Oktober 03 Virksomhedscentre og ressourceforløb - pilotprojekt i 8 kommuner Notat Opsamling og status - -
INDHOLD Intro 3. Virksomhedssamarbejdet om virksomhedscentre generation _ 4 Status på virksomhedssamarbejdet... 4 Information og dialog med virksomheder om virksomhedscentre, generation... 5. De 7 aktuelle praktikforløb i virksomhedscentre generation _ 8 3 personer i ressourceforløb i praktik i virksomhedscentre generation... 9 De 59 personer i risikogruppen i praktik i virksomhedscentre generation... 5 Bilag Bilag : Eksempel på informationspjece til virksomhederne om virkso m- hedscentre, generation Bilag : Virksomhedsberedskab tilbud til virksomhedscentre, generation Bilag 3: Eksempel på et kursusprogram for virksomhedsmentorer og deres samarbejdspartnere i virksomhedscentre, generation Bilag 4: Oversigt over hele virksomhed smentoruddannelsen i en kommune - -
Intro Dette notat er en opsamling og status midtvejs i pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb. Formålet med notatet er at opsamle og gøre status efter ca. 9 måneders udvikling og implementering af virksomhedscentre, generation som en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen for personer i ressourceforløb eller for personer i risiko for at skulle i ressourceforløb. Notatet består af to dele:. En opsamling af virksomhedssamarbejdet omkring virksomhedscentre generation i de medvirkende kommuner. En beskrivelse af de 7 praktikker, der indtil nu er igangsat i virksomhedscentre generation de 3 for personer i ressourceforløb og de 59 for personer i risiko for at skulle i ressourceforløb. Samt 4 bilag: Bilag : Eks. på informationspjece til virksomhederne om virksomhedscentre generation Bilag : Virksomhedsberedskab tilbud til virksomhedscentre generation Bilag 3: Eks. på et kursusprogram for virksomhedsmentorer og deres samarbejdspartnere i virksomhedscentre generation Bilag 4: Oversigt over hele virksomhedsmentoruddannelsen i en kommune Der er i april 03 udarbejdet et notat om opstart af pilotprojektet, bl.a. koblingen mellem rehabiliteringsteam og virksomhedsindsats, valg af virksomheder o.a. I delnotat indgår også interviews med 0 virksomheder, der har sagt ja til at være virksomhedscentre generation. I juni er udarbejdet en status - et øjebliksbillede af de behandlede sager i rehabiliteringsteams i de 8 kommuner - særligt om beskæftigelsesperspektivet i ressourceforløb. Her indgår indsatsplaner. Et sidste afsluttende notat udarbejdes i januar 04. Her samles op på det samlede pilotprojekt, hvad angår de tre elementer i formålet (se boksen). 8 kommuner deltager i pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb, som er igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i december 0 med DISCUS som projektledelse. Kommunerne skal det første ½ år efter FØP-Fleks reformens ikrafttræden medvirke til hurtigst muligt at opnå viden og best practice om: oprettelse af nye og/eller udvikling af eksisterende virksomhedscentre specifikt til borgere i ressourceforløb og/eller borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb (kaldet virksomhedscentre, generation ) udvikling og kvalificering af en sammenhængende indsats for målgruppen forud for og parallelt med et virksomhedscenterforløb hvordan virksomhedscentre kan bidrage til at fastholde og udvikle arbejdsevnen i forhold til det individuelle beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er opsat for borgere i målgruppen. I hele perioden skal de 8 kommuner løbende bidrage med gode eksempler på brug af virksomhedscentre, generation til målgruppen samt bidrage til udvikling af nye redskaber og metoder. De 8 kommuner er: Brøndby, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Vejle og Vesthimmerland. Udvælgelse af kommunerne er sket på baggrund af en status på alle kommuners brug af virksomhedscentre, via en rundringning i december 0. De 8 kommuner er blandt de kommuner, som er længst fremme i brug af virksomhedscentre i den beskæftigelsesrettede indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. et Virksomhedscentre og ressourceforløb blev påbegyndt december 0. En kommune Brøndby har fra oktober valgt at trække sig fra pilotprojektet, da de ikke mener at kunne leve op til kravene i projektet. - 3 -
. Virksomhedssamarbejdet om virksomhedscentre generation De 7 kommuner - Holstebro, Horsens, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Vejle og Vesthimmerland - har alle lang erfaring med at udvikle den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere, som udover ledighed har komplekse sundhedsmæssige og sociale problemer. Et vigtigt element i denne indsats er virksomhedscentrene, hvor de 7 kommuner har systematiseret deres virksomhedssamarbejde om primært den tungere del af kontanthjælpsgruppen, match. Kommunerne har også udviklet mentorkurser og -netværk, hvor udvalgte virksomhedsmedarbejdere og ledere sammen med samarbejdspartnere fra jobcentret bliver inspireret og kvalificeret til at indgå i samarbejdet om målgruppen. I dette afsnit gives først en status på virksomhedssamarbejdet omkring virksomhedscentre, generation. Dernæst