Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs



Relaterede dokumenter
Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2008

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

LO konference den 15. september 2005

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske

Arbejdsmarkedsudvalget

Jobcenter Gladsaxe. Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2009

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision for Helsingør 2011

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Koncept for håndtering af flaskehalslisten

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2008

Nøgletalsrapport for

Resultatrevisionen for 2011

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Resultatrevision 2015

Beskæftigelsesplan. for. Jobcenter Svendborg

Beskæftigelsesplan 2008

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Resultatrevision 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2010

BESKÆFTIGELSESPLAN. PIXI-udgave. Forside. Hedensted

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Beskæftigelsesplan. for. Jobcenter Svendborg

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Udkast 22. juni Beskæftigelsesplan 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision for Varde

Beskæftigelsesplan Jobcenter Odder

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Resultatrevision 2013

Jobcenter Norddjurs Beskæftigelsesplan 2008

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

Resultatrevision 2013

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Beskæftigelsesplan 2017

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Resultatrevision 2017

Resultatrevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2009

Borgervendte indsatsområder:

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan. for. Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2011

Beskæftigelsesplan 2019

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

Beskæftigelsesplan Jobcenter Odder

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2012

Resultatrevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Resultatrevision Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2010

Jobcenter Sønderborg: Vi har en plan! Beskæftigelsesplan Sønderborg. - vi hjælper mennesker videre

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018

Jobcentre med samme rammevilkår:

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Transkript:

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, jf. 23 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen er statens og kommunens fælles plan for, hvordan jobcentret vil løse de beskæftigelsesmæssige udfordringer i det kommende år. De målsætninger for beskæftigelsesindsatsen, som ministeren udmelder, indgår som et væsentligt element i beskæftigelsesplanen. Formålet med beskæftigelsesplanen er: at sikre fokus på jobcentrets mål sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret at synliggøre de politiske krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret (statens og kommunalbestyrelsens). Der følges op på både den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentret via resultatrevisionen. Via dette redskab foretages der en lang række målinger vedr. indsatsen, og der skabes dermed et overblik over den samlede indsats i jobcentret. Resultatrevisionen foretager målinger inden for 8 områder, og resultatrevisionen opgøres én gang om året, men jobcentrene kan løbende følge indsatsen via www.jobindsats.dk. Den første egentlige resultatrevision skal udarbejdes i foråret 2008 for indsatsen i 2007. I denne beskæftigelsesplan har de ansvarlige for den statslige del af beskæftigelsesindsatsen beskrevet jobcentrets mål og indsats i 2007. Syddjurs Kommune har også bidraget til beskæftigelsesplanens indhold. Beskæftigelsesplanen er jf. udmelding fra Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet som en light udgave. Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen i jobcentret er at støtte kommunens borgere i at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt medvirke til at sikre, at virksomhederne både i og udenfor kommunen kan få den arbejdskraft, de har behov for. Service overfor borgerne Jobcenter Syddjurs varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til følgende målgrupper: forsikrede ledige start- og kontanthjælpsmodtagere revalidender modtagere af introduktionsydelse modtagere af ledighedsydelse opfølgning på personer ansat i fleksjob sygedagpengemodtagere. Endelig er jobcentret ansvarlig for den beskæftigelsesrettede indsats i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Virksomhedsservice Alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne varetages af jobcentret, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. 1

De af beskæftigelsesministeren udmeldte indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2007. Målene er retningsgivende for jobcentrenes planlægning af indsatsen. Jobcentret i Syddjurs har indarbejdet ministerens mål i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for 2007. 1. Indsatsområde Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Indsatsområde Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Mål Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. De kommunale måltal for 2007 er: Ydelse Antal personer Revalideringsydelse 94 Revalidering/løntilskud 52 Kontanthjælp til personer over 25 år, forsørgere 173 Kontanthjælp under forrevalidering 98 Kontanthjælp ej forsørgere, over 25 år 76 Kontanthjælp til unge 51 Aktiveringsområdet: Antal personer Aktiveringsydelse 126 Løntilskud 31 Sygedagpenge: Antal personer Sygedagpenge mellem 5 51 uger 498 Sygedagpenge o. 52 uger 68 3. Indsatsområde Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse 2

