Kvalitetsrapport 2012

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport Bakkeskolen

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Børne og Skoleudvalget

Center for Børn og Undervisning

Kvalitetsrapport 2012

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Kvalitetsrapport 2010

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2010

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapporten 2012

Nordbyskolens evalueringsplan

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2012

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Kvalitetsrapport. Skoleåret

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Kvalitetsrapport 2008

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Den kommunale Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Virksomhedsplan

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport 2015

Evaluering og opfølgning:

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Principper for evaluering på Beder Skole

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra BAKKESKOLEN ved skoleleder Povl Erik Wolff

KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Afgangsprøverne1: Skolenssamlede resultater viser fremgang på stort set alle områder set i forhold til 11 - og i en statistisk optik.: De obligatoriske fag på 9. årg,. fremgang på knap %, udtræksfagene på 9. årg. %, og på årg. som helhed 5 %. Læsning Der er fremgang at spore på hele området. Læseresultaterne for. årg. har udviklet virkelig positivt!antallet af sikre og hurtige læsere steget med 1 %! Antallet afdelvist sikre, langsomme læsere er elimineret på. årg.,og der er kun en lille stigning i usikre læsere på 3 %. Alt alt i alt en markant positiv tendens for. årg. Den samme tendens er ligeledes gældende for. årg., og for indskolingen hvor den øgede indsats i begynderlæsning har givet en positiv udvikling i A1 og B1 læsere på 1.,. og 3. klassetrin. De nationale test: Resultaternei de nationale test ligger signifikant højere end sidste år på Bakkeskolen, hvilket må betegnes som overordentlig positivt! Alti alt er vi godt på til at nå de opstillede LEAN-mål. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE PåBakkeskolens nås de beskrevne målsætninger i stor udstrækningantallet af timer, der gennemføres er stabilt. Linjefagsdækningen i fagene er ligeledes igen stigende for lærere! Vi har fokus på elevernes fremmøde fremadrettet -og har strammet proceduren i forhold til ekstraordinær frihed! Bakkeskolens LEAN-projekthar fokus på det faglige og på evaluerings-kulturen. Vi blev støttet med ca. 175. kr. fra 3-partsmidlerne og har sammen med medarbejderne fået udviklet en samlet LEAN-handeplan for udviklingen af det faglige fokus. -hvor vi satser på % højere output i 1 sammenlignet med 11 hvilket vi er godt på vej til at opfylde! Derarbejdes med inklusions jf. skolens strategiplan og "stjernen" eret særligt undervisningstilbud i overskuelige og forudsigelige rammer for elever i indskolingenog med udgangspunkt i resourcecenteret. Samarbejdet med AKT-pædagogerne er en succes. Som et nyt tiltagfår kommende. og 7. årgang under overskriften Læsning og skrivning i fageneen ekstra KOMMUNALE dansktime om ugen. MÅL OG TILTAG KOMMUNALE MÅL OG TILTAG: Pædagogisk læringscenter: Område er under fuld implementering (grupper), netværk, oplæg til årsplankoncept osv. Læseresultater i. klasse: Der arbejdes systematisk med området. Den positive tendens fra mellemtrinnet forventes at afsmitte naturligt på området. Der er markant fremgang på området i indeværende år. Design og designpædagogik : Der har været afviklet designuge for hele skolen -og med uddannelsen af tre designlærere i det kommende år, vil der komme yderligere flow i hele processen. De naturvidenskabelige fag: Mål forventes at være opfyldt jf. i 13. LOKALE MÅL OG TILTAG: LEAN I TEAM: Gennem University College Lillebælt eretlean-proces i gang. Fælles mål at LOKALE styrke elevers MÅL læring, OG TILTAG ogmålet er at score procent højere i nationale tests og ved de afsluttende afgangsprøver, læseresultater - hvilket udvikler sig meget positivt. KLASSERUMSLEDELSE: Kursus for lærere og pædagoger om redskaber og ideer til, hvordan de kan arbejde med klasse- og læringsledelse i et anerkendende perspektiv er gennemført. FAGLIG LÆSNING: Alle klasseteams -inkl.. alle faglærere -deltager i årlige læsekonferencer med læsevejleder og skolens leder. Alt i alt en meget positiv udvikling i skolens læseresultater. INTERNATIONALISERING: Det internationale samarbejde foregår såvel på elev-som lærerniveau. Samarbejdet med PISA udvikles kontinuerligt og. årgangs internationale erhvervspraktik i Lappeenranta fastholdes. Et projekt med en skole i Tanzania v. Kilimanjaro er i gang og støttet med DANIDA -midler. UNESCO-skole samarbejdet med Ghana kører på.år..

