Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: 1. Selvbudgettering Ved selvbudgettering lægges kommunens budget efter egne skøn for udskrivningsgrundlag, folketal og grundværdierne i kommunen. Indkomstskat afregnes svarende til eget skøn, mens tilskuds- og udligningsbeløb genberegnes på baggrund af ministeriets garantibeløb sammen med kommunens egne skøn. I 2018 efterreguleres budgetår 2015 på baggrund af faktisk opgjorte værdier for ovenstående tre parametre. 2. Statsgaranti Ved statsgaranti lægges kommunens budget efter Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for udskrivningsgrundlag, folketal og afgiftspligtige grundværdi. Tilskuds- og udligningsbeløb beregnes på baggrund heraf. Der sker i udgangspunktet ikke yderligere efterreguleringer, om end alle kommuner er omfattet af midtvejsregulering af statstilskuddet uanset budgetteringsmetode. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge for det kommende budget år. Kommunalbestyrelsen træffer den bindende beslutning i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Budgettet i overslagsårene lægges altid på baggrund af selvbudgettering, da der kun udmeldes statsgaranti for budgetåret. Da statsgarantien beregnes ud fra en landsgennemsnitlig udvikling, vil selvbudgettering typisk være en fordel for kommuner, der vokser hurtigere end det øvrige land enten i befolkningstal eller i beskatningsgrundlag per indbygger. Frederiksberg har i nyere tid været i den position og derfor valgt selvbudgettering flere gange jævnfør tabel 1. Med selvbudgettering følger dog også en risiko for et tab i efterreguleringen, hvis udviklingen både på landsplan og for kommunen bliver dårligere end forudsat.
Tabel 1: Historiske valg af statsgaranti og selvbudgettering 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Statsgaranti x x x x Selvbudgettering x x x x x Anbefaling Økonomiafdelingen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen til 2015 vælger statsgaranti med den begrundelse, at vækstskønnet fra regeringens økonomiske redegørelse i vidt omfang baseres på en forudsætning om vækst i andre landes økonomi, og hvor især væksten i euroområdet beskrives som skrøbelig. Det opgjorte merprovenu ved selvbudgettering på ca. 14 mio. kr. vurderes ikke at stå mål med usikkerheden ved væksten i landets samlede økonomiske udvikling og befolkningsvæksten på Frederiksberg. Konsekvenser ved valg Tabel 2 viser selvbudgetteringsscenariet i forhold til statsgarantien. Forudsætningerne viser, at udskrivningsgrundlaget er højere i kommunens egen prognose, hvilket også betyder merindtægter fra skat. Skønnet for grundværdierne er stort set ens i de to scenarier. Beskatningsgrundlaget per indbygger er dog markant højere i selvbudgettering, da der udover højere udskrivningsgrundlag også er færre indbyggere. Den forbedring betyder merudgifter til udligning, som overstiger indkomstgevinsten, så der umiddelbart er et tab i indkomståret 2015 på 13,8 mio. kr. Ved efterreguleringen bliver tilskud og udligning genberegnet ud fra de konkrete udgiftsbehov, folketal, skattegrundlag og indtægter for alle kommuner. Med KL s skøn for udviklingen i 2015 betyder det en merindtægt for Frederiksberg på 27,9 mio. kr. Den væsentligste årsag til forbedringen er, at væksten i hovedstadsområdet forventes at være større end forudsat i statsgarantien. Frederiksberg er nettobidragsyder til ordningen og en forbedring af de andre hovedstadskommuners økonomi betyder et reduceret bidrag. Samtidig er der et tab i landsudligningen, som følge af forventninger om mindreforbrug på drift og anlæg i regnskabet i forhold til økonomiaftalen, hvilket reducerer alle kommunernes udgiftsbehov. Det reducerede udgiftsbehov betyder dog også, at en mindre del af bloktilskuddet fordeles efter udgiftsbehov, hvilket er en gevinst for Frederiksberg, der kompenserer tabet i landsudligning. Det samlede nettoprovenu ved valg af selvbudgettering er en umiddelbar gevinst på 14,1 mio. kr. 2
Tabel 2: Provenuforskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Mio. kr. SG 2015 SB 2015 Forskel Udligning og generelle tilskud -34,2 47,4 81,5 Udlændingetilskud -7,1-7,3-0,2 Særlige tilskud -58,6-58,4 0,2 Refusion af købsmoms 3,0 3,0 0,0 Tilskud til skattelettelse -16,4-16,4 0,0 I alt -113,3-31,7 81,6 Beskæftigelsestilskud m. efterregulering -225,6-225,6 0,0 I alt TU -338,9-257,4 81,6 Skat -5.378,9-5.446,7-67,8 I alt TU og skat -5.717,9-5.704,1 13,8 Efterregulering af 2015 i 2018 - -27,9-27,9 I alt TU, skat og efterregulering -5.717,9-5.732,0-14,1 (-=indtægt) Forudsætninger Folketal pr. 1/1 104.676 104.363-313 Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 21.022 21.319 297 Skatteprocent 22,8 22,8 0 Grundværdier (mio. kr.) 