Kvalitetsrapport 2011

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Bakkeskolen

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Kvalitetsrapport 2013

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Den kommunale Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Kvalitetsrapport 2012

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Kvalitetsrapport 2010

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Center for Børn og Undervisning

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2012

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Børne og Skoleudvalget

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport 2014

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Læringssamtale med X Skole

Kvalitetsrapport 2010

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport. Skoleåret

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Smidstrup-Skærup Skole

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsanalyse 2015

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2012

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Virksomhedsplan

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Kvalitetsrapport 2012

Nordbyskolens evalueringsplan

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2015

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff

KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE 9. årg. afgangsprøverne.resultaterne af afgangsprøverne kan betegnes som værende nogenlunde tilfredsstillende set i lyset af de aktuelle elever i Bakkeskolens distrikt. Sammenlignet med sidste skoleår er der fremgang i fagene Matematik problemløsning, engelsk mundtlig! I dansk mundtlig alene en fremgang på 5 %! Flere tilkommende elever i løbet af året, har haft et usædvanligt lavt fagligt niveau set i forhold til skolens stamelever.rumme-lighedskravet har i år sat vores karaktergennemsnit under voldsomt pres.. årg. læsning er meget tilfredsstillende,da der er betydelig fremgang i forhold til 1.. årgang læsning :Resultaterne på. årgang er i år meget tilfredsstillende, idet antallet af sikre læsere er tæt på gennemsnittet for Kolding Kommune. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE De beskrevne målsætninger nås lang henad vejen. Antalletaf timer, der gennemføres er svagt stigende. Linjefagsdækningen i fagene er ligeledes stigende for lærere! Vi har fokus på elevernes fremmøde fremadrettet - og har strammet proceduren i forhold til ekstraordinær frihed. Skoleledelsen spiller en aktiv og central rolle ved udviklingen af Bakkeskolen. F.eks. har ledelsen taget initiativ til Bakkeskolens LEAN-projekt, der har fokus på det faglige og på evalueringskulturen. Vi blev støttet med ca. 175. kr. fra 3-partsmidlerne og har sammenm med medarbejderne fået udviklet en samlet LEAN-handeplan for udviklingen af det faglige fokus. -hvor vi satser på 1 % højere output i 1 sammenlignet med 11. Lærere/pædagoger arbejder i skiftende teamsammenhænge alt afhængig af opgavens karakter. Bakkeskolens udviklingsprojekt -LEAN I TEAM -understøtter en videreudvikling af Den Lærende Organisation. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Pædagogisk læringscenter: Områdeter under fuld implementering -og særdeles hurtigt -da deltagerne er meget kompetente og udviklingsorienterede. Der er allerede mange tiltag som vejledning supervision, åbne værksteder, designe undervisningsforløb, interaktive tavler (grupper), netværk, oplæg til årsplankoncept osv. Læseresultater i. klasse: Der arbejdes systematisk med området. Den positive tendens fra mellemtrinnet forventes at afsmitte naturligt på området. Der er markant fremgang på området i indeværende år. Design og designpædagogik : Der har været afviklet designuge for hele skolen -og med uddannelsen af tre designlærere i det kommende år, vil der komme yderligere flow i hele processen. De naturvidenskabelige fag: Mål forventes at være opfyldt jf. i 13. LOKALE MÅL OG TILTAG LEAN I TEAM: Gennem University College Lillebælt eretlean-proces sati gang. Fælles mål at styrke elevers læring, ogmålet at score 1 procent højere i nationale tests og ved de afsluttende afgangsprøver. KLASSERUMSLEDELSE: Kursus for lærere og pædagoger om redskaber og ideer til, hvordan de kan arbejde med klasse- og læringsledelse i et anerkendende perspektiv er gennemført. FAGLIG LÆSNING: Alle klasseteams -incl. alle faglærere -deltager i årlige læsekonferencer med læsevejleder og skolens leder. Alt i alt en meget postiv udvikling i skolens læseresultater. INTERNATIONALISERING:Det internationale samarbejde foregår såvel på elev-som lærerniveau. Samarbejdet med PISA udvikles kontinuerligt og 1. årgangs internationale erhvervspraktik i Lappeenranta fastholdes. Et projekt med en skole i Tanzania v. Kilimanjaro er under forberedelse og støttes med DANIDA -midler).