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under ét 1 Tosprogede 1 Skolen under ét 11 Tosprogede 11 1. klasses afgangsprøve - Skolen under ét 1 Tosprogede 1 Skolen under ét 11 Tosprogede 11

. klasses læsetest. klasses læsetest. klasses læsetest % % % 75% 75% 75% 5% 5% 5% 5% 5% 5% % 11 1 % 11 1 % 11 1 Usikre læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Inklusion VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Afgangsprøverne på 9. årg. De obligatoriske fag:dengenerelle vurdering af 9. klassernes karaktersnit ved afgangsprøverne -de obligatoriske fag -må betegnes som værende i en positiv udvikling. Sammenholdt med er der sket en fremgang på ca. % og i forhold til 1 på knap %. For halvdelen af fagene har vi nået mere end % i år -men modvirket af nedadgående udsving i den anden halvdel af fagene, hvilket giver det samlede billede på næsten % i fremgang. Særligt i dansk læsning og retskrivning har det rykket ligesom i engelsk mundtlig. Fysik er stadigvæk et udviklingsområde! M.h.t. udtræksfagene på 9. årg. er der i forhold til 11 sket en positiv udvikling på % -svarende til skolens opsatte LEAN-mål, hvilket er meget tilfredsstillende. I tysk skriftlig og geografi skriftligt ligger vi som næsten topscorer i forhold til Kolding kommune. Biologi er tæt på Kolding-niveau. Engelsk skriftlig giver dog et vigende resultat.