Mål Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forholdt til året før. I de kommunale måltal er indregnet en reduktion i antallet af ydelsesmodtagere på både kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Arbejdet i jobcentret i 2007 I 2007 vil der være megen opmærksomhed på, at få opbygget jobcentret som en velfungerende arbejdsplads. Der vil være fokus på, at medarbejdere fra staten og de 4 kommuner får udarbejdet en fælles kultur, der gøre det muligt at løse jobcentrets opgaver i et godt og velfungerende arbejdsmiljø. En opgave som vil kræve en stor indsats fra såvel ledelse som medarbejdere. Det kan bemærkes, at det forberedende arbejde i 2006 er foregået i en særdeles positiv stemning. Det planlægges i 2007 at gennemføre en proces for at få etableret fundamentet for en arbejdsmarkedskultur, der kan få indflydelse på Beskæftigelsesplanen for 2008. Processen vil involvere: medarbejdere og ledelse i Jobcenter Syddjurs, repræsentanter fra lønmodtagere og DA og politikere fra Syddjurs kommune. Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Syddjurs i 2007 har følgende indhold: 1. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, herunder Lokale udfordringer Flaskehalsområder Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommuneer karakteriseret ved følgende nøgletal, som har betydning for den indsats, der skal varetages i Jobcenteret : 1995 2005 Udvikling Udvikling i % Befolkning i erhv.dygtig 24.921 25.978 + 1.057 4,2 alder Arbejdsstyrken 19.966 20.095 + 129 0,6 Arbejdsløse 1.883 1.126-757 - 40 Beskæftigede 18.083 18.969 + 886 4,9 Arbejdspladser 14.892 14.619-273 1,8 Nettopendling - 3.191-4.350-1.159 36,3 Note: tabellen gør det muligt at sammenligne udviklingen inden for de enkelte parametre i årene 1995 og 2005. Eksempelvis sammenhængen mellem udviklingen i antallet af hhv. arbejdsløse og antal arbejdspladser. Tallene er udtryk for den aktuelle status pr. 1. januar i de angivne år og angiver eksempelvis antallet af ledige (forsikrede og ikkeforsikrede) i Syddjurs Kommune hhv. 1. januar 1995 og 1. januar 2005. De seneste ledighedstal for Syddjurs Kommune viser, at der i september 2006 er 885 fuldtidsledige (forsikrede og ikke-forsikrede). I fht. september 2005 er der tale om et fald på 295. 3

