Der er i 6 by regi udarbejdet nøgletal på beskæftigelsesområdet. Nøgletallene er udarbejdet på baggrund af regnskabstallene for 2012.

Relaterede dokumenter
Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Vedhæftede filer:

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

Orientering om økonomien på beskæftigelses- og forsørgelsesområdet.

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

- 1 - J.nr.: Br.nr.: p, hvilke omr der Randers placerer sig som den kommune med det hłjeste eller n sthłjeste forbrug.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget 22. Juni Beskæftigelsesforvaltningen

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg

Forventet forbrug 2016 pr. 31. maj

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf

Resultatrevisionen for 2011

Statistik for Jobcenter Aalborg

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015

Beskæftigelsesministeren har udmeldt tre særlige indsatsområder og tilhørende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2007.

Sammenligning på revalideringsområdet

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension. Teknisk baggrundsnotat

Samlede afvigelser. Arbejdsmarked i alt 0

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, kr.): Driftsbemærkninger:

Bilag 2 administrative nøgletal

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016

Drøftelse af tilskud til pasning af egne børn

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Ledelsesinformation Juni 2014

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Der blev ved budgetforliget for 2013 vedtaget en besparelse vedr. børn og unge med handicap på 0,45 mio. kr.

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2014

Kend din kommune Næstved Kommune

Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet

Nøgletalsrapport for

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobcenter/Stab/Udvikling. Økonomiske konsekvenser af finansloven indenfor beskæftigelsesområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2014

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Statistik for Jobcenter Aalborg

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Førtidspension analyse af udvikling og udfordring

Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken

Nøgletalsrapport for

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

Statistik for Jobcenter Aalborg

Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013

Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

Personaleudvikling fra

Business case Minifleksjob

Opgørelsen viser i korte træk at der forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 9,8 mio. kr. netto.

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Notat. Handicaprådet:

Projekt Enhedspriser Teknik- og Miljøforvaltningen

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

Kvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007

ledigheden, øge beskæftigelsen og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, såfremt der investeres i projektet.

Business case Efterværn

Budget 2019 ydelsesområdet i Aalborg kommune 1. version juni 2018

Hans Thorup og Anne Honoré Østergaard anbefaler, at ordningen etableres som en tidsbestemt prøveordning.

Resultatrevision Ishøj Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

NOTAT. 4. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

Nedenstående tabel 1 viser forvaltningens forventninger til forbruget i 2018 på serviceudgifter, indkomstoverførsler og andet.

Beskæftigelsesudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, kr.): Driftsbemærkninger: Generelle bemærkninger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: uge Trin 3: uge Trin 4: Over 52 uger

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Holder møde tirsdage kl ca. 1 gang om måneden. I alt 11 gange på et år.

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Velfærdslisten har 19. marts 2014 fremsendt et forslag til byrådet med titlen: OK vilkår også for kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

R E S U L T A T R E V I S I O N

Resultatrevision 2012

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus

Transkript:

Vedrørende: 6 by nøgletal Sagsnavn: 6-by nøgletal Sagsnummer: 15.20.00-I02-2-13 Skrevet af: Morten Brorson Fich E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: 08-08-2013 Sendes til: AU Der er i 6 by regi udarbejdet nøgletal på beskæftigelsesområdet. Nøgletallene er udarbejdet på baggrund af regnskabstallene for 2012. Nettoudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter m.m. pr. fuldtidsmodtager Tabellen viser nettoudgifterne til forsørgelse inklusive følgeudgifter m.m. udregnet pr. fuldtidsmodtager. Nederst i tabellen er opgjort nettodriftsudgifter i alt, hvilket er en misvisende betegnelse, da der er tale om denne gennemsnitlige nettoydelse pr. fuldtidsborger. Den gennemsnitlige ydelse pr. fuldtidsborger er i 6-byerne 94.836 kr. Randers placerer sig derfor med en gennemsnitydelse på 94.967 kr. lige over 6-by gennemsnittet. Udgiften er dog lavere end i København og Aarhus.

