Det Lokale Beskæftigelsesråd



Relaterede dokumenter
Det Lokale Beskæftigelsesråd

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens.

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Resultatrevision Svendborg Kommune

Beskæftigelsesområdet Jobcenter Aalborg - Præsentation for nye udvalg,

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013

Beskæftigelsesudvalg

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Statistik for Jobcenter Aalborg

Resultatrevision 2013

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Resultatrevision Indledning

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Statistik for Jobcenter Aalborg

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Statistik for Jobcenter Aalborg

Resultatrevision 2012

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 18. december 2013

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Det Lokale Beskæftigelsesråd Greve

Statistik for Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Det lokale beskæftigelsesråd

Resultatrevisionen for 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Resultatrevision 2014 for Jobcenter Holstebro Indhold

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Statistik for Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Følgende sager behandles på mødet

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

RESULTATREVISION 2013 HOLBÆK KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Resultatrevision 2015

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

Resultatrevision for år 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Transkript:

Referat Det Lokale Beskæftigelsesråd Tilstede: Borgmester Peter Sørensen, udvalgsformand Bjarne Sørensen, Per Laursen (DA), Jens Christian Sørensen (DA), Hans Sørensen (LO), Birgit Øllegaard Kristensen (FOA), Jeanette Handberg (FTF), Jeanette Lynge Nielsen (DH), Lasse Poulsen (PLO), Karim Azizi (Etniske foreninger), Kirsten Elisabeth Petersen (udannelsesinstitutioner) Tilstede i øvrigt: Frode Fårup, Kurt Nygaard, Kjeld Iversen (medarbejder observatør), Mikael Eggert Jørgensen (referent) Økonomi og Administration Mødedato: 7. April 2014 Mødetid: 08.00 10.00 Mødested: Mødelokale 1 Sagsnr. 00.15.10-A00-3-14 Afbud: Ole Kjær (LO), Hanne Skallebæk (DH), Torben Busk (Horsens Erhvervsråd) Indholdsfortegnelse: Dagsorden 1. Medlemmer LBR for den nye perioden pr. 1. juni 2014 2. Oversigt virksomhedspraktikker og løntilskud 3. Strategi for kommunens etablering af nytteindsatsen 4. Evaluering af LBR projekter 2013 5. Anvendelsen af overførte midler fra 2013 6. Aktuel arbejdsmarkedsstatus v/frode Fårup 7. Resultatrevision 8. Eventuelt 1. Medlemmer LBR for den nye perioden pr. 1. juni 2014 1

orienteringen tages til efterretning. Til efterretning. Sagsfremstilling: Byrådet har på møde den 25. februar 2014 godkendt nye LBR medlemmer for den nye periode, der starter 1. juni 2014. Der er vedlagt en oversigt over de nye medlemmer i bilag. Der mangler fortsat en indstilling fra Dansk Erhverv. Dansk Erhverv har tidligere haft en plads i LBR i Horsens og ønsker fortsat at bevare pladsen. Formanden for Beskæftigelsesudvalget Bjarne Sørensen er blevet udpeget som medlem af Det Lokale Beskæftigelsesråd for den kommende periode. Medlemmer af LBR udpeges af Byrådet, mens LBR s forretningsorden fastsætter LBR s medlemssammensætning. En forudsætning for, at udvalgsformanden indtræder i LBR har derfor været, at LBR på ordinært møde den 3. februar 2014 godkendte en ændring af LBR s forretningsorden. Herefter blev udvalgsformanden sammen med de indstillede medlemmer for den kommende LBR-periode godkendt af Byrådet på møde den 25. februar 2014. Der har fra flere sider herunder Det lokale Beskæftigelsesråd, LBR, været et ønske om, at udvalgsformanden for Beskæftigelsesudvalget indtræder som ordinært medlem af LBR. Formålet er at opnå en tættere sammenhæng mellem drøftelser og beslutninger i Beskæftigelsesudvalget og LBR. Ønsket skal også ses som en konsekvens af, at den politiske bevågenhed på beskæftigelsespolitikken og implementeringen af denne har været stigende de seneste år. Udvalgsformanden har i dag en observatørstatus i forhold til LBR. LBR medlemmer fra 1. juni 2014. 2. Oversigt virksomhedspraktikker og løntilskud orienteringen tages til efterretning. 2