I Syddjurs Kommune er det største erhverv privat handel og service med 36,5% af alle arbejdspladser. Offentlig service har en andel på 34,4% af arbejdspladserne, mens industrien udgør 16,2%. Syddjurs Kommune har i fht. den øvrige region Midtjylland en overrepræsentation af brancherne landbrug, bygge- og anlæg og transport og hotel- og restaurationsvirksomhed. Syddjurs Kommune er præget af et meget stort antal pendlere, som primært arbejder i Århusområdet. Antallet af pendlere har været stigende de senere år, hvilket har medvirket til den faldende ledighed. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har i løbet af den seneste 10-årsperiode været kendetegnet ved følgende hovedtendenser: Arbejdsstyrken er steget med ca. 100 personer (0,6%). På sigt forventes arbejdsstyrken at falde. Arbejdsstyrkens alderssammensætning har ændret sig, idet der er blevet flere på 50 år og derover og færre under 50 år. Denne tendens forventes at fortsætte. Arbejdsstyrken har et lidt lavere uddannelsesniveau end i regionen som helhed. Der har særligt været en stigning i antallet af faglærte og for personer med en videregående uddannelse. Faldende ledighed. Faldet er særlig markant inden for de seneste to år. Den samlede ledighed i 2. kvartal 2006 var på 5,6%. I dele af Syddjurs Kommune er ledigheden dog stadig relativt høj. Et stigende antal personer pendler ud af Syddjurs Kommune for at arbejde i andre kommuner. Pendlerne bevæger sig primært mod Århus-området. Antallet af arbejdspladser er faldet en lille smule. Pt. er antallet dog svagt stigende. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked i fht. både udbuds- og efterspørgselssiden giver en række beskæftigelsesmæssige udfordringer, som Jobcenter Syddjurs vil have fokus på i sin indsats i 2007: Særlige indsatsområder i 2007: Mindske frafaldet i uddannelsessystemet blandt de unge Der er fortsat en stor andel af de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordi de falder fra undervejs i uddannelsessystemet. På denne måde går der værdifulde kvalifikationer til spilde, og det vil derfor være et indsatsområde, at flest mulige gennemfører en uddannelse, som modsvarer arbejdsmarkedets behov. Denne indsats er dog et fælles ansvar for alle relevante aktører inden for området. Opgaven vil bl.a. søges løst gennem et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Hurtig indsats i fht. sygedagpengemodtagere Et fokusområde for jobcentret vil være en hurtig indsats for at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet. Der var pr. juni 2006 530 sygedagpengemodtagere i Syddjurs Kommune. Der skal samarbejdes med virksomheder og faglige organisationer og privatpraktiserende læger for at mindske antallet af langtidssygemeldte. Jobcentret skal samarbejde med borgeren om en aktiv sygeperiode, der skal bruges konstruktivt mhp fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan f.eks. ske via kurser, virksomhedspraktikker og rådgivning i øvrigt. 4

Flygtninge/indvandrere ind på arbejdsmarkedet. I den beskæftigelsespolitiske redegørelse er det anført, at der er et arbejdskraftpotentiale blandt flygtninge/indvandrere. Opgaven i 2007 for denne målgruppe bliver at foretage den fornødne udredning, så der kan laves planer for hver borger med det sigte, at de opnår tilknytning til arbejdsmarkedet på normale eller særlige vilkår. Øvrige indsatsområder i 2007: Flaskehalsindsatsen på kort sigt I Syddjurs Kommune er ledigheden pt. meget lav for bl.a. sygeplejersker og inden for byggefagene og metalområdet, og der meldes især om mangel på arbejdskraft inden for dele af bygge- og anlægsområdet, der er ligeledes stor mangel på medarbejdere indenfor transporterhvervet. Social- og sundhedsområdet er også et fokusområde, om end manglen på kvalificeret arbejdskraft er aftagende. Den flaskehalsforebyggende indsats bliver derfor en central opgave i Jobcenter Syddjurs. Flaskehalsindsatsen på længere sigt Den demografiske udvikling på arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune går i retning af flere ældre i arbejdsstyrken og en mindre fornyelse af arbejdsstyrken. Der er forventning om følgende i de kommende år: o Et mindre fald i arbejdsstyrken. Da denne tendens også gør sig gældende i en række andre midtjyske kommuner, kan der opstå stigende konkurrence om arbejdskraften og færre udpendlere. o Arbejdsstyrkens alderssammensætning ændres henimod flere ældre og færre unge. Dette betyder en mindre grad af kvalifikationsfornyelse. o Der er størst risiko for mangel på medarbejdere indenfor følgende områder: faglært arbejdskraft, medarbejdere inden for sundhed og undervisning og transporterhvervet. Skabe vækst i arbejdsstyrken Èn af vejene til at undgå mangel på arbejdskraft på længere sigt er, via forskellige initiativer, at søge at skabe vækst i arbejdsstyrken. Eksempelvis: o Fastholde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet. o Integrere flere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. o Reducere antallet af syge og førtidspensionister. o Få flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet. o Tiltrække flere borgere til kommunen. Omskoling og opkvalificering af arbejdskraften Erhvervsstrukturen i både Syddjurs Kommune og i resten af den midtjyske region er i forandring. Generelt falder antallet af arbejdspladser inden for de traditionelle landbrugs- og industrifag, mens der kommer flere arbejdspladser inden for offentlige og private serviceerhverv. Samtidig stiger kvalifikationskravene til arbejdskraften. Det stiller krav til både omskoling og opkvalificering af arbejdskraften især i fht. de kortuddannede, som på sigt er truet af stigende problemer med ledighed. Der er i Syddjurs Kommune en overledighed blandt kvinder. Denne gruppe vil der derfor være særlig fokus på i denne indsats. Nogle af midlerne til at nå dette mål er at have opmærksomhed på mulighederne for uddannelse og jobrotation. 5