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve 1 - Skolen under ét 11 Tosprogede 11 Skolen under ét 1 Tosprogede 1 1 1. klasses afgangsprøve 1 - Skolen under ét 11 Tosprogede 11 Skolen under ét 1 Tosprogede 1

. klasses læsetest. klasses læsetest 1% 1% 75% 75% 5% 5% 5% 5% % 7 9 1 11 1 Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere % 7 9 1 11 1 Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Undervisning 1 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 9. årg. afgangsprøverne Resultaterne af afgangsprøverne kan som helhed benævnes som værende nogenlunde tilfredsstillende set i lyset af de aktuelle elever i Bakkeskolens distrikt. Årgangen har skulle t rumme flere tilkommende elever, hvis faglige niveau har været usædsvanligt lavt i forhold til skolens stamelever. Sammenlignet med sidste skoleår er der er positiv fremgang i fagene Matematik problemløsning, engelsk mundtlig! I dansk mundtlig alene en fremgang på 5 %! F-K er stort set på samme niveau som sidset år, mens der er afvigelser i nedadgående retning i fagene retskrivning og færdighedsregning. I udtræksfagene BIO, HIST og SAMF er niveauet middel og opefter, mens der fremkom et markant ringe resultat i historie på 9. årg.. En generel problematik er,at der i hver klasse er nogle få elever, der klarer sig ualmindeligt dårligt. Nogle af disse elever er overflytninger fra andre skoler i løbet af skoleåret -og typisk for disse elever er, at de kun opnår et enkelt -tal -og alle andre karakterer ligge på. Dette faktum har derfor naturligt indflydelse på gennemsnittet set i en statistisk sammenhæng.

