Trivselsplan. en skole og et fritidshjem, hvor alle, elever, forældre og medarbejdere, gensidigt respekterer og trives med hinanden

Relaterede dokumenter
Mobbe-politik. Mobning kan ikke tolereres!

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Antimobbestrategi for Bankagerskolen

At både elever og personale oplever at indgå i positive relationer med hinanden.

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

TRIVSELSPOLITIK OG ANTIMOBBESTRATEGI

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Folkeskolereform. Kære forældre

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Underretninger om overgreb

Mobning er i strid med værdierne på Randers Kristne Friskole og accepteres ikke på skolen.

Tim Skoles ordens- og værdiregelsæt

Om Sorgs plan Outrup Skole

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Trivselsstrategi for Hareskov Skole. Vedtaget: 16. november 2008 Revideret: 8. februar 2011

Sorg- og krisehandleplan for Østskolen

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Holstebro SvømmeClub

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

Dokumentet er under revidering - sommer 2016 OM - SORGS - PLAN

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Gennemgås med personalet samt bestyrelse 1 gang årligt for godkendelse, samt ved ansættelse af nyt personale.

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Tjekliste Rygmarvsbrok

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Grundlagt Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april Principper og handleplaner samlede 1

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Redskab til refleksion over uddannelsesog jobmuligheder i 7. klasse

Kommunikationspolitik. Rungsted Skole

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Samarbejdsaftale 2017

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Førskoletilbud og rullende skolestart

Tjekliste Tourette syndrom

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Mig og min ADHD -profil:

Visitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune

Årsplan for 2. Årgang. Strøbyskolen. Skoleåret 2009/2010

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Velkommen til udskolingen på Ordrup Skole et motiverende, fagligt og forpligtende fællesskab

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014

Pædagogisk læreplan

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Års- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem

Tjekliste Medfødt immundefekt

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Skansen Den 30. marts 2013

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt-

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Hegnsloven Infografik

Forslag til diskussion

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Tjekliste Galaktosæmi

Tæt på læringseffekten

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Pædagogiske læreplaner

Mediestrategi i Dagplejen

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Skolebestyrelsen Ølsted Skole. Dagsorden og referat

Antimobbestrategi 2013

1.1 Formål Dataansvar BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER RELATERET TIL UDLEJNING MV Oprettelse af sag... 2

Bestyrelsesmøde d kl

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Internationalisering på Strib Skole

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Transkript:

Stavnshltvej 29 29-31 3520 Farum Trivselsplan en skle g et fritidshjem, hvr alle, elever, frældre g medarbejdere, gensidigt respekterer g trives med hinanden Nej tak til mbning - Vi tilslutter s nedenstående definitin af mbning: "Mbning er gruppens systematiske frfølgelse eller udelukkelse af en enkelt persn på et sted, hvr denne persn er tvunget til at phlde sig." Helle Rabøl Hansen Helle Rabøl Hansen har beskæftiget sig med mbning sm fagmråde siden 1998. Først sm juridisk fuldmægtig i Børneråddet g senere sm sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår. I 2005 var hun medstifter af praksisnetværket: AMOK, AntiMObbeKnsulenterne. Uddybende frklaring Det er en negativ handling, når ngen med hensigt påfører en anden persn skade eller ubehag. Handlingerne kan være af verbal, scial, fysisk, materiel eller elektrnisk karak-ter. Fr at man kan tale m mbning, må der være en vis ubalance i styrkefrhldet. Den, der bliver udsat fr de negative handlinger, har nrmalt ikke så let ved at frsvare sig g er fte hjælpeløs ver fr den eller dem, der plager ham eller hende. Denne ubalance p-står fte, når det er en gruppe, der mbber en enkelt persn. Endvidere er der str ten-dens til, at den pstår, hvis fret adskiller sig fra mængden ved anderledes fysik, psyke eller et direkte handikap. Det er hensigtsmæssigt at skelne mellem direkte mbning med frhldsvis åbne angreb på fret g indirekte mbning i frm af scial islatin g udelukkelse fra gruppen. En persn/elev, der er udsat fr indirekte mbning, får ikke lv til at være med i kammeratskabet g har svært ved at få venner i gruppen. Det er vigtigt gså at være specielt pmærksm på denne mindre synlige frm fr mbning. Hvad er drilleri? Nudansk rdbg: Bevidst at lave sjv med eller genere ngen, frdi man selv synes, det er sjvt. De allerfleste kan ikke lide at blive drillet. Kun hvis det er gdmdige drillerier i en