Til efterretning med bemærkning om, at praksisundersøgelse drøftes på kommende møde. Sagsfremstilling: Kommunen skal løbende underrette Det Lokale Beskæftigelsesråd om anvendelsen af løntilskud og virksomhedspraktik herunder nytteindsats. Underretningen skal ske via et landsdækkende system, som Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) stiller til rådighed. Listen fra AMS er udarbejdet med henblik på at belyse om forholdstals-/rimelighedskravet er opfyldt. Nærværende liste er for 4. kvartal 2013. Beskæftigelsescentret har gennemgået listen, som indeholder 1.096 forløb (praktik eller løntilskud) fordelt på 430 virksomheder og 573 arbejdssteder (P-numre). Gennemgangen af listen viser, at forholdstalskravet er opfyldt med en enkelt undtagelse - en virksomhedspraktik bevilget af en anden aktør. Jobcentret har fulgt op over for den pågældende anden aktør, ligesom jobcentret tager kontakt til virksomheden. På baggrund af gennemgangen af den tilsvarende liste for 3. kvartal 2014 var jobcentret i kontakt med 5 virksomheder, hvor forholdstalskravet ikke syntes at være overholdt. Disse virksomheder lever op til kravet ultimo 2013. Gennemgangen viser dog også en række fejl i listen. De vigtigste er, at oplysninger om antal ansatte fra CVR i mange tilfælde ikke er i overensstemmelse med virksomhedens oplysninger til jobcentret. Det bemærkes, at virksomheden før start af praktik/løntilskud afleverer en blanket med oplysning om bl.a. antal ansatte. Det er oplysningerne i denne blanket, som bliver lagt til grund for en bevilling af praktik/løntilskud. Desuden er der 82 forløb på listen uden eller næsten uden virksomhedsoplysninger. Jobcentret har rettet henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om problemet. Beskæftigelsescentret har udarbejdet en læseguide til listen, som er vedlagt som bilag. Kvartalsvis oversigt for løntilskud og virksomhedspraktik 4. kvartal 2013. Læseguide til oversigten. 3. Strategi for kommunens etablering af nytteindsatsen orienteringen tages til efterretning. Til efterretning med bemærkning om, at der på et senere møde drøftes undersøgelse af forsørgelsesgrundlag for de personer, der er stoppet på kontanthjælp. 3

Sagsfremstilling: Som led i kontanthjælpsreformen blev indført et nyt redskab i tilbudsviften, som hedder nyttejobs. Det overordnede formål med nytteindsatsen er, jfr. den politiske aftale om reform af kontanthjælpssystemet at motivere ledige til at få et job. Byrådet besluttede på sit møde i december 2013 rammerne for indsatsen for nyttejob i henhold til kontanthjælpsreformen. Beslutningen hvilede på den forudsætning, at der kunne gives dispensation fra rimelighedskravet for Job og Afklaring og Driftsgården. LBR har givet en midlertidig dispensation frem til udgangen af marts 2014. Beskæftigelsescenteret har implementeret Byrådets beslutning i løbet af januar og februar. Lederen af ungeenheden og jobcenterchefen vurderer, at indsatsen har haft den ønskede effekt i forhold til de intentioner, der er i kontanthjælpsreformen. På baggrund af dialog med de faglige organisationer må det forventes, at dispensationen ikke bliver forlænget. Beskæftigelsescenteret har derfor planlagt en justering af indsatsen med virkning fra 1. april 2014. Lovgivningen i forhold til rimelighedskravet vil blive overholdt, og det tilstræbes at bevare effekten af indsatsen. Justeringen indebærer en øget anvendelse af nyttejob, virksomhedspraktik og løntilskud på betydeligt flere offentlige institutioner end forudsat i byrådsbeslutningen. Justeringen betyder også, at nogle af de opgaver, der er beskrevet i Byrådets beslutning ikke kan udføres i samme omfang. De erstattes af nyttejob/praktik/løntilskud på andre kommunale arbejdspladser. Rimelighedskravet Rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik skal som udgangspunkt også gælde for nytteindsats. Formålet med rimelighedskravet er bl.a. at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte og dermed opnår erfaringer, som bedst muligt bringe dem tættere på et rigtigt job. Med nytteindsats er formålet, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, som skaber nytte. Da formålet med nytteindsats således ikke er det samme som for almindelig virksomhedspraktik, vil der kunne være situationer, hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt. Derfor kan det lokale beskæftigelsesråd på baggrund af en begrundet ansøgning fra kommunen træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer ift. konkrete nyttejobs på en arbejdsplads. Beskæftigelsescentret har tidligere udarbejdet ansøgning om dispensation fra rimelighedskravet vedrørende nyttejobs på Center for Job og Afklaring samt for Driftsgården. Målgruppen Målgruppen for nytteindsats er: 4

