ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning
Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse af egen udsæd i frhld til anvendelse af certificeret udsæd. Landscenteret har eksempelvis beregnet, at knventinelle landmænd kan spare 265 350 kr.jha. ved at bruge certificeret udsæd på 10% af markerne, g bruge egen såsæd på resten. Omvendt fremhæver såsædsbranchen fr det første, at den danske mdel, hvr langt hvedparten af landmændene køber certificeret såsæd er med til at finansiere dansk plantefrædling, g dermed til at vi har de bedste srter, g fr det andet at certificeret såsæd er af en bedre kvalitet bl.a. på grund af bejdsning. I øklgisk landbrug er frhldene anderledes end i det knventinelle landbrug. Blandt andet er priserne anderledes, g såsæden er ikke bejdset. Det er derfr ikke alle knklusiner fra diskussinen m knventinelt jrdbrug, der kan verføres direkte til øklgisk jrdbrug Spiringsevne Fr den øklgiske landmand er det helt afgørende, at såsæden er af den bedste kvalitet. Det er langt vigtigere end i knventinelt landbrug. En dårlig eller langsm fremspiring giver ukrudtet et frspring, g der er kntant afregning ved "kasse 1". Krnet fra en sund afgrøde, der er høstet under ptimale betingelser, vil nrmalt spire med 95-98%. Er spireevnen lavere, er det frdi der er nget galt. EU-reglerne fr krns spiring siger, at krnet skal spire med minimum 85%. Danske særregler kræver dg, at såsæd af dansk hvede skal spire med minimum 91 % g vårbyg med 95%. Spireevne g spirekvalitet er ikke det samme. Spireevne er et udtryk fr, hvrmange prcent af kernerne, der kan danne en nrmal spire på et fugtigt filterpapir i et labratrie ved 20 0e. I marken er kernerne udsat fr mere stress, g ikke alle kerner vil have spireenergi nk til at kmme p af jrden. Hvis spireevnen er nedsat fra de nrmale 95-98%, vil spireenergien nrmalt gså være nedsat, g det har str betydning fr især den øklgiske landmand. Under knventinelle frhld er det vist, at såsæd, der verhlder spirekravene til certificering kan have frskelle i udbytte på p til 16% på grund af frskelle i spiringskvalitet. I øklgisk jrdbrug må frskellene frventes at være endnu større. Er spiringen af hvede under labratriefrhld nede på minimumkravet mkring de 91%, så kan man frvente en frsinkelse i markfremspiringen på flere dage, g med en mærkbar frskel i plantetallet. Hvedparten af den certificerede såsæd har en udmærket spireevne, men ind i mellem sælges der partier, sm kun lige akkurat verhlder minimumskravene, g det er vanskeligt fr den enkelte landmand at sikre sig md sådanne partier. Frskellen mellem såsædspartier inden fr samme srt kan sagtens være større end frskellen mellem de srter, der nrmalt vælges imellem. I den frbindelse er det bemærkelsesværdigt, at srtsfrsøg, sm vi kender dem fra eksempelvis landsfrsøgene, alle laves med srter fra samme såsædsparti. Når der i landsfrsøgene er frskel på t srter, så ved man reelt ikke, m det er frskel på srternes ydeevne, eller m frskellene skyldes frskelle i såsædskvaliteten på de anvendte srter. Reelt er srtsfrsøgene i landsfrsøgene pseud-gentagelser på de samme såsædspartier. Når spireevnen i et parti er lav, skyldes det fte dårlige høst- g tørringsfrhld eller mekaniske skader. Spirekvalitet kan dg Billede 1. Opstart af frædling. Vurdering af krn fra genbanker. Ft: Anders Brgen Øklgisk Rådgivning 2008 17
Garantirdningen sikrer prducenten af såsæd md at landanden stiller erstatningskrav, der er større end såsædens pris. Landmanden ville være mindst lige så gdt stillet uden garantirdningen, fr så ville det være markedsføringslven, der gjaldt. Billede 2. Srtsfrsøg p GI. Estrup Landbrugsmuseum. Ft: Anders Brgen gså påvirkes af mange andre frhld. Dyrkningsfrhldene af fremavlen er eksempelvis af betydning fr kernestørrelse g prteinindhld, sm igen har betydning fr, hvr meget energi kernen har til spiring. Det påvirker nrmalt ikke spireprcenten med mindre frhldene er helt ekstreme, men det kan påvirke spirekvaliteten g dermed fremspiringshastigheden. Det gælder derfr m at sikre, at det krn, der skal bruges til såsæd har fået de bedste betingelser mht. gødning m.m. Det må gså anbefales at anvende en større rækkeafstand i fremavlskrnet, frdi det er med til at sikre et højere prteinindhld g større kerner. Beklageligvis må vi knstatere, at selvm spireprcenten er den samme i øklgisk såsæd g knventinelt såsæd, så spirer den øklgiske fte langsmmere. Der burde derfr gøres en indsats på at ptimere spiringshastigheden