gives en opsamling på tværs af de 7 kommuner på de to temaer, som indtil nu har været - og stadig er - mest presserende i virksomhedssamarbejdet: dialog med og information til udvalgte virksomheder om virksomhedscentre generation opkvalificering af virksomhedsmentorer til arbejdet med den nye målgruppe. Status på virksomhedssamarbejdet Der er pt. 33 virksomhedscentre i de 7 kommuner, hvor der er indgået aftaler om pladser til målgruppen for pilotprojektet. Alle 33 virksomhedscentre fungerer både som virksomhedscentre for generation og generation. De 33 virksomhedscentre generation er: 0 private virksomheder: 6 dagligvarebutikker (Netto, Føtex, Kvickly, Super Best) 4 hoteller og kantiner 8 andre private virksomheder fx produktionsvirksomheder Falck Røde Kors (organisation) 3 offentlige virksomheder 6 plejecentre 6 andre offentlige virksomheder: børnehave, gymnasium, kirkegårde, ungdomsskole Udbetaling Danmark Derudover er der flere virksomhedscentre på vej i de fleste af de 7 kommuner, men man afventer p.t., at der bliver visiteret flere borgere fra målgruppen. Virksomhedscentre er typisk eksisterende virksomhedscentre, som er blevet udvidet til også at omfatte den nye målgruppe. Derudover er der oprettet enkelte helt nye virksomhedscentre, hvor man ligeledes har lavet aftaler om både generation og generation pladser. Flere af jobcentrene har besluttet at lade de nye uerfarne virksomhedscentre starte som generation, og planen er så at - 4 -
lade centret udvikle sig hen ad vejen til også at kunne rumme mere komplekse borgere fx i ressourceforløb. I forhold til de 7 jobcentres tidlige intentioner om at oprette virksomhedscentre udelukkende for den nye målgruppe, har alle 7 jobcentre nu ændret i deres planer, således at der fremover både vil være generation og generation pladser på de samme centre. Dette er primært sket ud fra en erfaring om, at det - indtil nu har vist sig at gå langsomt med at visitere borgere med behov for pladser på virksomhedscentre generation. Derfor ønsker jobcentrene af hensyn til virksomhedssamarbejdet ikke at etablere pladser, som ikke aktuelt kan fyldes op. En sidegevinst ved at lade virksomhedscentre både indeholde pladser til generation og generation er også, at det kan give bedre udviklingsmuligheder for kandidater, der starter på en generation plads. Disse kandidater kan avancere til en generation plads med en anden sammensætning af arbejdsopgaver, mere ansvar m.m.. Virksomhedscentre med generation pladser er - som nævnt i notat - karakteriseret ved at udvise stor fleksibilitet over for timeantal i praktikken, som kan være meget lave. Desuden kan de rumme omfattende skånehensyn for borgeren og er indstillet på meget individuelle forløb med stor opbakning fra virksomhedsmentoren. De opgaver, som kandidaterne udfører, er typisk opgaver, som ellers kun ville blive udført i ret begrænset omfang, som fx i hotel og kantine at pudse glasdøre, pudse sølvtøj og folde servietter. Som gennemgangen af de 7 borgerforløb viser (se afsnit ) fungerer kandidaterne langt oftest som føl eller en ekstra hånd for en medarbejder, evt. mentoren. Information og dialog med virksomheder om virksomhedscentre generation Alle 7 kommuner er i gang med at udvikle samarbejdet med virksomhederne om målgruppen af borgere i ressourceforløb og borgere med risiko for at skulle i ressourceforløb. I alt er 7 kandidater kommet i gang med praktik i et virksomhedscenter generation, opgjort pr. 0.oktober 03 (se afsnit ). Eksempler på tiltag Den første information Folder og andet infomateriale Kalundborg har udarbejdet en flyer til deres virksomhedscentre generation, hvor de kort forklarer om ressourceforløb og muligheden for at blive et virksomhedscenter generation. Middelfart har udarbejdet informationsmateriale til virksomheder generelt - om udviklingsforløb - med citater fra ledelse/mentorer i de eksisterende virksomhedscentre generation. Lyngby-Taarbæk har udarbejdet en pjece til virksomhederne om målgruppen, om ressourceforløb og om, hvad jobcentret kan tilbyde. Den bliver uddelt i forbindelse med, at projektlederen afholder ½ times informationsmøde for alle medarbejdere i det enkelte virksomhedscenter. Informations-/netværksmøder Jobcenter Vesthimmerland har afholdt erfa-møde i september for virksomhedsmentorer med 50 deltagere. Her blev orienteret om det rehabiliterende team, ressourceforløb samt de nye virksomhedscentre generation. - 5 -