Afgangsprøverne på. årg. Resultaterne af. kl. prøverne må stort set betegnes værende tilfredsstillende -også set i forhold til de øvrige. kl. centre -og ligger på et middel niveau, der stort set matcher elevprofilerne. Den samlede stigning i "output" er på 5 %. Fysik er også her stadigvæk et udviklingsområde. Læseresultaterne Læseresultaterne for. årg. har udviklet virkelig positivt!antallet af sikre og hurtige læsere steget med 1 %! Antallet afdelvist sikre, langsomme læsere ikke længere er eksisterende et fald på 15 %,hvilket er en fremgang!der er kun en lille stigning i usikre læsere på 3 %. Alt i alt en markant positiv tendens for. årg. Den samme tendens er gældende for. årg., hvor der er en lille fremgang på 3 % for de sikre og hurtige læsere -og en positiv "tilbagegang" på 5 % for de delvist sikre og langsomme læsere! De nationale test. Resultaternei de nationale test ligger signifikant højere end sidste år på Bakkeskolen, hvilket må betegnes som overordentlig positivt! Læsning i indskolingen Den øgede indsats i begynderlæsning har givet en positiv udvikling i A1 og B1 læsere på 1.,. og 3. klassetrin. På 1. årgang læser, som A! eller B1 læsere. På. årgang er det 79. der er A1 eller B! læsere og på 3. årgang er det 9.1.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 11 1 Antal klassetrin 11 11 11 Antal spor pr. klassetrin,5,, Antal elever pr. klasse 1 1 1 ELEVERNE 11 1 Antal elever, samlet for hele skolen 53 3 555 Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den - elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 1 15 1 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse % 7% % Gennemsnitligt elevfravær i dage 9,3,9, - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,1 7, - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed),, - ulovligt fravær, 3,7 LÆRERKOMPETENCER 11 1 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i % 5% 9% faget (eller tilsvarende kompetence) % % % - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 7% 3% % - særskilt for undervisningen i natur og teknik 3% % 93% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi % % % - særskilt for undervisningen i matematik 5% 9% 9% - særskilt for undervisningen i biologi 91% % % - særskilt for undervisningen i geografi 57% 3% % Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 1 1 RESSOURCEUDNYTTELSE 11 1 Antal elever pr. lærer-pe 1,3 1, 1,3 Antal elever pr. nyere computer 5, 11,,5 Planlagte timer 39 5 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 9,% 9,% 9,% - i indskolingen,%,%,% - på mellemtrinnet 99,% 9,5% 99,% - i udskolingen 9,% 9,% 97,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 3,5% 39,5% 39,% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 5 kr 1.11 kr 75 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE SKOLE-HJEMSAMARBEJDE Skole-hjem samarbejdet forløber i henhold til de af skolebestyrelsen besluttede principper og med udgangspunkt i lærerteamets arbejde med elev-planerne jf. de centrale bestemmelser og de af skolebestyrelsen fastsatte principper for området. Der er kontaktforældre i haver klasse! Bakkeskolen er allerede i gang det nye elevplankoncept MIN-uddannelse. TRIVSEL Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af såvel elevers som medarbejderes trivsel. Der anvendes trivselsmålinger og skolen deltager i projekt "5 skoler knækker mobbekurven". Der har været afviklet en trivselsuge i efteråret 11. Der er stort fokus på medarbejdertrivsel -hvilket bl.a. ses i faldet i på korttids sygefravær. Der er ligeledes et fald i elevernes fravær -som dog påvirkes af få elever, der bliver væk permanent -og er i regi af SOC.. LÆRERKOMPETENCER Det er en grundregel og en forudsætning, at al undervisning varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer. Skolens LEAN-projekt har bevirket, at vi systematisk arbejder på at opbygge en evalueringskultur gennem arbejdet med målnedbrydning. Det vil sige, at målet brydes ned og omsættes til daglig praksis, der kan måles og vejes. Skolens teamstruktur er krumtappen i Bakkeskolens organisation og har afsæt i klasse-fagårgangs-afdelings -og ledelsesteam. Fagfordeling på Bakkeskolens har som hovedregel altid afsæt i lærernes linjekompetencer -hvilket kan ses statistisk med en markant fremgang i linjefagsdækningen fra % til 9 %. ORGANISERING Bakkeskolens teamorgansiering har basis i Peter Senges den 5. disciplin -Den Lærende Organisation -og fungerer i praksis som en ad-hockratisk organisation, hvor lærere/pædagoger arbejder i skiftende teamsammenhænge alt afhængig af opgavens karakter. Bakkeskolens udviklingsprojekt -LEAN I TEAM - understøtter en videreudvikling af Den Lærende Organisation -og i det kommende skoleår afprøves den af medarbejderne udviklede "GAMEPLAN for FAGLIGT FOKUS", hvor vi satser på et større udbytte ved de nationale test og afgangsprøver -plus % -hvilket langt henad vejen er ved at være opfyldt. LEDELSE Bakkeskolens ledelse er hovedaktør og initiativtager i opsætningen og beskrivelsen af udvikling-og indsatsområder i et tæt samarbejde med skolens tre afdelingskoordinatorer (lærere). Ledelsen agerer i f.t. den aktuelle teamorganisering og er synlig såvel i praksis som i møderne. Ledelsen har fokus på "distributed leadership" -hvilket har vist sig ved stor positive effekt via de tre afdelingskoordinatorers indsats og ansvar i de enkelte afdelinger. Det er vores opfattelse, at mere ansvar og delegering -EMPOWERMENT -er med til at give medarbejderne mere indflydelse og arbejdsglæde i alle sammenhænge. Delegation er en nødvendighed i det komplekse system. Ledelsen arbejder endvidere funktionsopdelt efter en nærmere beskrevet kompetencefordelingsplan. Skoleledelsen spiller som altid en central og afgørende rolle ved udviklingen af Bakkeskolen. F.eks. har ledelsen taget initiativ til Bakkeskolens LEAN-projekt, der har fokus på det faglige og på evalueringskulturen. Vi blev støttet med ca. 175. kr. fra 3-partsmidlerne og har sammen med medarbejderne fået udviklet en samlet handleplan for udviklingen af det faglige fokus. Vi er overbeviste om, at det vil få afgørende betydning på resultaterne ved de nationale test og folkeskolens afgangsprøver i fremtiden, og ledelsens opstillede som mål en + % forbedring af "output" i forhold til 11 allerede i 1 -hvilket som det er fremgået andetsteds -er godt på vej til at lykkes!, da der er fremgang på stort set alle områder!