Stor aldersbetinget afgang inden for den offentlige sektor, landbrug og transport Aldersstrukturen er mest skæv med relativt flere ældre inden for dele af den offentlige sektor. Desuden kan der forventes stor aldersbetinget afgang inden for transportområdet og dermed et stort rekrutteringsbehov. Inden for de områder, hvor der forventes størst aldersbetinget afgang, vil der derfor være fokus på initiativer, der kan sikre rekruttering og uddannelse af nye medarbejdere samt fastholdelse af ældre medarbejdere i længere tid på arbejdsmarkedet. Mindske antallet af personer, der modtager ledighedsydelse. I Syddjurs Kommune var der pr. juni 2006 ca. 125 ledige i fleksjob. Indsatsen ift de ledige skal styrkes, og der skal tages initiativer, der opkvalificerer de ledige til igen at kunne ansættes i fleksjob og undgå førtidspensionering. Desuden skal virksomhedskontakten styrkes med samme formål. Beskæftigelsesregion Midtjylland modtager hvert år en særlig statslig bevilling, som det regionale beskæftigelsesråd (RBR) kan anvende til initiativer, der skal forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft. Bevillingen understøtter og supplerer jobcentrenes almindelige flaskehalsindsats. Jobcenter Syddjurs har for 2007 fået tildelt en samlet bevilling på 1.559.980 kr. af den statslige flaskehalsbevilling, heraf 1.015.494 kr. til den statslige del af jobcentret og 544.486 kr. til den kommunale. RBR har i juni 2006 udarbejdet en foreløbig flaskehalsliste over de udvalgte flaskehalsområder, der kan finansieres initiativer indenfor af flaskehalsbevillingen. Listen er tilgængelig via www.brmidtjylland.dk, og den endelige liste over de fagområder/ stillingsbetegnelser og konkrete aktiviteter, der kan gives tilskud til, bliver offentliggjort senest den 31. december 2006. Den regionale flaskehalsliste vil i 2007 være en af de faktorer, der vil indgå i planlægningen af den flaskehalsforebyggende indsats i Jobcenter Syddjurs. Der vil derfor blive gennemført aktiviteter inden for de områder på listen, hvor der vurderes at være lokale behov. 2. Mål for den borgerrettede indsats, herunder Fokus på samarbejde om den borgerrettede indsats i jobcentret Fokus på opfyldelse af de lediges minimumsrettigheder og aktiveringsgrad Jobcentret udgør en fælles indgang for alle ledige i kommunen, uanset forsørgelsesgrundlag. Visitationen af kontanthjælps- og dagpengemodtagere foretages derfor i fællesskab af de statslige og kommunale medarbejdere i jobcentret. Indsatsen i fht. matchkategori 1-3 organiseres, jf. beskrivelsen i etableringsaftalen, i et todelt team bestående af både kommunale og statslige medarbejdere. Jobcentrets indsats over for både kontanthjælps-, sygedagpenge og de forsikrede ledige vil tage afsæt i initiativer, der retter sig mod en tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigst muligt, enten via støttet eller ustøttet beskæftigelse. I jobcentret vil der i indsatsen for de enkelte målgrupper blive taget udgangspunkt i den synergieffekt det statslige og kommunale samarbejde forventes at give, og medarbejdergruppernes kompetencer vil blive udnyttet, så der sikres den størst mulige effekt af indsatsen. I den del af den borgerrettede indsats i Jobcenter Syddjurs, der retter sig mod forsikrede ledige, vil der derfor i 2007 være fokus på følgende: 6

