Direktinsmøde den 12. august 2015 Bilag 10.6 HCA/DIF 28.4. 2015, revideret 2.6. 2015, revideret 18.6. af DTriF g DGI Triatln Frslag til visinssamarbejde mellem DGI Triatln g DTriF 1.1 Triatln Arbejdsgruppens medlemmer er fra DGI: Mna Langballe, Mette Madsen, Lasse Rustti g Niels Brandt- Jørgensen g fra DIF/DTriF: Tina Teilmann, Mads Freund, Mrten Fenger, Ricka Hea g Helle Carlsen. 1..1.1 Baggrund Med nedenstående plæg er det hensigten at fremlægge de perspektiver, der frem md 2025 ønskes at arbejde videre med i et fremadrettet visinssamarbejde mellem DTriF g DGI, til gavn fr dansk triatln. Interessen fr triatln har gennem de seneste fem år været vldsmt stigende. Således har DTriF øget sit medlemstal fra 3510 i 2010 til 8160 i 2014. Hertil kmmer ca. 2600 enkeltpersnsmedlemmer (EPM) sm er direkte medlem af DTriF, men ikke figurerer i medlemsversigten, da de ikke er medlem af en frening (endnu). Mange af de nye i sprten er blevet draget af målet m at gennemføre en halv eller en hel jernmand. Man kan dermed sige, at knkurrencer på lang distance er blevet indgangen til sprten fr mange. De seneste tal viser dg, at kvinderne udgør en stigende andel af det samlede medlemstal. I 2013 udgjrde kvinderne knap ¼ af det samlede medlemstal (22,7 % svarende til 1822 medlemmer) mens de i den seneste pgørelse fra 2014 udgør knap 1/3 (28,6 % svarende til 2331 medlemmer). 509 kvinder har således valgt at melde sig ind i en triatlnfrening i 2014. Også i målgrupperne <12 år g 13-18 år ses en fremgang. Den største fremgang ses i Københavnsmrådet g i Syddanmark, primært i Odense, men strt set alle reginer er i fremgang. DGI får i stigende grad at henvendelser fra freninger, sm ønsker hjælp g vejledning til at etablere triatln eller andre kmbinatinsidrætter. DGI har derfr satset på at fkusere på triatln i et freløbigt treårigt prjekt. Begge parter vurderer, at det er gd timing at bruge den succes- g interessebølge sm triatlnsprten plever i disse tider til at udbrede g udvikle triatlnsprten til at blive en mere rummelig flkesprt, sm kan dyrkes på mtinistniveau af alle aldersmålgrupper g køn. Både DGI Tri g DTriF ser således et strt ptentiale fr at få flere aktive freningsmedlemmer, der dyrker triatln under en eller anden frm. Man vil gså udnytte trenden til at udbrede triatln i mråder, hvr triatln endnu ikke er så udbredt sm i hvedstadsmrådet g i Odense. Udgangspunktet g ønsket bag samarbejdet mellem DGI Triatln g DTriF er, at man ved en fælles indsats, hvr man udnytter de t rganisatiners frskellige styrker g hvr man ved at krdinere alle 1
triatlnrelaterede tiltag, der retter sig md mtinstriatlnsegmentet (se 1.1.2: målgrupper g målsætninger) udvikler triatlnsprten i Danmark til at blive en flkesprt, sm kan dyrkes af alle. Et grundlæggende udgangspunkt er endvidere, at indsatsen skal tilføre freningerne g de enkelte medlemmer værdi, g at medlemmet/udøveren skal sættes i centrum g dermed tage udgangspunkt i disses behv i det fremadrettede udviklingsarbejde. Det indebærer, at der skal tænkes kreativt g knstruktivt ift. både rganisatinsmedlemskab g freningsudvikling. Der skal laves en klar aftale m hvrdan medlemsskaber fremadrettet skal fastlægges, på en måde der gør det enkelt fr den individuelle udøver g fr freningen. Det er målet at alle medlemmer registreres i et autmatisk dbbeltmedlemsskab af begge rganisatiner. 