2.1.1 Uddannelse og efteruddannelse Projekttype A. Relationer der forpligtiger - mentorordninger på erhversuddannelser

Valgte Prioriteter Projekt start dato: 3-8-2009 Projekt slut dato: 31-7-2012 Bevilling A: Hovedstaden: Socialfonden: Prioritet 2 - Udvidelse af arbejdsstyrken Vedhæftede filer beskåret budget.xls Projektorganisering.doc Samarbejdserklæring til TEC 19062009.pdf SOSU.pdf tidsplan ny.xls 1. Information fra Vækstforum Information fra Vækstforum til ansøger kan ses i selve ansøgningen. 2. Valg af indsatsområde og kategori Vælg indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer Vælg kategori 3. Stamoplysninger om ansøger 2.1.1 Uddannelse og efteruddannelse Projekttype A Projektets navn Vælg CVR el. CPR Relationer der forpligtiger - mentorordninger på erhversuddannelser CVR CVR/CPR 20578912 EAN 5798000553491 Navn Teknisk Erhvervsskole Center Adresse Nordre Fasanvej 27 Postnr. 2000 By Frederiksberg AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 1

Telefon 38177000 Telefax 38177106 E-mail Hjemmeside lbh@tec.dk www.tec.dk Oplysning af e-mail medfører tilmelding til Erhvervs- og Byggestyrelsens nyhedsbrev om regional udvikling, der bl.a. indeholder nødvendige oplysninger til en korrekt gennemførelse af projektet. Ud over nyhedsbrevet vil e-mailadressen blive benyttet til at udsende øvrig information, som styrelsen vurderer er relevant. Projektansvarlig/kontaktperson fornavn Jesper Projektansvalig/kontaktperson efternavn Clausen Projektansvarlig/kontaktperson Telefon Projektansvarlig/kontaktperson Email 38177108 jc@tec.dk Regnskabsansvarlig Anne Beck Regnskabsansvarlig Telefon 38177120 Regnskabsansvarlig Email Tegningsberettigede Ansøgers juridiske status Hvis andet, skriv abs@tec.dk Leif Bille Selvejende institution Direktør Projektets adresse (skal kun udfyldes hvis det adskiller sig fra ansøgers adresse) Adresse Postnr. By Ansøgers pengeinstitut Navn Danske Bank Adresse Falkoner Alle 55 Postnr. 2000 By Frederiksberg Kontonummer 3306 4530211150 AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 2

4. Parter i projektet Part 1 Vælg rolle Tilsagnsmodtager Partens relation og rolle i projektet (max. 10 linjer) Teknisk Erhvervsskole Center varetager projektledelsen. TEC er regionens største erhvervsskole med cirka 33.000 unge og voksne årligt på længere eller kortere uddannelsesforløb, heraf starter over 2500 unge årligt på et grundforløb på EUD og 440 på htx første år. Skolen arbejder intensivt med strategier om fastholdelse af især grundforløbseleverne og htx-elever i det første halve år af deres gymnasielle uddannelse - ligesom implementeringen af disse fastholdelsestiltag fylder meget i hverdagen. Det er derfor naturligt for skolen, at vi gennem dette projekt samarbejder med regionens erhvervsskoler om at skabe konsensus og udvikle øget kvalitet i mentorordninger som et af fastholdelsestiltagene. Et sådant formaliseret og kvalitetetssikret samarbejde har ikke fundet sted før og kræver, at netop et projekt som dette igangsættes. TEC har erfaringer med mange typer projektstyring, herunder et tidligere Socialfondsprojekt. Navn Vælg CVR el. CPR Teknisk Erhvervsskole Center CVR CVR/CPR 20578912 Adresse Nordre Fasanvej 27 Postnr. 2000 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Frederiksberg Region Hovedstaden www.tec.dk Jesper Clausen Kontaktperson telefon 38177108 Kontaktperson e-mail jc@tec.dk Part 2 Vælg rolle Partner Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 3

CPH West er det store uddannelsescenter i det vestlige København med adresser i Ishøj, Høje-Tåstrup og København Nordvest. Skolenen har 3.000 årselever på ungdomsuddannelserne og ca. 10.000 kursister på kursus-uddannelserne og udbyder uddannelsestilbud, der spænder fra gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser til uddannelser rettet mod arbejdsmarkedet og ledere i erhvervslivet. CPH Wests vision er bl.a. at gøre en betydelig indsats for, at det politiske mål, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og at 50 % af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse, realiseres. Derfor arbejder skolen seriøst med planer og indsatser i forhold til øget gennemførelse og har i den forbindelse igangsat flere mentorordninger, som ønskes udviklet og nuanceret, hvilket de nuværende økonomiske rammer ikke muliggør. Navn Vælg CVR el. CPR CPH West CVR CVR/CPR 11748708 Adresse Vejlebrovej 45-65 Postnr. 2635 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Ishøj Region Hovedstaden www.cphwest.dk Michael Jensen Kontaktperson telefon 33880860 Kontaktperson E-mail mje@cphwest.dk Part 3 Vælg rolle Partner Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) SOSU C er en fuldt udbygget erhvervsskole indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik beliggende syd for København. Institutionen udbyder selvstændigt hovedforløbene Social- og Sundhedsuddannelsen og Pædagogisk Assistentuddannelse. Èn af SOSU C`s aktuelle udfordringer er at medvirke til den politiske målsætning om at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, derfor er rekruttering og fastholdelse højt prioriterede indsatsområder i skolens udviklingsplan for 2008-2009 og handlingsplanen for 2009, hvor de 2 indsatsområder er :1)psykologstøtte og 2) mentorordninger. AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 4

Netop på grundforløbene er frafaldsprocenten højst på SOSU C, og skolen ser dette samarbejde omkring mentorordninger som en mulighed for yderligere at mindske frafaldet, hvilket der er et stort behov for. Desværre har skolen ikke mulighed for at igangsætte yderligere aktiviteter inden for den nuværende økonomi. Navn Vælg CVR el. CPR SOSU C CVR CVR/CPR 29556490 Adresse Brøndby Møllevej 4 Postnr. 2605 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Brøndby Region Hovedstaden www.sosud.dk Elsebeth Melgaard Kontaktperson telefon 43226060 Kontaktperson E-mail elsebeth.melgaard@sosuc.dk Part 4 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Navn Vælg CVR el. CPR CVR CVR/CPR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson E-mail AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 5

