Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Relaterede dokumenter
Forslag til udmøntning af midler

Bind 2: Implementering

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende:

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kvalitetsanalyse 2015

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Skolernes mål og handleplaner

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Strategi for Folkeskole

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Resultataftale for Skolen på Fjorden

SKOLEN Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Forslag fra arbejdsgruppe 12:

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Kommissorium for arbejdsgruppe 7:

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

1. Projektbeskrivelse

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Projektbeskrivelse: Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen til gavn for børns læring og trivsel. November 2015 BUPL & KL

Center for Undervisning

Alle elever skal lære at lære mere Notat til Børne- og Skoleudvalget om status og fremadrettede planer for det tværkommunale udviklingsforløb

Kompetenceudviklingsplan

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Tema Beskrivelse Tegn

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Folkeskolestrategi

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Status på den nye skoledag

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft)

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Transkript:

Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner i august 2014 igangsat omfattende 2-årige kompetenceudviklingsforløb omkring 'Synlig læring', hvor alle lærere, pædagoger og ledere bliver klædt på til at kunne arbejde med målstyret undervisning. Tilgangen bygger på John Hatties massive forskning omkring hvad der virker i forhold til at øge elevernes læring. Vores forventning er, at 'Synlig læring' øger alle elevers inklusion og læring uanset social baggrund. Vi vil dog gerne fokusere og opkvalificere vores kompetencer endnu mere i bestræbelserne på at skabe læring og trivsel for de elever, som er mest udfordret inklusions- og læringsmæssigt. Og dét ønske er baggrunden for vores ansøgning til fonden. Vores forskningsmæssige baggrund for projektet henter vi hos John Hattie og David Mitchell. På tværs af deres forskning er der en række fællestræk omkring hvad der virker, hvis man ønsker at øge elevernes inklusion og læring. Et af disse fællestræk er lærertydelighed (klasserumsledelse). Hatties forskning påviser, at lærertydelighed har en effekt på 0,75 svarende til at når lærerne er tydelige (eller mestrer klasserumsledelse), så profiterer eleverne heraf ved at hente ca. 1,8 års ekstra skolegang. Et andet fællestræk er brugen af metakognitive strategier, der ifølge Hatties forskning har en effekt på 0,69 svarende til ca. 1,5 års ekstra skolegang. I vores projekt vil vi fokusere på disse elementer og en række øvrige elementer fra Hattie og Mitchells forskning, som har den forventede største effekt på elevernes inklusion og læring. Med denne solide forskning bag forventer vi, at projektet vil få en signifikant effekt på alle elever og især de elever, der har særlige udfordringer i forhold til at være integreret i almenskolen. Altså forventer vi, at kompetenceudviklingsforløbet kan bidrage til at alle bliver så dygtige som de kan uanset social baggrund. 1

Aktiviteter I projektet skal der ske en kompetenceudvikling på 3 niveauer: Ledere Faglige vejledere Lærere og pædagoger Projektet består af 7 faser: Fase 1: Afdækning af elementer i kompetenceudviklingen medarbejdere og ledere På baggrund af Hattie og Mitchells forskning omkring hvad der har effekt på elevers læring og inklusion identificeres de specifikke indholds- og metodemæssige elementer i kompetenceudviklingen for hhv. medarbejderne og for lederne. Det er ikke den samme kompetenceudvikling, der kommer til at foregå på de 3 niveauer. Ledernes kompetenceudvikling er målrettet den ledelsesmæssige opgave i at facilitere rammerne for at de faglige vejledere og de øvrige lærere og pædagogers kompetenceudvikling kan komme i spil i praksis. De faglige vejlederes kompetenceudvikling er mere omfattende end de øvrige lærere og pædagogers. De faglige vejlederes kompetenceudvikling er et PDmodul, mens der for de øvrige medarbejdere er tale om dagskurser. Afdækningen sker i et samarbejde mellem forvaltningerne i Norddjurs og Skanderborg kommuner. I afdækningen inddrages også input fra lærere, pædagoger og ledere. Deltagere og sted: Forvaltningerne i begge kommuner Periode: 1. august 31. december 2015 Fase 2: Afdækning af medarbejdere og lederes kompetencer Med afsæt i resultatet fra fase 1 skal der ske en afdækning af alle medarbejdernes og ledernes kompetencer. Hvem kan hvad? Afdækningen sker med henblik på at kunne målrette den specifikke kompetenceudvikling bedst muligt. Selve afdækningen sker ved en kombination og kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. Designet herfor laves i fællesskab af forvaltningerne i de to kommuner. Deltagere og sted: Forvaltningerne i de to kommuner Periode: 1. januar 31. marts 2016 Fase 3: Udvælgelse af uddannelsesudbyder Med afsæt i resultatet fra fase 1-2 vælges en uddannelsesudbyder. Som en del af denne fase skal det undersøges, om kompetenceudviklingsforløbet skal i offentlig udbud. I det tilfælde skal der udarbejdes udbudsmateriale. Udvælgelsen af uddannelsesudbyder sker i fælleskab mellem forvaltningerne i de to kommuner. Deltagere: Forvaltningerne i de to kommuner Periode: 1. april 31. maj 2016 2

