Evaluering af obligatorisk studietid på skolerne i Horsens Kommune

Relaterede dokumenter
Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Princip for undervisningens organisering:

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Politik for Lektier og faglig fordybelse

Sådan bruger vi lektier på Rønbækskolen R Ø N L E Æ K S K

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Princip for Undervisningens organisering

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Understøttende undervisning

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Spørgsmål og svar om den nye skole

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Linjer og hold i udskolingen

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Princip for undervisningens organisering

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Analysenotat. Undersøgelse af lektiehjælp og faglig fordybelse i Guldborgsund Kommune

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

FOLKESKOLEREFORMEN.

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: Q.351

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Sortedamskolens ressourcecenter

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Hyldgård Ny folkeskolereform

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Kloden. -klar til folkeskolereformen

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Evaluering af understøttende undervisning

Proces omkring implementering af ny skolereform

Principper for skolehjemsamarbejdet

Folkeskolereform 2014

Orienteringsmøde om skolereformen

Velkommen til kontaktforældremøde

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Hvorfor gør man det man gør?

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Evaluering på Mulernes Legatskole

Tema Beskrivelse Tegn

Transkript:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Sagsnr. 17.00.00-P05-1-17 Dato:18.5.2017 Evaluering af obligatorisk studietid på skolerne i Horsens Kommune I Budgetaftalen 2016 ønskede forligspartierne en evaluering af erfaringerne med studietid på Horsens Kommuners folkeskoler. Studietid kaldes i lovgivningen obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse. Administrationen har gennemført denne evaluering i løbet af foråret 2017, således at skolernes erfaringer fra skoleåret 2016/2017 kan indgå. Af Budgetaftalen fremgår, at evalueringen dels skal indeholde en vurdering af studietidens faglige målsætning, og dels en vurdering af mulighederne for variationen indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Formålet med evalueringen er derfor at få et billede af, hvordan studietiden på forskellig vis organiseres og afvikles på skolerne i Horsens Kommune, samt hvilke muligheder og udfordringer skolerne oplever ved studietiden. For at belyse dette har Administrationen foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoleledere i Horsens Kommune. 16 skoleledere har besvaret spørgeskemaet. Desuden er der foretaget fokusgruppeinterviews med lærere på Langmarkskolen og Højvangskolen. Elever og forældre indgår ikke direkte i evalueringen. Det ville have krævet en omfattende evalueringsproces med risiko for ikke at kunne medtage de mange forskellige holdninger og oplevelser. I stedet lægges der op til lokale drøftelser og evalueringsmøder med inddragelse af elever og forældre. Mens spørgeskemaundersøgelsen giver det overordnede billede af, hvordan studietiden organiseres og afvikles på skolerne, inddrages fokusgruppeinterviewene til at give mere konkrete eksempler på, hvordan studietiden kan organiseres og afvikles. Det er vigtigt at pointere, at eksemplerne fra disse skoler er lokale eksempler på, hvordan studietiden afvikles, så det er til gavn for skolens elevgrundlag. Evalueringens formål er således at illustrere, hvordan skolerne på forskellig vis afvikler studietiden. Af Budgetaftalen fremgik, at evalueringen skal drøftes med skolebestyrelserne. Det var indtrykket fra fokusgruppeinterviewene, at lærerne på tværs af årgange fandt det interessant at høre, hvordan studietiden både afvikles ens og forskelligt i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Det anbefales derfor, at evalueringen også giver anledning til lokale drøftelser på skolerne, i ledelses- og afdelingsteams samt eventuelt i elevrådet. I evalueringen af studietiden på Horsens Kommunes skoler indgår følgende afsnit: Evalueringens hovedkonklusioner Baggrunden for obligatorisk studietid Rammesætning af studietiden Vurdering af elevernes udbytte ved studietiden Forståelsen af lektier Studietiden i praksis 1