Part 5 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Vivi Abben fra Ballerup Kommune optræder i Advisory Board i sin egenskab som uddannelseskonsulent i fohold til SOSU- og sygeplejeuddannelserne. Fokus er lagt på den særlige mangfoldighed i elevgruppen i disse uddannelser i forhold til aldersspredning og etnicitet, hvilket giver særlige pædagogiske udfordringer for skolerne. Uddannelseskonsulenten arbejder ydermere med at sikre implementeringen af bekendtgørelsesændringer i praktikdelen af uddannelserne. Vivi Abben er bl.a. beskikket censor for hjælperuddannelsen og de pædagogiske efteruddannnelser. Navn Vælg CVR eller CPR Ballerup Kommune CVR CPR/CVR 58271713 Adresse Telegrafvej 3, 3. sal Postnr. 2750 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Ballerup Region Hovedstaden http://www.ballerup.dk/get/21039.html Vivi Abben Kontaktperson telefon 44773447 25352831 Kontaktperson E-mail vab@balk.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 6

Part 6 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Københavns Tekniske Skole (KTS) er et moderne uddannelsessted. Skolens uddannelser og kurser bliver løbende udviklet, så de modsvarer omverdenens behov for uddannelser på et højt kvalitetsniveau - både nu og i fremtiden. Skolen har årligt 4000 årselever og tilbyder undervisning på 13 adresser i Storkøbenhavn. KTS udbyder fem EUD-grundforløb, som retter sig mod 32 hovedforløb, hvor skolen udbyder de 24. Desuden udbyder skolen htx-teknisk gymnasium og AMU uddannelser. KTS har en særdeles bred elevprofil bl.a. i forhold til etnicitet og har gennem de senere år lavet specielle tiltag i forhold til fastholdelse i form af forskellige modeller med kontaktlærerfunktionen og mentorordninger. Anders La Cours er skolens personaleudviklingschef og er knyttet til dette projekt i relation til hans ansvar for personalets kompetenceudvikling i forhold til eksempelvis screening af elever (afdækning af elevernes behov for suppelerende støtte) og aktuelt praktikpladsmentorordning, som er under udvikling. Navn Vælg CVR eller CPR Københavns Tekniske Skole CVR CPR/CVR 19542947 Adresse Lygten 16 Postnr. 2400 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København NV Region Hovedstaden www.kts.dk Anders La Cour Kontaktperson telefon 35863544 21785485 Kontaktperson E-mail alc@kts-dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 7

Part 7 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Preben Holm er projektleder for Fastholdelseskaravan, et initiativ under Integrationsminiteriet. Fastholdelseskaravanen er et nyt initiativ rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har svært ved at komme i gang med og gennemføre en erhvervsuddannelse. i disse år turnerer ni konsulenter fra to ministerier,rundt på danske erhvervsskoler for at hjælpe skolerne i gang med at arbejde strategisk og målrettet med at nedbringe frafaldet blandt etniske minoritetsunge på erhvervsuddannelserne. Fokus er rettet mod: Etablering af fastholdelseskoordinatorer på udvalgte skoler; Etablering af forældresamarbejde og aktiv forældreinddragelse Etablering af lokale rollemodelkorps;udvikling af undervisernes kompetencer og nye pædagogiske metoder og værktøjer Udvikling af nye attraktive læringsmiljøer for effektiv lektiehjælp Lokale netværk mellem blandt andet grundskole, produktionsskole, erhvervsskole og Ungdommens uddannelsesvejledning Navn Vælg CVR eller CPR Ministeriet for flygtninge, indvandere og integration CVR CPR/CVR 26481732 Adresse Holbergsgade 6 Postnr. 1057 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København K Region Hovedstaden http://www.nyidanmark.dk/da-dk/kontakt/kontakt_integrationsministeriet/kontakt_integration Preben Holm Kontaktperson telefon 41177536 Kontaktperson E-mail pho@inm.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 8

Part 8 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Marianne Schøler Lind er psykolog og tegner virksomheden UNGLIV, der tilbyder kognitiv terapi til børn og unge, der har personlige og familierelaterede vanskeligheder. Marianne er tilknyttet dette projekt i relation til sin kursusvirksomhed, der har fokus på at hjælpe lærere og andre der indgår i arbejdet med med vanskelige, sårbare og udsatte unge. Navn Ung liv Vælg CVR eller CPR CPR/CVR 29587590 Adresse Jernbanegade 14C Postnr. 8550 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Ryumgaard Midtjylland www.ungliv.dk Marianne Schøler Lind Kontaktperson telefon 30420740 24490740 Kontaktperson E-mail marianne@ungliv.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 9

Part 9 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Torben Ruberg Rasmussen er ansat ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet og er tilknyttet dette projektet som medlem af Advisory Board. Torben er specielt på områder som "læring og kulturmøder, interkulturel kommunikation og kulturforståelse, islam og modernitet og er en interessant debattør på integrationsområdet. Navn Vælg CVR eller CPR Syddansk Universitet CVR CPR/CVR 29283958 Adresse Campusvej 55 Postnr. 5230 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Odense M Fyn http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_mellemoest.aspx Torben Rugberg Rasmussen Kontaktperson telefon 65502183 Kontaktperson E-mail ruberg@hist.sdu.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 10

Part 10 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Louise Pihl er afdelingschef i arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling i Dansk Byggeri, som er en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Louise er særdeles aktiv i forhold til sikring praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne og rådgiver virksomheder om "lærlinge i krisetider". Navn Vælg CVR eller CPR Dansk Byggeri CVR CPR/CVR 26911125 Adresse Kejsergade 2 Postnr. 1155 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København K Region Hovedstaden www.danskbyggeri.dk Louise Pihl Kontaktperson telefon 72160177 Kontaktperson E-mail lop@danskbyggeri.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 11