1.1.2 Målgrupper g målsætninger DTriF g DGI ser primært et ptentiale i den aktive mtinist. Det kan være både mænd g kvinder, der har interesse i at dyrke tri/en kmbinatinssprt, på et verkmmeligt niveau i en travl hverdag. Mange har måske prøvet at deltage i et 5 km løb eller en anden event g har fået md på at prøve at en kmbinatinsidræt. Målgruppen er primært ikke-rganiserede aktive g dem, der er mtiverede fr at blive aktive. Der sigtes på at bidrage til visinen både på de 50 % freningsaktive g på de 75 % aktive uden fr freningsregi. Sekundært ser DTriF g DGI et ptentiale i unge/teenagere sm aktive i sprten. Der skal derfr arbejdes med at etablere breddeungdmsmiljøer i klubberne. Der sigtes i den sekundære gruppe på både at bidrage til visinen på 50 % g de 75 %. Når triatln skal gøres til en bredere flkesprt er det i prcessen vigtigt, at det gså er muligt fr unge g teenagere at kunne spejle sig i de vksnes trend g kunne gå til triatln. Der er stigende interesse blandt de unge g teenagere fr at deltage i triatln events, skler g institutiner viser str interesse fr triatln, g flere klubber er interesserede i at prette breddeungdmsmiljøer. Ideen i samarbejdet er at udvikle triatlnsprten til en sprt man kan gå til alene eller sammen med sin familie. Mange pfatter i dag triatlnsprten sm en ekstremsprt, der kun dyrkes af hardcre træningsnarkmaner g der sættes således fte lighedstegn mellem triatln g irnman. Denne pfattelse vil man gerne bryde med g udvide begrebet triatln til gså at være en idræt, der er tilgængelig på det niveau man hver især ønsker at dyrke den på. Triatln har den frdel i frhld til mange andre idrætter, at sprten består af tre elementære idrætter sm kan dyrkes af strt set alle uden videre frudsætninger. Sm kmbinatinsidræt åbner triatln p fr en unik mulighed fr at dyrke alsidig idræt gennem livet. Risiken fr at en mtinist melder sig ud af en kmbinatinsidrætsfrening pga. f.eks. en løbeskade er lille, da der frtsat er mulighed fr at dyrke cykling eller svømning eller en helt tredje idræt. Mtinisten har således flere muligheder fr at frblive aktiv g samtidig bevare det sciale netværk med andre aktive. Ifølge IDAN s rapprt Danskernes mtins- g sprtsvaner 2011.s. 119 tabel 36 skyldes 21 % af alle frafald i freninger i 2011 skader. Endelig er der uanede kmbinatinsmuligheder fr frskellige stævne g knkurrencefrmer, f.eks. stafet på tværs af alder g køn, muntainbike g løb eller skydning g cykling etc. I fremtidens triatlnfrening er der let tilgængelige aktiviteter fr både mr, far g børn under 12 år g gså er et gdt miljø fr de unge mellem 13-19 år. 1.1.3 Midler g indhld Freningsudvikling 2
Overrdnet set skal der arbejdes på at udvikle eksisterende freninger, sm har ptentiale til at blive mere rummelige, både fr nye medlemmer g fr den nye mtinistmålgruppe sm visinsarbejdet fkuserer på. Nye freninger, hvr der er initiativ g ressurcer, skal hjælpes i gang. Det kan være i nye afdelinger i eksisterende paraplyfreninger, samarbejder mellem t eller flere afdelinger/freninger i eksisterende idrætter eller helt nye enheder (fleksible freningsfællesskaber). Der skal arbejdes med udvikling af frskellige typer af fleksible medlemsskaber, der skal gøre triatln sprten nemmere tilgængelig fr det enkelte individ. Der kan drages nytte af de resultater/prdukter, der allerede ligger i visinssamarbejdet m freningsudvikling under Bevæg dig fr livet, heriblandt det frtløbende arbejde mkring fleksible freningsstrukturer. Den gegrafiske dækning af triatlnfreninger i landet skal tænkes ind i indsatsen. Kmbi-træneruddannelse skal etableres med henblik på at kunne mdtage den nye mtinistmålgruppe i freningerne. En krdinering af de nuværende