Evalueringens hovedkonklusioner Med hensyn til elevernes læring giver evalueringen indtryk af, at studietiden på skolerne i Horsens Kommune gavner de fleste elevers læring. De fagligt svagere elever kan i studietiden få mulighed for at få ekstra hjælp, mens de fagligt stærkere elever kan blive fagligt udfordret eller få mulighed for at fordybe sig i et område. Det ser desuden ud til, at studietiden er et sted, hvor eleverne gradvist udvikler selvstændighed og ansvar i forhold til at kunne håndtere lektier, prioritere i opgaver, hjælpe hinanden osv. op gennem skolen. I forhold til skolernes organisering af studietiden, viser evalueringen, at der efter to år med obligatorisk studietid er stor variation i skolernes organisering og udvikling af studietiden. Denne variation ses både mellem skoler og indenfor den enkelte skoler. Dette vurderes at være en naturlig konsekvens af skolernes forskellighed. Dels fordi skolerne har forskellige elevgrundlag, og at alle skoler forsøger at bruge studietiden, så den gavner netop deres elever bedst muligt. Dels fordi studietiden skal matche skolernes øvrige organisering og ressourcetræk, herunder en pragmatisk løsning af skemalægning, som tager hensyn til de forskellige afdelinger samt studietidens sammenhæng til den faglige undervisning. Evalueringen kan således ikke pege på en standardløsning for, hvordan studietiden organiseres bedst muligt. Det er vurderingen, at der på hver skole skal træffes selvstændige beslutninger om, hvordan studietiden bedst tilrettelægges efter hensigten om at udfordre eleverne på deres faglige niveau og dermed styrke det faglige niveau for alle. Sidst men ikke mindst viser evalueringen, at det på alle skoler er en central del af studietiden, at eleverne skal kunne lave deres lektier færdige. Det er dog kun fire af skolelederne, der angiver, at skolen i høj grad har en fælles forståelse af, hvad lektier kan være. Flere skoleledere peger på, at tilgangen til lektier er et udviklingspunkt i forbindelse med organiseringen af studietiden. Forståelsen af lektier - herunder hvad der kan laves i studietiden, og hvad der kan sendes med eleverne hjem - vil variere mellem skolerne afhængig af skolens elevgrundlag og øvrige indsatser. Det er evalueringens vurdering, at det kan være gavnligt, at man på skolerne drøfter, hvad lektier og hvad de skal bidrage med. Efter to år med obligatorisk studietid vurderes således på baggrund af evalueringen, at studietiden gavner de fleste elevers læring. Evalueringen peger dog samtidig på nogle udfordringer, som er væsentlige at drøfte lokalt. Disse elementer er: Forståelsen af lektier og faglig fordybelse. Studietidens sammenhæng til fagundervisningen og til den understøttende undervisning. Betydningen af kontaktlærere og/eller forskellige faglærere i organisering af studietiden. Graden af undervisningsdifferentiering i studietiden eller et behov for særlige tiltag for udvalgte elevgrupper. Behovet for koordinering og/eller samarbejde omkring studietiden. Studietiden som et trygt rum for eleverne og som et anderledes læringsrum end den almindelige undervisning. Elevernes udbytte (læring og mestring) og motivation for studietid og undervisning. Evalueringen viser dermed, at organiseringen af studietiden herunder tiltag for særlige elevgrupper bør evalueres lokalt med jævne mellemrum, så det sikres, at studietiden gavner alle elever. Evalueringen skal som nævnt drøftes i skolebestyrelserne. Det anbefales desuden, at evalueringen også giver anledning til, at skolens ledelse sammen med de forskellige afdelingsteams drøfter en videre udvikling af studietiden. Denne drøftelse kan med fordel også inkludere skolens elevråd, så eleverne involveres i skolernes videre udvikling af studietiden. 2

Folkeskolereformen og obligatorisk studietid Med implementering af Folkeskolereformen blev det i skoleåret 2014/2015 gjort obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp. Det var dog stadig frivilligt for eleverne, om de ville deltage i denne lektiehjælp. Siden skoleåret 2015/2016 har lektiehjælp og faglig fordybelse været en obligatorisk del af alle danske folkeskoleelevers undervisningstid. Ved afslutningen af skoleåret 2016/2017 har skolerne således to års erfaringer med den obligatoriske studietid. Formålet med indførelsen af obligatorisk studietid var at styrke elevernes faglige niveau ved at lave en undervisning, hvor alle elever kunne blive udfordret på deres faglige niveau. Studietiden skal således både målrettes de fagligt stærke og de fagligt svagere elever (Aftaletekst Folkeskolereformen i ). Hvordan studietiden konkret afvikles er op til den enkelte skole, som blandt andet har skulle tage stilling til, hvorvidt studietiden skal fremgå som en særskilt aktivitet på skemaet, samt hvad det konkrete indhold af studietiden skal være for eksempel hvorvidt lektiehjælp og faglig fordybelse forstås som adskilte eller sammenhængende begreber. I denne evaluering fremgår, hvordan skolerne i Horsens Kommune har implementeret studietiden. Rammesætning af studietiden Dette afsnit omhandler dels skolernes formål med studietiden, og dels i hvilken grad skolerne har fastsat retningslinjer for afholdelsen af studietiden. Skolernes formål med studietiden Den enkelte skole afgør selv, hvordan studietiden bedst tilrettelægges, så skolen efterlever det nationale formål om at styrke elevernes faglige niveau ved at lave en undervisning, hvor alle elever kan udfordres på deres faglige niveau. Derfor er skolelederne blevet spurgt til, hvad studietiden på den enkelte skole skal bidrage til. I tabel 1 fremgår antal skoleledere, som er enten enig eller overvejende enig i, at det respektive udsagn beskriver skolens formål med studietid. Hovedparten af udsagnene er alle eller næsten alle skoleledere enige i. Det udsagn, som færrest af skolelederne er enige i, er, at studietiden skal sikre, at eleverne ikke skal have lektier med hjem. Diskussionen omkring forståelsen af lektier udfoldes længere nede. Tabel 1: Antal skoleledere, som er enige eller overvejende enige om, at følgende udsagn er et formål for studietiden på deres skole Antal skoleledere Eleverne kan arbejde aktivt med at anvende det, de har lært i undervisningen 16 Eleverne får mulighed for at samarbejde med andre elever om opgaver og lektier 16 Sikre, at alle elever kan få hjælp til sine lektier i skolen 15 Alle elever bliver udfordret på netop deres faglige niveau 15 Eleverne får afprøvet forskellige metoder og strategier til opgaveløsning 13 Eleverne får lavet deres lektier i skoletiden, så de ikke skal have lektier med hjem 10 Note: I alt har 16 skoleledere besvaret spørgeskemaet Retningslinjer og strategi for studietiden Skolelederne er ligeledes blevet spurgt til, hvorvidt der på den enkelte skole er fastlagt procedurer og retningslinjer for afholdelsen af studietiden. Tabel 2 og 3 angiver antal skoleledere, som er enige eller overvejende enige i de respektive udsagn hhv. om skolens rammesætning af studietiden og skolens planer for evaluering af studietiden. Formålet med disse tabeller er at 3