1. årgang afgangsprøver! Derer vigende tendens i dansk og matematik -men der er i engelsk og FYSIK er fremgang i forhold til sidste år! Ligesom på 9. årg. er der også her en generel problematik,at der i hver klasse er flere elever, der klarer sig ualmindeligt dårligt -typisk, at der kun opnås et enkelt -tal -og alle andre karakterer ligge på. Med hensyn til F-K -jf. kvalitetsrapport 11 -har omlægningen til semsterdelt undervisning båret frugt -og der er en fremgang på i alt 3 %. Læsning.-årgang På. ågang er læseresultatet tilfredsstillende, idet resultatet er meget tæt på gennemsnittet for Kolding for 1, og en betydelig fremgang i forhold til 1 på Bakkeskolen. Sammenholder man 1. -3. årgangs læseresultater i perioden 7-11 er antallet af hurtige/sikre læsere steget med 3% på 1. årgang. På. årgang udgør stigningen % og på 3. årgang er stigningen 9%. For at fastholde denne positive tendens er det vigtigt at fastholde og bygge videre på de gode resultater. Dette gøres med handleplaner i alle klasseteams, så læseundervisning bliver mere systematisk og integreret i flere fag. Der vil være fokus på undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i testresultater fra både de kommunale og de nationale tests.. årgang Resultaterne på. årgang er i år tilfredsstillende, idet antallet af sikre læsere er tæt på gennemsnittet for Kolding Kommune. Resultaterne viser, at det nytter at styrke indsatsen med fokus på struktureret undervisning i læseforståelse i alle fag. Der undervises i ordforståelse, læseforståelsesstrategier, faglig læsning, før-, under og efter læseaktiviteter. Der er fokus på området i såvel klasseteams, årgangsteams og fagudvalg, som hos ledelse og læsevejleder. Hvert klasseteam udarbejder handleplan for arbejdet med læse-og læseforståelsesstrategier med udgangspunkt i testresultater fra LÆS 5, TL1-3 og de nationale tests og der følges op på klasselæsekonferencerne. Herudover igangsættes et projekt på mellemtrinnet: Skriv og læs i fagene, hvor der er fokus på at eleverne lærer at arbejde med skriftsproget som en vej til læseforståelse og tilegnelse af fagsprog i skolens fag. Elevplaner og elevsamtaler Gennemføres efter det første koncept jf. de centrale krav og skolebestyrelsen principper. Det nye koncept MINuddannelse indføre i det kommende skoleår. Den løbende evaluering af undervisningen I bakkeskolens LEAN-koncept (FAGLIGT FOKUS) har vi fokus på videreudvikling af Bakkeskolens evalueringskultur. Vi gennemfører et kursus i læringsledelse i agust for både lærere og pædagoger. Skolestart, indskoling og SFO Områdethar været under udvikling i flere år -og samarbejdet med SFO-delen er under hastig udvikling. Området er velimplementeret. Rummelighed Rummelighed er blevet en del af omverdensbetingelserne på Bakkeskolen. Karaktergennemsnittet kommer derfor løbende under pres. Vigtigt også at skabe udfordringer for dygtige og velbegavede elever! Bakkeskolen har etableret en alternativ klasse (STJERNEN)for elever i indskolingen,,der har behov for at få et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i en periode. Undervisnignen varetages af lærerere og klassepædagoger i fællesskab. Konceptet er udviklet i samarbejde med PPR. Undervisning Vores kerneydelse er konstant i fokus -LEAN-projeket. Vi har gennemført et kursus i læringsledelse i august 11 for både lærere og pædagoger. I vores LEAN-projekt har vi sat et mål om en generel forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøvene og læsetest med 1 %. Arbejde med klasse-og læringsledelse sker i et anerkendende perspektiv. Vi forv enter at kunne nmå de 1 % i 1.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 9 1 11 Antal klassetrin 11 11 11 Antal spor pr. klassetrin,5,5, Antal elever pr. klasse 19,,9 1, ELEVERNE 9 1 11 Antal elever, samlet for hele skolen 55 53 3 - elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser - elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 1 1 15 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse 97% % 7% Gennemsnitligt elevfravær i dage 1,1 9,3 1,9 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,1 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed), - ulovligt fravær, LÆRERKOMPETENCER 9 1 11 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i % % 5% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser % % % - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 1% 7% 3% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 33% 3% 1% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i matematik 5% 5% 9% - særskilt for undervisningen i biologi 1% 91% 1% - særskilt for undervisningen i geografi % 57% 3% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 35 1 1 RESSOURCEUDNYTTELSE 9 1 11 Antal elever pr. lærer-pe 1,3 1,3 1, Antal elever pr. nyere computer,5 5, 11, Planlagte timer 31.919 3.9. Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 97,% 9,% 9,% - i indskolingen 1,% 1,% 1,% - på mellemtrinnet 9,% 99,% 9,5% - i udskolingen 95,% 9,% 9,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning,% 3,5% 39,5% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev - kr 5 kr 1.11 Skole-hjem samarbejde 1 Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Skole-hjem samarbejdet forløber i henhold til de af skolebestyrelsen besluttede principper og med udgangspunkt i lærerteamets arbejde med elev-planerne jf. de centrale bestemmelser og de af skolebestyrelsen fastsatte principper for området. Bakkeskolen er tilmeldt det nye elevplankoncept MINuddannelse. TRIVSEL Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af såvel elevers som medarbejderes trivsel. Der anvendes trivselsmålinger og skolen deltager i projekt "5 skoler knækker mobbekurven". Der har været afviklet en trivselsuge i efteråret 1. LÆRERKOMPETENCER Det er en grundregel og en forudsætning at al undervisning varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer. Skolens LEAN-projekt har bevirket at vi systematisk arbejder på at opbygge en evalueringskultur gennem arbejdet med målnedbrydning. Det vil sige, at målet brydes ned og omsættes til daglig praksis, der kan måles og vejes. Skolens teamstruktur er krumtappeni Bakkeskolens organisation og har afsæt i klasse-fagårgangs- afdelings -og ledelsesteam. Fagfordeling på Bakkeskolens har som hovedregel altid afsæt i lærernes linjekompetencer -hvilket kan ses statistisk med en markant fremgang i linjefagsdækningen. ORGANISERING B akkeskolens temaorgansiering har basis i Peter Senges den 5. disciplin -Den Lærende Organisation -og fungerer i praksis som en ad-hockratisk organisation, hvor lærere/pædagoger arbejder i skiftende teamsammenhænge alt afhængig af opgavens karakter. Bakkeskolens udviklingsprojekt - LEAN I TEAM - understøtter en videreudvikling af Den Lærende Organisation - og i det kommende skoleår afprøves den af medarbejderne udviklede "GAMEPLAN for FAGLIGT FOKUS", hvor vi satser på et større udbytte ved de nationale test og afgangsprøver - plus 1 %. LEDELSE Bakkeskolens ledelse er hovedaktør og initiativtager i opsætningen og beskrivelsen af udvikling-og indsatsområder i et tæt samarbejde med skolens tre afdelingskoordinatorer (lærere). Ledelsen agerer i f.t. den aktuelle teamorganisering og er synlig såvel i praksis som i møderne. Ledelsen har fokus på "distributed leadership" -hvilket har vist sig ved stor positive effekt via de tre afdelingskoordinatorers indsats og ansvar i de enkelte afdelinger. Det er vores opfattelse, at mere ansvar og delegering -EMPOWERMENT -er med til at give medarbejderne mere indflydelse og arbejdsglæde i alle sammenhænge. Delegation er en nødvendighed i det komplekse system. Ledelsen arbejder endvidere funktionsopdelt efter en nærmere beskrevet kompetencefordelingsplan. Skoleledelsen spiller som altid en central og afgørende rolle ved udviklingen af Bakkeskolen. F.eks. har ledelsen taget initiativ til Bakkeskolens LEAN-projekt, der har fokus på det faglige og på evalueringskulturen. Vi blev støttet med ca. 175. kr. fra 3-partsmidlerne og har sammen med medarbejderne fået udviklet en samlet handleplan for udviklingen af det faglige fokus. Vi er overbeviste om, at det vil få afgørende betydning på resultaterne ved de nationale test og folkeskolens afgangsprøver i fremtiden, og vi satser på + 1 % forbedring af "output" i forhold til 11 allerede i 1.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Design (mål opfyldt i 11) 1 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 1) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA De naturvidenskabelige fag Den opstillede målsætning for området er så godt som opfyldt allerede! Design Områdets mål forventes opfyldt i fuld udstrækning i 1. Bakkeskolen uddanner i alt to lærere og en SFO-medarbejder indenfor området. jf. kommunens centrale uddannelsesplan. Der har været afviklet flere designforløb - og en temauge med emnet design. Designpædagogik Implementering af dette område forventes at være nedsivet i skolens grundlæggende antagelser i 13. Der arbejdes systematisk med området! I det kommende år uddannes tre lærere på diplomuddannelsen. Der har været afviklet temauge i emnet design! Pædagogisk læringscenter Området er under fuld implementering og der er allerede konkrete tiltag med: 1) vejledning supervision ) åbne værksteder 3) designe undervisningsforløb ) interaktive tavler (grupper) 5) netværk ) oplæg til årsplankoncept Området forventes helimplementeret indenfor kommende skoleår. Læseresultater i. klasse Der arbejdes systematisk med området. Den positive tendens fra mellemtrinnet forventes at smitte naturligt af på området. Der er markant fremgang i indeværende år.

