EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI

Relaterede dokumenter
projektimplementering projektrealisering



PERFORMANCE MANAGEMENT

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, nærmeste leder samt uddannelseskoordinator.

Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Praktikstedsbeskrivelse

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Masterplan for Social & Tilbud Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Kvalitet i uddannelserne

I spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer og om baggrundsoplysninger:

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Områdecenter Søhusparken Afd.: Afd.: Afd.: Afd.:

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Kompetenceprogram for praktikvejledere i SUF

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Til samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

veje til den gode praktik

Overbevisende ledelse. - At lede uden at bestemme

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Introduktionsperioden

Tæt kobling - mellem skole og praktik. CPHWEST EUD Laila Justesen Johnny Plambæk

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl på Århus Købmandsskole

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Praktikstedsbeskrivelse

Uddannelse i praksis

Vejledning til resultatrapportering

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Kortere virksomhedsforløb for faglærere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved Horsens Kommune. Skovvej Gedved

GT/Signaturplakat

Praktikvejlederuddannelsen Modul 1

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende. Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor

B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

Temadag for praktikvejledere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik)

Baggrund og formål for projektet

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Læringsmå l i pråksis

Praktikperiodens faser

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Mål og Strategiske indsatsområder

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Workshop: Bliv en solsikker kommune. Velkommen!

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

Den læringsmålstyrede undervisning

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Hvordan måler vi vores indsats?

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Dannelse og Læringsplatforme

Transkript:

EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI

DAGSORDEN Hvorfor arbejde med effekt og målstyring i uddannelsesopgaven? Lidt teori Hvordan kan det gøres? Lidt praktik

HVORFOR ARBEJDE MED EFFEKT OG MÅLSTYRING I UDDANNELSESOPGAVEN?

HVAD ER PERFORMANCE MANAGEMENT En styringsmodel der har fokus på effekterne af offentlige indsatser Tilgangen kan karakteriseres ved fire grundlæggende elementer. Formuleringen af strategiske effektmål, som er styrende for indsatsen Præcisering af forventede effekter og organiseringen af indsatser og ressourcer herefter Løbende monitorering og vurdering af præstationer Styrket ansvarliggørelse på baggrund af løbende feedback på præstationer (UNDP, 2000: 3)

EFFEKT OG DOKUMENTATION Forudsætninger At interessenterne får et fælles billede at hvad man vil opnå (effekten) og hvordan (indsatsen) For eleven For arbejdspladsen At man kender til de væsentlige trædesten og delmål for hvordan målene skal nås (forandringsteorien) At man identificerer hvilken viden der er relevant og kritisk At der produceres rettidig viden (dokumentation) At denne viden anvendes til at analysere, lære og handle

Hvad man vil gøre Indsats Effekt Viden Hvad man vil opnå Forandrings teori Hvad man må vide Hvorfor man tror det virker

forandringsteori FORANDRINGSTEORI stærk Mulig indsats Indsats bør anvendes En god forandringsteori er: 1. Meningsfuld 2. Plausibel 3. Realiserbar 4. Testbar 5. Monitorérbar Bør ikke anvendes Bør ikke anvendes svag svag Implementering stærk

DOKUMENTATION GIVER VIDEN OM DET DER ER VÆSENTLIGT Indikator 1 1. Indsaml kun efterspurgt viden 2. Integrér i arbejdsgange 3. Rapporteringen er vigtig 4. Anvend viden 5. Indikatorer indikerer Kompetencer øges Indikator 2 Indikator 3

OPSUMMERING Effekten handler om den værdi man ønsker at skabe Fx høj grad af gennemførelse af SOSU uddannelse Fx kompetente SOSUer Målstyring handler om at have præciseret hvor meget man kan opnå og tilrettelægge indsatsen efter det Forandringsteori er bindeleddet mellem det man gør og det man vil opnå Dokumentation anvendes til at dokumentere de væsentlige elementer i indsatsen og om delmålene nås Dokumentation har kun en værdi, hvis man som faggruppe og ledelse er parat til at anvende den

HVORDAN KAN DET GØRES?

FORANDRINGSTEORI Aktiviteter Effekter (kort sigt) Effekter (Mellemlang sigt) Praktikken berammes via: - samtale med praktikvejleder - Kiggepraktik Praktikstedet og vejledningen møder eleven, hvor han eller hun er (differentiering og ressourcesyn) Praktikmålene operationaliseres og kobles til arbejdsopgaverne (løbende) Evaluering og feedback med kobling til praktikmål (løbende) sammenhæng mellem teori og praksis italesættes Eleverne forstår formål og progression i praktikken specifikt (uddannelsen generelt) Eleverne føler sig mødt og som en del af praktikstedet Eleverne oplever uddannelsen som en sammenhængende helhed (sammensmeltning af teori og praksis) Negativt Frafald mindskes 3/17/2011 11 11

EKSEMPEL ÉN STRENG I FORANDRINGSTEORIEN Der er udformet en uddannelsesplan Antal elever med uddannelsesplan Der er givet feedback på praktik forløbet ugentligt Antal feedback samtaler afholdt med eleven Der er evalueret på læringsmål Antal evalueringsmøder Fagligt vurdering af udbytte af praktik Elevens oplevede udbytte af praktik Eleverne forstår formål og progression i praktikken specifikt (uddannelsen generelt) Negativt Frafald mindskes Eleven oplever faglige fremskridt igennem praktikken Vurdering af fremskridt på læringsmål

HVAD SKAL MAN VIDE OM HVER INDIKATOR 1. Kilde. Hvilken kilde skal levere data 2. Teknik. Hvilken dataindsamlingsteknik skal anvendes 3. Indsamler Hvem skal indsamle data 4. Frekvens. Hvor ofte skal data indsamles 5. Omkostning. Hvad er den anslåede omkostning ved at indsamle data 6. Analytiker. Hvem skal analysere data 7. Rapportør. Hvem skal rapportere data 8. Anvender. Hvem skal anvende data (Kusek & Rist, 2004)