få et indtryk af, hvordan skolerne har valgt at rammesætte afviklingen af studietiden. Det er derfor vigtigt at bemærke, at tabellerne ikke må tages som et udtryk for, hvordan skolerne bør have fastsat retningslinjer. Tabel 2: Antal skoleledere, som er enige eller overvejende enig i følgende udsagn om skolens retningslinjer og rammesætning for studietiden Antal skoleledere Skolen har fastlagt, hvilket fagpersonale der varetager studietiden 16 Skolen stiller krav til, at der er en sammenhæng mellem personalets fagkompetencer 15 og de opgaver/lektier, som eleverne laver i studietiden Skolen har en klar strategi for implementering af studietiden 13 Skolen har retningslinjer for, hvilke aktiviteter der skal foregå i studietiden 10 Skolen har retningslinjer for, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal hænge sammen 9 med konkrete undervisningsforløb De enkelte afdelingsteams bestemmer selv, hvordan studietiden organiseres 6 Skolen har klare retningslinjer for, hvilke eksterne samarbejdspartnere der kan inddrages som lokale ressourcer i forbindelse med studietiden Note: I alt har 16 skoleledere besvaret spørgeskemaet 1 Tabel 3: Antal skoleledere, som er enige eller overvejende enige i følgende udsagn om skolens opfølgning og evaluering af studietiden Antal skoleledere Ledelsen følger systematisk op på, hvordan studietiden fungerer i de forskellige afdelinger Skolen har en systematisk plan for evaluering af studietidens betydning for elevernes udbytte Note: I alt har 16 skoleledere besvaret spørgeskemaet 9 2 Svarerne i tabel 2 og 3 viser, at mange af skolerne har nogle overordnede retningslinjer for, hvordan studietiden gennemføres. På de fleste af skolerne er der procedurer eller strategier for: Implementeringen af studietiden Hvilket fagpersonale, der varetager studietiden Sammenhængen mellem personalets fagkompetencer og de opgaver, som eleverne laver i studietiden. I forhold til skolens fastlæggelse af, hvilket fagpersonale, der varetager studietiden, er det desuden værd at bemærke, at syv af skolelederne peger på dette som noget, der fungerer særligt godt ved skolens tilrettelæggelsen af studietiden. For eksempel har en af skolelederne skrevet følgende: Vi har afprøvet forskellige modeller og senest er det den enkelte klasses dansk- og matematiklærere, som har studietiden. Det giver den bedste integration med den øvrige undervisning. (Skoleleder) Dette citat fremhæver også en anden vigtig pointe nemlig, at skolerne ikke er lige langt i forhold til at finde den bedste lokale løsning for afviklingen af studietiden. Flere skoleledere pointerer, at dette arbejde er i proces, for eksempel følgende citat: 4

Vi kan udvikle os på mange områder i forhold til studietiden. I udgangspunktet vil vi bruge vores PLF er til at udvikle på brugen af studietiden og den proces starter med en tydelig rammesætning af studietiden fra ledelsen. Vi skal have en bredere forståelse af, hvad studietiden kan bruges til, og hvordan den bliver endnu mere relevant for resten af undervisningen. (Skoleleder) I tråd med dette viser tabel 2 og 3 også, at der er områder, hvor kun få af skolerne har fastsat procedurer. Dette gælder i forhold til: Hvilke eksterne samarbejdspartnere, der kan inddrages i studietiden. Hvordan skolen systematisk evaluerer på elevernes udbytte af studietiden. Over halvdelen af skolelederne angiver dog, at ledelsen systematisk følger op på studietiden i afdelingerne. Det skal igen bemærkes, at der ikke er et krav at skolen har retningslinjer om hverken eksterne samarbejdspartnere eller systematisk evaluering af studietiden. Hvorvidt der er behov for en rammesætning på disse områder afhænger af skolernes lokale kultur og øvrige indsatser. I forhold til lokale evalueringer af studietiden nævner flere af skolelederne i en kommentar til spørgeskemaet, at skolen har lavet eller planlægger en evaluering af studietiden med henblik på at tilpasse studietiden, så den gavner alle elever og eventuelt knytter direkte an til den understøttende undervisning. Vurdering af elevernes udbytte ved studietiden Dette afsnit omhandler hvordan skoleledere og lærere vurderer elevernes læringsudbytte af studietiden. Som nævnt er det nationale formål med indførelsen af obligatorisk studietid, at dette kan give en undervisning, hvor alle elever kan blive udfordret på deres faglige niveau. Studietiden skal således både målrettes de fagligt stærke og de fagligt svagere elever. Kora har udarbejdet en national evaluering af skolernes implementering af elementer fra Folkeskolereformen. Heri konkluderes, at det ikke er tydeligt, hvorvidt lektiehjælp og faglig fordybelse er til gavn for stærke og/eller svage elever (Kora, 2017 ii ). Hoveddelen af skolelederne i Horsens Kommune er dog enige eller overvejende enige i, at studietiden gavner elevernes læring, jf. tabel 4. Her fremgår det, at 14 af skolelederne vurderer, at studietiden alt i alt fungerer godt for alle elever, mens hhv. 11 og 9 skoleledere er enige eller overvejende enige i, at studietiden er til særlig gavn for hhv. de fagligt svagere og fagligt stærkere elever. Tabel 4: Antal skoleledere, som er enten enige eller overvejende enige i følgende vurdering af elevernes udbytte af studietiden Antal skoleledere Studietiden er til særlig gavn for de fagligt svagere elever 11 Studietiden er til særlig gavn for de fagligt stærkere elever 9 Studietiden fungerer alt i alt rigtig godt for alle elever 14 Note: I alt har 16 skoleledere besvaret spørgeskemaet Skolelederne er desuden blevet spurgt til, hvordan de vurderer, at eleverne opfatter studietiden. Tabel 5 oplister nogle af disse svar. I tråd med tabel 4 er der en overvægt af skolelederne der vurderer, at eleverne har en positiv opfattelse af studietiden. 5