Part 11 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Mathab Beigi er ansat som projektleder i UU København og arbejder bl.a. med relancering af Genvejen samt RISEcph, som er UU Københavns unge rollemodeller. Mathab er kandidat i Geografi og Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitetscenter og har haft særlig fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling med særlig interesse for unge. Ved siden af sit arbejde i UU København fungerer Mathab som mentor og støtter derigennem primært kvinder i at udnytte deres ressourcer og nå deres mål. Mathab bruger især dialog som værktøj i sine mentorskaber. Mathab er tilknyttet projektet gennem sin faglige viden og praktiske erfaringer med både uddannelsesog vejledningsområdet samt mentorskaber. Navn Vælg CVR eller CPR Københavns Kommune CVR CPR/CVR 26481732 Adresse Korsgade 30 Postnr. 2200 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København N Region Hovedstaden www.uu.kk.dk Mahtab Beigi Kontaktperson telefon 39 20 75 00 Kontaktperson E-mail mahtbe@buf.kk.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 12

Part 12 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Helle Feddersen er ansat i UU Vestegnen og har dagligt funktion som vejleder på Ungdomsskolen og 10. klasseskolen. Sideløbende med sin vejlederfunktion arbejder Helle som mentorcoach og rollemodeller og arbejder tillige med mentorordninger i forbindelse med overgangen mellem folkeskole og erhvervsuddannelser. Navn Vælg CVR eller CPR UU Vestegnen CVR CPR/CVR 28127987 Adresse Vognporten 2,1 Postnr. 2660 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Albertslund Region Hovedstaden http://www.uu-vestegnen.dk Helle Feddersen Kontaktperson telefon 2428 7560 Kontaktperson E-mail helle.feddersen@skolekom.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 13

Part 13 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Mie Skytte er pædagogisk konsulent og rådgiver under børne og -kulturafdelingen og samarbejder bl.a. med SOSU C omkring PGU, merit samt videreuddannelse og kurser for personale og ledelse. Navn Vælg CVR eller CPR Herlev Kommune CVR CPR/CVR 63640719 Adresse Herlev Bygade 90 Postnr. 2730 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Herlev Region Hovedstaden www.herlev.dk Mie Skytte Grønnemose Kontaktperson telefon 44525525 Kontaktperson E-mail mie.skytte.groennemose@herlev.dk AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 14

Part 14 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Navn Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson E-mail AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 15

Part 15 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Navn Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson E-mail 5. Samtlige øvrige netværksdeltagere Netværksdeltager 1 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 2 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 3 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 4 Navn AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 16

CVR-nr. Netværksdeltager 5 Navn CVR-nr. Samlet antal netværksdeltagere (inkl. partnere og tilsagnsmodtagere) Samlet antal netværksdeltagere AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 17

6. Økonomioplysninger om tilsagnsmodtagere (seneste regnskabsår) Tilsagnsmodtager 1 Navn på tilsagnsmodtager 1 Teknisk Erhvervsskole Center Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) 44.401 Statusbalance 787.906 Egenkapital 252.480 Antal ansatte 706 WhiteSpace Tilsagnsmodtager 2 Navn på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - WhiteSpace Tilsagnsmodtager 3 Navn på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - WhiteSpace AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 18

7. Projektbeskrivelse Resuméet skal kort beskrive projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Resuméet skal kunne læses uafhængigt af resten af ansøgningen. I forbindelse med resuméet gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Kort resumé af projektet (max. 2000 tegn) De unge falder fra I dag vidner frafaldsprocenter på mellem 40 og 60 % om, at mange unge falder fra deres erhvervsuddannelse. En af konsekvenserne ved dette er, at en del unge aldrig får en ungdomsuddannelse. Derfor er der brug for initiativer, der kan øge fastholdelsen på EUD og derved sikre arbejdskraften til regionens virksomheder. Formålet med projektet er at sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. I dag starter en del unge med utilstrækkelige faglige, personlige og sociale kompetencer og har behov for støtte til at gennemføre en uddannelse og opnå de nødvendige kompetencer for at indgå på arbejdsmarkedet under og efter endt uddannelsesforløb. Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser skal udvikle, professionalisere og afprøve fem forskellige mentorordninger rettet mod særligt udsatte elevgrupper på EUD. Målet er, at dokumentere hvilke mentorordninger, der har effekt i forhold til at fastholde forskellige elevtyper i erhvervsuddannelserne, og at projektets viden bliver udbredt til regionens øvrige erhvervsuddannelsesinstitutioner. Det store antal elever og mentorer, der deltager i projektet, samt det faktum at erhvervsskolenes profiler er særdeles repræsentative for området betyder, at projektet rummer en hidtil uset volumen, sammenlignelighed og systematik i forhold til udvikling, afprøvning og evaluering af mentorordninger. Der udarbejdes inspirationsmateriale samt dokumentation af projektets udviklede mentorordninger til anvendelse på andre erhvervsskoler. Der bliver udformet en række dynamiske mentoruddannelsesmoduler, der er med til at sikre kvalificering af mentorfunktionen. Projektet består af fire hovedaktiviteter: 1. Udvikling af mentorordninger, der modsvarer de forskellige elevprofiler, der er på erhvervsuddannelserne. 2. Afprøvning og evaluering af mentorordningerne på tre erhvervsskoler i Region Hovedstaden. 3. Kompetenceløft af mentorer og ledelse. AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 19