Der vil i jobcenteret være fokus på at sikre, at forsikrede ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder rådighedsafprøvning i form af pålæg om at søge konkrete job mv. Der vil være særlig fokus på initiativer, der kan styrke lediges jobsøgning, herunder tilbud om jobsøgningskurser og støtte i fht. brug af Job- og CV-banken. Alle ledige dagpengemodtagere, der henvender sig i jobcentret, skal så vidt muligt altid præsenteres for ét eller flere relevante ledige job fra Jobnet. Der vil være fokus på hjælp til selvhjælp. Alle jobsøgere, der henvender sig i jobcentret, skal således have adgang til at bruge de digitale jobsøgningsredskaber, herunder både Jobog CV-banken via Jobnet og andre jobsøgningsdatabaser. I jobcentret vil der være mulighed for at yde den nødvendige hjælp og støtte til borgere, der er usikre på anvendelsen af redskaberne. I det omfang det vurderes relevant i fht. at få ledige i job, anvendes de virksomhedsvendte redskaber i form af ansættelse med løntilskud enten i det private eller på de offentlige arbejdspladser og virksomhedspraktik. Timetilskudsordningen til voksenlærlinge prioriteres i det omfang det er muligt for alle borgere over 25 år, dvs. både kontanthjælpsdagpengemodtagere og beskæftigede. Der er store forskelle i redskabsanvendelsen i hhv. AF og kommunerne. I Syddjurs Kommune viser en status, at ca. 60% af kommunens aktivering sker via anvendelse af redskaberne virksomhedspraktik, vejledning og afklaringsforløb, mens uddannelse og ansættelse med løntilskud fylder ca. 93% af aktiveringen hos AF. I Jobcenter Syddjurs vil der forgå en erfaringsudveksling mellem de statslige og kommunale medarbejdere, så det sikres, at anvendelsen af de forskellige redskaber sker med størst mulig effekt for de enkelte målgrupper. Et centralt fokusområde for jobcentret er at sikre opfyldelsen af minimumsrettighederne for alle grupper af ledige. Dette vil jobcentret bl.a. sikre gennem en effektiv organisering af indsatsen, dvs. både i fht. udsøgning af de ledige og planlægningen af kontaktforløbet med de ledige. Der vil blive sikret en effektiv lokal styring og opfølgning på indsatsen. Endelig vil det blive sikret, at jobcentret har de nødvendige redskaber til rådighed i fht. både løntilskudspladser og uddannelses- og jobsøgningsforløb. Samarbejdet med a-kasserne vil blive videreført, dog tilpasset den nye struktur. Samarbejdet vil evt. blive videreført i samarbejde med Jobcenter Norddjurs. Mål Den statslige del af Jobcenter Syddjurs har følgende mål for den borgerrettede indsats i 2007, jf. de centralt udmeldte mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes. Antallet af unge dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes i forhold til året før. 7