Jobcenter Kalundborg har afholdt møde i september med deltagelse af 3 virksomhedsledere og virksomhedsmentorer fra de nuværende virksomhedscentre generation. Her blev den nye målgruppe og kommunens nye mentoruddannelse for virksomhedscentre, generation præsenteret. Samtidig gav man information om reformen, om ressourceforløb og om arbejdet med mål og delmål. Alle deltagere var meget positive. Jobkonsulenterne deltog også i mødet, så de efterfølgende kan arbejde videre med de virksomheder, som de har kontakten til. Jobcenter Horsens afholder netværksmøde i oktober for de virksomhedscentre, generation, der har sagt ja til at være generation. Her gives information om den nye målgruppe og om ressourceforløb - med mulighed for erfaringsudveksling om de første praktikforløb, der er i gang. I Vejle er strategien nu, at alle virksomhedscentre, generation, skal ændre status til virksomhedscentre, generation, således, at én eller flere pladser i virksomhedscentret fremover kan bruges til målgruppen for virksomhedscentre generation. Dialog med virksomhederne Kontrakt I Horsens anvender man i stort omfang eksisterende virksomhedscentre. Her udarbejdes ikke nye kontrakter, når en virksomhed konverteres til et virksomhedscenter generation, men de informeres om den nye målgruppe og får at vide, at de er særligt udvalgte, fordi de skønnes at være i stand til at kunne tage de nye udfordringer op. I Lyngby-Taarbæk tager man afsæt i eksisterende kontrakter, men tilrettet særligt ifht. den nye målgruppe. Etablering af arbejdsopgaver Virksomhedskonsulenten i Lyngby-Taarbæk tager på længevarende besøg på virksomhedscentre, der har sagt ja til at være generation og finder derved frem til opgaver, som specifikt kan løses af kandidater fra den nye målgruppe. Derefter afprøver hun arbejdsopgaverne selv (fx at rede senge på et hotel, at pudse sølvtøj o.a.) for bedre at kunne beskrive opgaverne for borgerne og for sagsbehandlerne. Logbog I Lyngby-Taarbæk anvendes en logbog som progressionsredskab, hvor både virksomhedsmentor og borger skriver i. Dette er indskrevet i kontrakten ved oprettelsen af virksomhedscentre generation. Beredskab Lyngby-Taarbæk har fået bevilget penge gennem LBR til et beredskab til virksomhedscentre, generation i samarbejde med Psykiatrifonden og er i gang med at præsentere beredskabet på personalemøder på virksomhedscentrene. Der er til dette formål udarbejdet en flyer, der kort beskriver, hvilke muligheder der findes i beredskabet. Udslusning fra virksomhedscentrene I Holstebro har alle jobkonsulenter været på et kursus om at se og skabe jobåbninger. Kurset har omfattet en praktikdag, hvor kursisterne har øvet sig i de eksisterende virksomhedscentre. Formålet er at blive bedre til udslusning af kandidater fra virksomhedscentrene til job ordinære eller fleksjob. - 6 -
Status - anerkendelse af virksomhedernes indsats Priser Middelfart har netop kåret årets mentor og årets virksomhed, for at sætte fokus på og anerkende virksomheder, der samarbejder med kommunen om at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Man overvejer, hvordan man kan give særlig anerkendelse for arbejdet med de mest udsatte borgere fx borgere i ressourceforløb. Borgmesterbesøg og presse I Lyngby-Taarbæk tager borgmesteren på besøg på en virksomhed, når der indgås en aftale om, at virksomheden vil være virksomhedscenter. Samtidig inviteres den lokale presse, så samarbejdet omtales i fx gratisaviser o.a. Virksomhederne sætter stor pris på den positive omtale. Opkvalificering af virksomhedsmentorer til den nye målgruppe Jobcenter Kalundborg har indgået aftale med et firma om at lave mentoruddannelse for virksomhedsmentorer på virksomhedscentre generation - og der er, som tidligere nævnt, afholdt et velbesøgt informationsmøde for virksomhederne bl.a. om den nye mentoruddannelse. Jobcenter Middelfart har i oktober afholdt et fællesarrangement for socialmentorer, jobkonsulenter og virksomhedsmentorer om psykiske lidelser. I Holstebro afholdes i oktober et 3 dages kursus om opgaven som virksomhedsmentor. Der afholdes ligeledes erfa-møde for de eksisterende virksomhedsmentorer. På mødet vil der blive informeret om den virksomhedsrettede indsats, herunder virksomhedscentre generation og mentoruddannelsen - og om mulighederne for at blive specialiseret som mentor inden for forskellige temaer. I oktober påbegyndes i Holstebro specialuddannelsen af mentorer, som skal have med borgere med psykosociale handicaps at gøre. Deltagere er de personer, der skal arbejde sammen om disse borgere - SKP i Socialafdelingen, sociale mentorer tilknyttet de kommunale træningsbaner og virksomhedscentrene, virksomhedsmentorerne og de tilknyttede virksomhedskonsulenter fra jobcentret. I Vejle er jobkonsulenter i virksomhedsteamet i gang med at udvikle mentorkurser for virksomhedscentre, generation mentorer i form af kursusmoduler og netværk for erfaringsudveksling. Det er planen, at kurser og møder på skift skal afholdes på virksomhedscentrene med deltagelse af alle mentorer og jobkonsulenter, og at deltagerne bl.a. skal være med til at udvikle en mentorguide til brug i virksomhedscentre generation. I Vesthimmerlands kommende netværksmøde planlægges primo december et 4 timers arrangement inkl. middag og prisuddeling og med deltagelse af borgmester og andre politikere. Her skal være oplæg ved en skizofren borger, information om de nye reformer, rehabiliteringsteam samt virksomhedscentre generation og der skal erfaringsudveksles på tværs af virksomheder, bl.a. om samarbejdet med jobcentret. De nye virksomhedscentre generation inviteres også. - 7 -