Nedenfor følger beskrivelsen af faserne 4-7. De beskrevne uddannelsesaktiviteter i fase 4-6 varetages af den valgte uddannelsesudbyder i fase 3. Ligeledes skal det bemærkes, at deltagerne i fase 4-6 løbende modtager sparring og vejledning fra uddannelsesudbyderen i deres praksis med henblik på at sikre transfer fra uddannelsen til praksis. Fase 4: Kompetenceudvikling af ledere Ledernes kompetenceudvikling afvikles med afsæt i resultatet fra fase 1. Der deltager ca. 20 ledere og 2 instruktører på hver kursusdag. I tiden mellem de to kurser skal lederne hjem og arbejde i praksis. Forvaltningerne understøtter forankringen af kompetenceudviklingen hos lederne ved projektlederen i hver kommune indgår i sparring med alle ledelsesteam. I denne periode modtager lederne endvidere sparring og vejledning fra en eller flere konsulenter fra uddannelsesudbyder. Hvert ledelsesteam får 2 rådgivningsdage med uddannelsesudbyder. Deltagere og sted: ca. 40 ledere fra Norddjurs og 60 ledere fra Skanderborg. Afholdes i begge kommuner. Hver Periode: 2x2 dages kursus med 3 mdr. mellemrum fra 1. august 31. december 2016 Fase 5: Kompetenceudvikling af faglige vejledere Med afsæt i resultatet fra fase 1 afvikles et PD modul for faglige vejlederes kompetenceudvikling. Vejlederne kan være AKT- eller inklusionsvejledere eller impact coaches. Impact coaches er en vejlederfunktion, der er en del af kompetenceudviklingsforløbet omkring Synlig læring i begge kommuner. En impact coach har særlig viden omkring det at arbejde med Synlig læring. Deltagere og sted: 24 personer fra Norddjurs og 36 personer fra Skanderborg Afholdes hos uddannelsesudbyder Periode: 40 lektioner fra 1. februar ultimo juni 2017 Fase 6: Kompetenceudvikling af alle medarbejdere Kompetenceudviklingen af alle lærere og pædagoger afvikles med afsæt i fase 1. Medarbejdernes kompetenceudvikling er ikke så omfattende som den kompetenceudvikling, som de faglige vejledere får i fase 5. Denne del af kompetenceudviklingen sættes i gang en anelse forskudt af kompetenceudviklingen i fase 5, men ellers kører de to forløb sideløbende. Dette for at sikre, at de faglige vejledere får mulighed for at bruge deres nye viden og kompetencer i samspillet med praksis med det samme. Deltagere: ca. 560 personer fra Norddjurs og ca. 860 personer fra Skanderborg Periode: 2x1 dages kursus med 3 mdr. mellemrum fra 1. marts 30. juni 2017 3

