Omstilling til ny folkeskole September 2016

Relaterede dokumenter
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Skolereform din og min skole

Princip for undervisningens organisering:

Spørgsmål og svar om den nye skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Assentoftskolen skoleåret

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORMEN.

Folkeskolereform 2014

Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Pædagogiske principper SFO

Alle børn skal lære mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Spørgsmål og svar om den nye skole

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Hvornår skal vi i skole?

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Folkeskolereformen 2013

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

FREMTIDENS VERSION 2. Skoleåret 15/16

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet , justeret i SDU

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Reformens hovedindhold.

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

SKOLEREFORM forældreinfo

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Din og min nye skole

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Spørgsmål og svar om den nye skole

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Hvad er der med den der skolereform?

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Værdigrundlag og principper

Transkript:

Status på implementering af folkeskolereform Center for Dagtilbud og Skole Omstilling til ny folkeskole September 2016 14. september 2016 16/969 Emner: 1. Understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og faglig fordybelse 3. Bevægelse og motion 4. Den åbne skole 1. Understøttende undervisning (UU) UU er læringsaktiviteter, der ligger ud over folkeskolens faste fag og emner. Aktiviteterne skal: understøtte den faglige undervisning og/eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel I UU i indskolingen understøtter pædagogerne den faglige undervisning. Derudover bruges UU til at øge elevernes sociale færdigheder og til at sætte fokus på sundhed, bevægelse og trivsel. Det gøres f.eks. på Skovvang, hvor klasserne om torsdagen roterer mellem 9 værksteder, hvor skolegården, gymnastiksal, bålplads mv. danner anderledes rammer omkring læring af kreativitet, motorik, samarbejde og meget mere. Se eksempler på Skovvangs værksteder sidst i notatet. Eksemplerne er de opslag, som pædagogerne hænger op, så forældrene kan se, hvad UU indeholder i den kommende tid. I mellemtrin- og udskoling er det så vidt muligt klassens hovedlærere (dansk, matematik, engelsk og naturfag), der forestår UU, og det aftales i teamet, hvad lektionerne bruges til. UU anvendes til er at variere undervisningen, skabe fordybelse, skabe ekstra lektioner til mindre fag, tage på ekskursioner eller holde temadage. Det gøres f.eks. på Vestervang, hvor fire af udskolingselevernes ugentlige UUtimer i øjeblikket bruges på et filmprojekt kaldet Ung i Glostrup. Som afslutning vises filmen i Glostrup Bio. Flere undervisningssteder arbejder på at bringe lærernes og pædagogernes kompetencer i spil på nye måder i forhold til børnenes behov, og der arbejdes fortsat på at forbedre betingelserne for teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger på mellemtrinnet. 1 af 4

NOTAT - Februar-status på omstillingen til en ny folkeskole Timetallet i indskolingen er uændret, men Glostrup Skole har i indeværende skoleår valgt at arbejde med en varieret længde på skoledagen, således børnene har hhv. to kortere og to længere dage. Torsdag, der er den længste dag med undervisning til kl. 15.15, er de to sidste lektioner tilrettelagt med hensyn til den lange dag. Skoledagen indeholder mere bevægelse og foregår flere steder på skolen. Tanken med den samlede blok er at øge muligheden for andre undervisningsformer, ekskursioner mv. Initiativet er stadig i en opstartsfase og følges tæt af ledelsen. Det er intentionen, at der skal arbejdes med holddeling på tværs af klasser, bl.a. i værksteder, som både omhandler fag, bevægelse og trivsel. Udover muligheden for fordybelse er der med den længere blok skabt mulighed for at give SFO en længere dage (på de kortere skoledage), hvor de mere traditionelle fritidspædagogiske aktiviteter kan dyrkes. UU har tidligere været en udfordring, når den ikke varetages af pædagoger eller lærere, som har en relation til klassen i forvejen eller har klassen i andre fag samtidig. Her er det meget vanskeligt at gennemføre meningsfulde aktiviteter. Skolen har gjort en stor skemateknisk indsats for at undgå det i dette skoleår, og det er lykkedes i langt de fleste tilfælde. Mens skolen næsten er i mål med udfordringen om fremmede lærere og pædagoger i UU, mangler skolen fortsat at udmønte kommunalbestyrelsens beslutning om, at 10 % af UU skal varetages af andre fagligheder end lærere og pædagoger, der hver skal varetage 45 %. Det skyldes fortsat, at foreningslivet har svært ved at være alene med en skoleklasse. Lige nu er et pilotprojekt i gang på Skovvang, hvor lokale foreninger indgår i UU på 3. klassetrin. I 90 minutter om ugen og i tre ugers varighed pr. aktivitet er volleyball-, badminton-, floorball- og kampsportsforeninger med til at åbne børnenes øjne for Glostrups foreningsliv samt skabe bevægelse og differentieret undervisning. Pilotprojektet skal være med til at danne grundlag for arbejdet med åben skole. UU på Glostrup Skole 0.-2. klasse 6 klokketimer 3.-9. klasse 4,5 klokketimer Tabel 1: Overblik 2. Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse er enten en del af undervisningen i skolens fag og obligatoriske emner eller en del af den understøttende undervisning. 2 af 4