4. Vidensopsamling, vidensspredning og redigering af erfaringer. Projektet består af et samarbejde mellem tre af regionens erhvervsskoler, som dækker størstedelen af erhvervsuddannelserne i regionen. Projektleder: Teknisk Erhvervsskole Center (TEC). Partnere: CPH West, SOSU C. Der samarbejdes med Center for Ungdomsforskning (CEFU) og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Der indgår et bredt sammensat Advisory Board (AB) som består af fagfolk, der på forskellig vis arbejder med udsatte unge samt repræsentanter fra virksomheder, brancher, kommuner og ministerier. AB er med til at sikre et tæt samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked. Projektet imødekommer Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklingsplan. Kort beskrivelse af projektets erhvervspolitiske rationale Lissabon-erklæringen EU satte gennem Lissabon-erklæringen (erklæringen blev ratificeret i 2007, The Treaty of Lisbon) tilbage i 2000 et langsigtet fælles mål for medlemsstaterne. Målet er fortsat at skabe et Europa, der senest i 2015 er den mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomi i verden; som et redskab til at nå dette mål står uddannelse særdeles centralt. Erklæringen er fulgt op af tre hovedmål, identificeret året efter af EU s stats- og regeringschefer: 1) Forbedring af almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemers kvalitet og effektivitet, 2) lette adgangen til alle almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemer samt 3) gøre almen og faglige uddannelse åben for det lokale miljø; EU og resten af verden (Rådet for den europæiske union: Education and Training 2010 diverse systems, shared goals ). Dette projekts formål, at øge antallet af unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse, gennem at give den svageste gruppe realistiske muligheder for at fuldføre deres uddannelse, ligger som en naturlig følge af Lissabon-erklæringens 3 hovedmål. Globaliseringsstrategien Den danske regering placerede ligeledes i sin Globaliseringsstrategi (Globaliseringsrådet: Fremgang, fornyelse og tryghed, 2006) uddannelse som et centralt element i forhold til at fastholde Danmark i sin position som et af verdens rigeste lande, et dansk samfund uden store skel og med en god sammenhængskraft. Med kravet om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, således at de er rustet til arbejdsmarkedet eller til at læse videre, udfordrer AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 20

man samtidig ungdomsuddannelserne i at udarbejde handlingsplaner til fastholdelse og sammenhæng i uddannelsessystemet, herunder en god vejledning. Handlingsplanerne indeholder typisk støttetilbud til de udsatte elevgrupper som et middel til at give gruppen realistiske uddannelsestilbud og fastholde og de unge i deres uddannelser. Udviklingen og afprøvningen af forskellige typer mentortilbud på forskellige typer erhvervsskoler muliggjort indenfor dette projekts rammer bør være med til at indfri kravet om, at 95 % af ungdomsårgangene opnår en ungdomsuddannelse. Region Hovedstadens Udviklingsplan I Region Hovedstaden falder omkring hver femte elev fra undervejs i deres ungdomsuddannelse og op mod halvdelen blandt særligt udsatte befolkningsgrupper (Regionens Udviklingsplan Juni 2008). At sikre at eleverne i regionen ikke falder fra, og at der virkelig er ungdomsuddannelse til alle (Partnerskaber for viden, vækst og velfærd erhvervsudviklingsstrategi, Vækstforum Region Hovedstaden 2007), er en opgave, der kræver samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem omkring metoder og kompetenceudvikling og ikke mindst mellem skoler og virksomheder i forhold til gruppen af eksempelvis minoritetselever og udsatte unge. Set i denne sammenhæng, er det optimalt og meget ønskværdigt, at dette projekt opnår yderligere støtte gennem Region Hovedstadens midler, i sit mål om at øge antallet af unge på erhvervsuddannelser, der fuldfører deres uddannelsesforløb. Relationer der forpligtiger mentorordninger på erhvervsuddannelser har som overordnet formål at styrke erhvervsuddannelserne i deres opgave med at uddanne de unge og dermed sikre arbejdsstyrken til arbejdsmarkedet og dermed Danmarks konkurrenceevne globalt set. Projektets effekt er at reducere antallet af unge, der falder fra i løbet af specielt de første måneder af deres erhvervsuddannelse på EDU, SOSU og første halvår på HTX. I den forbindelse vil et kompetenceløft af ledelse og undervisere, vejledere, mentorer være et vigtigt element sideløbende med støttetilbud til de unge. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder og brancher er ligeledes nødvendigt. Gennem en systematisk visitation af de kommende elever på deltagerskolerne arbejdes der mod at finde frem til de elevprofiler, der typisk oplever vanskeligheder i forhold til at gennemføre deres erhvervsuddannelse, og derved sikres det, at netop disse elever tilbydes at indgå i en relevant, tidssvarende mentorordning. De nyudviklede og tilpassede mentorordninger inden for rammerne af dette projekt vil være udformet som modeller, der allerede inden for projektets løbetid er mulige at implementere på de øvrige af regionens erhvervsuddannelser. Hjælp til selvhjælp At indgå i en mentorordning betyder som udgangspunkt for den unge hjælp til selvhjælp, og det er ud fra denne betragtning, at projektet hedder Relationer der forpligtiger. AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 21

For gruppen af elever, der indgår i projektet, gælder det især, at det er vigtigt at sikre, at elevernes kompetencer kan stå mål med de udfordringer, de møder i læringssituationer på skolen og på praktikpladsen og, som den nuværende finansielle krise kræver det, at de kan klare sig på trods. Erhvervsudviklingsstrategien blev udviklet i en periode, hvor den økonomiske vækst var særdeles god. Således er situationen ikke længere; for unge, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse, er blevet meget vanskeligere at indgå en praktikpladsaftale med en virksomhed. I hovedstadsregionen er antallet af indgåede praktikpladser i 2009 faldet med små 40 procent (juni 2009-06-21) i forhold til samme tidspunkt forrige år. Det er i dette perspektiv, at man skal se dette projekts mål. Det er så vigtigt at sikre disse unge deres erhvervsuddannelse, idet den ofte vil være den eneste uddannelse, en stor del af dem vil få. En redegørelse for projektidéen, projektets formål og beskrivelse af projektets hovedaktiviteter. I forbindelse med beskrivelsen af projektets formål og hovedaktiviteter gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Projektets formål og hovedaktiviteter Baggrund for projektet og projektidé Som tidligere nævnt falder omkring hver femte elev i Region Hovedstaden fra undervejs i deres ungdomsuddannelse. Mentorordninger som middel til øget fastholdelse har været forsøgt gennem en årrække på de tre samarbejdsskoler. Generelt oplever skolerne, at mentorordningerne har en positiv effekt, men arbejdsfeltet er endnu så nyt og udokumenteret, at det er vanskeligt at generalisere i forhold til metode og effekt. Alle tre deltagerskoler har gennem flere år arbejdet med at udvikle og afprøve mentorordninger, på både grund- og hovedforløbene. Skolernes forskellige mentorprojekter har haft store forskelle i forhold til deltagervolumen for både mentorer og mentees samt i forhold til varighed og metoder. Fælles for deltagerskolerne er det primære arbejde med elevmålgrupper, der har sociale og personlige problemer og elever med minoritetsbaggrunde. Skolerne har bl.a. arbejdet med voksen til ung mentorordninger varetaget af både frivillige eksterne mentorer og af interne deltidsmentorer, fuldtidsmentorer og mentorrollen som en del af kontaktlærerfunktionen. Alle erfaringer med mentorordninger viser, at mentorordninger har effekt i forhold til fasthold af udsatte unge, og derfor er netop udvikling af mentorordninger et indsatsområde i Handlingsplan for øget gennemførelse på alle tre deltagerskoler. I takt med at skolerne har akkumuleret erfaringer med etablering af mentorordninger, er der opstået en lang række problemfelter, der bevirker, at skolerne alle befinder sig i en fase, hvor forsøg med mentorordninger stadig har stor relevans og fokus. AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 22