i den øklgiske såsæd. Anvender man sit eget krn til såsæd, har man mulighed fr at ptimere sin såsæd, ved at sikre et højt prteinindhld, g ved at rense krnet hårdt p. Ide fleste srter vil det være en frdel fr udbyttet at sikre en kernebredde på minimum 2,5 mm. Knklusinen fr den øklgiske landmand må altså være, at selvm såsæden er certificeret, er det især i hvede g rug ikke ngen garanti fr, at spirekvaliteten er ptimal. Kvaliteten sikrer md deciderede katastrfer, men kvaliteten af egen såsæd kan sagtens være bedre end den indkøbte såsæd. Den certificerede såsæd er mfattet af den såkaldte garantirdning, der betyder, at køberen af certificeret såsæd kan få pengene tilbage, i tilfælde af at såsæden er dårlig. Frøbårne sygdmme I eksempelvis Sverige har såsædsprducenterne investeret stre summer i at udvikle bade varmebehandlingsanlæg g bilgiske bejdsemidler, g de anvendes udbredt til den øklgiske såsæd. Danske såsædsprducenter har intet gjrt i den retning, men følger til gengæld en knsekvent strategi m, at inficeret såsæd kasseres. I Danmark har vi et meget velfungerende system med analyser af dansk øklgisk såsæd, sm sikrer, at dansk certificeret såsæd er strt set fri fr frøbårne sygdmme. Bruger man sit eget krn sm såsæd, eiler imprterer man såsæd fra andre lande, vertager man selv ansvaret fr, at såsæden er fri fr frøbårne sygdmme. Det er helt afgørende, at man tager dette alvrligt. Er man det mindste i tvivl, bør man indsende en repræsentativ prøve af sit krn til analyse på eksemelvis Plantedirektratet eller OK-labratriet. Analyserne giver et frbavsende gdt billede af såsædens sundhedsstatus, g skal der tilsås mere end blt ngle få hektar, er det en billig frsikring, i frhld til den risik man løber ved ikke at gøre det. Labratrierne kan plyse m, hvilke sygdmme det er relevant at analysere fr i den pågældende afgrøde. Grundlæggende er der t-tre typer af frø- barne sygdmme: De spiringskadende sygdmme sm eksempelvis Fusarium, sm primært er afhængige af vejret m smmeren g af høstfrhldene, g så de specifikke frøbårne sygdmme sm eksempelvis stinkbrand i hvede g stribesyge i byg ' sm pfrmeres ver flere ar før de bliver et prblem. Disse er primært afhængig af srternes resistens g af jrdtemperaturen lige efter såning. Og så er der ngle bladsygdmme, sm er lidt en mellemting, eksempelvis bladplet g skldplet i byg g brunplet i hvede. Rust, meldug g gråplet (Septria tritici) er derimd ikke frøbårne, så dem behøver man ikke tage specielt hensyn til i denne frbindelse. 18 Øklgisk Rådgivning 2008
Man bør altid sikre sig, at det krn, der anvendes til såsæd, er af en almindelig gd kvalitet. Hvis marken indgår i et gdt sædskifte, er velgødet men uden lejesæd, er høstet så snart den er mden, g der ikke er knstateret bladplet af betydning i marken, er der sjældent prblemer med de spiringskadende svampe eller bladsygdmmene. Planlægger man at bruge egen såsæd gennem flere år, bør man vælge srter med resistens md de sygdmme, sm kan pfrmeres fra år til år. Det drejer sig m stribesyge, bladplet g nøgenbrand i byg g m stinkbrand i hvede. Havre g rug angribes sjældent af andet end spiringsskadende svampe. Srtsrenhed g srtsblanding I certificeringen af såsæd gøres der et strt nummer ud af, at partiet er srtsrent. Men ærlig talt: Er det så vigtigt? Alt tyder på, at det er en frdel at blande srter frem fr at dyrke dem sm rene linier, g i øklgisk jrdbrug er der ikke så str frskel mellem srterne, sm under knventinelle betingelser. Ved at blande srter pnår man en bedre ukrudtsknkurrence, g de fleste sygdmme spredes ikke så hurtigt sm i rene srter. De frskellige srter ptager næringstffer på frskelligt tidspunkt, g især i øklgisk jrdbrug er det fte en frdel, at næringsstfptagelsen på den måde frlænges, så den bedre følger jrdens frigivelse af især kvælstf. Til almindelig anvendelse til fder eller brødkrn, er srtsrenhed derfr irrelevant, eller direkte en ulempe. Vil man købe færdigblandede srtsblandinger er man fte henvist til et meget snævert udvalg af få srter, der minder meget m hinanden, men faktisk er det en frdel at srterne er så frskellige sm muligt, når blt de mdner samtidigt. I de indkøbte srtblandinger er der gjrt et strt nummer ud af, at der er lige meget af hver srt, at de er fuldstændig jævnt frdelt i partiet. Imidlertid viser engelske frsøg, at det faktisk er en ulempe, at blande srterne helt ensartet. Det har vist sig, at når man blt hælder sækkene fuldstændigt tilfældigt ned i såmaskinen, bliver udbyttet højere, end