Åbenlyst uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp Jobparate kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige, der mister retten til dagpenge Nytteaktivering er ikke tiltænkt borgere med andre problemer end ledighed. Status for nytteindsats ultimo februar 2014 4. Evaluering af LBR projekter 2013 orienteringen tages til efterretning. Til efterretning med bemærkning om, at der sendes brev til ministeren om jobberedskabet. Sagsfremstilling: Følgende LBR projekter har været gennemført i 2013: Facilitering og uddannelse af virksomhedsnetværk Fælles jobberedskab UU Horsens Hedensted Facilitering og uddannelse af virksomhedsnetværk: Evalueringen er vedlagt som bilag. Projektet løb over et halvt år fra 1. januar 2013 til og med 30. juni 2013, og det primære formål har været at udvide og videreudvikle Jobcenter Horsens eksisterende virksomhedsnetværk, da dette som det bærende fundament for kommunens virksomhedssamarbejde skulle inkorporeres i den nyetablerede Salgsenhed og dermed også indgå som en essentiel del af bla. Akutpakkeinitiativerne. 5

Evalueringen viser, at der har været gode resultater i projektet. Resultaterne er oplistet nedenfor: Status pr. 31. dec. 2012 Status pr. 30. juni 2013 130 netværksaftaler er indgået med lokale Der er indgået i alt 160 netværksaftaler. virksomheder i Horsens Kommune 7 mentorkurser er afholdt. 2 mentorkurser er afholdt (se bilag 3) 4 netværksmøder er afholdt med højaktuelle oplægsholdere: - Skuespiller Allan Olsen med temaet alkoholisme - B.S. Christiansen om motivation pisk eller gulerod - Kongelig skuespiller Henning Jensen med temaet stress og depression. - Skuespiller Jens Arentzen med temaet psykisk sårbarhed 1 netværksmøde i samarbejde med AC Horsens med følgende oplægsholder: - SalgsPiloternes Tony Evald Clausen om networkning 56 job er besat via netværket. Yderligere 67 job er besat via netværket i den halvårlige projektperiode, og der er pt. slået 10 ledige job op på hjemmesiden. Hjemmeside oprettet; et forum, hvor netværket kan kommunikere direkte indbyrdes om ledige medarbejdere/jobs og hente øvrig relevant information. Kilde: Intern opgørelse Hjemmesiden holdes løbende i drift af Netværkskoordinatoren med nye stillingsopslag, nyheder, invitationer til mentorkurser og netværksmøder mv. Tabellen viser, at der pr. 30 juni 2013 er indgået 160 netværksaftaler i projektet, og at der i projektperioden er besat yderligere 67 jobs. Den overordnede vurdering af projektet er, at det giver en tydelig synergi, når det virksomhedsrettede arbejde kobles tæt sammen med det borgerrelaterede arbejde. Udvidelsen og den fortsatte facilitering af virksomhedsnetværket har genereret jobåbninger og muligheder for ledige borgere, der via netværket er blevet bragt i spil i forhold til åbne jobs. Den proaktive indsats i virksomhedsnetværk og opsøgende salgsarbejde har medvirket til, at jobcentret er blevet bekendt med potentielle jobmuligheder. Et tæt virksomhedssamarbejde kræver også en professionalisme og service, hvorfor det har været afgørende at få udarbejdet klare interne procedurer og retningslinjer for virksomhedskontakten. Gennem koordineringskonsulentens arbejde er de forskellige tidligere faldgruber med hensyn til åbne praktikker og løntilskud blevet identificeret, hvilket de nye procedurer tager højde for ikke at gentage. Ved at have en Salgsbackup, der står for den samlede opfølgning, kommer der den nødvendige ensartethed og servicering overfor virksomhederne. Ligeledes er både virksomhedskonsulenternes og beskæftigelsesrådgivernes roller/ansvar i relation til praktikker og løntilskud blevet mere klart defineret, da de nu i højere grad kan bruge deres ressourcer på det gode match mellem borger og virksomhed, eftersom struktureringen af jobåbningerne på Insite er blevet overskuelig og aktuel. Fælles Jobberedskab: Der henvises til seneste møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 3. februar, hvor seneste status på Jobberedskabet blev givet og taget til efterretning af LBR. 6