Det er bl.a. spørgsmål som: Hvordan sikres det, at det er de rigtige elever, der tilbydes et mentorforløb? Hvilke elevmålgrupper har positiv fastholdelseseffekt af et mentorforløb? Hvilke mentortilbud passer til hvilke elevmålgrupper? Hvordan styrkes visiteringen? Hvordan organiseres mentortilbuddene optimalt og hvilke interne kommunikationsgange, er der behov for? Hvordan kvalitetssikres et mentorforløb i forhold til bl.a. rammer for samarbejdet mellem mentor og mentee? Hvordan kan mentorordninger sikre elevens fulde uddannelsesforløb (gennemførelse af både grund- og hovedforløb) i en tid præget af økonomisk afmatning? Hvilke krav stiller etablering af mentorordninger til den pædagogiske ledelse? Alle tre skoler har altså arbejdet seriøst i mentorfeltet, og har derfor en god erfaringsbase at videreudvikle fra samt et godt grundlag for at udvikle en best practise på området. Og netop en samlet erfaringsbase er helt nødvendig for at kvalificere arbejdet med mentorordninger i erhvervsskoleregi. I dag er det et krav, at alle erhvervsskoler skal etablere og tilbyde mentorordning til de af skolens elever, der har brug for det, men på trods af det gældende lovkrav er rammerne for etablering af mentorordningen meget løse, og det er op til hver enkelt skole at definere, hvad en mentor er, og hvordan mentorerne skal arbejde. Følgende tekst er taget fra bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, der trådte i kraft 1. januar 2008: 53. Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes og mentorernes virksomhed. Stk. 2. Skolen skal endvidere sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Stk. 3. Skolen kan samarbejde med andre skoler og myndigheder om opgaverne efter stk. 1 og 2. En lang række forsøg er herefter sat i søen på forskellige skoler og med meget forskellige resultater. Der er ingen tvivl om, at den ekstra støtte til eleverne gør en forskel, men der er samtidig ikke problemfrit at arbejde med mentorordninger. Mentorarbejdet er komplekst og kræver mange ressourcer, samtidig med, at arbejdsfeltet er forholdsvist udokumenteret. Der er f.eks. ingen krav til, hvilken uddannelse en mentor skal gennemgå. Behov for systematik og kvalitet Der mangler følgeligt en mere samlet og systematisk tilgang til mentorordningerne uddannelsesinstitutionerne imellem. Der mangler transfer, gennemsigtighed og sammenlignelige evalueringer. Eller formuleret på en anden vis: Der mangler viden om mentorfeltet, som muliggør, at AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 23

succeserne fra en skole overføres til en anden, og at de mindre heldige udviklingsforsøg på en uddannelse ikke igangsættes på en anden. Projektet ønsker at skabe den manglende best practise på området. Derfor vil projektet konkret have fokus på at udvikle og gennemprøve en række forsøg, som efterfølgende evalueres. Forsøgene vil blive udviklet på baggrund af en kortlægning, hvor skolernes erfaringer bliver gennemgået; i kortlægningen gøres der ligeledes brug af en analyse af internationale erfaringer med mentorordninger udarbejdet af NCE. Forsøgene vil foregå dels lokalt, hvor de vil blive iværksat som en videreudvikling af skolernes igangværende aktiviteter, og dels tværgående, så det sikres, at projektets erfaringer og anbefalinger dækker EUD bredt og ikke kun en enkelt skole. Det er afgørende, at projektet går på to ben: Det lokale element skal sikre lokal forankring og ejerskab til projektet. Det tværgående element skal sikre en bred og repræsentativ ramme for projektet, der muliggør, at anbefalingerne kan bruges efterfølgende både regionalt og nationalt. Derfor bliver de lokale arbejdsgrupper sammensat på tværs af skolerne i udviklingsarbejdet, og de større arrangementer vil foregå i tværgående fora. Målet er at skabe en fælles platform at løfte mentorordninger fra i regionen. Den overordnede projektidé Den overordnede projektidé er at professionalisere mentorområdet i erhvervsskoleregi, således at skolernes igangværende indsatser forbedres og målrettes de elever, der reelt har behov for en mentor. Idéen er at udvikle fælles retningslinjer og metoder i forhold til visitation, mentorarbejdet, organisering og effektmåling, således at andre skoler nemt kan indhente en form for guide til etablering af mentorordninger. Selve udformningen af guiden vil finde sin endelige form, efterhånden som projektet folder sig ud. Formål Projektet har som formål at minimere frafaldet for de udsatte elevgrupper (fordelt på 4 målgrupper) på erhvervsuddannelserne for derigennem både at sikre den enkelte elevs personlige succes og den nationale arbejdskraft. De tre deltagerskoler har gennem de sidst par år lavet forskellige udviklingsprojekter, der har haft til formål at teste mentorordninger som middel til fastholdelse og resultaterne har været positive. Mentorordninger kan fastholde frafaldstruede elever i uddannelse. Men på mentorfeltet mangler der viden om hvad det er der får mentorordningerne til at virke. Hvad er det der bliver det klister der fastholder eleven? Hvad er det for en type relation mellem mentor og mentee der fastholdelseseffekten? Mål: Målet med projektet er: at udvikle og teste mentorordninger på en række uddannelsesinstitutioners afdelinger for at afdække, hvilke faktorer, der faktorer der bidrager til en positiv fastholdelseseffekt overfor klart definerede målgrupper. AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 24