Tabel 5: Udpluk af skoleledernes vurderinger af elevernes opfattelse af studietidens betydning og relevans Positiv vurdering Negativ vurdering Jeg vurderer, at eleverne har en positiv holdning til studietiden. De får mulighed for at få hjælp til fordybelsesopgaverne, og de ser ud til at bruge tiden fornuftigt. Stor relevans, især blandt de fagligt svagere elever. Studietiden har ikke samme prioritering som basisundervisningen, men flere og flere elever oplever mening med studietiden, og udbyttet og effekten af studietiden er steget markant over de seneste to år. Eleverne opfatter studietiden som en mulighed for at få lavet deres hjemmearbejde, og samtidig få hjælp til den, samarbejde med andre omkring den. Det varierer meget - desværre opleves det ofte, at elever ikke finder det formålstjenligt at løse opgaverne i skoletiden og hellere vil lave det hjemme - både fordi de kan sidde/ligge hvor de vil og kan høre musik eller andet i medens. Det er meget varieret - lige fra ønsker ikke til rigtig godt. Boks 1 og 2 giver eksempler fra fokusgruppeinterviewene på, hvordan studietiden kan være til gavn for hhv. fagligt svage og fagligt stærke elever. Af disse bokse er det tydeligt, at hvad der gavner disse elevgrupper afhænger af skolens elevgruppe. Desuden er Raketten (jf. boks 2) et eksempel på, at særlige tiltag for en bestemt elevgruppe kan virke, men at det kræver, at personalet er bevidste om, hvordan disse tiltag opfattes blandt alle skolens elever. Boks 1: Eksempler på, hvordan studietiden kan være til gavn for de fagligt svagere elever (Højvangskolen og Langmarkskolen) På Højvansskolen har eleverne skemalagt studietid (som på nogle årgange kaldes lektiecafe). Studietiden foregår på elevernes stamhold. På tværs af årgange er studietidens formål, at eleverne kan lave deres lektier, nogle gange suppleret med en læseblok. Det er lærernes oplevelse, at studietiden gavner de fagligt svagere elever og de elever, som ikke får hjælp til lektierne derhjemme. I studietiden kan disse elever få hjælp til lektierne. Læreren i studietiden er ofte er klassens dansk- eller matematiklærer. Læreren ved derfor, hvilke elever der kan have brug for hjælp, og lærerne kan være opsøgende i forhold til at give disse elever den nødvendige hjælp. Lærerne oplever desuden, at elever, der har meget brug for hjælp har mulighed for at sidde ved siden af læreren og lave sine opgaver. Lærerne er dog også opmærksomme på, at studietiden i klassen ikke nødvendigvis er den bedste løsning for alle elever. Her finder skolen i samarbejde med hjemmet individuelle løsninger, for eksempel at eleven læser hjemme sammen med forældrene. På Langmarkskolen har eleverne skemalagt studietid, som foregår på elevernes stamhold. Lærerne oplever studietiden som et tidspunkt, hvor eleverne har tid til at følge op på de ting, som de har lavet i den almindelige undervisning. Lærerne fortæller, at eleverne giver udtryk for, at studietiden er et rart sted at få hjælp til lektierne. I studietiden er det okay at spørge og okay at lave bommerter. Lærerne vurderer, at denne tryghed skabes ved, at studietiden foregår på elevernes stamhold og med en lærer, som eleverne kender. I indskolingen på Langmarkskolen bruges studietiden også til at forberede eleverne på et kommende undervisningsforløb ved at sikre, at alle elever har en vis forforståelse for emnet inden forløbet starter. Der kan for eksempel være en elevgruppe, som ikke kender Pippi. I studietiden får disse elever mulighed for at få kendskab til Pippis univers, så de også har en viden herom, inden undervisningsforløbet om Pippi startes op. Lærerne oplever, at studietiden herved kan gøre, at eleverne oplever at mestre noget. De oplever desuden, at eleverne tør markere mere, når de ved lidt om et emne inden, undervisningsforløbet startes op. 6