LOKALE MÅL OG TILTAG LEAN I TEAM 1 KLASSERUMSLEDELSE UDVIKLING AF INDSKOLINGEN Ønsket Opnået FAGLIG LÆSNING INTERNATIONALISERING LEAN TEAM - FAGLIGT FOKUS 1 % højere output i de nationale test og afsluttende prøver 1 1 % højere output ved læseprøverne 1 Anvende LEAN-værktøjer Øget forståelse for personlige præferencer i teamsamarbejdet Øger fokus på fælles holdninger i alle teams (fag, klasse, årg, afdeling) UDVIKLING AF INDSKOLINGEN Fleksibel ekstra holddannelse 1 Forsinket klassedannelse 1 Sammenhæng mellem skole og fritidsdel Faseovergange - afleveringsinitiativer Fælles årsplanudarbejdelse 1 INTERNATIONALISERING Projektsamarbejde med skoler i Pisa Klasseudveksling med skole i Pisa Udvikling af indskolingen inspireret af af Zensa Zaino -projektet i Italien Erhvervspraktik for 1. årg. i Lappeenranta i Finland Studiebesøg i Pisa-Lucca for 5 lærere og SFO-pædagoger FAGLIG LÆSNING Læsekonferencer med deltagelse af klassernes faglærere Lån af ekspert fra projekt "VI LÆSER FOR LIVET" Læsevejleder som nøgleperson i Læringscenteret læsevejledning som fast pkt. på PR-møder skoleleder deltager i alle læskonferencer KLASSERUMSLEDELSE Fælles regler for opstart af undervisningen "teaterklokke" indføres Fælles kursus i klasserumsledelse SFO-pædagoger deltager i kursdus om læringsledelse Fælles holdning til adfærd i klasserummet