. De 7 aktuelle praktikforløb i virksomhedscentre generation Dette afsnit beskriver de 7 praktikforløb, som pr. 0. oktober 03 er igangsat i virksomhedscentre generation i de 7 kommuner. Afsnittet indeholder først en gennemgang af de 3 praktikforløb for personer i ressourceforløb samt 3 cases med borgere i ressourceforløb. Dernæst en gennemgang af de 59 personer, som er i risiko for at skulle i ressourceforløb (herefter kaldet risikogruppen) samt 4 cases med borgere i risikogruppen. Alle 7 cases omhandler kandidater, som p.t. er i praktik i virksomhedscentre generation. Kandidatfordelingen på de 7 deltagende jobcentre ser således ud: Borgere i ressourceforløb Borgere i risikogruppen Vesthimmerland 5 - Vejle - 7 Middelfart Lyngby-Taarbæk - 7 Kalundborg - - Horsens 6 - Holstebro 3 Følgende indgår i gennemgangen af de 7 kandidater: Borgerprofil af de 7 kandidater i praktikforløb i virksomhedscentre generation Praktikprofil af deres praktik (timetal, opgaver, virksomhedsmentor o.a.) Indsatsprofil af andre supplerende tilbud til praktikforløbet. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af data fra pilotprojektets registreringssystem. Og de 7 cases er dels udarbejdet ud fra rehabiliteringsplanerne for kandidaterne i ressourceforløb samt mundtligt overleverede data fra kommunerne om kandidater i risikogruppen. - 8 -
3 personer i ressourceforløb i praktik i virksomhedscentre generation Borgerprofil Køn Alder H erkomst 5 8 Kvinder Mænd Under 30 år 30 år eller mere Vestlig herkomst Ikke vestlig herkomst De 3 personer i ressourceforløb er primært kvinder, langt oftest 30 år eller ældre og af vestlig herkomst. Uddannelse Erhvervserfaring 4 5 ikke afsluttet folkeskolen folkeskolen Ungdomsudd. 6 3 Under år -3 år 3-0 år Erhvervsudd. 0 år eller mere Personernes uddannelsesniveau varierer, men er ofte lavt. Halvdelen har ingen eller kun en folkeskolebaggrund, og ingen har en videregående uddannelse. Alle har erhvervserfaring, og halvdelen har 0 - eller flere - års erfaring fra arbejdsmarkedet. Forsørgelse før ressourceforløb Antal år i offentlig forsørgelse Kontanthjælp 3 LY under år -3 år 4 4 SDP Uden off. forsørgelse 6 4 3-0 år 0 år eller mere Det hidtidige forsørgelsesgrundlag varierer. Personerne har oftest været på sygedagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp. En enkelt var ikke på offentlig ydelse. Ingen modtog førtidspension, før ressourceforløbet blev tilkendt. - 9 -
Personernes samlede periode på offentlig forsørgelse varierer også. Halvdelen har dog modtaget offentlige ydelser mellem 3 og 0 år. Praktikprofil Virksomhedscentre Skole Plejecenter Produktion 3 3 3 Forening Museum Butik Gartneri De oftest benyttede virksomheder er skoler, plejecentre og produktionsvirksomheder. Opgavetyper Opgavernes tilrettelæggelse 6 9 4 Samme som øvrige Individuelle opgaver Andet Som hos øvrige 'Føl' eller ekstra hånd Særlig tilrettelagte Borgerne løser næsten lige hyppigt individuelt tilrettelagte opgaver som opgaver tilsvarende deres kolleger. Langt oftest fungerer praktikanten som føl eller en ekstra hånd for en af sine kolleger, fx mentoren. - 0 -
Antal praktikdage om ugen Ugentligt timetal 3 dag/u -3 dage/u 5 Under 5 t/u 5-0 t/u 4-5 dage /u 0-0 t/u 9 4 De ugentlige antal arbejdsdage er langt oftest -3 dage om ugen. Det ugentlige timetal varierer en del - fra få og op til 0 timer om ugen. Ingen har et ugentligt timetal på 0 timer eller mere. Mentorstøtte Jobcentrets opfølgning 0 Under 5 t/u 5-0 t/u 0-0 t/u 6 5 Ugentligt Hver. uge Månedligt Støtte fra virksomhedsmentoren er langt hyppigst på under 5 t/u. Jobcentret følger op på borgeren hver 4. dag eller månedligt. Indsatsprofil Koordinerende sagsbehandler Beskæftigelse sforvaltning 0 Socialforvaltn ing Borgerens koordinerende sagsbehandler er næsten altid fra Beskæftigelsesforvaltningen/Jobcentret - -
Parallelindsatser Kun i 3 ressourceforløb er der ikke igangsat parallelle indsatser til praktikforløbet. I de øvrige ressourceforløb er der igangsat parallelle beskæftigelses-, sundheds- og/eller sociale indsatser, mens borgeren er i praktik i et virksomhedscenter generation. Beskæftigelsesindsatser har fået tilknyttet LAB lovs mentor (udover virksomhedsmentor) er i et andet LAB lovs tilbud er i vejledning og opkvalificering modtager undervisning på sprogskole Sundhedsindsatser 5 er i træning hos fysioterapeut/ergoterapeut 3 modtager en sundhedsindsats med fokus på kost, motion og/eller mestring går til psykologsamtaler Socialindsatser har tilknyttet bostøtte eller SKP har tilknyttet en frivillig mentor Derudover er der borgere, der deltager i civilsamfundstilbud, fx fritidstilbud, retshjælp o.l. Opsamling på de 3 borgere i ressourceforløb Borgerprofil De 3 personer i ressourceforløb er primært kvinder, langt oftest + 30 år og af vestlig herkomst. Halvdelen har ingen eller kun en folkeskolebaggrund. Alle har erhvervserfaring, og halvdelen har 0 års eller længere tids erfaring. Deres hidtidige forsørgelsesgrundlag varierer, men de har oftest været på enten SDP, LY eller kontanthjælp. Halvdelen har samlet modtaget en offentlig ydelse i imellem 3 og 0 år. Praktikprofil De 3 personers praktik i virksomhedscentre, generation er hyppigst på skoler, plejecentre eller produktionsvirksomheder. De løser næsten lige ofte enten individuelt tilrettelagte opgaver eller samme opgaver som deres kolleger. Langt oftest fungerer de som føl eller en ekstra hånd for medarbejder, fx mentoren. Deres ugentlige timetal er meget forskelligt fra få op imod 0 timer, og praktiktimerne afvikles langt hyppigst på -3 dage om ugen. Virksomhedsmentorstøtten er typisk på under 5 t/u, og jobcentret følger op lige hyppigt hver 4. dag som månedligt. Indsatsprofil Borgerens koordinerende sagsbehandler er næsten altid fra Beskæftigelsesforvaltningen. /4 deltager ikke i parallelle indsatser til virksomhedspraktikken. De resterende modtager hyppigst sundheds- eller beskæftigelsestilbud og kun i lille omfang sociale indsatser eller civilsamfundstilbud. - -