16.089 16.080-9 Følsomhedsberegninger Da alle beløb genberegnes for alle kommuner i opgørelsen af efterregulering for en selvbudgetterende kommune, er der en række forudsætninger, som i beslutningsgrundlaget for selvbudgettering er baseret på skøn, og som kan påvirke størrelsen af efterreguleringen både hvad angår udviklingen i kommunen og på landsplan. Vækst i udskrivningsgrundlag Da der fortsat er usikkerhed om den økonomiske udvikling både nationalt og globalt, er væksten en af de største usikkerhedsfaktorer. En lavere vækst i udskrivningsgrundlaget for kommunen vil isoleret set betyde mindreindtægter i skatteprovenu og merindtægter fra generel udligning (dog samlet en netto mindreindtægt). Hvis væksten på landsplan bliver 1 procentpoint lavere end de forudsatte 4,2 pct. fra 2012 til 2013, skønnes det at betyde netto mindreindtægter på 27 mio. kr. En tilsvarende reduceret vækst i kommunens eget udskrivningsgrundlag skønnes at medføre mindreindtægter på 5,1 mio. kr., forudsat at landsudviklingen ikke påvirkes. I så fald vil den relative forværring i forhold til landsgennemsnittet medføre en delvis kompensation af indtægtstabet. Vækst i afgiftspligtige grundværdier Ændringer i de afgiftspligtige grundværdier vil påvirke det strukturelle overskud for kommunen via et ændret beskatningsgrundlag. Da de afgiftspligtige grundværdier generelt er langt under de offentlige ejendomsvurderinger, vil evt. ændringer i vurderinger først påvirke grundskyldsbetalingen på lang sigt. Ændringer, som slår igennem på kort sigt, vil have karakter af formåls- eller mængdeændringer. Hvis der f.eks. bygges en ejendom, som anvendes til offentlige formål på en tom grund, fritages ejendommen for grundskyld, eller hvis udmatrikulering af en grund betyder 3
en netto øget byggeret, vil den samlede grundværdi kunne stige. Da usikkerheden er relativt lav og effekten begrænset, foretages ingen konsekvensberegninger. Befolkningstal Med færre borgere opnår kommunen færre skatteindtægter og en mindre andel af restbloktilskudspuljen. I modgående retning bliver bidraget til de generelle udligningsordninger også reduceret. Hvis folketallet flader helt ud på niveauet for september 2014 med den givne aldersfordeling, anslås det at medføre netto mindreindtægter på 40,4 mio. kr. I 2014 viser folketallet pr. 1. sept. en vækst på 94 personer i forhold til 1. jan. 2014. Det er derfor ikke et urealistisk scenarie, at kommunens befolkningstilvækst flader helt ud. En ændret alderssammensætning vil påvirke skatteskønnet samt udgiftsbehovet (se eksempler nedenfor). Udgiftsbehov Udgiftsbehovet er en usikkerhedsfaktor både på landsplan og for kommunen. På landsplan vil det samlede niveau for nettodrifts- og anlægsudgifterne (NDA) påvirke udligningsbeløbene, således at et mindreforbrug i de kommunale regnskaber i forhold til budgettet vil betyde reduceret bloktilskud. Samtidig vil det dog betyde et mindre strukturelt underskud, hvilket igen vil betyde, at en større andel af bloktilskudspuljen bliver fordelt efter folketal. Samlet vil effekten heraf være marginal. Selvbudgetteringsskønnet baserer sig på KL s skøn for regnskabsresultatet på nettodrifts- og anlægsudgifter (NDA), som er ca. 5 mia. kr. under aftaleniveauet. Det forventede mindreforbrug skyldes, at KL s skøn for regnskabsresultatet er markant lavere end aftaleniveauet. Hvis kommunerne samlet set afholder udgifter svarende præcis til aftalen, vil det betyde mindreindtægter for Frederiksberg på 5 mio. kr. Et fald i kommunens eget udgiftsbehov (f.eks. som følge af forskydninger mellem aldersgrupper) vil øge bidraget til de generelle udligningsordninger. Udgiftsbehovet er dog en sammensat størrelse med mange enkeltkomponenter, som i sig selv ikke medfører betydelige ændringer. Antallet af komponenter gør det vanskeligt at opstille konkrete alternative scenarier, men for at give en ide om usikkerheden i beløbsstørrelse, gives der nedenfor to eksempler (alle beregninger er ekskl. afledt effekt på skattegrundlaget): - Hvis der i forhold til befolkningsprognosen er 100 færre borgere i alderen 0-5 år og 100 flere i alderen 6-16 år, bliver udfaldet mindreindtægter på 1,3 mio. kr. - Hvis der i forhold til befolkningsprognosen er 100 flere borgere i alderen 75-84 år og 100 færre i alderen 85+ år, bliver udfaldet mindreindtægter på 5,9 mio. kr. 4
Tabel 3: Risikofaktorer og skøn for konsekvenser Mio. kr. 2015 Vækst i eget udskrivningsgrundlag (-1 pct.) 5 Vækst i landets udskrivningsgrundlag (-1 pct.) 27 Befolkningstilvæksten flader helt ud 40 Udgiftsbehov (NDA lig aftaleniveauet) 5 Udgiftsbehov (forskydning mellem 0-5- og 6-16-årige) 1 Udgiftsbehov (forskydning mellem 75-84- og 85+-årige) 6 (+ = netto mindreindtægt) 5