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 1) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 1) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER (1) Området er helimplementering og der er allerede konkrete tiltag i gang med: 1) vejledning supervision ) åbne værksteder ( årlige sessions for alle lærere) 3) designe undervisningsforløb ) interaktive tavler (grupper) 5) netværk ) oplæg til årsplankoncept ( der er udarbejdet en "vindmølle-skabelon" som basis for udarbejdelsen af årsplanerne. 7) Masterplan for møder LÆSERESULTATER FOR. KLASSE. (13) Udviklingen indenfor området tegner sig meget positivt -hvorfordet forventes at målet er opfyldt i 13. DE NATURVIDENSKABELIGE FAG. (13) Forventes opfyldt i 13. der er løbende fokus på området. SKOLEVISIONEN DEN STOLTE SKOLE. (1) Der arbejdes kontinuerligt gennem Bakkeskolens indsatsområder på at være i udvikling i forhold til et samfund med skiftende udfordringer -og med vægt på design, innovation og globalt udsyn. -og ikke mindst plads til alle med fokus på inklusion! Der tænkes f.eks. på bakkeskolens international arbejde (kulturforståelse) og brug af LEAN-værkstøjer til udvikling af "output " ved afgangsprøver, læseprøver og nationale test! DESIGNPÆDAGOGIK I skoleåret 11/1er der i alle tre klynger arbejdet/eksperimenteret med designpædagogiske forløb og aktiviteter af større eller mindre omfang fra projektarbejder på mellemtrinet til Julekalender i overbygningen med træning i øvelser fra Den Kreative Platform.

For at styrke såvel elevers som læreres opmærksomhed på designtænkning, er der ophængt store plancher med Vindmøllen rundt på skolen. Disse bruges endvidere, når der evalueres på processen. Planlagte aktiviteter/tiltag skoleåret 1/13: Faget DESIGNer sløjd, håndarbejde og billedkunst på mellemtrinet. Alle tre faglokaler er i brug samtidig, hvor de enkelte årganges klasser er slået sammen og blandes vilkårligt i værksteder, hvor der arbejdes decideret med designpædagogisk. Fokus på Design i Læringscentret forløb planlagt til værksteder: Indskoling/mellemtrin + mellemtrin/overbygning med henblik på at implementere design i alle årsplaner. Vejledere bidrager med hjælp og eksempler. Uge 1 overbygning: Design og trivsel Fokus på Læringsrum DLO-arrangement for lærere: Kreativitetstornado for lærere. Fælles pædagogisk dag på skolen med fokus på kreativitet og entreprenør-skab i undervisningen. Undervisere fra Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Danmark.

LOKALE MÅL OG TILTAG LEAN I TEAM - FAGLIGT FOKUS LÆRINGSLEDELSE/KLASS ERUMSLEDELSE INKLUSIONSTILTAG I INDSKOLINGEN Ønsket Opnået INTERNATIONALISERING FAGLIG LÆSNING LEAN I TEAM - FAGLIGT FOKUS % højere output i de nationale test % højere output ved afgangsprøver på 9. årg. 1 % højere output ved de kommunale læseprøver 1 Anvendelse af LEAN-værktøjer Fokus på fælles holdninger i TEAM (fag, klasse, årgang, afdeling) INKLUSIONSTILTAG I INDSKOLINGEN Indretning af undervisningsmiljø, der tilgodeser inklusion 1 Den enkelte elev kan indgå mest muligt i klassens samvær og undervisning 1 Den elev trives mest muligt og udvikler sig socialt og fagligt 1 Uddannelse af medarbejdere i inklusion 1 At inklusion opleves meningsfyldt af lærer og pædagog 1 FAGLIG LÆSNING Læsekonferencer med deltagelse af faglærere Deltagelse i "VI LÆSER FOR LIVET" Læsevejleder som nøgleperosn i læringscenteret Læsevejledning som fast pkt. på PR-møder Skoleleder deltager i læsekonferencer INTERNATIONALISERING Samarbejde med Lappeenranta Samarbejde med Litauen Erhvervpraktik for. årg. I Finland Samarbejde med Tanzania, Moshi Samarbejde med Ghana, Ashanti LÆRINGSLEDELSE/KLASSERUMSLEDELSE Fælles regler for opstart af undervisningen "teaterklokke" indført SFO-pædagoger deltager i undervisningen Fælles kursus i klasserumsledelse Fælles holdning til adfærd iklasserummet 1