uddannelser i DGI inden fr svømning, cykling g løb kan danne grundlag fr denne kmbi-træneruddannelse, qua deres alsidighed g specifikke fkus på mtinssegmentet. De allerede udviklede kncepter fra hhv. DGI Triatln g DTriF til de valgte målgrupper skal i højere grad udrulles. Det er f.eks. kncepter sm Familie Tri g Team Tri (DTriF), samt DGI 1-2-Tri. Kncepterne skal løbende udvikles i fællesskab mellem DGI g DTriF. Der skal udvikles g afhldes mtinsstævner på et lavere niveau end DM serien, så der bliver tilbud til nybegyndere. Stævnerne skal kunne afhldes i samarbejde med lkalfreningerne. Der skal udvikles krte træningskncepter/frløb til klubberne til mtinister, sm frberedelse til at prøve kræfter med krte duatln- eller triatlnstævner. Der skal udvikles tilbud m kmbinatinsidrætter med udgangspunkt i mindst en af de tre triatlnidrætter. F.eks. løb g skydning. Kmmunikatin g markedsføring Fr at udvide triatlnkulturen fra at være en sprt, der af mange pfattes sm ekstrem g meget træningskrævende til gså at blive en flkesprt, skal der arbejdes grundigt med kernefrtællingen m triatln. Sprten skal afmystificeres g eventuelle frmdninger m krav til udstyr g træningsmængde skal ændres. Det skal italesættes, at det er nemt at deltage, at man gdt kan være med selvm man ikke har frudsætninger eller udstyr etc. De gde histrier skal frtælles g synliggøres. En stærk kmmunikatinsindsats, hvr man krdinerer på tværs af rganisatinerne g synliggør alle fælles initiativer er afgørende fr, m det vil lykkes at gøre triatln attraktivt fr en bredere skare. Unge g teenagere (12-19 år) Der skal sekundært arbejdes med freningsudvikling i frhld til prettelse af breddeungdmsmiljøer, så det bliver muligt at de unge, der gerne vil ind i en frening g dyrke triatln, kan være en del af et ungdmsmiljø. DGI har et kncept fr 3.g i gymnasiet 3
DTriF har ungdmscertificering af klubber (udviklingsprjekt) DTriF har kncept fr skletriatln I flere events er det allerede muligt fr unge/ teenagere at deltage, når distancerne er krte, g det vil være naturligt at tænke denne målgruppe ind, når der udvikles nye stævnekncepter. 1.1.4 Knkrete mål Det vurderes, at visinsprjektet kan bidrage til 50 % andelen med ca. 30.000 flere freningsaktive medlemmer i 2025, hvilket svarer til ca. 40.000 freningsmedlemmer i alt i 2025. Tallet er inklusiv enkeltpersnsmedlemmer (EPM-medlemmer), dvs. persner, sm benytter sig af direkte medlemskab af Dansk Triatln Frbund. Tallet er baseret på den padgående medlemskurve sm triatln har haft de seneste fem år. I 2010 havde DTriF 3.500 medlemmer, mens tallet var steget til ca. 8.000 i 2015. Hertil kmmer ca. 2.600 EPM medlemmer. Ganske vist skyldes fremgangen primært nye i sprten, der vil afprøve en lang distance, men sm det fremgår i indledningen, har gså nye målgrupper vist interesse fr triatlnmedlemskab. Med nye tiltag g en massiv fælles indsats ver fr en bredere målgruppe frventes det derfr, at kurven frtsat vil være padgående med ngenlunde samme hastighed. På 75 % andelen vurderes det, at prjektet kan generere 60.000 flere triatleter i 2025. Dette baseres på de mange tiltag, sm skal gøre det lettere at gå til triatln. Sm eksempler kan nævnes frslag til knkrete tiltag sm cykelkurvs-app eller mbilvenlig mtinssite à la DGI trænerguide med træningstips, frløb g øvelser, henvisning til events g frening mv. Skabe en ny DHL-stafet med triatln sm aktivitet. Understøttelse af selvrganiserede Facebk grupper m lkale træningsfællesskaber. Sikkerhedsgdkendte mtinsevents af høj kvalitet, sm ikke