3 cases med borgere i ressourceforløb og i praktik i et virksomhedscenter generation Case : Kvinde, 49 år, fra sygedagpenge Hun er gift og har børn. Hun er oprindeligt uddannet blomsterdekoratør. Hun fik for nogle år siden en arbejdsskade i hånden, kom på revalidering og blev uddannet til audiologist. Hun blev sygemeldt i 0 pga. en kronisk sygdom i øret, hvor følgeproblemer fx er kvalme, svimmelhed og opkast. Hun overgik til sygedagpenge i år og blev fyret efter det første år i 0. Hendes sag har været behandlet i REHAB teamet, hvor hun har fået tilkendt et ressourceforløb på år i første omgang. Formålet med praktikken er at udvikle arbejdsevnen mhp. etablering af fleksjob. Hun er kommet i praktik i et plejecenter, der fungerer som virksomhedscenter, generation. Praktikken er foreløbigt aftalt til 3 måneder med afprøvning ifht. forskelligearbejdsområder. Der er mange skånehensyn: plejecentret ligger tæt på kvindens bopæl, hun har nedsat arbejdstid, skal undgå støj, da hun er meget støjfølsom, skal undgå stress og opgaver, som kræver koncentration, skal have enkle og overskuelige opgaver og opgaver, som ikke belaster hånden (tidl. arbejdsskade). Praktikaftalen lyder som udgangspunkt på 3 t/u timers arbejde og times fysisk træning i form af bl.a. balancetræning. Den fysiske træning foregår i første omgang gange om ugen i det fitness center, hvor hun er kommet igennem længere tid og derfor er tryg ved. Hun har fået bevilget et fitness-kort. På sigt skal træningen evt. forlægges til plejecentret, som har træningsfaciliteter m.v. Hun er desuden i behandling for Tinnitus. De opgaver, som i første omgang afprøves, er: forefaldende arbejde og lettere rengøring. Jobkonsulenten følger op gange om ugen, og der er desuden tilknyttet en meget erfaren virksomhedsmentor, som skal arbejde med kvindens motivation. Jobkonsulenten er i løbende dialog med mentor. Kvinden var meget afvisende i begyndelsen, bl.a. pga. tidligere meget dårlige praktikerfaringer, men efterhånden er hun faldet godt til. Hun er glad for sin virksomhedsmentor og virker mere motiveret. Case : Kvinde, 5 år, fra sygedagpenge Hun er uddannet kontorassistent. Har arbejdet i smykkeforretninger, efter hun blev udlært. Hun er gift hendes mand arbejder. Sygemeldt siden august 0 på grund af smerter i ryg, hofte og bækken. Arbejdede indtil sygemeldingen timer om ugen. Har tidligere lidt af depressioner. Har været i virksomhedspraktik på et turistkontor, hvor hun lavede mindre kontoropgaver. Når hun havde mulighed for at sidde ned ofte, gik det fint. Blev nødt til at stoppe på grund af meget fravær og ustabilitet. Hun var glad for at arbejde i smykkeforretninger, blandt andet fordi der var menneskelig kontakt, og arbejdet var spændende. Vil gerne efteruddannes inden for kontor, da hun ikke kan holde til at stå op 8 timer om dagen. Vil gerne have et fleksjob. Er tilknyttet et forløb med fysisk træning hos en privat aktør, som hun er meget glad for. Hun ser sig selv som en perfektionistisk person, der engagerer sig i sit arbejde. Er meget interesseret i håndarbejde som fx hækling. Holder af at være udendørs mest om sommeren. Vil gerne i en virksomhedspraktik bl.a. med det formål at mindske fravær, fx gennem en midt på - 3 -
ugen fridag. Hun er indstillet til et 5-årigt ressourceforløb med det formål at udvikle hendes beskæftigelsesmål og opnå selvforsørgelse. I ressourceforløbet er borgeren parallelt i træningsforløbet hos den private aktør, og p.t. deltager hun også i et forløb om smertehåndtering og styrkelse af de fysiske ressourcer i kommunens sundhedscenter. Hun er nu dage om ugen i praktik i et virksomhedscenter, generation som er en skole inden for det administrative område. Hun skal igennem en kompetencevurdering på teknisk skole for at blive afklaret ifht., hvilke ressourcer hun har inden for det administrative område. Case 3: Mand, 36 år, fra kontanthjælp Han har 7 voldsdomme bag sig og har derfor været fængslet det meste af sit voksenliv, senest i 00. På grund af de hyppige fængselsophold har han haft en meget sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Han har i en kort periode for 5 år siden været skovarbejder. Han er ikke blevet aktiveret i ledige (og frie) perioder. Han føler selv, at han er blevet parkeret i systemet, fordi hans sagsbehandlere har været bange for ham på grund af hans voldsdomme. Han har ellers umiddelbart ikke en truende adfærd over for