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL LEAN I TEAM -FAGLIGT FOKUS! LEAN-projektet på Bakkeskolen med University College Lillebælt er som konsulenter har nu kørt gennem to hele skoleår. I såvel indskoling, mellemtrin som udskoling, fagudvalg og klasseteams arbejdes der i dag ud fra LEAN. På hele skolen har man sat som fælles mål at styrke elevers læring. Helt konkret lyder målet at score procent højere i nationale tests og ved de afsluttende afgangsprøver. Ambitionen er gennem stærk medarbejderinvolvering, at lærerne kommer til at arbejde ud fra fælles mål og fælles aftaler. Konkret har det bl.a. udmøntet sig i fælles faglige årsplaner på flere årgange og dermed besparelse af ressourcer hos den enkelte lærer. Der opstilles også fælles rammer for adfærd i klasserummet. Alle lærere har fået udarbejdet en DISC-profil, der viser deres personlige profil og som kan bruges i team-sammenhæng. Allerede nu har de nationale test vist fremgang i forhold til år 11! De kommunale læseprøver og folkeskolens afgangsprøver det samme - positiv udvikling. Det viser, at FOKUS FLYTTER! INKLUSIONSTILTAG I INDSKOLINGEN Formålet med projektet er at gøre inklusion til en naturlig del af undervisningen på Bakkeskolen ved at skabe et undervisningsmiljø, der tilgodeser inklusion af elever, der af psykiske, fysik og neurologiske årsager, er socialt usikre og/eller har opmærksomheds- og indlæringsforstyrrelser, der påvirker deres trivsel og læring. Et område skal indrettes med IT og pædagogiske sansemotoriske hjælpemidler, så der tages hensyn til elevernes særlige forudsætninger. "Stjernen" er fortsat en vitgit del af skolesn inklusionstilbud. FAGLIG LÆSNING Alle klasseteams - inkl. alle faglærere - deltager i årlige læsekonferencer sammen med læsevejleder og skolens leder. Der evalueres på teamets samlede læseindsats - med udgangspunkt i resultaterne fra såvel kommunale læseprøver som de nationale tests. Der foregår en drøftelse af teamets samarbejde om læseundervisningen og der sættes fokus på undervisningen og udviklingsmulighederne! Som nyt tiltag på Bakkeskolen får kommende. og 7. årgang under overskriften Læsning og skrivning i fagene en ekstra dansktime om ugen. I denne time er både dansklæreren og en lærer fra læsecentret med i undervisningen. Det giver god mulighed for at støtte op omkring en fortsat læse- og skriveudvikling i elevernes overgang til mellemtrinnet og udskolingen - og for at udvikle og sparre omkring indholdet af læse- og skriveaktiviteter på disse klassetrin. INTERNATIONALISERING Bakkeskolens internationale samarbejde fortsætter ufortrødent såvel på elev- som lærerniveau. Det mangeårige samarbejde med Lappeenranta bevirker at den internationale erhvervspraktikudveksling er blevet en årligt tilbagevendende del af. kl. på Bakkeskolen. Et projekt med en skole i Tanzania, moshi v. Kilimanjaro er gennemført via rejselegater fra DANIDA. (GLOBAL-PARTNERSCHOOL/DANIDA). UNESCO-samarbejdspartnerne fra Obuasi i Ashanti-regionen fortsætter også med besøg fra Ghana i august 1. Litauen-samarbejdet er også en fast del af Bakkeskolens internationale samarbejde såvel på elev- lærer og ledelsesniveau! KLASSERUMSLEDELSE - SOM INKLUSIONSTILTAG Kursus for lærere og pædagoger om redskaber og ideer til, hvordan de kan arbejde med klasseog læringsledelse i et anerkendende perspektiv. At lærere og pædagoger forholder sig til, hvordan de ønsker at arbejde videre med klasse- og læringsledelse, og opstiller mål for det kommende arbejde i årgangsteam. Hvorfor klasseledelse? De forskningsmæssige begrundelser for fokus. Hvad er god undervisning? Hvad ved vi om, hvad der kendetegner god undervisning, hvad siger forskningen? Erfaringer fra "teaterringningen" er allerede særdeles positiv.