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL LEAN I TEAM Gennem University College Lillebælt er et LEAN-proces stablet på benene, der har kørt gennem hele skoleåret. I såvel indskoling, mellemtrin som udskoling, fagudvalg og klasseteams arbejdes der i dag ud fra LEAN. På hele skolen har man sat som fælles mål at styrke elevers læring. Helt konkret lyder målet at score 1 procent højere i nationale tests og ved de afsluttende afgangsprøver. Ambitionen er gennem stærk medarbejderinvolvering, at lærerne kommer til at arbejde ud fra fælles mål og fælles aftaler. Konkret har det bl.a. udmøntet sig i fælles faglige årsplaner på flere årgange og dermed besparelse af ressourcer hos den enkelte lærer. Der opstilles også fælles rammer for adfærd i klasserummet. Alle lærere har fået udarbejdet en DISC-profil, der viser deres personlige profil og som kan bruges i team-sammenhæng. INTERNATIONALISERING Bakkeskolens internationale samarbejde fortsætter ufortrødent såvel på elev- som lærerniveau. Samarbejdet med PISA udvikles kontinuerligt og der forberedes genbesøg fra deltagerne i det nationale italienske udviklingsprojekt "ZENSA ZAINO" - "Without a Packsack". Elementer fra dette projekt der også omhandler cooperative learning integreres ind i indskolingen. Det mangeårige samarbejde med Lappeenranta bevirker at den internationale erhvervspraktikudveksling er blevet en årligt tilbagevendende del af 1. kl. på Bakkeskolen. Et projekt med en skole i Tanzania v. Kilimanjaro er godkendt via rejeselegater fra DANIDA. (GLOBAL-PARTNERSCHOOL/DANIDA) UDVIKLING AF INDSKOLINGEN Løber ind i sit 3. år. og er fortsat i udvikling. Der arbejdes stadigvæk på udvikling af begrebet "forsinket klassedannelse" samt ikke-årgangsdelt undervisning. Det italienske "Zensa Zaino" projekt har inspireret til udvikling og nyt syn på f. eks. klasserumsledelse. FAGLIG LÆSNING Alle klasseteams - inkl.. alle faglærere - deltager i årlige læsekonferencer sammen med læsevejleder og skolens leder. Der evalueres på teamets samlede læseindsats - med udgangspunkt i resultaterne fra såvel kommunale læseprøver som de nationale tests. Der foregår en drøftelse af teamets samarbejde om læseundervisningen og der sættes fokus på undervisningen og udviklingsmulighederne! KLASSERUMSLEDELSE Kursus for lærere og pædagoger om redskaber og ideer til, hvordan de kan arbejde med klasse-og læringsledelse i et anerkendende perspektiv. At lærere og pædagoger forholder sig til, hvordan de ønsker at arbejde videre med klasse-og læringsledelse, og opstiller mål for det kommende arbejde i årgangsteam. Hvorfor klasseledelse? De forskningsmæssige begrundelser for fokus. Hvad er god undervisning? Hvad ved vi om, hvad der kendetegner god undervisning, hvad siger forskningen?