myndighedspersoner. De voldelige tendenser viser sig i forbindelse med alkohol og byture. Han kan sagtens yde noget arbejde, hvilket han har bevist på diverse værksteder inden for kriminalforsorgen. I sagsakter oplyses, at han maksimalt kan arbejde 3-4 timer dagligt. I princippet kan han arbejde fuld tid, men hans adfærd betyder, at han knokler uforholdsmæssigt meget og derved brænder ud i løbet af 3 mdr. Han har derfor behov for nedsat arbejdstid. I forbindelse med visitation til ressourceforløb blev han indkaldt til samtale med virksomhedskonsulent og koordinerende sagsbehandler. På mødet blev der taget udgangspunkt i hans situation ved at være lyttende, imødekommende og spørge ind til hans forventninger. Dét, han har brug for fra konsulent og sagsbehandler, er - ifølge ham selv - ærlighed, troværdighed - og at man siger tingene direkte. Han ønsker et praktiksted med klare aftaler om opgaver og mødetid, få personer og mulighed for selvstændig planlægning. Det er samtidig vigtigt, at arbejdet er fysisk og foregår udendørs. Han har brug for åbenhed omkring sin vredesproblematik det vil sige, at der skal være mulighed for, at han kan trække sig tilbage, hvis han mærker vreden. Han har selv på mødet medbragt et forslag til et praktiksted, som virksomhedskonsulent retter henvendelse til straks efter mødet. Det er en virksomhed, hvor der allerede er etableret et virksomhedscenter, generation. Arbejdsgiver vil gerne mødes med ham, og han får tilbud om samtale leveret på sin telefon 0 min. efter, han har forladt mødet med virksomhedskonsulenten og den koordinerende sagsbehandler. Kommunikationen mellem ham, konsulenten og den koordinerende sagsbehandler er positiv, og der samarbejdes konstruktivt om at opstille realistiske mål for ham. Samtalen i virksomheden afholdes en uge efter. møde med virksomhedskonsulent og koordinerende sagsbehandler. Der planlægges praktikstart ud fra de rammer, han selv har opstillet som optimale i sin situation, og han starter som aftalt. - 4 -
De 59 personer i risikogruppen i praktik i virksomhedscentre generation Personprofil Køn Alder Herkomst 5 Kvinder 4 Under 30 år 7 Vestlig herkomst 33 Mænd 35 30 år eller mere 4 Ikke vestlig herkomst I risikogruppen er der en lille overvægt af kvinder, af borgere på 30 år eller ældre - og af borgere af vestlig herkomst. Uddannelse Erhvervserfaring 6 6 7 9 Ikke afsluttet folkeskolen folkeskolen Ungdomsudd. Erhvervsudd. Videregående udd. 9 0 Ingen Under år 8-3 år 3-0 år 0 år eller mere 9 3 Uddannelsesniveauet er oftest meget lavt. 4/5 har ingen eller blot en folkeskolebaggrund. Knap / har ingen erhvervserfaring, mens /5 har 0 eller flere års erfaring fra arbejdsmarkedet. Forsørgelse Antal år i offentlig forsørgelse 5 4 5 44 Kontanthjælp LY SDP Uden off. forsørgelse FØP 3 3 0 3 under år -3 år 3-0 år 0 år eller mere 3/4 er fra kontanthjælpsområdet. Kun en er på sygedagpenge, mens de resterende ligeligt fordeler sig på førtidspension, ledighedsydelse eller ingen offentlig ydelse. Den samlede periode på offentlig forsørgelse varierer meget, men 4 ud af 0 har været på offentlig ydelse i 0 år eller mere. - 5 -
Praktikprofil Private virksomhedscentre, generation Dagligvare- og specialbutik Hotel, kantine, restaurant Falck Håndværk, montage Finans Produktion Frisør Gartneri Rideklub IT firma 3 7 8 9 0 5 0 5 0 Offentlige virksomhedscentre, generation Plejecenter 5 Skole, SFO 4 Børnehave Komm. forvaltning Socialt tilbud Hospital 0 3 4 5 6 Der anvendes i 8 ud af 0 tilfælde private virksomheder. De mest anvendte er dagligvare- og specialbutikker, hotel, kantine og restaurationer - og i en af kommunerne Falck. Ved offentlige arbejdspladser er det oftest plejecentre eller skoler/sfo, der benyttes. Opgavetyper 30 Opgavernes tilrettelæggelse 37 5 3 6 Samme som øvrige Individuelle opgaver Andet Som hos øvrige 'Føl' eller Særlig På anden vis ekstra hånd tilrettelagte - 6 -
Borgerne løser lige ofte de samme opgaver som kollegerne som individuelt tilrettelagte opgaver. Langt oftest er praktikanten føl eller en ekstra hånd for en af sine kolleger, fx mentoren. Antal praktikdage om ugen Ugentligt timetal 6 8 33 dag/u -3 dage/u 4-5 dage /u 3 5 4 6 Under 5 t/u 5-0 t/u 0-0 t/u 0 eller flere t/u Det ugentlige timetal er langt oftest fordelt over -3 dage. Timetallet varierer noget, men knap ¾ er i praktik imellem 0 og 0 timer om ugen. Mentorstøtte Jobcentrets opfølgning 0 4 Flere gange om ugen Ugentligt 6 Under 5 t/u 5-0 t/u 0-0 t/u 4 9 Hver. uge Månedligt Støtte fra virksomhedsmentoren er langt hyppigst under 5 t/u. Jobcentrets opfølgningshyppighed er meget varieret fra borger til borger. Indsatsprofil Koordinerende sagsbehandler Beskæftigelsesforvaltning 5 33 Socialforvaltning Ingen - 7 -