Boks 2: Eksempler på, hvordan studietiden kan være til gavn for de fagligt stærkere elever (Højvangskolen og Langmarkskolen) På Højvangskolen oplevede de tidligere, at der var nogle elever, som altid var færdige med deres lektier, når de nåede til studietiden. For at udfordre disse elever har skolen ved dette skoleårs start oprettet Raketten. Mens elevernes klassekammerater har normal studietid, mødes årgangens Raket-børn til en særlig studietid, hvor de modtager undervisning på et fagligt højere niveau. F.eks. undervises Raket-holdet på 3. årgang på et niveau, som lærerne vurderer, der svarer til 4. eller 5. årgang. Raketten på Højvansskolen er stadig i en forsøgsfase. Der er tre Raket-hold i dansk på hhv. 3., 4. og 6. årgang, og efter jul har skolen desuden startet et Raket-hold i matematik på 6. årgang. Eleverne udvælges i samarbejde mellem Rakettens lærer og klassens faglærer. Elevsammensætningen på holdene er dynamisk. Efter tre måneder i Raketten, hvor de er blevet meget fagligt udfordret, har mange elever behov for at komme tilbage til klassens normale studietid for en tid. Lærernes vurderinger omkring Raketten er delte. En lærer, som underviser på et Raket-hold, vurderer tiltaget som positivt. Hun oplever, at nogle elever har behov for at opleve, at tingene kan være svært, hvorfor Raketten bidrager til at øge elevernes motivation for læring. Desuden hører hun fra årgangens klasselærere, at det også gavner den resterende klasse. Dels skaber det en fælles holdning blandt eleverne til, at det er fedt at lære, og dels tager Raket-eleverne faglig viden med tilbage i klassen, som hæver det faglige niveau her. Der er dog også mindre positive holdninger til Raketten, idet det for nogle elever kan virke demotiverende ikke at blive udvalgt. Nogle elever kan få en oplevelse af, at det altid er de samme elever, som kan noget fagligt, mens Raketten ikke er noget, som er inden for deres egen rækkevidde. På Langmarkskolen vurderer lærerne, at studietiden er et sted, hvor de fagligt stærkere elever kan få mulighed for at stikke af. Disse elever får opgaver, som har en sværhedsgrad svarende til et højere klassetrin. Lærerne oplever, at eleverne er positive omkring denne mulighed, og at de selv efterspørger de udfordrende opgaver. Forståelsen af lektier Dette afsnit ser på hvordan forståelsen af lektier er blevet italesat på skolerne. I Koras nationale evaluering finder de, at både lærere, pædagoger og elever primært har fokus på lektier og lektiehjælp, når de spørges til skolens implementering af lektiehjælp og faglig fordybelse (Kora, 2017). Dette ses også i skoleledernes spørgeskemabesvarelser omkring deres forståelser af lektier. Som nævnt viste tabel 1, at 15 skoleledere er enige eller overvejende enige i, at studietiden er en mulighed for, at alle elever kan få hjælp til sine lektier i skolen, mens 10 af skolelederne er enige eller overvejende enige i, at studietiden skal gøre, at eleverne får lavet deres lektier i skoletiden, så de ikke skal have lektier med hjem. Studietiden er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en lektiefri skole. I tabel 6 ses, at to af skolelederne fra Horsens Kommune, angiver at studietiden i høj grad skal understøtte en lektiefri skole, mens syv skoleleder angiver at studietiden i nogen grad skal understøtte en lektiefri skole. Den enkelte skole afgør selv, om den vil arbejde efter at være lektiefri eller ej. Evalueringen kan ikke pege på nogen entydig konklusion om betydningen af lektiefrihed for elevernes læring eller motivation, ligesom der heller ikke er forskningsmæssigt belæg herfor. Evalueringen kan i stedet pege på, at det kan være gavnligt at drøfte lokalt, hvad lektier er og hvad det skal bidrage til samt, hvordan det adskiller sig fra faglig fordybelse og understøttende undervisning. 7

Evalueringen viser nemlig, at forståelsen af lektier er italesat i forskellig grad på tværs af skolerne. I tabel 6 ses, at fire skoleledere angiver, at skolen i høj grad har en fælles forståelse af, hvad lektier er, mens ni skoleledere vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet. Flere af skolelederne påpeger desuden en fælles forståelse af lektier som et udviklingspunkt. Eksempler på dette ses i følgende kommentarer, hvor skolelederne vurderer, hvordan studietiden kan udvikles på deres skole: Vi skal arbejde med at opnå en større enighed om, hvad lektier er og hvilke lektier elever udfører hjemme og på skolen. (Skoleleder) Hvad er lektier - drøftelse af dette. Hvor meget kan man forlange, at eleverne laver efter endt skoledag? (Skoleleder) At vi som skole aktivt forholder os til lektier og husker differentieringen også gælder her. (Skoleleder) Tabel 6: Antal skoler, hvor følgende udsagn omkring forståelsen af lektier gælder hhv. i høj grad og i nogen grad I høj grad I nogen grad Studietiden skal understøtte en lektiefri skole 2 7 Skolen har en fælles forståelse af, hvad lektier er 4 9 Skolen har en tydelig holdning til, hvilken type lektier eleverne kan lave i studietiden 3 9 Skolen har en tydelig holdning til, hvilken type lektier eleverne må få med hjem 4 8 Eleven skal kunne se et formål med de opgaver, som han/hun arbejder med i studietiden 13 3 Lektier (mængde, indhold, frister) koordineres mellem klassens personale 4 9 Lektier (fx mængde, indhold, frister) koordineres på tværs af årgangens klasser 1 6 Eleverne får systematisk feedback på deres lektier/opgaver 2 8 Note: I alt har 16 skoleledere besvaret spørgeskemaet I boks 3 gives eksempler på, hvordan forståelsen af lektier kan være italesat. Eksemplerne peger på, at forståelsen af lektier og herunder hvad der kan laves i studietiden, og hvad der kan sendes med eleverne hjem er afhængig af skolens elever. For eksempel blev det på Højvangskolen påpeget, at studietiden ikke nødvendigvis er til størst gavn for de fagligt svagere elever, men for de, som ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme. 8