Siden seneste LBR møde har der været afholdt styregruppemøde i Jobberedskabet. Jobberedskabets bevilling fra RBR udløber første april, og det er aftalt, at beredskabet fortsætter i et andet setup bestående af autonome samarbejdspartnere. Samarbejdet fortsætter omkring en koordinationsgruppe, der koordinerer indsatser ud fra parternes egne platforme. Kommunen stiller lokaler og inventar til rådighed for LO og uddannelsesinstitutioner. Kommunen deltager med hele virksomhedsservice. LO og uddannelsesinstitutioner afklarer deres egen mulighed for deltagelse og finansiering. FTF og AC overvejer deltagelse. Fokus vil fortsat være jobformidling ud fra strategien om længst ledighed, størst behov. UU Horsens Hedensted: Grundet en medarbejders barselsorlov er evalueringen forsinket og vil blive forelagt LBR på først kommende LBR møde. Evaluering virksomhedsnetværk - Slutevaluering af Facilitering og uddannelse virksomhedsnetværk LBR 2013 5. Anvendelsen af overførte midler fra 2013 anvendelse af overførte midler fra 2013 godkendes. Vedtaget som indstillet. Sagsfremstilling: Regnskab 2013 blev forelagt LBR på seneste møde den 3. februar og taget til efterretning. Regnskabet viste, at der er uforbrugte midler i 2013 på 222.214 kr. Mindreforbruget ligger fortrinsvis på projektet Facilitering og Uddannelse af virksomhedsnetværk samt Pulje, som er den ekstra bevilling i 2013 fra ministeriet. Beløbet er overført til LBR s disposition i 2014. Det indstilles, at der anvendes 100.000 kr. til praktikpladskampagnen under UU Horsens Hedensted svarende til det bevilligede beløb fra LBR i 2013. Formålet er at understøtte praktikpladskampagnen også i 2014. Tidligere evalueringer har vist gode resultater i projektet. 7

Baggrunden for projektet er, at man i 2009, efter initiativ fra Horsens Kommune, samlede erhvervsliv, uddannelsessektor og arbejdsmarkedets parter for sammen at drøfte muligheder for at sætte hurtigt ind og imødegå den stigende ledighed blandt unge. Resultatet af dette arbejde var blandt andet at lave en ekstraordinær fælles indsats for at skaffe flere praktikpladser indenfor erhvervsuddannelserne. Det skulle ske ved at lave en fælles praktikpladskampagne med forskellige ekstraordinære indsatser indsatser som parterne ville lave sammen og som ikke tidligere havde været gennemført i normale praktikpladskampagner. Hedensted Kommune indgik i samme omfang i kampagnen, der blev støttet af midler fra LBR i begge kommuner og med UU Horsens Hedensted som tovholder. - 6. Aktuel arbejdsmarkedsstatus v/frode Fårup Orienteringen tages til efterretning. Til efterretning. Sagsfremstilling: Frode Fårup giver seneste status på ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen. Seneste tal for januar måned er kommet for dagpengemodtagere og er tidligere udsendt til medlemmerne af LBR. - 7. Resultatrevision Formandsskabet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Til efterretning. 8

