SÅDAN GØR VI Oktober/november 2012 Tema: Pædagogisk IT Vodskov Skole igangsætter forsøg med The Flipped Classroom Side 4 Tablets giver elever uden sprog en stemme Side 6 Puljer til digitale læremidler og udviklingsprojekter Side 7 Sætter læringsbegrebet på spil I Webben på Sofiendalskolen mødes lyst til læring, ikke kun i barndommen, men gennem hele voksenlivet. eleverne efter skoletid for at hygge sig sammen og lære mere i et forum, hvor Ud fra denne filosofi etablerede Sofiendalskolen de kan boltre sig med bøger, blade, sidste skoleår udviklingsprojektet Webben inklusionsredskab på Sofiendalskolen med støtte fra brætspil, teknik og masser af it. Fælles Skoleudvikling. Det skal være spændende at lære, og det skal Webben er et læringsrum, hvor eleverne mødes være fint, at man gerne vil lære mere. Alle elever frivilligt efter skoletid for at være med i et fælleskab, skal opleve en motiverende skolegang, der giver hvor det handler om at blive fagligt dygtigere i et Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer december 2012 Jasmin, Sahar og Aparna fra 6. årgang kommer fast i Webben to gange om ugen. De er glade for at spille matematikspil og andre spændende spil på Webbens ipads. Nogle gange laver de også film på Skoletube. Fortsættes side 2
Dyb koncentration. Lego Mindstorm er et hit blandt drengene. Derhjemme ville de måske bare sidde og høre Justin Bieber, konstaterer Søren Juulsgaard om de ældre elever, der hygger sig med at klare hjemmearbejdet sammen. krydsfelt mellem sjov og læring. Det nye læringssted holder til i skolens pædagogiske læringscenter, der i flere år har været indrettet med hygge kroge, sofahjørner, afskærmede rum m.v. ud fra et ønske om at tilgodese de forskellige læringsstile. Nogle elever vil gerne spille avancerede computerspil, søge informationer i skyen eller producere små film på Skoletube. Nogle vil spille intellektuelle brætspil eller udvikle finesser til Lego Mindstorm. Nogle er glade for at lave lektier i et forum, hvor de kan spørge lærerne eller de andre elever til råds, og andre kommer mest af alt på grund af muligheden for at indgå i aktiviteter med elever, som de måske svinger bedre med end klassekammeraterne. I Webben er det tilladt at være lidt nørdet og fordybe sig i en interesse. Webben er et lystbetonet læringsværksted, hvor eleverne hjælper og inspirerer hinanden, så det bliver sjovt at lære nyt. Det er helt bevidst, at vi ikke bruger ordene lektier og lektiecafe. Lektier har en klang af pligt, og lektiecafe indikerer, at man skal lave mere af det, man ikke er god til, for at blive god nok. Vi mener, at man skal tilbydes mulighed for at lave noget helt andet. Det fremmer lysten til læring, siger skoleleder Merete Haugaard Jensen. Udløber af LP-arbejdet Ønsket om at etablere et anderledes læringstilbud er dels udsprunget af skolens LP-arbejde gennem nu fem år, dels af at skolen har fået skabt en professionskultur, hvor teamene arbejder systematisk med videndeling og sparring med vejlederne. Vi har nogle virkelig gode lærerteam, der reflekterer meget over didaktik og pædagogik. Der er skabt en kultur, hvor der tales meget om den enkelte elevs muligheder og om, hvordan man bedst tilgodeser elevens læring. Det er kendt viden, at man lærer bedst, når man er sammen med andre og inspireres af andre. I Webben er fællesskabet og frivilligheden i fokus. Vi sætter læringsbegrebet på spil og bruger alle læringsmidler bøger, elektronik, teknik og spil på én gang. It fylder meget, fordi det er tidens og fremtidens værktøj, og eleverne synes, det er spændende. Men der er også megen læring i at spille et sjovt matematikspil eller et spil på engelsk, siger Anne-Marie Nedergaard. Vi giver eleverne flere platforme at optræde på. Vi præsenterer dem for forskellige muligheder, så de kan opleve glæden ved at være gode til noget. Vi vil vise dem, at det ikke gør ondt at lære. Vi vil bryde den sociale arv, som nogle af eleverne bærer på. Hvis vi kan frigøre dem fra den negative opfattelse, som deres Emil og Mads kommer i Webben, fordi de synes, det er dejligt at vide, at lektierne bliver lavet rigtigt. Og så er de vilde med at udvikle finesser til Lego Mindstorm. Kristina Kragelund hjælper Sahar, der er glad for muligheden for at få hjælp til lektierne. Samtidig nyder hun at hygge sig med kammeraterne i Webben. Fortsættes side 3 2