kræver medlemskab af en frening. Etablering af medarbejdernetværk m træning frem til Team Tri (Dansk Firmaidræt kan tænkes ind sm partner). Tri/kmbinatinsevent i frbindelse med Landsstævnet i Ålbrg 2017 Mtins- g familie side events i frbindelse med WM ugen i Odense i 2018 Aktiviteter, træningsfrløb. lign. p til VM ugen i Odense i 2018 (Sprt Event Danmark tænkes ind sm partner) De 60.000 er således 60.000 nye triatleter g ikke nødvendigvis helt nye idrætsaktive, sm aldrig før har dyrket idræt. Når 75 % målsætningen skal pgøres engang i 2025 vil en persn, der regelmæssigt har været idrætsaktiv med f.eks. fdbld ikke tælle t gange i IDAN s statistik frdi han gså er blevet selvrganiseret triatlet. Derfr vil der skulle findes en måde at ptælle triatleter på, sm synliggør hvr mange triatlnprjektet har aktiveret. 1.1.5 Organisatin g ressurcer Samarbejdet mellem DGI Triatln g DTriF frestilles rganiseret i en fælles prjektenhed, hvr de persnressurcer, der er tilknyttet prjektet, indgår. Der udpeges en prjektkrdinatr, sm refererer 4
til styregruppen. Prjektkrdinatren repræsenterer prjektenheden g refererer til styregruppen, sm består af plitiske g administrative medarbejdere fra hhv. DTriF, DGI g DIF. Prjektenheden skal sikre, at alle tiltag sm vedrører mtinstriatln krdineres, ligesm nye tiltag g ideer udvikles via enheden. Al kmmunikatin g markedsføring vedr. mtinstriatln skal ligeledes frmidles via prjektenheden. Ideen er, at der fr brugerne bliver én indgang til mtinstriatln, så de aktive g freningerne ikke skal lede på begge rganisatiners hjemmesider fr at finde relevante plysninger. Begge parter lægger vægt på en stærk kmmunikatins- g markedsføringsindsats g vil priritere den højt, når der skal tildeles ressurcer til de frskellige elementer i prjektet. Frdelen ved at etablere en fælles prjektenhed er, at man undgår, at de t rganisatiner bruger ressurcer på at lave det samme udviklingsarbejde hver fr sig. Man er enige m at krdinere samarbejder inden fr alle typer initiativer sm hver rganisatin løbende måtte finde behv fr at udvikle, frem fr at køre selvstændige frløb i den enkelte rganisatin alene. Det ligger dg begge rganisatiner frit fr at udvikle nye tiltag inden fr nye mråder/målgrupper, der ikke er mfattet af visinssamarbejdet, hvis der ikke kan pnås enighed m fælles udvikling heraf i visinssamarbejdet. Man er ligeledes enige m, at eventuelle uenigheder skal drøftes i enheden ud fra ønsket m at finde løsninger g acceptable kmprmiser til gavn fr triatlnsprten frem fr den enkelte rganisatins særskilte ønsker. Prjektet er treårigt med start 1.1. 2016. Prjektet inddeles i faser med særskilte knkrete delmålsætninger fr hver fase. Det kan være prcesmål/udviklingsmål eller knkrete måltal. På baggrund af erfaringer fra andre igangværende visinsprjekter vurderes det, at en grundig planlægningsfase vil være gdt investeret. Frud fr det egentlige markarbejde, hvr freninger skal inddrages g knkrete events m.v. skal søsættes, skal der være en fase, hvr man i fællesskab gennemgår g udvikler de kncepter, uddannelser g andre tiltag, sm man vil inddrage i prjektet. Dvs. en fase, hvr man i fællesskab lægger en strategi fr fremdriften med priritering af de frskellige elementer i prjektet. Såfremt prjektplægget gdkendes af visinsgruppen vil en arbejdsgruppe bestående af knsulenter fra DGI g medarbejdere hs DTriF arbejde videre i efteråret 2015 med at beskrive de frskellige faser. Arbejdsgruppen vil gså estimere behvet fr ressurcer g øknmi i frhld til at realisere prjektet. 5