Fase 7: Evaluering og opstilling af nye mål Effekten af projektet evalueres og der opstilles nye mål på baggrund heraf. I evalueringen skal der både fokuseres på de langsigtede effekter af projektet altså effekten på elevernes inklusion og læring og på deltagernes oplevelse af kompetenceudviklingens kvalitet og nytteværdi for deres praksis. Evalueringen foretages af et eksternt konsulentfirma for at sikre størst mulig objektivitet i evalueringen. Deltagere: Begge kommuner Periode: 1. august 31. december 2017 Forankring hos deltagende ledere og pædagogisk personale Skoleledere og repræsentanter fra hhv. lærere og pædagoger har været massivt inddraget i behovsanalysen, der gik forud for igangsættelsen af projekt 'Synlig læring' i begge kommuner. Her ca. 6 måneder inde i implementeringen af 'Synlig læring' er der i begge kommuner en solid opbakning til projektet fra både ledere, lærere og pædagoger. Da dette projekt bygger videre på fundamentet fra 'Synlig læring' suppleret med David Mitchells forskning mener vi, at der er en stor forankring hos skoleledere og pædagogisk personale. Øvrige kompetenceudviklingsaktiviteter Norddjurs Kommune og Skanderborg Kommune har begge igangsat meget omfattende kompetenceudviklingsforløb i forhold til at klæde lærere, pædagoger og ledere i vores skoler på til at kunne arbejde med målstyret undervisning. Helt konkret arbejder vi i begge kommuner med at kompetenceudvikle vores medarbejdere i 'Synlig læring' - en tilgang, der er massivt forskningsmæssigt understøttet. Kompetenceudviklingsforløbet er igangsat i Skanderborg i maj 2014 og i august 2014 i Norddjurs og er 2-årige indtil videre. Forløbene omfatter alle lærere, pædagoger, ledere, PPR og forvaltninger. Norddjurs Kommune har afsat 3,2 mio. til kompetenceudviklingen og Skanderborg Kommune har afsat 4,8 mio. Nærværende ansøgning skal ses i forlængelse af disse igangværende kompetenceudviklingsforløb i begge kommuner. Med denne projektansøgning ønsker vi således at bygge videre på det fundament, som vi har etableret i begge kommuner omkring 'Synlig læring'. Derudover har der i Norddjurs Kommune siden 2008 været en løbende opkvalificering af de faglige vejledere i kommunen. Opkvalificeringen har både haft fokus på vejledernes fagfaglige kompetencer og deres processuelle kompetencer. I Skanderborg Kommune har ca. 200 lærere og pædagoger gennem de sidste år gennemført et diplommodul i social inklusion. Ligeledes er der på alle skoler udarbejdet lokale handleplaner for inklusionsarbejdet. 4

Forventet resultat af projektet Med projektet forventer vi at øge elevernes oplevelse af inklusion og deres læring. Konkret forventer vi en stigning i vores inklusionsgrad, i elevernes trivsel samt i elevernes resultater i dansk og matematik. Alle data herfor hentes i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS). Status pt. i Norddjurs Kommune Inklusionsgrad november 2014: 92,6 %. Ultimo 2017 forventes denne at være steget til 96 % og i 2019 at være 96,5 %. Trivsel: Der er ikke udarbejdet en baseline for den nationale trivselsindikator endnu - dette sker i løbet af foråret 2015. Når baseline kendes opstilles der mål for trivslen i hhv. 2017 og 2019. Dansk: Der er ikke udarbejdet en baseline for dansk mht. hvordan eleverne klarer sig i dansk i de nationale test - dette sker i løbet af december 2014. Når baseline kendes opstilles der mål for resultaterne i dansk i hhv. 2017 og 2019. Matematik: Der er ikke udarbejdet en baseline for matematik mht. hvordan eleverne klarer sig i matematik i de nationale test - dette sker i løbet af december 2014. Når baseline kendes opstilles der mål for resultaterne i matematik i hhv. 2017 og 2019. Status pt. i Skanderborg Kommune Inklusionsgrad november 2014: 95,9 %. Ultimo 2017 forventes denne at være steget til 96,2 % og i 2019 til 96,5 %. Trivsel: Der er ikke udarbejdet en baseline for den nationale trivselsindikator endnu - dette sker i løbet af foråret 2015. Når baseline kendes opstilles der mål for trivslen i hhv. 2017 og 2019. Dansk: Der er ikke udarbejdet en baseline for dansk mht. hvordan eleverne klarer sig i dansk i de nationale test - dette sker i løbet af december 2014. Når baseline kendes opstilles der mål for resultaterne i dansk i hhv. 2017 og 2019. Matematik: Der er ikke udarbejdet en baseline for matematik mht. hvordan eleverne klarer sig i matematik i de nationale test - dette sker i løbet af december 2014. Når baseline kendes opstilles der mål for resultaterne i matematik i hhv. 2017 og 2019. Med projektet skal der oprettes en række nyttige og relevante netværk på tværs af kommunegrænserne for lærere, pædagoger, ledere og forvaltninger. Netværkene skal være et forum for inspiration og videndeling for deltagerne. Et forventet resultat heraf er, at disse netværk også opleves som nyttige og relevante af deltagerne og at de har en effekt på praksis i skolen i hverdagen. 5