Anne-Marie Nedergaard (tv) og Merete Haugaard Jensen, med plakaten, der reklamerer for Webbens tilbud til elever på 4.-9. årgang. Webben holder til i pædagogisk læringscenter, der er indrettet med et stort fællesrum og forskellige små arbejds- og hyggekroge. forældre måtte have af skolen, er der større sandsynlighed for, at de får lyst til at fortsætte på en ungdomsuddannelse og videre i uddannelsessystemet. For mellemtrin og udskoling Da Webben åbnede sidste år, var det som et tilbud til 5.-9. årgang. I år er 4. årgang kommet med, og det drøftes allerede, om 3. årgang skal have mulighed for at komme med fra næste skoleår. I år er Webben åben for 4.-6 årgang to gange om ugen i to lektioner lige efter skoletid og for ud - skolingen to andre dage. To lærere fra mellemtrinnet og to fra udskolingen arbejder fast i Webben, som især har godt tag i mellemtrinnet. 25-50 elever møder op, hver gang Webben er åben for mellemtrinnet. I udskolingen har fremmødet været mere svingende, fordi mange har fritidsjob eller andre gøremål efter skoletid. Derfor er åbningstiden i år ændret, så der nu er åbent i et par morgenlektioner den ene gang om ugen. Nogle udskolingselever kommer for at lave skriftlige opgaver sammen, andre kommer efter venlig henstilling fra deres lærere for at få indhentet manglende afleveringer i Webbens skrivefængsel. En virtuel base Da Webben er velforsynet med computere og ipads med adgang til alskens programmer og værktøjer i skyen, kan lærerne instruere fagligt svage elever i brugen af kompenserende læse- og staveprogrammer. Fagligt svage elever kan også have glæde af de mange computerspil, eksempelvis matematikspil, som både er sjove og udvikler kompetencerne. Det er rigtigt godt, at vi kan nævne Webben som en mulighed, når vi sidder med forældrene til skole-hjem-samtaler. For mange forældre er det en stor lettelse, at barnet kan komme her, hvis det har behov for hjælp til lektierne, og det kniber med at få tid til det derhjemme, siger matematiklærer Søren Juulsgaard. Søren Juulsgaard arbejder med mellemtrinnet i Webben sammen med dansklærer Kristina Krage - lund. De kender de fleste elever fra den daglige undervisning, men ser ofte helt nye sider af eleverne, når eleverne begynder at komme i Webben. De ser læsesvage elever få succesoplevelser, fordi eleverne viser sig at have store kompetencer, når det eksempelvis gælder programmering af Lego Mindstorm. De ser elever, der får øget selvværdet ved at få nye roller i interessefællesskaber med nye kammerater. Kommakurser og talenthold En anden fordel ved Webben er, at der kan udtænkes og igangsættes forskellige tilbud på baggrund af ønsker fra såvel lærere som elever. Nogle gange bliver lærerne i Webben bedt om at holde et lille kommakursus for en gruppe elever. Andre gange holder de et lille kursus i f.eks. Lego Mindstorm eller fremstilling af film på ipads. Efter jul er det planen at igangsætte et talenthold i matematik for mellemtrinnet. I udskolingen er eleverne bl.a. blevet tilbudt et kursus i kinesisk i samarbejde med Aalborg Ung - domsskole. I samarbejde med lærere fra Hasseris Gymnasium har der været talenthold i bl.a. naturfag og tysk, og aktuelt er der planer om at oprette et franskhold for elever, der ønsker et ekstra sprogfag. Samarbejdet med og kendskabet til gymnasiet prioriteres højt, bl.a. fordi mange af de tokulturelle elever kommer fra hjem, der ikke kender gymnasiebegrebet og ikke ved, hvad gymnasiet tilbyder de unge. Webben er blevet en stor succes. På bare halvandet år er den blevet indarbejdet blandt eleverne og en fast del af den pædagogiske praksis blandt lærerne, også når vi taler inklusion. Vi er spændte på, hvordan den udvikler sig. Vi ser Webben som noget amøbeagtigt, der hele tiden vil ændre form og indhold ud fra vores egne erfaringer og tendenserne i samfundet, siger Merete Haugaard Jensen. Se skolens lille reklamefilm til eleverne om Web - ben på: http://animoto.com/play/mgz5ulv2jl3vkyfkoj3ngw 3