Boks 3: Eksempler på forståelser af lektier (Højvangskolen og Langmarkskolen) På Højvangskolen oplever lærerne ikke, at der er en fælles forståelse af, hvad lektier kan være. Det er interviewpersonernes indtryk, at de fleste lærere har en tanke om, at lektier skal være faglig træning, men det er ikke italesat på skolen. I de enkelte afdelinger er forståelsen af lektier derfor struktureret forskelligt. På nogle årgange er der en enighed blandt lærerne om, at eleverne som oftest skal kunne nå deres lektier i studietiden og derved kun må have læselektier med hjem. På andre årgange sker en lignende koordinering af lektier indbyrdes blandt klassens lærere. Denne koordinering sker for eksempel ved, at lærerne skriver op på tavlen, hvilke lektier klassen har for. Udover at dette giver eleverne et overblik, hjælper det også til, at lærerne indbyrdes kan koordinere mængden af lektier. På andre årgange er der mindre enighed blandt lærerne om, hvorvidt eleverne kan få lektier med hjem. På Langmarkskolen havde de allerede inden indførelsen af den obligatoriske studietid en snak om, hvilke typer af lektier, de må give børnene. Dette gav en fælles forståelse hos personalet om, at lektier skal være noget, som børnene selv kan lave, eventuelt med hjælp fra en faglærer. På Langmarkskolen må lektier således ikke være nyt fagligt stof. Desuden er det bestemt på hele skolen, at lektier ikke må være en forudsætning for, at man kan deltage i undervisningen. Undervisningen skal således ikke bruges på, at man gennemgår opgaver, som eleverne har haft som lektier. Undervisningen skal i stedet bruges på, at man laver opgaver og lærer nyt. Lektier beskrives derfor som færdighedslektier, det vil sige opgaver, som eleven skal lave færdig, eller opgaver, som eleven vil fordybe sig i. Lærerne på Langmarkskolen giver udtryk for, at studietiden var en gave ind i den forståelse af lektier, som skolen havde lavet inden studietiden blev indført. I stedet for at afsætte tid i undervisningen til at eleverne kunne lave deres lektier, kan dette nu klares i studietiden. I indskolingen har eleverne hovedsageligt den daglige læsning, når de kommer hjem. Når eleverne bliver ældre, er der flere af lektierne, som de ikke kan nå i studietiden og som de derfor må lave derhjemme. Dette kan for eksempel være træningsopgaver eller afleveringsopgaver. Studietiden i praksis I spørgeskemaet er skolelederne blevet spurgt til den konkrete afvikling af studietiden. Disse spørgsmål er opdelt på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, da studietiden ofte afvikles forskelligt på tværs af årgange. I dette afsnit præsenteres først skolernes organisering af studietiden og derefter indholdet af studietiden. Organisering af studietiden På de fleste skoler foregår studietiden på elevernes stamhold, og der er én voksen til hvert hold. Boks 4 giver et eksempel fra Langmarkskolen, hvor de tidligere har opdelt eleverne på tværs af klasserne i studietiden. På denne skole var det ikke en succes. Der er dog omvendt flere skoleledere, som vurderer, at holddannelser på tværs af klasser og årgange er et udviklingspotentiale for studietiden på deres skole. Igen er konklusionen, at det ikke er den samme løsning, som vil fungere bedst på alle skoler. På tværs af årgangen angiver flest skoleledere, at eleverne har mellem to og tre timers studietid pr. uge. 9

Boks 4: Eksempel hvor fordelene ved studietid på stamhold er større end studietid i niveauopdelte hold (Langmarkskolen) På Langmarkskolen har studietiden tidligere været organiseret, så alle klasser på én årgang havde det samtidigt. Dette gav mulighed for, at eleverne kunne vælge lokale efter, hvilken faglærer de skulle have hjælp af. På Langmarkskolen fungerede denne organisering dog ikke efter hensigten, idet organiseringen var for ustruktureret. Mange elever var utrygge i en situation, hvor de hverken kendte mange af de andre elever i lokalet eller læreren. Derfor turde de ikke spørge læreren om hjælp til deres opgaver. Derfor har Langmarkskolen nu ændret organiseringen af studietiden, så den afvikles på elevernes stamhold. Ifølge lærerne er tryghed og kendskab to vigtige faktorer for en god studietid. Lærerne er positive overfor den nye organisering af studietiden. Udover at eleverne oplever studietiden som et sted, hvor de kan få hjælp, så er studietiden også det tidspunkt, hvor klasselæreren er sikker på at kunne samle sin klasse. Dette sker ikke nødvendigvis så ofte i den øvrige undervisning, idet klassens årgange ofte arbejder på tværs af stamhold. En enkel lærer efterlyser dog, at studietiden fortsat er parallellagt, selvom den foregår på de enkelte hold. Det vil give mulighed for, at eleverne i studietiden kan færdiggøre opgaver, som de har lavet i grupper på tværs af holdene. Personalesammensætningen i studietiden varierer en smule over årgangene. Mens cirka halvdelen af skolerne bruger både lærere og pædagoger i studietiden i indskolingen, er det hovedsaligt lærere, der varetager studietiden på mellemtrin og i udskolingen. Dette er i overensstemmelse med Koras vurdering om, at det kan være en god løsning at lade både pædagoger og lærere varetage studietiden i indskolingen, mens pædagogerne oplever at blive udfordret på deres faglige kompetencer, når de skal stå for studietiden i udskolingen (Kora, 2017). På forholdsvist mange skoler vurderer skolelederne, at studietiden i høj grad eller i nogen grad adskiller sig tydeligt fra den almindelige undervisning, mens fem skoleledere vurderer, at dette kun i mindre grad er tilfældet (tre skoleledere i udskolingen). Fra fokusgruppeinterviewene på Langmarkskolen og Højvangskolen er det vurderingen, at eleverne kan opleve, at studietiden varierer fra den normale undervisning ved at være et rum, hvor eleven arbejder individuelt med de lektier, som han eller hun har behov for. Mens studietiden i indskolingen ofte er meget struktureret, stiger elevens selvindflydelse med hensyn til opgaver i studietiden på de ældre årgange. Det bidrager til en læring om mere selvstændighed og medansvar for selv at kunne overskue og prioritere i sine opgaver, jo ældre man bliver. Dette fremgår af boks 6, 7 og 8. På tværs af skolerne er det meget forskelligt, hvornår på dagen studietiden er placeret. På nogle skoler ligger studietiden på et bestemt tidspunkt på dagen, på andre skoler varierer det i løbet af ugen og nogle skoler særligt i indskolingen har studietiden indlejret i undervisningen. I boks 5 fremgår overvejelser fra Langmarkskolen og Højvangskolen om, hvornår på dagen studietiden ligger bedst placeret. Her fremgår, at der ikke er en ideel placering af studietiden. Dette afhænger af skolens øvrige organisering og prioriteringer i skemalægningen. 10