Evaluering Der vil løbende ske en tæt opfølgning af fase 4-6 i projektet dvs. de faser hvor den konkrete kompetenceudvikling finder sted. Fase 4: Kompetenceudvikling af ledere Efter det første 2 dages kursus gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med fokus på den oplevede effekt af kurset. I perioden mellem de 2x2 dages kurser får alle ledelsesteam besøg af en konsulent fra uddannelsesudbyderen og fra forvaltningen med henblik på dialog og sparring omkring brugen af de konkrete redskaber fra kompetenceudviklingsforløbet i praksis. Efter det sidste 2 dages kursus gennemføres igen en spørgeskemaundersøgelse med fokus på den oplevede effekt af kurset. Fase 5: Kompetenceudvikling af faglige vejledere Ca. midtvejs i og som afslutning på PD modulet gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med fokus på den oplevede effekt af kurset. Herefter får alle vejledere besøg af en konsulent fra uddannelsesudbyderen og fra forvaltningen med henblik på dialog og sparring omkring brugen af de konkrete redskaber fra kompetenceudviklingsforløbet i praksis. Fase 6: Kompetenceudvikling af alle medarbejdere Efter det første dagskursus gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med fokus på den oplevede effekt af kurset. I perioden mellem de to dagskurser får udvalgte lærerteam på alle skoler besøg af en konsulent fra uddannelsesudbyderen og fra forvaltningen med henblik på dialog og sparring omkring brugen af de konkrete redskaber fra kompetenceudviklingsforløbet i praksis. Efter det sidste dagskursus gennemføres igen en spørgeskemaundersøgelse med fokus på den oplevede effekt af kurset. Fase 7: Evaluering og opstilling af nye mål Der foretages en samlet analyse af alle evalueringsdata fra de foregående faser. Ligeledes indhentes der ultimo 2017 data fra LIS vedr. de opstillede resultatmål for projektet, som også indgår i den samlede analyse og vurdering af, hvorvidt de forventede resultater er opnået. I 2019 indhentes igen data fra LIS. 6

Organisering I forbindelse med implementeringen af 'Synlig læring' er der i begge kommuner skabt en organisering, der sikrer forankring af projektet i skolerne og i systemet omkring skolerne. Det er i denne allerede etablerede organisering, at dette projekt skal indlejres i. Organiseringen består af 6 niveauer: Niveau 1: Rådgivende følgegruppe Gruppen følger løbende implementeringen af projektet og indfrielsen af de opstillede mål. Gruppen giver også indspark til eventuelle justeringer undervejs. I gruppen deltager repræsentanter for: elever, forældre, DLF, BUPL, FOA, skoleledere, dagtilbudsledere, forvaltningsledelse, ungdomsuddannelser, erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Gruppen mødes 4 gange om året. Gruppen faciliteres af de respektive projektledere i hver af de to kommuner. Niveau 2: Projektleder Der udpeges en projektleder i hver kommune, der har ansvaret for den løbende implementering af projektet. Projektlederne i de to kommuner vil indgå i et tæt samarbejde under hele projektet. Niveau 3: Implementeringsgruppe i forvaltningen Gruppen sikrer den konkrete implementering af projektet i praksis og kommunikationen herom. Der etableres en gruppe i hver kommune. Der vil være et tæt samarbejde mellem de to kommuners interne implementeringsgrupper. Deltagere: projektleder, 2-3 konsulenter samt en ledelsesrepræsentant i hver kommune. Gruppen mødes ca. 1 gang om ugen. Niveau 4: Netværk af skoleledere og forvaltningsledelse Der skal etableres et netværk af skoleledere og forvaltningsledelser. Netværkene skal skabe mulighed for inspiration og videndeling mellem skolelederne og forvaltningsledelserne. Netværkene mødes både lokalt i hver kommune og på tværs af kommunerne. Deltagerne er alle skoleledere og forvaltningsledelser i de to kommuner. Netværket mødes ca. 1 gang om måneden lokalt og ca. hver 2. måned tværkommunalt. Netværket faciliteres af forvaltningerne i de to kommuner. Niveau 5: Netværk af faglige vejledere Netværket skaber mulighed for inspiration og videndeling mellem de faglige vejledere. Netværkene mødes både lokalt i hver kommune og på tværs af kommunerne. Deltagerne er alle de faglige vejledere, der indgår i kompetenceudviklingsforløbet i de to kommuner. Netværket mødes ca. 1 gang om måneden lokalt og ca. hver 2. måned tværkommunalt. Netværket faciliteres af forvaltningerne i de to kommuner. Niveau 6: Implementeringsgruppe på hver skole Gruppen sikrer den løbende daglige implementering og understøttelse af kompetenceudviklingen lokalt på den enkelte skole. Deltagerne er repræsentanter for medarbejderne og lederne. Gruppen mødes ca. hver 14. dag/1 gang om måneden. 7