Sagsfremstilling: Jobcentrene udarbejder hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for det sidste år. Formålet er at vise resultaterne af indsatsen, herunder: Hvordan jobcentret klarer sig i forhold til sidste år og andre jobcentre. Om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen. Om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen. Resultatrevisionen består af følgende fire dele: A. Beskæftigelsesministerens mål. Jobcentrets resultater sammenholdes med resultaterne for sammenlignelige jobcentre. B. Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. C. Resultatoversigten, hvor de nyeste data om indsats og resultater på beskæftigelsesområdet er samlet. I oversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrets indsats og resultater med den tilsvarende udvikling i sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen for 2013 indeholder desuden en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen i forbindelse med tildeling af midler fra langtidsledighedspuljen ( puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering ). Resultater fra Resultatrevision for 2013 Nedenfor præsenteres målene samt en vurdering af, hvorvidt målet er opfyldt eller ej. Til sidst vises besparelsespotentialet. 1. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Målet opgøres således: Jobcenteret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke kunne levere data til opfølgningen af dette mål. I stedet opfordres kommunen til at kommentere udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse - herunder på indsatsen for at få flere unge i uddannelse. Horsens kommune har haft et lille fald i antal unge på offentlig forsørgelse, men et mindre fald end i sammenlignelige kommuner (klyngen). Horsens Kommune har relativt mange borgere under 30 år på kontanthjælp, og dette forhold er blevet forstærket fra 2012 til 2013, hvor Horsens har oplevet en lille stigning, mens der har været fald i sammenlignelige kommuner. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 9

Målet opgøres således: Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. I 2013 må der højest være en tilgang på 120 personer til førtidspension. I Horsens er tilgangen til førtidspension faldet fra 348 personer i 2012 til 197 personer i 2013, svarende til et fald på 43 pct. Trods et stort fald er resultatmålet ikke opnået. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Målet opgøres således: Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. I 2013 skal antallet af langtidsledige begrænses til maksimalt 650 personer. I Horsens er antallet af langtidsledige i december 2013 opgjort til 630 personer, og resultatmålet er derfor opfyldt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Målet opgøres således: Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. I 2013 skal samarbejdsgraden med virksomhederne øges fra 38 % i 2011 til 40 % i 2013. I Horsens er samarbejdsgraden faldet fra 44 til 43 pct. I sammenlignelige kommuner er samarbejdsgraden faldet fra 43 til 41 pct. Jobcentret konstaterer, at samarbejdsgraden er faldet, men at faldet er mindre end i sammenlignelige kommuner, og at samarbejdsgraden er højere end i sammenlignelige kommuner. Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2013-4. kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,85 3,48-353 -37,2 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 4,53 4,20 170 14,4 Sygedagpenge 2,28 2,42-75 -8,0 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 9,76 8,18 892 84,6 I alt 19,42 18,27 1.063 99,1 Kilde: www.jobindsats.dk 10

Tabellen viser, at Horsens Kommune har flere personer på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen. På permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) er der 892 fuldtidspersoner flere på offentlig forsørgelse end i klyngen af sammenlignelige kommuner. På kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) er der 170 fuldtidspersoner flere end i klyngen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør derfor besparelsespotentialet til 99,1 mio.kr. I beregningen tager styrelsen ikke hensyn til, at Horsens Kommune på a-dagpenge og sygedagpenge har 428 fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse end i klyngen, hvilket sparer kommunen for 45,2 mio.kr. Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens. 7. Eventuelt Ingen punkter. 11