3. Mål for den virksomhedsrettede indsats, herunder Fokus på samarbejde om den virksomhedsrettede indsats i jobcenteret Fokus på flaskehalsindsatsen Virksomhederne har med jobcentret fået én fælles indgang til det offentlige beskæftigelsessystem, hvilket betyder, at virksomhederne skal opleve jobcentret som én samarbejdspartner, der dækker et bredt spektrum af målgrupper og serviceydelser, uanset om udgangspunktet er statsligt eller kommunalt. I Jobcenter Syddjurs organiseres den virksomhedsvendte indsats i ét tværgående team med både statslige og kommunale medarbejdere, der dækker de 3 øvrige team i jobcentret. De statslige og kommunale virksomhedskonsulenter arbejder udfra et fælles grundlag og varetager de samme opgaver. I den virksomhedsvendte indsats lægges der vægt på at tilgodese virksomhedernes ønsker og behov så ubureaukratisk som muligt. Der er fokus på følgende i den virksomhedsvendte indsats: Formidling af arbejdskraft til virksomhederne. Herunder også bl.a. via præsentation af konkrete personprofiler (den såkaldte omvendte formidling). Metoden anvendes primært i fht. målgrupper med særlige behov for synliggørelse på arbejdsmarkedet. Virksomhedsbesøg både på jobcentrets og virksomhedernes initiativ. Der vil være særlig fokus på at sikre en tæt kontakt til virksomheder inden for flaskehalsområder, så der kan sættes ind med en tidlig og forebyggende indsats. Servicering af virksomheder information og vejledning om rekruttering, opkvalificering, tilskudsordninger mv. samt vejledning i brugen af de digitale selvbetjeningsredskaber. Kontakt mhp. aftale om løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob, skånejob primært med udgangspunkt i konkrete personprofiler. Jobcenter Syddjurs vil i det omfang det er muligt samarbejde med omkringliggende jobcentre (dvs. Norddjurs, Randers, Århus og Faurskov) om jobåbninger og ledige og om mulighederne for at koordinere besøg og indsats i fht. virksomhederne. I første del af 2007 vil det blive overvejet, om der skal/kan iværksættes markedsføringsinitiativer i fht. virksomhederne vedr. det nye jobcenter, og hvilken form dette evt. kunne have. I forbindelse med formidling af arbejdskraft til virksomhederne vil der primært være fokus på at vejlede virksomhederne i at anvende de digitale selvbetjeningsværktøjer i Job- og CV-banken. Kun i det tilfælde, hvor dette ikke opfylder virksomhedernes behov, udsøger jobcentret egnede kandidater, som henvises til jobsamtale på virksomhederne. Jobcentret vil dog løbende være opmærksom på, om der er grupper af ledige, hvor der er behov for en særlige indsats i fht. synliggørelse over for arbejdsgiverne, eksempelvis inden for det etniske område. Der vil ske en koordinering mellem den virksomhedsvendte indsats og aktiveringsindsatsen. De informationer om bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet, jobåbninger og virksomhedernes behov på kort og lang sigt, som virksomhedskonsulenter erhverver via deres virksomhedskontakt, videreformidles til jobcentrets øvrige medarbejdere. 8

Mål Jobcenter Syddjurs har følgende mål for den virksomhedsrettede indsats i 2007: Samarbejdsgraden med virksomhederne i Syddjurs Kommune skal i løbet af 2007 forbedres med 2 procentpoint. Der skal etableres i alt 55 voksenlærlingeaftaler med både dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og beskæftigede over 25 år. 4. Mål for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Den statslige del af Jobcenter Syddjurs forventer også i 2007 at have rammeaftaler, der dækker både de faglærte og LVU erene. Disse rammeaftaler vil blive anvendt i 2007. Rammeaftalerne for de kortuddannede udløber den 1. april 2007. Jobcentret vil som en grundlæggende værdi have, at de redskaber der anvendes for at opkvalificere og dermed bringe de ledige i arbejde, til stadighed er de bedste, selvfølgelig under skyldig hensyntagen til de budgetter, der er stillet til rådighed fra såvel stat som kommune. Jobcentret vil i løbet af 2007 undersøge mulighederne for at samarbejde om et fælles udbud i fht. andre aktører vedr. udvalgte målgrupper. I det omfang det er mest hensigtsmæssigt, vil der blive forsøgt indgået et samarbejde med andre jobcentre. 5. Budget for den statslige del af beskæftigelsesindsatsen Det statslige budget for Jobcenter Syddjurs vedlægges beskæftigelsesplanen som bilag. 9