Knap /5 af borgerne har ikke en koordinerende sagsbehandler. De, som har, har ofte en koordinerende sagsbehandler fra Beskæftigelsesforvaltningen/Jobcentret. Parallelindsatser Kun 6 borgere i risikogruppen deltager ikke i parallelle aktiviteter ved opstart af praktikken. Øvrige borgerne deltager ved opstart af praktik i parallelle beskæftigelses-, sundheds- og/eller sociale indsatser. Beskæftigelsesindsatser 8 er i et parallelt motivationsforløb 5 modtager UU vejledning 5 har tilknyttet LAB lovs mentor (udover evt. virksomhedsmentor) er i et andet vejlednings- og opkvalificeringstilbud er i et andet LAB lovs tilbud modtager undervisning på sprogskole Sundhedsindsatser 5 går til undersøgelser hos egen læge 3 er i træning hos fysioterapeut/ergoterapeut 0 er i gang med en psykiatrisk udredning/behandling 9 modtager en sundhedsindsats med fokus på kost, motion og/eller mestring 6 er i gang med en psykologisk udredning/behandling 5 er i gang med en somatisk udredning/behandling 5 går til psykologsamtaler 3 er i alkoholbehandling Socialindsatser 4 har tilknyttet bostøtte eller SKP 6 er i et netværks-/samværstilbud er i anbringelse, døgnophold eller kontaktpersonordning har tilknyttet en frivillig mentor Derudover deltager 5 borgere i civilsamfundstilbud, fx fritidstilbud, retshjælp o.l. Opsamling på de 59 borgere i risikogruppen Borgerprofil I risikogruppen er der en overvægt af kvinder, af borgere på + 30 år og af borgere af vestlig herkomst. 4/5 har ingen eller blot en folkeskolebaggrund. Knap / har ingen erhvervserfaring, mens /5 har 0 år eller længere tids erfaring fra arbejdsmarkedet. 3/4 er på kontanthjælp. Den samlede tid på offentlig ydelse varierer en del, men 4 ud af 0 har været på offentlig ydelse i 0 år eller mere. - 8 -
Praktikprofil De 59 personer i praktik i virksomhedscentre, generation er hyppigst i private virksomheder, herunder især dagligvare- og specialbutikker, hotel/kantine/restaurant og i en af kommunerne Falck. Når det er offentlige arbejdspladser, er det oftest plejecentre eller skoler/sfo. De løser næsten lige ofte enten samme opgaver som deres kolleger eller individuelt tilrettelagte opgaver. Langt oftest fungerer de som føl eller en ekstra hånd for en af deres kolleger, fx mentoren. Deres ugentlig timetal i praktik er meget forskellig, men knap halvdelen har et timetal mellem 5 og 0 t/u. Praktiktiden afvikles langt hyppigst på -3 dage om ugen. Virksomhedsmentorstøtten er hyppigst på under 5 t/u, og jobcentrets opfølgningshyppighed varierer en del. Indsatsprofil Knap /5 af borgerne har ikke en koordinerende sagsbehandler. De, som har, har oftest en koordinerende sagsbehandler fra Beskæftigelsesforvaltningen. /0 deltager ikke i parallelle indsatser til virksomhedspraktikken. De resterende modtager oftest sundhedstilbud, dernæst beskæftigelsestilbud og i lidt mindre omfang sociale indsatser. Knap /0 deltager i civilsamfundstilbud. 4 cases med borgere i risikogruppen, i praktik i et virksomhedscenter g e- neration Case 4: Mand, 8 år, på kontanthjælp Han blev som -årig uddannet erhvervsmaler og arbejdede i et år som udlært maler. Han kom som 3-årig ud for en skudepisode, hvor han blev skudt 5 gange. Han blev invalideret og kom på kontanthjælp. Hans hustru var på det tidspunkt gravid Han har på trods af et års genoptræning på hospital ikke kunnet gå uden støtte siden skudepisoden. Han har siden mest ligget i hjemmet og har fået en alvorlig depression. Da fysioterapeut og ergoterapeut pt. ikke kan gøre mere for ham, får han meget morfin pga. smerter. Han har i dag stillet sin rollator væk, men kan kun bevæge sig rundt med stok. Han kan ikke tåle larm fra børn, så ægteskabet knager. Han kan ikke vende tilbage til sit fag og kan ikke koncentrere sig og derfor heller ikke læse videre. Han har søgt en førtidspension på det foreliggende grundlag ( 7), men har fået afslag. Før sommerferien er han påbegyndt praktik i et virksomhedscenter, generation. Formålet er afklaring til et evt. ressourceforløb som modvægt til pension. Praktikken er hos en privat virksomhed tæt på hans bopæl. gange om ugen kører han i timer med de chauffører, som står for afhentning af materialer/produkter på andre afdelinger af virksomheden. Han laver ikke andet endnu end at køre sammen med chaufførerne og snakke med dem. Han har en fast mentor tilknyttet t/ugen. Jobcentret følger op på ham gang om ugen. Praktikformål: at få depressionen lidt i baggrunden, øge mødestabilitet og undersøge, om han evt. kunne motiveres til at blive chauffør måske i et andet virksomhedscenter, generation, hvor de har biler med automatgear. Familieafdelingen er også på sagen pga. problemerne med kone og barn. Han har en støttekontaktperson ifht. privatsfæren og går desuden til psykolog. Han er i praktikken begyndt at tø lidt op over for chaufførerne, smiler nu af og til, men i samtaler med jobkonsulenten er han fortsat meget negativ og umotiveret. - 9 -