Dette gøres ved: at foretage en kortlægning af deltagerskolernes samt internationale erfaringer med mentorordninger, at udvikle fem mentorordninger, der er målrettet særlige elevmålgrupper, og som tager højde for elevens mulighed for at overgå fra grundforløb til hovedforløb, gennem to år at implementere, afprøve, evaluere og videreudvikle mentorordningerne i forhold til: samspillet og relationerne mentor og mentee imellem samspillet mellem mentorordningen og de øvrige aktører omkring elevens uddannelse, den enkelte mentorordnings effekt i forhold til fasthold af målgruppen, den enkelte mentorordnings metoder og værktøjer, at afdække behovet for og gennemføre kompetenceudvikling af både mentorer, vejledere og den pædagogiske ledelse, at opsamle erfaringer der kan gavne andre skoler i etablering og implementering af mentorordninger, at de opsamlede erfaringer omsættes til en værktøjskasse, der kan anvendes af andre skoler i etableringen og implementeringen af mentorordninger. Succeskriterier: Projektets overordnede målopfyldelse vurderes ud fra følgende succeskriterier: at projektet følger minimum 1500 mentees gennem deres mentorforløb. at projektet involverer 115 mentorer fordelt på 5 forskellige mentorordninger. at alle deltagende mentorer og vejledere gennemfører et mentor-uddannelsesforløb. at den pædagogiske ledelse samt administrative medarbejdere gennemfører et mentor-uddannelsesforløb. at fastholdelsesprocenten for elever, der visiteres til at indgå i en mentorordning, har samme fastholdelsesgrad som gruppen af elever, som ikke indgår i en mentorordning. at projektet udvikler en række værktøjer, der kan være med til at kvalificere etableringen af mentorordninger på andre erhvervsuddannelser. at projektet udvikler et eksemplarisk mentoruddannelsesforløb rettet mod de forskellige mentorroller i projektet. at det afdækkes hvordan mentor og mentee skaber relationer. at det afdækkes hvilke mentorordninger der har en positiv fastholdelseseffekt på de forskellige elevmålgrupper. Målgrupper: AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 25

Projektets er primært Elverne. I forhold til at støtte eleverne mest muligt indrages skolernes mentorer og uddannelsesansvarlige. For eleverne har ordningerne har alle som formål, at hjælpe og motivere den enkelte unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt at modne den unge i processen med at komme ind på arbejdsmarkedet. Tidligere erfaringer med mentorordninger viser, at en af de elevprofiler, der har særlig gavn af en mentorordning er elever, der kommer fra et miljø med "uddannelsesfremmed baggrund". Disse elever kan være både stærke og svage rent fagligt og socialt, men fælles for dem er, at de typisk har vanskeligheder med at afkode og navigere i kulturen på skolen og i virksomheden. De unge mangler støtte hjemmefra i forhold til at gennemføre deres uddannelse, idet familien har svært ved at forholde sig til det at uddanne sig og i nogle tilfælde ikke kan relatere sig til de krav og normer, som den unge møder på uddannelsesstedet. En anden elevprofil, som vi har fokus på, er elever med sociale og personlige problemer. Disse unge oplever hyppigt vanskeligheder med at fungere i forhold til den del af deres uddannelsesforløb, der ligger uden om det faglige. Det kan være problemer med at komme til tiden, indgå i forskellige arbejdsformer, at danne sociale netværk til andre elever og relationer til underviserne. Ligeledes kan der for denne målgruppe være problemer i forhold til at fungere socialt på et værksted eller på lærepladsen. En tredje særlig elevprofil er gruppen af fagligt svage i grunddiscipliner som at læse, skrive og regne og derfor har svært ved at afkode arbejdsformer, forstå opgaverne samt overføre lært stof til andre områder. Heraf følger en del selvværdsproblemer i forhold til at gå i skole. Minoritetsunge er den fjerde elevprofilgruppe; en differentieret gruppe der ofte har de samme problemer, som elevprofilerne i de første grupper. Denne elevprofil har hyppigt særlige udfordringer med at finde en praktikplads efter grundforløbet, bl.a. fordi de mangler netværk i forhold til håndværkerbrancherne og mangler kendskab til, hvorledes man agerer på en dansk arbejdsplads. Mentorer I forhold til mentorer har projektet som mål at afdække de forhold, der optimrerer mentorordninger i forbindelse med fastholdelse af udsatte unge i uddannelse; derudover ønsker man at professionalisere en række mentorroller. Ovenstående særlige elevprofilgrupper modsvares ligeledes af de forskellige hovedtyper af mentorer, ligesom sidstnævnte kan have forskellige kompetenceprofiler. Erhvervsskolens ledelse Projektet ønsker at generere viden og redskaber, der kan være med til at sikre optimal etablering og drift af mentorordninger på skolerne. AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 26