Anja Emilie Madsen har iført sig et headset for at speake en videovejledning. Kenneth Riis Poulsen har forsøgt sig med et par matematikvejledninger, som kan ses på theflippedclassroom.dk. Det omvendte klasseværelse I udviklingsprojektet The Flipped Class room vil Vodskov Skole undersøge, om eleverne bliver mere aktive og motiverede, når de forbereder sig hjemme via videovejledninger fra læreren og løser opgaver i undervisningstiden med læreren som coach. Når der arbejdes med traditionel tavleundervisning, har læreren hovedparten af taletiden. Læreren forklarer et emne, mens eleverne lytter og stiller spørgsmål, der skal hjælpe dem til at kunne løse de opgaver, de skal færdiggøre derhjemme. I udviklingsprojektet The Flipped Classroom vil Vodskov Skole nu vende rollerne om, så elevernes tale- og arbejdstid i timerne øges, og udbyttet af undervisningen forhåbentlig også øges. Tavleundervisning tilgodeser typisk midtergruppen af elever. De fagligt stærke bliver utålmodige og keder sig, fordi de hurtigt er klar til at komme videre, og de fagligt svage viger tit tilbage for at spørge igen, hvis der er noget, de ikke forstår. Det betyder, at de fagligt svage kan have svært ved at løse opgaverne, når de sidder hjemme med lektierne uden at kunne spørge en lærer, siger pædagogisk it-vejleder og skolebibliotekar Anja Emilie Madsen. I The Flipped Classroom laver læreren korte videovejledninger, som eleverne ser derhjemme som forberedelse til undervisningen. I klassen bruger eleverne så stort set al tiden på at få opgaverne løst, fordi de er forberedte, når de kommer. Læreren går rundt som coach og vejleder og har god tid til at tale med eleverne. Der er langt bedre mulighed for at tilgodese både fagligt svage elever og fagligt stærke, som gerne vil videre med nye opgaver. Redefinerer undervisningen The FlippedClassroom er et amerikansk koncept, der de seneste fem år har bredt sig til mange skoler rundt i USA. På Vodskov Skole har konceptet gjort lærerne nysgerrige på de muligheder, der ligger i at vende undervisningen på hovedet, for skolen er generelt optaget af at udnytte de teknologiske muligheder, både i undervisningen og i kommunikationen og videndelingen lærerne imellem. I projektet vil vi undersøge, om The Flipped Classroom kan optimere elevernes engagement og læring. Vi vil udnytte det fulde læringspotentiale ved at Som træning op til projektstarten har Anja Emilie Madsen lavet små instruktioner til eleverne i indskolingen. Fortsættes side 5 4
anvende teknologien i samspil med pædagogisk, didaktisk og fagfaglig viden. Teknologien skal ikke blot understøtte vores måde at undervise på. Den skal redefinere forberedelsen, udførelsen og evalueringen af undervisningen, siger Anja Emilie Madsen. Støtte fra Fælles Skoleudvikling Det etårige projekt blev igangsat efter sommerferien med støtte fra Fælles Skoleudvikling. I udviklingsperioden omfatter det de tre klasser på 9. årgang og de fem lærere i årgangsteamet, som har forpligtet sig til at tilrettelægge to forløb i henholdsvis november 2012 og februar 2013. Efterfølgende skal lærerne vurdere, hvordan videovejledningerne kan indgå i elevernes forberedelser op til afgangsprøverne. Projektet omfatter fagene matematik, dansk, engelsk og samfundsfag. Projektgruppen har lagt vægt på, at det skal være let for eleverne at se videovejledningerne, uanset om de sidder med en smartphone, en tablet eller en ny eller gammel computer. Derfor vil vejledningerne primært blive lagt ud på Skoletube eller YouTube, selvom andre platforme også vil blive testet i forsøgsperioden. Sideløbende med arbejdet med The Flipped Classroom arbejder eleverne med en digital portfolio i form af en personlig blog, hvor de hver især samler videovejledninger, noter, afleveringer, medieproduktioner mv. Bloggene