Case 5: Kvinde, 37 år, på kontanthjælp Kvinden er kommet til Danmark i 003 fra Irak. Hun har aldrig været på arbejdsmarkedet. Hun har været igennem utallige praktikker og afbrudt dem alle efter nogle dage eller uger, fordi hun ikke magtede det. Hun har PTSD, personlighedsændring og depression. Hun har været tilknyttet traumeklinikken og gennemgået medicinsk og psykoterapeutisk behandling. Hun har fysiske symptomer med smerter fra bevægeapparatet og hovedpine. Kvinden er helt tildækket, taler ikke med nogen, smiler ikke og har ingen øjenkontakt. Hun vil helst ikke arbejde sammen med mænd. Hun vurderes til at have stærkt let til moderat nedsat funktionsevne. Hun vurderes af psykiatrisk center til muligvis at kunne deltage i aktivering med skånehensyn. Borgeren ønsker ikke at komme i praktik og mener selv, at hun max vil kunne klare time pr. dag i 4 dage om ugen. Kvinden har accepteret et praktikforløb i et virksomhedscenter, generation i en kantine, hvor hun har været siden.07.3. Hun er på arbejde 4 timer om ugen men er ikke fuldt effektiv hele tiden. Virksomhedskonsulenten har vurderet, at hendes muligheder for at få et fleksjob vil kunne blive styrket, hvis hun kommer op på 7-8 timer og igen ikke fuldt effektive timer. Borgeren er nu så langt, at hun passer sin praktik trods sprogvanskeligheder og smerter. Når virksomhedskonsulenten holder møde med hende, er det med hjælp fra en tolk. Der er parallelt med virksomhedspraktikken iværksat motionsforløb og psykologsamtaler. Der arbejdes på at finde en besøgsven til hende. Case 6: Mand, 36 år, på ledighedsydelse Han er vokset op i et hjem med alkohol i en familie, hvor han blev tvangsfjernet som 8-årig og kom på børnehjem. Han har ikke afsluttet folkeskolen, men kæmpede forgæves i mange år med at få en uddannelse på teknisk skole. I 009 blev han tilkendt fleksjob på grund af kognitive problemer. Siden 009 har han været i praktik og fleksjob, der altid er blevet afbrudt på grund af problemer med ustabilt fremmøde og misbrug. Han kan ikke tåle stress og har det dårligt med andre mennesker. Han lider af angst og er urolig. Han har ingen familie længere og ingen venner, og han bor på et lille værelse. Han går tur med hunde i kvarteret for at tjene penge til øl. Han vil kun arbejde udendørs. Det begrænser dog hans muligheder for at arbejde udenfor, at han ikke kan tåle hårdt fysisk arbejde. Hans misbrug gør det svært for ham fx at betjene maskiner. Han ønsker nu selv at komme ud af sit misbrug og få det bedre psykisk - og der er iværksat misbrugsbehandling. Han har mistet troen på systemet og føler sig mislykket med de mange praktikker, han har været igennem uden succes. Han er nu i praktik i et virksomhedscenter, generation, hvor han får mad og ekstra støttekontaktpersontimer, som bruges på at følge ham til behandling og på arbejde. Arbejdsopgaverne er tilrettelagt, så han får noget erfaring i at lave skånsomme opgaver udendørs i mere pedelagtige funktioner. Det er aftalt, at virksomhedskonsulenten arbejder sammen med ham nogle timer ind i mellem. Der er planlagt opkvalificering i form af beskæringskurser o.l., når han har nået nogle delmål i sin misbrugsbehandling. - 0 -
Case 7: Mand, 48 år, på ledighedsydelse Afrikansk mand på 49 år, der er flygtet efter overgreb og tortur. Kom til DK i 005 og har lige siden været tilknyttet Distriktspsykiatrien, hvor der har været ugentlige møder. Han har som følge af tortur fået en paranoid psykose og lider af svær angst. Han lider desuden af svære hjerteproblemer, søvnløshed pga. medicinering, astma, højt blodtryk og er svært overvægtig. Han har ingen venner og ønsker ingen støttekontaktperson, da hans psykose får ham til at tro, at det er spioner. Han mistænker ligeledes virksomhedskonsulenter og naboer for at være i ledtog mod ham. Han har siden august 03 været i praktik i et hotel, som er et virksomhedscenter, generation hvor han kun har kontakt til hoteldirektøren og går for sig selv i et lille område af hotellet, som han alene har fået ansvaret for. Han kommer dagligt i jobcentret for at få hjælp til medicin og angst, og han spørger hver dag, om jobcentret kan finde et job til ham. Han blev godkendt til fleksjob i 009 og har været ansat en gang siden i få måneder i et supermarked, men var angst for kunderne. Der er igangsat, at han deltager i kirkens arrangementer, hvor han kan gå ned og få en kop kaffe. Som støttekontaktperson overvejes det, om den tolk kan anvendes, som han har kendt siden 005. Han kan ikke udføre tungt arbejde og derfor anbefales det, at han står for lettere oprydning/feje terrasse /sætte stole på plads etc. Der er igangsat motion på hospitalet, hvor han har tillid til personalet og tør komme. Fremadrettet er planen, at han skal være på en arbejdsplads i 0 timer om ugen, men at en kommende arbejdsgiver kun betaler for de 4 timer, han reelt er effektiv. På virksomhedscentret (hotel) har han fået et afgrænset område, der er "hans". Det er en lille terrasse, hvor han skal sætte stole og parasoller pænt, feje og vande blomster. Hvis det område er pænt, har han nået sit mål, og der kræves ikke mere af ham. De dage, han har det godt, kan han hjælpe til andre steder på hotellet; det kan være med at beskære eller slå græs. Han har ingen dagbog eller evalueringsskema; han kan ikke magte eller finde ud af det. Det er ikke altid, han vil tale med virksomhedskonsulenten, når hun kommer på besøg, og på hotellet er det aftalt, at der kun er én kontaktperson (direktøren). Han har netop haft ferie i 6 dage og været syg med hjerteproblemer i uger. Hans medicin er ved at blive reguleret, så han får sovet om natten, og derefter er planen, at han vender tilbage til sin virksomhedspraktik. - -