Boks 5: Lærernes vurdering af, hvornår studietiden er bedst placeret på dagen (Højvangskolen og Langmarkskolen) På Højvangskolen har nogle årgange skiftevis studietid sidst på dagen og midt på dagen i løbet af ugen, mens andre årgange kun har studietid sidst på dagen. Der er uenighed blandt lærerne om, hvad der fungerer bedst. En af lærerne oplever det fungerer godt at studietiden ligger midt på dagen, idet det giver eleverne mulighed for at færdiggøre lektier til senere lektioner samme dag. Hun oplever, at eleverne er blevet mere fokuseret på at få lavet sine lektier. Desuden oplever både lærere og elever, at det giver et positivt break fra den almindelige undervisning at have studietiden midt på dagen. Omvendt pointerer nogle lærere, at når studietiden skal ligge midt på dagen, så skubber det naturligvis anden undervisning til sidst på dagen. Da studietiden nemmere kan tilpasses den enkelte elevs energiniveau, pointer disse lærere, at de foretrækker, at studietiden ligger sidst på dagen. Dette er således i overensstemmelse med lærerne fra Langmarkskolens vurdering nedenfor. På Langmarkskolen har alle klasser studietid sidst på dagen. Lærerne er indforstået med, at dette kan have betydning for elevernes koncentrationsniveau. Omvendt påpeger lærerne, at der altid vil være noget undervisning, der skal ligge sidst på dagen, og de vurderer, at det er fint, at det er studietiden der placeres på dette tidspunkt. Indholdet af studietid Mens mange faktorer med hensyn til organiseringen af studietiden er forholdsvist ens, bruges studietiden forskelligt i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Tabel 7 angiver de studieaktiviteter, som flest skoleledere har angivet, at der foregår i studietiden hhv. i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Tabel 7: De seks mest brugte aktiviteter i studietiden opdelt på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ifølge skolelederne Indskolingen Mellemtrin Udskoling Aktivitet Antal skoleledere Aktivitet Antal skoleledere Aktivitet Antal skoleledere Træningsopgaver 12 Fordybelsesopgavevisningen 13 Lektier fra under- 11 Lektier fra undervisningever 10 Træningsopgaver 12 Fordybelses-opga- 11 Fordybelses-op- 10 Lektier fra under- 12 Afleverings-opga- 11 gaver visningen Social træning 9 Strategier til læring, hukommelse og overblik Praktiske eller kreative opgaver Strategier til læring, hukommelse og overblik 8 Praktiske eller kreative opgaver 5 Afleverings-opgaver ver 7 Træningsopgaver 9 6 Strategier til læring, hukommelse og overblik 4 6 Social træning 3 Note: I indskolingen og på mellemtrinnet har 16 skoleledere besvaret spørgeskemaet. I udskolingen har 14 skoleledere besvaret spørgeskemaet, da Nim Skole og Søvind skole ikke har udskolingsafdelinger. Tabel 7 viser at fordybelsesopgaver, lektier fra undervisningen og træningsopgaver indgår i alle afdelingers studietid på hovedparten af skolerne. Desuden bruger mange af skolernes 11

udskolingsklasser studietiden til afleveringsopgaver, mens social træning bruges i mange af skolernes indskolingsklasser. Boks 6, 7 og 8 giver eksempler fra fokusgruppeinterviewene på, hvad der konkret kan foregå i studietiden hhv. i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. I forhold til indholdet i studietiden for hhv. fagligt svagere og fagligt stærkere elever henvises desuden til boks 1 og 2. Boks 6, 7 og 8 viser, at alle tre afdelinger på tværs af de to skoler hovedsageligt studietiden til lektielæsning og træning. Desuden ses, at elevernes medbestemmelse øges jo ældre de bliver. På mellemtrinnet og udskolingen er en vigtig del af studietiden således både på Højvansskolen og Langmarkskolen, at eleverne skal træne deres prioriteringsevne og selvstændighed. Dette ser ud til at være en tendens på mange af skolerne. I tabel 8 ses således, at antallet af skoleledere, som angiver at eleverne i nogen eller høj grad kan vælge mellem aktiviteter i studietiden øges, når eleverne bliver ældre. Tabel 8: Antal skoleledere, som angiver at eleverne hhv. i nogen grad og i høj grad kan vælge mellem typer af lektier eller faglig fordybelse i studietiden I nogen grad I høj grad Indskoling 6 2 Mellemtrin 8 1 Udskoling 7 4 Note: I indskolingen og på mellemtrinnet har 16 skoleledere besvaret spørgeskemaet. I udskolingen har 14 skoleledere besvaret spørgeskemaet, da Nim Skole og Søvind skole ikke har udskolingsafdelinger. Boks 6: Eksempler på indholdet i studietiden i indskolingen (Højvangskolen og Langmarkskolen) På Højvangsskolen bruges studietiden lidt forskelligt på tværs af indskolings-årgangene. På 0. årgang bruges tiden til en legetime. På de øvrige årgange bruges studietiden hovedsageligt til lektiearbejdet. I én af klasserne bruges det første kvarter på læsning. Derved sikres, at alle elever uanset om forældrene samler op på det derhjemme får læst i løbet af ugen. Den resterende halve time bruges på at lave lektier. I en anden klasse bruges studietiden dels til trivselstimer og dels til fagligt arbejde, for eksempel lektier, læsning eller skrivning. På Langmarkskolen hedder studietiden hhv. dansk studietid og matematik studietid. I indskolingen har det den fordel, at både læreren og eleverne ved, hvad der skal laves i disse timer. I studietiden i indskolingen bruges tiden på at øve elevernes læseforståelse, på forberedelse af det kommende undervisningsforløb (jf. boks 1), samt på opsamling af det, som de ikke har nået i den almindelige undervisning. I indskolingen på Langmarkskolen er studietidens indhold styret af lærerne. For eksempel har en af årgangenes lærere netop gennemført et fælles læseløft for alle elever, da det blev vurderet, at der var et behov for dette hos alle elever. 12