Alle ydelserne på nær løntilskudssatserne og a-dagpengesatserne vil være individuelt tilpasset den enkelte borger ud fra denne konkrete situation. Tallene vil derfor i begrænset omfang være sammenlignelige. Tilskuddet til borgere i fleksjob fastsættes efter den gældende mindsteløn for det område, hvor man bliver beskæftiget. Der vil således også her kunne være forskellige variationer, der gør, at tallene ikke er fuldtud sammenlignelige. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet et sammenligningsværktøj, hvor kommuner med samme rammevilkår er samlet i klynger. Kommunerne i hver klynge er karakteriseret ved, hvor længe en borger vil forventes i gennemsnit at være på en offentlig ydelse, og klyngerne er rangordnet efter varigheden på offentlig ydelse. Randers er placeret i en klynge, der er karakteriseret ved, at det er her borgerne forventes at ville være længst tid på offentlig forsørgelse. Der er ikke andre byer fra 6- byerne i klyngen. København, Odense, Aalborg og Aarhus er i samme klynge, og er rangordnen placeret lige efter den klynge Randers er i. Det vil sige at borgerne i disse byer i gennemsnit forventes at være lidt kortere tid på offentlig ydelse end i Randers. Esbjerg er placeret i klyngen lige efter de 4 store byer. Alt i alt betyder det, at borgerne i Randers forventeligt vil være lidt længere tid på offentlig ydelse end i de andre byer, og dermed vil Randers også kunne forvente et uforholdsmæssigt lidt højere antal fuldtidsmodtagere end de øvrige byer. Bruttoudgifter til indsatsen pr. fuldtidsmodtager regnskab 2012 Tabellen viser bruttoudgiften til indsats pr. fuldtidsmodtager. Gennemsnittet i 6-byerne er 11.644 kr. pr. fuldtidsmodtager. Randers Kommunes udgift er på 9.834 kr. er dermed under gennemsnittet. Randers Kommune skiller sig ud på indsatsen for borgere på ledighedsydelse, hvor udgiften 14.095 kr. pr. modtager er den højeste blandt 6-byerne. Denne forskel kan skyldes, at jobcentret er meget opmærksom på, at bogføre lønudgifter til medarbejdere på den refusionsdækkede konto 5, hvor udgifter til indsatsen konteres, fremfor konto 6, hvor lønudgifter normalt konteres. Denne

fremgangsmåde er mulig inden for visse rammer, og har den fordel, at en del af lønudgiften dækkes af refusioner. Men konsekvensen er, at udgifterne til indsats ser højere ud end den reelt er. Bruttoudgifter til indsats pr. 18 64 årig regnskab 2012 Tabellen opgør, lige som den foregående, udgifterne til indsats. Men i stedet for at vise udgifterne pr. fuldtidsmodtager, viser den udgiften pr. borger i alderen 18 64 år. Gennemsnittet for 6 byer er 2.353 kr. Randers ligger med en udgift pr. borger på 2.318 kr. under gennemsnittet. Netto driftsudgifter til administration pr. modtager Tabellen viser netto driftsudgifter til administration pr. modtager. Gennemsnitsdriftsudgiften til ydelsesadministration for 6-byerne er 2.704 kr. Med en driftsudgift på 2.009 kr. er Randers billiger end gennemsnittet. Den billigste administration af ydelsesområdet har Aalborg Kommune, når udgiften opgøres pr. modtager. Gennemsnitsdriftsudgiften til jobcenteradministration er i 6 byerne 6.899 kr. Udgiften i Randers Kommune er 6.166 kr. Der med har Randers Kommune en billigere administration, når den opgøres pr. modtager, end gennemsnittet i 6 byerne. Den billigste administration har Odense Kommune, når udgiften opgøres pr. modtager. Nettodriftsudgifter til administration pr. 18 64 årige

Tabellen viser nettodriftsudgifter til administration opgjort pr. borger mellem 10 og 64 år. Den gennemsnitlige nettoudgift til ydelsesadministration i 6 byerne er 254 kr. Randers Kommune har der med en ydelsesadministrationsudgift, der ligger under gennemsnittet i 6 byerne. Aalborg Kommune har de laveste administrationsudgifter, hvorefter Randers følger med de næstlaveste udgifter. Gennemsnitsnettoudgiften til jobcenteradministration er på 922 kr. pr. borger. Randers Kommune har dermed en udgift til jobcenteradministration, der er højere end gennemsnittet, når udgiften er opgjort pr. borger. Nettodriftsudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter pr. 18 64 årig Tabellen viser nettodriftsudgifterne til forsørgelse pr. 18 64 årig borger. Gennemsnits nettodriftsudgiften er 19.670 kr. pr. borger, og Randers Kommunes nettoforsørgelsesudgifter på 22.379 kr. er der med højere end gennemsnittets. Randers Kommune har samtidig de højeste nettoudgifter pr. borger af de 6 byer. Randers Kommune er, som tidligere nævnt, placeret i den klynge, hvor borgerne kan forventes i gennemsnit at være i længst tid på forsørgelse. Dermed er det også forventeligt, at Randers Kommune vil placere sig med et højt nettoudgiftsniveau, når den sammenlignes med kommuner, der er placeret i andre klynger. Det kan være vanskeligt at afgøre, om det er højere niveau i Randers er højere end rimeligt, når rammebetingelserne tages i betragtning. Det vil også i en rimelighedsbetragtning skulle inddrages, at flere af ydelserne fastsættes individuelt ud fra den enkelte borges situation. Det vil således også skulle vurderes, om borgerne i Randers på forskelligvis

kan have et større behov for forskellige tillægsydelser. Det kan f.eks. dreje sig om, der blandt ydelsesmodtagerne er flere enelige forsørgere end i andre kommuner.