samles i en klasseblog, hvor lærerne også deler deres viden. Alle arbejder med Google Docs, der er gratis at benytte og let at anvende. Mere tid i timerne Videovejledningerne laves enten med et videokamera, der filmer læreren, mens hun/han står ved en tavle og forklarer, eller med speak til software-optagelse af billeder på computerskærmen. Det er udfordrende at skulle lave vejledningerne. Vi har aftalt, at de helst ikke må vare mere end maks. 10 minutter, da det er vigtigt, at de er så præcise i sproget som overhovedet muligt. Du skal være skarp på det, du vil forklare, og du skal have tænkt igennem, hvordan det skal bygges op. Du skal også sikre dig, at lyden er i orden, så eleverne kan høre vejledningerne tydeligt, konstaterer matematikvejleder Kenneth Riis Poulsen, der har deltaget i udviklingen af projektet. Det tager tid at lave vejledningerne, men til gengæld får lærerne mere tid til at coache eleverne i timerne. En anden fordel er, at elever, der har været syge eller fraværende, kan klikke ind og se oplæggene til en opgave. Eleverne kan også finde en vejledning frem igen, hvis de går i stå i en opgave eller vil repetere noget senere på året, siger Kenneth Riis Poulsen, der smugtrænede med et lille forløb i sin klasse før sommerferien. Flere elever i klassen tilkendegav, at de fandt forløbet spændende, og en gruppe fagligt stærke elever fremhævede, at de hurtigt kunne komme i gang med arbejdet. I projektperioden skal der følges mere systematisk op på de deltagende klassers udbytte, bl.a. gennem en spørgeskemaundersøgelse. Vi er spændte på, om en videovejledning kan være medvirkende til, at eleverne lærer mere. Om det giver mening for eleverne at arbejde på denne måde, og om det bliver muligt at styrke undervisningsdifferentieringen. Vi er også spændte på, om eleverne er godt forberedte, når de kommer i skole. Vi kan ikke vide, om de er koncentrerede, når de ser en video, om filmen bare kører, mens de laver noget andet, eller om de overhovedet har set videoen, siger Kenneth Riis Poulsen. Jeremy F. Strayer fra Ohio State University forklarer The Flipped Classroom med oven - stående, der kan ses i sin fulde længde på theflippedclassroom.dk Kan bruges på alle årgange Hvis projektet viser sig succesrigt, er de to lærere sikre på, at The Flipped Classroom vil brede sig til flere årgange på skolen. Anja Emilie Madsen har allerede arbejdet lidt med videovejledninger i indskolingen. Hun kan se, at eleverne er glade for den struktur, der ligger i, at de får at vide, hvordan de skal forberede sig derhjemme. Hvis de f.eks. har arbejdet med nye ord om morgenen, er det rart at få ordene repeteret på videoen som optakt til lektielæsningen derhjemme. Modellen kan bruges på mange måder. På pædagogisk læringscenter lægger vi videovejledninger ud til vores kolleger. Vi lægger også vejledninger ud på elevintra og forældreintra. Vi skal videndele på kryds og tværs, siger Anja Emilie Madsen. Projektgruppen på Vodskov Skole har åbnet en hjemmeside, theflipped - classroom.dk, der informerer om konceptet og giver gode råd til arbejdet med videovejledninger. Hjemmesiden rummer allerede enkelte vejledninger og vil løbende blive udbygget med yderligere videovejledninger fra forløb i de forskellige fag. 5
Tablets giver eleverne en stemme Samarbejdsprojekt mellem centerklasserne på Filsted vejens Skole, Løvvangskolen og Svenstrup Skole skal udvikle brugen af tablets som kommunikationsmiddel til elever uden sprog. Da tale-hørepædagog Anni Mackenhauer Petersen fra PPR Aalborg fik en ipad, gik det hurtigt op for hende, at den lille tablet er et nemt håndterbart redskab, der rummer spændende muligheder for at udarbejde kommunikationssystemer til børn, der har svære generelle indlæringsvanskeligheder og er uden verbalt sprog. På nettet fandt hun 6.000 frit tilgængelige symboler. Hun fandt også programmer, der gør det muligt at navigere og systematisere symbolerne, samt kommunikationsapplikationer, der gør det let at indsætte symboler og billeder i lagdelte temaer. Med disse