Det er vigtigt at fokusere på såvel den pædagogiske, administrative og som strategiske ledelse i forhold til at udvikle, implementere og supportere mentorordningerne. Den pædagogiske ledelse har en særlig vigtig rolle i arbejdet med at etablere mentorordninger på skolen eller i en afdeling. Ledelsen er bl.a. med til at sikre, at det er den rigtige mentorordning, ledelsen er med til at sikre opgave-snitfladerne mellem de forskellige støttefunktioner og dermed, at alle mentees mødes ansvarligt af alle ansatte i afdelingen og på skolen. Det vil typisk være den pædagogiske ledelse, der udvælger eller ansætter mentorerne og derfor har ledelsen et særligt ansvar for et grundigt kendskab til mentorrollernes forskellige udfordringer. Ledelsen skal også have et bredt kendskab til de elevgrupper, der visiteres til mentorordninger, for at kunne vurdere effekten af mentorarbejdet. Den pædagogiske ledelse skal sikre italesættelse af mentorarbejdet både internt overfor skolens ansatte men også eksternt i forhold til eksempelvis UU og forældre til udsatte elever, og at mentorrollen og opkvalificering til rollen bliver en del af både medarbejder- og team udviklingssamtalen. Den administrative ledelse spiller en central rolle i forbindelse med at udvikle og implementere styringsværktøjer samt behov for registrering i relation til de forskellige elevprofiler. Den administrative ledelse skal bl.a. sikre, at mentees registreres for kontinuerligt at kunne vurdere fastholdelseseffekten af mentorfunktionens effekt. Den strategiske ledelse har ansvar for at inddrage mentorordningerne i skolernes pædagogiske og strategiske målsætninger. Den strategiske ledelse skal, ligesom den pædagogiske ledelse, have et bredt kendskab til både elevmålgrupper som mentorordninger for at kunne understøtte kvalitetssikringen af det mentorarbejde der bliver udført. Projektet har fire hovedaktiviteter: 1) Udvikling af mentorordninger der modsvarer de forskellige elevprofiler, der er på erhvervsuddannelserne. 2) Afprøvning og evaluering af mentorordningerne på 3 erhvervsskoler i Region Hovedstaden. 3) Kompetenceløft af mentorer og ledelse. 4) Vidensopsamling, vidensspredning og redigering af erfaringer. Hovedaktivitet 1: Udvikling af mentorordninger der modsvarer de forskellige elevprofiler, der er på erhvervsuddannelserne Alle deltagerskolerne er udvalgt til at deltage i projektet, fordi de alle har erfaringer på området og AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 27

derved har en base af erfaringer og viden, der kan bygges videre på. Derfor startes projektet op med at kortlægge de erfaringer, deltagerskolerne allerede har på mentorområdet for således at skabe en fælles vidensbase. Kortlægningen af erfaringer og elevprofiler for mentorordningerne vil blive omdrejningspunkt for projektets første fælles seminar, opstartsseminaret, hvor målet er, at mentorer, vejledere, administrativt personale og ledere, der alle deltager i projektet fra deltagerskolerne, på baggrund af omdrejningspunktet, skal indgå i en brainstorm, der forholder sig fremadrettet til indhold, form og metoder for de fem mentorordninger, projektet vil udvikle og afprøve gennem projektperioden. Det vurderes, at der vil deltage ca. 70 projektdeltagere ved opstartsseminaret. Der nedsættes to udviklingsgrupper, der har til opgave at udvikle 5 mentorpakker samt visitationsværktøjer til visitation af elever til mentorordningerne. Succeskriterier hovedaktivitet 1: Kortlægningen peger på sammenhænge mellem elevprofiler, uddannelsesvalg og effekt af mentorordning og giver projektet en række anbefalinger, der kan bruges fremadrettet i udviklingsarbejdet. Der afholdes et opstartsseminar, der skal sikre vidensspredning og idegenerere til projektets fremdrift på baggrund af kortlægningen af erfaringer. Udvikling af minimum 5 mentorordninger, der umiddelbart kan implementeres på de 3 erhvervsskoler. Der udvikles visitationsværktøjer, der kan være med til at spotte frafaldstruede elever allerede inden de starter på deres uddannelsesforløb samt logistik og kommunikationsveje omkring resultaterne af visitationen. Samtlige elever visiteres til mentorforløb under deres visitationssamtale med deltagerskolen. Kortlægning af erfaringer: Der foretages en kortlægning af erfaringer der samarbejdes med CeFU. Kortlægningen skal give en oversigt over, hvilke mentortiltag, der har været på de deltagende skoler, således at nærværende projekt har mulighed for at bygge videre på deltagerskolernes erfaringer. Kortlægningen inddrager en international analyse af erfaringer med mentorordninger, der er udarbejdet af NCE. Kortlægningen søger brede konklusioner i forhold til effekt af mentorordningerne set i forhold til graden af fasthold, graden af evnen til at skabe relationer og elevmålgruppen. Kortlægningen indeholder ligeledes fremadrettede anbefalinger, som projektet anvender i udviklingen af de 5 mentorordninger. Kortlægningen har som mål at afdække følgende forhold: graden af fasthold AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 28

graden af evne til at skabe relationer den enkelte mentorordnings metoder elevprofilgrupper for den enkelte mentorordning gennem søgning af sammenlignelighed at søge tendenser, der kan sikre en række formative anbefalinger i forhold til nærværende projekt Afholdelse af opstartsseminar Der afholdes et opstartsseminar, hvor projektets forskellige deltagere på baggrund af kortlægningen af deltagerskolernes erfaringer med at etablere mentorordninger i forskellige workshops arbejder med at idegenerere i forhold til indhold, metoder og værktøjer for de fem mentorordninger. Der deltager vejledere, lærere, mentorer, administrative medarbejdere og ledere i opstartsseminaret. Mentor- og visitations-arbejdsgrupperne deltager. Udvikling af forskellige mentorordninger Med afsæt i kortlægningen af deltagerskolernes erfaringer og opstartsseminaret iværksættes den egentlige udvikling af 5 forskellige mentorordninger. Mentorordningerne udvælges efter effekt og tilpasses til projektets elevprofilgrupper. I udviklingsfasen lægges der vægt på, at flere af projektskolerne arbejder tæt sammen om at udvikle og kvalificere mentorordningerne, for at give disse den samme kvalitet og bredde samt sikre, at skolernes tidligere erfaringer og resultater med mentorforløb inddrages. I udviklingsarbejdet fokuseres der på: Elevprofilgrupper Relationen mellem mentor og mentee, hvordan skabes relationer og kvalitetssikring af disse. Der udvikles minimum fem forskellige mentorordninger således, at der er mulighed for at arbejde med en bred vifte af mentorroller, der har forskellige tilknytninger til deltagerskolerne eksempelvis elever, ansatte på skolen, professionelle fuldtidsmentorer, deltidsmentorer som kan være frivillige uden skoletilknytning eller deltidsmentorer, der arbejder på skolen, og mentorer, der arbejder med mentees på deres læreplads. Af forskelle på mentorordningerne skal der være tilbud, der kobler sig direkte til undervisningen, ordninger der funger sideløbende med undervisningen eller ordninger der fungerer i virksomheden på mentees læreplads. I skrivende stund vides det ikke, hvilke konklusioner og anbefalinger kortlægningen vil angive således er nedenstående valg af fem mentorordninger et kvalificeret bud på, hvilke typer mentorordninger der kan udvikles et bud der har grund i deltagerskolernes erfaringer, og som eksemplificerer mentorordningers diversitet i form og mentorroller. Fælles for projektets AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 29