NOTAT - Februar-status på omstillingen til en ny folkeskole Lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte elevernes faglige niveau ved at tilbyde faglig træning, faglige udfordringer eller særlige, tilpassede turboforløb. Elementerne er obligatorisk for eleverne at deltage i, og skolen skal tilbyde det. På skolen er lektiehjælp i indeværende skoleår en integreret del af undervisningen i fagene og UU, og lektiemængden er tilpasset den længere skoledag, selvom der fortsat vil være lektier, der skal laves hjemme. På et af undervisningsstederne kaldes UU for FAFO (faglig fordybelse) for at ændre elevernes opfattelse af, at det er timer, hvor der kan laves lektier, hvis man har nogen og har lyst. Motion og bevægelse Alle elever på alle klassetrin skal bevæge sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Formålet er at øge sundhed og trivsel og der igennem at øge læringen. Bevægelsen skal have et pædagogisk sigte, f.eks. ved at lærerne lægger korte bevægelsessekvenser ind i fagundervisningen. Bevægelse kan også være en del af UU og/eller strække sig over længere tid og foregå som en del af den åbne skole i form af samarbejde med det lokale foreningsliv mv. På skolen foregår bevægelse på alle tider af dagen og ikke kun i UU, især i indskolingen, hvor børnene nemmest gøres aktive. Pilotprojektet, hvor kommunens foreninger bringes ind i Skovvangs skoledag, skal give inspiration til nye undervisningsformer med mere bevægelse. Et af undervisningsstederne har sidste skoleår haft fokus på En skole for både drenge og piger i indskolingen. Samme undervisningssted har i år øget fokus på, at drengene tænkes ind planlægningen af undervisning og aktiviteter fra start af, og flere teams har udeskole hver uge. Den åbne skole Den åbne skole inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolen, erhvervslivet, idrætsforeningerne mv. Samarbejdet skal øge læring og kendskab til samfund og foreningsliv. Det omgivende samfund skal inddrages i skoledagen, så det understøtter læring, trivsel og motivation, samt skaber variation af skoledagen og differentiering af undervisningen. Udskolingen involverer sig i høj grad i lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Et nyt eksempel på involvering i lokalsamfundet er initiativet i nuværende 7.P (performanceklassen på Nordvang), hvor eleverne øver oplæsning af julehistorier i december måned og så skal besøge et ældrecenter og en børnehave, hvor de skal læse op for de ældre og børnene. 3 af 4

NOTAT - Februar-status på omstillingen til en ny folkeskole Eleverne lærer noget helt andet af at læse en tekst op for et publikum, end at læse inden i sig selv. Den åbne skole har ikke været prioriteret i de første skoleår efter reformens indførelse, hverken med koordinering eller ressourcer. Ture ud af huset har krævet vikarressourcer, idet der skal to medarbejdere med en klasse ud af huset, men i indeværende skoleår er der større mulighed for at prioritere ture ud af huset til aktiviteter, der understøtter undervisningen. Pilotprojektet på Skovvang skal som tidligere beskrevet skabe erfaringer til at øge graden af åbenhed over for samfundet. 4 af 4