redskaber var vejen banet for, at der i tæt samarbejde med det enkelte barn og barnets netværk forældre, lærere og pædagoger kunne udvikles et interaktivt kommunikationssystem til alternativ kommunikation. Et lille pilotprojekt med tre elever på Svenstrup Skole viste sig så perspektivrigt, at skolen efterfølgende sammen med Filstedvejens Skole, Løvvangskolen og PPR Aalborg har søgt og fået støtte fra Fælles Skoleudvikling til projektet Kommunikation, inklusion og livskvalitet gennem brug af ipads. Projektet blev indledt efter sommerferien. Målet er at få skabt en fælles platform for videndeling og udvikling af den ny tabletteknologi centerklasserne imellem, ligesom skole-hjem-samarbejdet skal styrkes gennem anvendelse af ipads som dagbøger. Succeskriteriet er, at der på hver af skolerne inden sommerferien 2013 er mindst fem elever uden eller med mangelfuldt talesprog, der har synligt udbytte af at anvende ipads. Billedbaseret kommunikation Teknologien er en landvinding for eleverne, fordi den giver dem en stemme, de ikke før har haft. Når de trykker på billeder og symboler, sætter ipad en lyd til billederne. Nu kan alle børn f.eks. trykke tirsdag, når læreren spørger en elev om ugedagen, siger Anni Mackenhauer Petersen. Klassen arbejder også med videooptagelser fra f.eks. udflugter og arrangementer. Videooptagelserne indgår sammen med billeder og symboler i de elektroniske dagbøger, der har medført, at forældrene langt bedre end tidligere kan tale med barnet om dagens oplevelser. Videooptagelserne kan ligeledes bruges, når en elev gerne vil fortælle en ny medarbejder, hvordan eleven helst vil håndteres og hjælpes i forbindelse med f.eks. spisning eller forflytninger i sejl. En anden fordel er, at eksempelvis talepædagogen kan optage og indtale vejledning til barnets sprog- og taleøvelser, så det bliver tydeligt for forældrene, hvordan de kan hjælpe og understøtte barnet. Styrker koncentrationen og hukommelsen Vi finder hele tiden nye anvendelsesmuligheder. Vi googler billeder på nettet og arbejder med lyd, billede og skrift på én gang. Det styrker koncentrationen og læringen, at børnene bliver aktive deltagere i undervisningen og f.eks. selv skal trykke på et træ på ipad en, når læreren taler om træer og viser et træ på smartboardet, siger Anni Mackenhauer Petersen. Børnene tager også egne billeder og videooptagelser af ting, der optager dem. Hermed skabes der mulighed for at knytte handling og ord sammen. Det kan være et billede af en sommerfugl, som de ser i skoven, eller en optagelse af en sjov aktivitet. Det er støttende for deres hukommelse, at de kan gå ind og trykke sig frem til sommerfuglen eller aktiviteten og genopleve situationen. Vi har fået udviklet et system, så alle tre skoler har umiddelbar adgang til kommunikationstemaer, fotos og videooptagelser, som den ene af skolerne har udarbejdet. På den måde kan skolerne understøtte hinanden. Vi har også etableret en netværksgruppe, der deler erfaringer på tværs af skolerne i samarbejde med Pædagogisk IT-team, PITT, i Skoleafdelingen. Vi er midt i en dynamisk proces, hvor det hele tiden handler om at afdække, hvordan teknologien kan bruges til at styrke børnenes mulighed for at udtrykke sig og få indflydelse i den daglige kommunikation, så de kan blive mere aktive i eget liv, siger Anni Mackenhauer Petersen. Kommunikationen bliver mere ligeværdig, når børnene selv kan udtrykke sig, siger Anni Mackenhauer Petersen og tilføjer, at der absolut ikke slækkes på den talepædagogiske træning i projektet. Lærer Mette Bluhme fortæller om årstiderne, og eleverne finder et træ i efterårsfarver på deres ipads. Mette Bluhme registrerer tydeligt, at de elever, der ikke har meget sprog, nu bedre kan deltage i undervisningen på lige fod med de andre. 6