Stavnshltvej 29 29-31 3520 Farum kærlig tne, hvr barnet kan mærke, at det bliver hldt af, er det i rden. Drillerier er knap så ndskabsfulde g vedvarende sm mbning, men kan gdt være meget generende. Gråzne fra drilleri til mbning Der er en str gråzne fra drillerier til mbning. Om man skal gribe ind allerede ved drillerier afhænger af, hvrdan den, der bliver udsat fr drilleriet, har det med det. Fr ngle børn betyder drilleriet måske ikke så meget, mens andre kan blive meget ulykkelige. Ofte vil de, der driller, undskylde sig med, at det bare var fr sjv, (selv m ét blik på fret kunne vise dem, at fret ikke syntes, det var sjvt). Erfaringen viser, at mbning starter sm generende drillerier. Kun ved at tale med barnet m det, kan man finde ud af, m det er nødvendigt at hjælpe med at få det stppet. Vi skal vise, at det er legalt at sige fra ver fr generende drillerier, g at barnet kan regne med vksenhjælp, hvis det ønsker det. Sådan gør vi på Marie Kruses Skle Vi ønsker at arbejde frebyggende md mbning i de enkelte klasser g i hele sklefrløbet, hvr emnet regelmæssigt tages p. Mægling På sklen har vi et uddannet krps af elev - g vksenmæglere til psøgende, frebyggende g infrmerende arbejde samt mægling ved elevknflikter. Vres intentin er, at elev- g lærermægling skal udvikles g vedligehldes kntinuerligt. Sklen På sklen er uddannede lærere, sm hører under AKT-regi, der kan træde til ved ptakt til mbning g/eller mere indviklede knflikter i klasser eller blandt grupper, g hvr klassens lærere har frsøgt at løse knflikten. Disse kan arbejde med grupper eller klasser alt efter behv ver en peride af krtere eller længere varighed. AKT: Bgstaverne står fr "Adfærd-Kntakt-Trivsel." Sklens AKT-team vil kunne benyttes sm sparringspartner fr lærerne mkring et barn/en klasse med sciale/emtinelle prblemer. Teamet vil kunne være behjælpelig ved f.eks. at fretage bservatiner g på baggrund heraf være med til at analysere g udarbejde handleplaner, nye rammer g knfliktløsningsmdeller i en given situatin. Sklens bestyrelse kan hlde sig underrettet m g rienteres m klassernes/elevernes trivsel. Sklens ledelse kan udarbejde en status ver arbejdet til sklens bestyrelse én gang m året. Sklen kan afhlde emnedag(e) m mbning g trivsel. Bl.a. kan klasserne tilslutte

Stavnshltvej 29 29-31 3520 Farum sig den årlige landsdækkende trivselsdag, der afhldes hvert år den første fredag i marts. Hvert år tager sklens elevråd emnet p sm tema. Sklens trivselslærere varetager vejledning g undervisning efter behv. Undervisningen tager udgangspunkt i kmpetencerne: Anerkendelse, kmmunikatin, samarbejde g knstruktiv knflikthåndtering. Klassen: Alle klasser udarbejder klassens samværsregler. Reglerne pdateres minimum én gang m året. Klassen afhlder jævnligt klassemøder, hvr trivsel g mbning diskuteres, g de sciale kmpetencer udvikles. Der undervises løbende fra 3. kl. g pefter i hensigtsmæssig håndtering af digitale medier (mbiltelefner, Facebk, Twitter, brug af billeder g lign.) sm et led i frebyggelse af digitalmbning. Det enkelte lærerteam rienterer tre gange årligt sklens ledelse m klassens trivsel. Dette fregår ved elevgennemgang frår g efterår. Alle klasser gennemfører årligt Klassetrivsel.dk. Resultatet af denne frelægges sklens ledelse g bruges sm et værktøj til klasseteamet i det videre trivselsarbejde i den enkelte klasse. Den enkelte: Det er den vksnes (lærer, pædagg) ansvar at afdække elevernes trivsel g sciale kmpetencer. Dette sker bl.a. via individuelle elevsamtaler, der skal finde sted på alle klassetrin. Den vksne er tillige pligtig til mgående at handle prfessinelt, hvis mbning knstateres. Den vksne (lærer, pædagg) skal hjælpe barnet med at styrke selvværdsfølelsen. Det er legalt at henvende sig til en vksen, hvis man føler sig mbbet. Husk at sige fra! Sig det højt g tydeligt, så andre gså kan høre, at du ikke vil finde dig i at blive mbbet. Du skal hjælpe dine kammerater! Hvis du ser en, der er ked af det, skal du snakke med ham/hende g måske frtælle en vksen m det. Frældrene: Frældrene skal jævnligt tale med deres børn m, hvrdan det går med trivslen i frhld til barnet g til hele klassen. Frældrene skal hjælpe barnet med at styrke selvværdsfølelsen. Frældrene bør deltage aktivt i arbejdet md mbning i frhld til sklen g til klassens øvrige frældre.