Understøttende undervisning: Medieværksted og spillerum Hvor foregår de forskellige aktiviteter? Aktiviteterne kommer primært til at foregå i medierummet og i spillerummet. Hvilke klassetrin omhandler understøttende undervisning: Fra 0-3 klasse. Aktiviteten i uge 33 foregår for 0.B. Den har til formål at styrke børnenes motoriske kompetencer, digitale kompetencer. Børnene skal samarbejde for at aktiviteten får sit fulde udbytte. Aktiviteten omhandler at klassen bliver opdelt i 4 grupper, hvor hver gruppe får nogle sedler med genkendelige ord. De skal sammen konstruere bogstaverne fra ordet til det er fuldendt og efterfølgende skal et medlem fra gruppen tage et billede med ipad. Børnene skiftes til at bruge det digitale medie fra hvert ord. Læringsmål: - Børnene får et kendskab til de forskellige bogstaver. - Får styrket deres digitale kompetencer og digitale dannelse. - Lære at samarbejde med hinanden. - Får kendskab til deres motoriske bevidsthed.

Bålhuset på skovvang fungerer som base. Her foregår selve bål-aktiviteten, som har til formål at træne børnenes kompetencer under følgende overskrifter: bål-kultur, motorik, fælles perception, selvforvaltning, madkultur. Børnene skal snitte og hakke i stor stil. Omkring bålet vil der snakkes, grines, fortælles, synges; om muligt med guitar. Og så tager vi fat i årstiderne, insekter og planter omkring basen. Derudover vil børnene blive delt sådan, at nogle er ved bålet, og nogle laver aktiviteter ved siden af. Her vil der være diverse bevægelseslege.

TEGNEVÆRKSTED Hvad? Vi skal lave tegneværksted. Hvordan? Eleverne går i grupper to og to, hver gruppe får to farveblyanter, blå og grøn og to stykker papir. Det ene barn skal tegne grønne runde former på sit papir, det andet barn skal tegne blå firkantet former på sit papir. De får et nyt stykke papir hver, og farveblyanter, rød og gul, Så tegner den ene makker gule trekanter og det andet barn tegner røde tydelige streger. Hver gruppe, af to børn klipper deres egne billeder i fem stor stykker, og sættes sammen på en ny måde på et nyt stykke karton. Hvor? Vådværkstedet på Skovvang. Læringsmål: Kreativitet kan bruges som bla. relationsdannelse, da børnene skal samarbejde med en makker om billedet. De kan udvikle deres kreative sanser da det ikke er noget bestemt de skal tegne, og så sætte deres to billeder sammen til et nyt. Vi skal også lære lidt om de Tertiære farver. Pædagog tilknyttet: Ea.

MATEMATIK LEGOVÆRKSTED Eleverne skal arbejde med legoklodser og bruge disse som fagligt redskab i forbindelse med følgende punkter. Udarbejdelse af forskellige figurer, gennem fast stillede opgaver eller ved at bruge egen fantasi Lave forskellige farvekombinationer Bruge lego klodserne til at løse matematiske opgaver Løse opgaver i grupper hvor samarbejde er i fokus Læringsmål: Få kendskab til former Styrke elevernes kreativitet Udvikling af matematiske faglige kompetencer Samarbejde Pædagog tilknyttet legoværkstedet er Lise Værkstedet finder sted på Bøgeskoven

Klassetrivsel Torsdage kl 13.45-15.15 Det foregår i klassen og i skolegården. Klasse: i 0. 3. klasse på skift efter oversigten. Pædagog: Sussie. Vi starter med kort beskrivelse af forløb på tavlen. Klassetrivsel. Snak om hvad det er. Kropssprog. Snak om hvad det er. Følelser. Snak om hvad det er. Vi laver rollespil om følelser og kropssprog. Film om følelser Fælles leg i skolegården. Banke bøf, en, to, tre rødt lys stop. Evaluering af UU med børnene. Hvad lærte i? Rollelege i klassen. Aflæser kropssprog. Hvordan ser man ud når man er alene? Kan man føle sig alene i klassen? Hvornår er man glad for at gå i skole? Vi snakker om følelser og ser små film på filmcentralen om følelser. Vi går ud i skolegården og laver fælles leg. Banke bøf, rødt lys stop. Film fra filmcentralen: http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/jeg-er-fantastisk-jeg-er-morkeraed http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/jeg-er-fantastisk-jeg-er-misundelig http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/jeg-er-fantastisk-jeg-er-genert Læringsmål: Børnene skal lære at sætte ord på deres følelser. Børnene skal lære at samarbejde bedre og lave rollespil med hinanden.