udviklingsarbejde vil være, at mentorordningerne skal tilpasses de særlige elev-målgrupper i projektet. Herunder forsøges det at give en kort beskrivelse af, hvordan de enkelte mentorordninger kan komme til at se ud. De fem mentorordninger: Ung til ung mentor Der findes en række elever på skolerne, som kan og vil deltage i projektet som mentorer for deres medstuderende. Da der er meget stor forskel på deltagerskolernes uddannelsesforløb, bliver der lokale forskelle på skolernes ung til ung mentorordninger. På de merkantile forløb og SOSU uddannelserne er eleverne på skole i lang tid ad gangen, på de traditionelle eud uddannelser er eleverne på skole i korte perioder á 5 til 20 uger ad gangen. På de traditionelle eud uddannelser kan der laves forsøg med at frikøbe hovedforløbselever fra deres lærepladser. På nogle skoler vil det være hensigtsmæssigt med et ung til ung mentorkontor. Der skal på alle deltagerskolerne være personale, der støtter op omkring de unge mentorer. Fuldtidsmentor Der ansættes en række fuldtidsmentorer, der udelukkende arbejder med denne funktion. Der kan arbejdes med den interne logistik på skolerne omkring henvisning til mentor samt fuldtidsmentors opgaver i forhold til vejledningen, lærerne, kontaktlærerne, elevcoaches, psykologer osv. Udviklings-, afprøvnings- og evalueringsarbejdet bliver en del af fuldtidsmentors arbejdstid. Praktikpladsmentor Denne mentorordning kan udvikle sig i forskellige retninger. Den kan ses som en fortsættelse af et mentorforløb med opstart på grundforløbet og ind i hovedforløbet, den kan ses isoleret som fastholdelse af hovedforløbselever i deres læreforløb eller som assistance til at finde en læreplads. Det kan være ansatte på skolerne, der fungerer som praktikpladsmentorer eller ansatte i virksomheder, der ønsker at indgå i projektet. Særlige mentorgrundforløb Mentorgrundforløb er mentorordningen tænkt ind som en del af lærerens opgaver i forhold til at uddanne og fastholde udsatte elever i uddannelse. Der skal være få ressourcepersoner omkring den udsatte elev, og således fungerer læreren som både lærer, kontaktlærer og mentor. Mentorrollen indtænkes i al undervisning, og der kan tilrettelægges særlige forløb, der understøtter mentees personlige og sociale udvikling. Mentorgrundforløbene kan tilrettelægges ud fra forskellige elevprofiler personligt og socialt udsatte elever, fagligt udsatte elever osv. Voksen til ung mentor AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 30

Voksen til ung mentor varetages af en voksen, som enten er frivillige uden tilknytning til skolen eller ansatte på skolen. Mentee følger et almindeligt uddannelsesforløb og har tilknyttet voksen til ung mentor ved siden af undervisningen. Mentor og mentee samarbejder omkring mentees udvikling og planlægger selv møder på eller udenfor skolen. Udvikling af værktøjer til visitation til mentorordninger Vejlederarbejdsgruppen nedsættes og udvikler på baggrund af kortlægningen og opstartsseminaret værktøjer til at spotte udsatte elever, der kan fastholdes via indtrædelse i en mentorordning. Værktøjerne skal være med til at sikre, at alle udsatte elever tilbydes en mentor i en af skolens mentorordninger, samt at informationer omkring hvilke elever, der har en mentor, tilfalder de øvrige aktører ledelse, administration, mentor osv. Det skal sikres, at alle elever, der spottes som udsatte, tilbydes at indgå i et mentorforløb. Visitation af elever til mentorordninger Vejledergruppen foretager visitation af elever til mentorordningerne. Dette arbejde gennemføres i hele projektperioden. Gennem hele projektet gennemføres der visitation af samtlige elever, der starter på et grundforløb på deltagerskolerne for at spotte frafaldstruede elever, allerede inden de starter på deres uddannelsesforløb. Vejlederne afprøver og justerer visitationsværktøjerne løbende gennem hele projektperioden. Vejlederne sætter særlig fokus på deres introduktion af mentorordningerne overfor eleverne ved visitationssamtalen. Der er særligt fokus på den interne vidensdeling omkring elever, der indgår i mentorforløb. Hovedaktivitet 2: Afprøvning og evaluering af mentorordningerne på 3 erhvervsskoler i Region Hovedstaden. I denne hovedaktivitet ønsker projektet at afprøve, evaluere, justere og professionalisere de fem, i hovedaktivitet 1, udviklede mentorordninger. Projektet har det som en hovedmålsætning, at minimum 1500 elever gennemfører et mentorforløb på en af deltagerskolerne i projektets to-årige afprøvningsfase. Antallet af mentees skal ses i lyset af projektets ønske om at kunne skabe en række generelle anbefalinger i forhold til udvikling og etablering af mentorordninger på erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden og således er det nødvendigt at have en mentee-gruppe, der er stor nok til at kunne drage generelle konklusioner ud fra. Ligeledes ønsker projektet at sikre en diversitet i elevtyperne for at kunne foretage disse generaliseringer i forhold til forskellige mentorordningers effekter på forskellige elevmålgrupper; denne diversitet sikres bl.a. gennem en stor deltagergruppe. 1500 mentees fordelt på fem mentorordninger svarer til 300 elever på hver af projektets mentorordninger men det skal bemærkes, at mentorordningerne kan rumme meget forskellige antal mentees, hvorfor der også vil være flere mentees på nogle mentorordninger end andre. En fuldtidsmentor kan i sagens natur samarbejde med flere mentees end en deltidsmentor. AnsøgerID: 4541 - Version: 8- Dato: 2. Oktober 2009-12:4 31