Boks 7: Eksempler på indholdet i studietiden på mellemtrinnet (Højvangskolen og Langmarkskolen) På Højvangskolens mellemtrin kan eleverne lave lektier og læse bøger i studietiden. Lærerne vurderer, at studietiden er mere individuel end den øvrige undervisning. Klassens lektier skrives på en liste på tavlen, herfra kan eleverne vurdere, hvad de mangler at lave. Lærerne påpeger, at studietiden ikke er et sted, hvor eleverne kan få svaret. I studietiden kan eleverne få mulighed for at spørge, og lærerne kan hjælpe dem med redskaber, så de kan søge svarerne. På Langmarkskolens mellemtrin bruger eleverne hovedsageligt studietiden til at færdiggøre deres lektier. På skemaet hedder studietiden hhv. dansk studietid og matematik studietid. Det er således hhv. en dansklærer og en matematiklærer, der er tilstede i de to studietimer. Studietiden bruges nogle gange på opsamling fra undervisningen i de to fag, og andre gange laver eleverne lektier fra deres øvrige fag. På 6. årgang bestemmer eleverne selv, hvilke lektier de vil lave. Klassen hjælpes ad med at lave en lektieliste på tavlen, så eleverne kan danne sig et overblik over deres lektier, og lærerne hjælper for eksempel eleverne med at få et overblik over, hvornår de skal gå i gang med en kommende hjemmeopgave. Derved trænes elevernes prioriteringsevne og selvstændighed. Studietiden bruges desuden til afholdelse af Klassens tid, hvis der er behov for dette. Boks 8: Eksempler på indholdet i studietiden i udskolingen (Højvangskolen og Langmarkskolen) I studietiden i udskolingen på Højvangsskolen har eleverne mulighed for at færdiggøre deres lektier fra den almindelige undervisning. Eleverne har dels mulighed for at sidde med deres individuelle lektier, og dels har de mulighed for at færdiggøre gruppearbejde for eksempel fra idræt. Derved er studietiden i udskolingen meget dynamisk; nogle skal i hallen, nogle skal sidde i klassen og nogle laver noget i et tredje lokale. Lærerne vurderer, at denne dynamik virker rigtig godt. I udskolingen vælger eleverne således selv hvilke lektier, de skal lave i studietiden. Eleverne hjælpes med at prioritere mellem deres lektier ved, at der ved studietidens start laves en liste på tavlen med klassens lektier. Fra denne liste kan eleverne prioritere hvilke lektier, de skal lave først. Lærerne vurderer, at dette dels træner elevernes selvstændighed og prioriteringsevne samt, at det betyder, at studietiden også virker godt, når klassen har vikar. Ligesom på mellemtrinnet er lærernes rolle i studietiden, at de skal hjælpe eleverne til at finde ud af, hvor de kan finde den viden, de skal bruge for at løse deres opgave. Derudover kan lærerne give mere fagspecifik hjælp, hvis det er inden for lærerens fagområde. Studietiden i udskolingen på Langmarkskolen handler ligeledes om lektier; enten fordi eleverne skal færdiggøre opgaver fra undervisningen, eller fordi de har brug for at træne noget yderligere. Studietiden på Langmarkskolen hedder som bekendt dansk studietid og matematik studietid, men eleverne kan også lave lektier og træning fra andre fag, hvis de vurderer, at de har behov for det. Eleverne bestemmer således selv, hvad de har brug for at lave i studietiden. I udskolingen skrives lektierne ikke på tavlen. Eleverne ved selv, hvad de har for, og de hjælper hinanden med at huske dette. I perioder har en årgangs lærer valgt, at alle elever skal lave det samme. For eksempel har en af årgangene været igennem et kommakursus, som lærerne vurderede, at alle elever havde behov for. Bortset fra disse perioder kan eleverne selv disponere over deres tid i studietiden. 13

i Aftaletekst Folkeskolereformen. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, d. 7. juni 2013. Link: https://www.kl.dk/imagevault/images/id_62271/scope_0/imagevaulthandler.aspx ii Kora, 2017: En længere og mere varieret skoledage. Implementerings- og effektundersøgelse. Link: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i14265/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag---implementerings--og-effektundersoegelse 14