Puljer til digitale læremidler og udviklingsprojekter Statslige og kommunale midler skal sætte yderligere skub i brugen af it i undervisningen på skolerne. Skolerne i Aalborg Kommune har vist stor interesse for at få tilskud til forsøgsarbejder fra den ekstraordinære pulje på 500.000 kr., som Skole- og Kultur - udvalget i år har afsat til udviklingsarbejder, der har relation til den kommunale strategiplan for pædagogisk it. Hele 39 skoler havde indsendt ansøgninger, så det var langt fra alle, der kunne tilgodeses, da Skoleafdelingen i oktober fordelte midlerne. Teamleder i Pædagogisk IT-team, PITT, Erling Schmidt oplyser, at Skoleafdelingen har givet puljemidler til ni projekter, der på forskellig vis vil afprøve nye veje i arbejdet med digitalisering af undervisningen. Flere skoler har fået støtte til anskaffelse af ipads, storskærme eller bærbare computere med henblik på at udvikle papirløs undervisning på en årgang, i indskolingen eller udskolingen. En skole har fået støtte til at uddanne medie pa - truljer bestående af it-interesserede elever, der har mod på at hjælpe andre elever med tekniske problemer, så lærerne kan fokusere på det pædagogis - ke. En anden skole vil ansætte en it-studerende i et studiejob, mens en tredje ønsker at undersøge, om interaktive vandrette whiteboards vil kunne tilføre undervisningen ekstra værdi. Blandt andre projekter, der har modtaget støtte, er et projekt, der fokuserer på ipads som erstatning for it-rygsække. Pulje til digitale læremidler Skoler, der ikke har modtaget støtte i denne om gang, kan glæde sig over, at Skole- og Kultur ud valget i 2013-budgettet har afsat ekstra midler til anskaffelse af it på skolerne. Oprustningen på udstyrssiden er en følge af den aftale, som regeringen og KL indgik i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2012. Her afsatte staten 0,5 mia. kr. i årene 2012-2015 til anskaffelse af digitale læremidler på skolerne, mens KL forpligtede sig til at sørge for, at alle skoler har velfungerende netværk senest i 2014. Den statslige pulje til køb af digitale læremidler bygger på medfinansiering fra kommunerne efter entil-en-ordningen. Skoleafdelingen har i indeværen de år afsat 800.000 kr. til medfinansiering af anskaffelser på skolerne i Aalborg. Det vil sige, at skolerne kvit og frit kan købe digitale læremidler for tilsammen 1,6 mio. kr. Puljemidlerne til den enkelte skole er beregnet ud fra elevtallet. Beløbene blev meldt ud til skolerne i oktober. Den statslige pulje trækningsretten til Aalborg Kommune udgør samlet 1,665 mio. kr. Hermed er der åbnet mulighed for, at skoler, der fuldt ud vil udnytte deres trækningsret, kan modtage yderligere støtte fra staten ved selv at medfinansiere tilskuddet en-til-en. En uudnyttet trækningsret kan overføres til 2013, så skolerne har god tid til at undersøge mulighederne og vælge de bedste materialer. Andelen af den lokale pulje kan dog ikke overføres til 2013. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplistet alle de digitale læremidler, der opfylder tildelingskriterierne. Læremidlerne kan findes på materialeplatformen.dk. PMC har gratis adgang til alle abonnementer på forlagene og anmelder løbende de digitale læremidler, så skolerne kan hente rådgivning inden eventuelt køb. PMC kan også foranledige, at en skole får gratis adgang til et abonnement i en periode, så lærerne selv kan prøve materialerne. Puljemidlerne skal stimulere anskaffelsen af udstyr og brugen af digitale læremidler i alle fag. Kommunelicens på Skoletube Skoleafdelingen har besluttet at erhverve en kommunelicens på Skoletube fra forlaget LærIT. Abonnementet giver alle skoler mulighed for at afprøve Skoletube i undervisningen frem til sommerferien 2013. Skoletube består af en række tidssvarende værktøjer, der kan bruges i alle fag. Værk - tøjerne ligger i skyen, så de kan hentes overalt af lærere og elever. Flere skoler anvender allerede Skoletube med stor succes. Det er de positive tilbagemeldinger fra disse skoler, der er baggrunden for, at Skoleafdelingen har besluttet at lade alle skoler få en mulighed for at arbejde med værktøjerne. I forlængelse af aftalen om kommunelicens er det aftalt, at de skoler, der selv har tegnet abonnement, får deres penge retur. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk