udvikling i kontanthjælpsmodtagere. 135,0% Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (juni 2011 = 100%) 130,0% 125,0% 132,4% 120,0% 115,0% 110,0% Hele landet Midtjylland Randers 100,0% 95,0% 90,0% jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 Denne tendens er desværre fortsat i 2014. I figur 2 nedenfor er udviklingen siden januar 2013 illustreret og som et typisk eksempel stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere i Randers Kommune med 2,9% fra januar 2014 til april 2014. Det gør de også i resten af landet og i Midtjylland, men stigningen er mindre end i Randers (henholdsvis 0,1% og 2,2%). Når så faldet kommer i maj 2014 er faldet i Randers Kommune kun på 0,5% - mens den i midtjylland er på 0,9% og i resten af landet på 1,0%. Altså på landsniveau under niveauet i januar men i Randers Kommune er der stadig 2,4% point over niveauet i januar 2014. Når denne cyklus gentages flere gange i løbet at et år og i en årrække bevæger Randers Kommune sig til stadighed væk fra landsgennemsnittet.
jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 Figur 2. Alle på kontanthjælp og uddannelseshjælp Alle på kontanthjælp og uddannelseshjælp. 115,0% 110,0% 100,0% 95,0% 90,0% Randers Midtjylland DK Kontanthjælpsreformen kan tydeligt ses i nedenstående figur 3, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere falder drastisk, når den gruppe der er visiteret til uddannelseshjælp trækkes fra. Af den samlede bestand af kontanthjælpsmodtagere i hele landet bliver de 28,9 % pr. januar 2014 visiteret til uddannelseshjælp. I Randers Kommune er det 31,9 %, der visiteres til uddannelseshjælp og i Midtjylland er procenten helt oppe på 35,3 %. Randers Kommunes antal kontanthjælpsmodtagere i alle målgrupper er relativt højere end i resten af landet og i Midtjylland. Det betyder, at der skal bruges forholdsmæssigt mange penge på dette indkomstoverførselsområde. Figur 3. Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere fratrukket uddannelseshjælp Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere - fratrukket uddannelseshjælp 145,0% 135,0% 125,0% 115,0% 95,0% 85,0% 75,0% Hele landet Midtjylland Randers
Tabellen ovenfor kan også siges primært at vise antallet af gamle kontanthjælpsmodtagere, mens figur 4 nedenfor primært viser antallet at unge kontanthjælpsmodtagere. Randers Kommune har på begge målgrupper en relativt dårligere udvikling end resten af landet og Midtjylland. Der kan vise sig en positiv effekt af de relativt mange på uddannelseshjælp, hvis de rent faktisk kommer i uddannelse. Det er dog for usikkert at indregne en eventuel effekt heraf, da datagrundlaget endnu ikke er tilgængeligt. Figur 4. Unge på uddannelseshjælp Unge på uddannelseshjælp 106,0% 104,0% 103,0% 102,0% 101,0% 100,0% 99,0% 98,0% 97,0% jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 Hele landet Midtjylland Randers Kontanthjælp skal ses i tæt sammenhæng med både fleksjob/ledighedsydelse og førtidspensioner, hvor der er mindre udgifter i forhold til bloktilskuddet, der stort set opvejer merudgiften vedr. kontanthjælp. Opbremsningen i tilkendelser af førtidspension jf. fleks- og førtidspensionreform har betydet, at en række af de ældre kontanthjælpsmodtagere skal igennem et andet forløb end tidligere, da det ikke længere er en afklaring til førtidspension, men i stedet et ressourceforløb eller et fleksjob, der er muligheden. Der er med andre ord en målgruppe af kontanthjælpsmodtagere, der er under afklaring og hvor reformerne vil flytte dem væk fra kontanthjælp og over i fleksjob/mikroflekjob/ressourceforløb, hvorved udgifterne vil falde der i stedet for på kontanthjælp. Samtidig viser problematikken på kontanthjælp, at reformerne ikke uden videre løser Randers Kommunes mangeårige problem med relativt mange personer på overførselsindkomst hvad enten det er kontanthjælp, førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse m.v. Udfordringen kan således ikke løses på den meget korte bane.
Fleks- og Skånejob Ved kontrollen den 31/5 var der tegn på, at fleksjobområdet ville komme ud med en mindre udgift. Efter en tættere opfølgning på området konstateres det, at området stadigværk er i intens stigning (etablering af nye fleksjob med meget lavt timetal), således at der på nuværende tidspunkt ikke forventes en mindre udgift. Seniorjob I forbindelse med opfølgningen på seniorjobområdet i 2013, blev området tillægsbevilget 16 mio. kr. til de markant stigende udgifter på området. Tillægsbevillingen fik også virkning i overslagsårene. Efterfølgende er der etableret en forsørgelsesordning for de udfaldstruende dagpengemodtagere, hvoraf en del ville have været berettiget til seniorjob. Besparelsen er derfor blot udtryk for en opbremsning i tilgangen til seniorjob og tilgangen vil formentlig stige igen, når den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udfases. Der forventes en mindre udgift til seniorjob på 5 mio. kr.
Bemærkninger bevilling 3.3 Forsikrede ledige Mio. kr. Forsikrede ledige Oprindeligt Korrigeret Forventet regnskab Afvigelse ml korr og forv regnskab Forsikrede ledige 197,3 179,9 179,9,3 0,0 Beskæftigelsesindsats 53,5 53,5 53,5 0,0 Restpulje (i forhold til beskæftigelsestilskud) 0,0 17,4 17,4 0,0 Driftsudgifter i alt 250,8 250,8 250,8 0,0 Der er på nuværende tidspunkt en forventning om, at tet for området holder. Området er dog meget vanskeligt at følge op på, da udgifterne er overordentligt spredt over de enkelte måneder (adagpenge afregnes af a-kasserne, og kommunen faktureres efterfølgende for den kommunale del af udgiften og det er denne afregning, der falder overordentligt uens de enkelte måneder). Tabellen nedenfor vedr. måltal indeholder områder, der med den nye bevillingsstruktur hører under Socialudvalget. Målsætninger præsenteres dog samlet på beskæftigelsesområdet, til trods for at nogle af ydelsesgrupperne hører under SU. Mål Status Sol Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Ministermål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Målingen af målet er annulleret, da Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har kunnet skaffe valide data. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 244 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 8,6 procent fra december 2012 til december 2014 (obs at der måles over en to-årig periode). Ministermål 3: Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentermål 1: Jobcentermål 2: Antallet af langtidsledige - det vil sige ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses t il 669 personer i december 2014, svarende til et fald på 19,1 procent fra december 2012 til december 2014. Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den konkrete ambition for målet fastsættes i en dialog mellem Jobcenter Randers og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Dette afventer dog, at Arbejdsmarkedsstyrelsen introducerer et egnet måleredskab. Sygedagpengeindsatsen for sager mellem 5 og 52 uger: Målet er, at det gennemsnitlige antal løbende sager i 2014 skal være under 1.175. Sygedagpengeindsatsen for sager over 52 uger: Måler er, at det gennemsnitlige antal løbende sager i 2014 skal være under 220.
Jobcentermål 3: Indsatsen for ledighedsydelsessager over 18 måneder: Målet er, at det gennemsnitlige antal løbende sager ikke overstiger 100.