Stavnshltvej 29 29-31 3520 Farum Frældrene kan, m muligt, kntakte hinanden, uden sklens medvirken, fr at løse knflikter. Frældrene er frpligtede til at meddele eventuel viden m mbning til enten læreren, pædaggen eller sklens ledelse. Handleplan: Alle børn er frskellige, hvrfr der i de enkelte mbbesituatiner kan fretages individuelle vurderinger g handlinger. Handleplanen er derfr tiltænkt sm et vejledende redskab i bestræbelserne på knfliktløsning uden dg at skulle følges punktvis i alle sager. Hver enkelt, der er vidende m, at mbning eller dårlig trivsel finder sted, retter henvendelse til sklen. Prblemet afdækkes ved samtaler med de invlverede parter af enten klasselæreren eller sklens ledelse. Den pågældende klasses lærere infrmeres mgående via klasselæreren, hvis der frekmmer mbning. Ledelsen vurderer, evt. i samarbejde med klasseteam, i hvert enkelt tilfælde, hvilke tiltag, der skal iværksættes, g hvrvidt en aktuel situatin/prblematik skal synliggøres g italesættes i frhld til hele klassens frældregruppe. Der kan tages kntakt til specialuddannet persnale på sklen, der kan træde til g arbejde med den gruppe/klasse, hvr prblemerne ptræder. Herefter tages der kntakt til de invlverede børns frældre, g der aftales, hvrdan prblemet kan løses, eksempelvis ved at benytte en eller flere frslag afhængig af de implicerede parters alder g knfliktens art. Se nedenfr! De invlverede børns frældre mødes g aftaler selv, hvrdan prblemet skal løses. Efter dette møde melder frældrene tilbage til klasselæreren eller sklens ledelse. Klasselæreren tager en samtale med de invlverede børn g aftaler med disse, hvrdan prblemet skal løses. Frældrene rienteres m den indgåede aftale med henblik på at bakke p mkring aftalen. Sklens ledelse tager en samtale med de invlverede børn g aftaler med disse, hvrdan prblemet skal løses. Frældrene rienteres m den indgåede aftale med henblik på at bakke p mkring aftalen. Klasselæreren tager en samtale først med den ene part g herefter med den anden part, hvrefter parterne sættes sammen, g en løsning udarbejdes. Frældrene rienteres m den indgåede aftale med henblik på at bakke p mkring aftalen. Sklens ledelse tager en samtale først med den ene part g herefter med den anden part, hvrefter parterne sættes sammen g en løsning

Stavnshltvej 29 29-31 3520 Farum udarbejdes. Frældrene kan inddrages i dette arbejde med henblik p at bakke p mkring aftalen. Derudver kan resten af klassen inddrages, såfremt det er hensigtsmæssigt. Ved vedvarende mbning, hvr mbbefret kan antages at kunne tage varig skade, vertager skleledelsen ansvaret fr krdineringen g indsatsen md mbningen. Her kan ledelsen inddrage relevante myndigheder. Sklens bestyrelse infrmeres. Tppen af isbjerget: Knstruktiv knflikthåndtering er kun tppen af isbjerget. De tre underliggende lag af kmpetencer (viden, kunnen, hldninger, handlemuligheder) bærer tppen g skaber frudsætningerne fr at kunne praktisere knflikthåndtering. Revideret august 2016