når man sår srterne hver fr sig, g gså højere end når man man blander srterne helt jævnt. Adrean Newtn, der har stået fr frsøgene, frklarer fænmenet med, at når srterne blandes ved at sækkene blt tømmes tilfældigt ned i såmaskinen, vil marken se ud sm et kludetæppe af frskellige srter. Derved bliver eventuelle sygdmme nærmest isleret til de små pletter/mråder af ens srter. Når man blander srterne helt jævnt, vil der gdt nk ikke være så mange nabplanter af samme srt i nærheden sm i en ren srt. Der vil dg stadigvæk være et vist antal planter af samme srt i nærheden hvrved sygdmme derfr stadig kan spredes gennem marken. Der kan måske gså være andre frklaringer, men knklusinen er i hvert fald, at det er ikke altafgørende, at srterne er blandet minutiøst. Bruger man egen såsæd, så vil srterne efter høst j nrmalt være blandet grundigt sammen i mejetærskerne, g bruger man såsæd i strsække, kan det gså være vanskeligt at blande såsæden i såmaskinen. Alt andet lige må det anbefales at have størst mulig diversitet i sin afgrøde. I praksis er det enklest at pnå ved at blande så mange srter sm muligt sammen. Dyrker man en sådan blanding år efter år, vil de srter, der egner sig bedst på lkaliteten sætte flest kerner, g man kan regne med, at srtsblandingen gennem årene vil tilpasse sig de lkale vilkår. I øklgisk jrdbrug kan det kun anbefales at vælge rene srter, hvis det et et krav af hensyn til afsætningen. Hvede, byg g havre er selvbestøvende, g ved at dyrke en srt gennem flere år, vil der Billede 4. Srthavre, Bambu. Ft: Anders Brgen Øklgisk Rådgivning 2008 19
ikke ske ngen væsentlig ændring af den genetiske sammensætning. Srten vil stadig være den samme. Rug derimd er fremmedbestøvende, g det betyder, at srten vil ændre sig fra år til år. Det sker langsmt, men efter ngle år vil ændringerne være mærkbare. Typisk vil der ske det, at de højeste planter får mere lys, g derfr sætter flere kerner. på den måde kan man pleve, at srten bliver en lille smule højere fra år til år. Der er derfr grænser fr, hvr længe man kan anbefale at bruge egen udsæd af rug med mindre man går ind g vedligehlder' srten på samme måde sm plantefrædlere gør det. Ukrudtsfrø Indhldet af ukrudtsfrø i certificeret såsæd er altid lavt, g især dansk prduceret sasæd er strt set fri fr flyvehavre. Selvm der er masser af ukrudtsfrø i marken i frvejen, vil de frø der kmmer med såsæden, blive placeret i den rette dybde på det ptimale tidspunkt g med spiring på det tidspunkt, hvr det er allermest vanskeligt at bekæmpe. Særligt fr øklgiske landmænd er det vigtigt, at man ikke ligefrem sår ukrudtet ud i marken, frdi ukrudtsfrøene i såsæden vil være lige nøjagtigt de arter, sm passer til afgrøden g til jrdbunden på ejendmmen, g sm er vanskelige at rense fra såsæden. Man bør derfr ikke bruge sit eget krn til såsæd, med mindre man har mulighed fr at rense det rdentligt. Har man ikke selv et rdentligt renseri findes der i de fleste egne mbile renserier, sm kan bestilles til lønbehandling. Man bør gså hlde sig til certificeret såsæd, hvis der frekmmer flyvehavre i marken. licens g plantefrædling Det er vigtigt fr alle, at der fregår en plantefrædling, så der til stadighed er srter på markedet, sm passer til de behv, der kan stilles til afgrøden. Når man i øklgisk landbrug sammenligner 100 år gamle ufrædlede landsrter med mderne srter, har de mderne srter et udbytte, sm ligger 10-25% højere end de ufrædlede srter. Der har naturligvis været et arbejde frbundet med at frædle de mderne srter, g hvis man vil have adgang til merudbyttet i dem, er det rimeligt, at man betaler fr det. Der er derfr indført regler fr, at plantefrædleren i 20 år efter, at en srt er gdkendt, kan kræve en ryalty af de landmænd, sm benytter srten. Srter, der er mere end 20 år gamle kan derimd frit benyttes. Derimd er det frbudt at sælge gamle srter sm såsæd, så de kan i praksis være vanskelige at få fat på. I debatten m brug af egen såsæd, sm er kørt i den danske landbrugspresse i 2008, har flere slået på det mralske argument m, at man bør bruge certificeret. såsæd, fr hvis plantefrædlerne Ikke far deres ryalty, stpper plantef~rædligen, g hvissåsædsfirmaerne ikke far deres del, sa stpper srtsafprøvningen, hvilket begge dele er til skade fr landbruget. Fr øklgiske landmænd kan man nk tage lidt lettere på det rent mralske, fr det er helt minimalt, hvad der fregår af plantefrædling til frdel fr de øklgiske landmænd i Danmark. Der fregår ingen plantefrædling af rug, havre g vårhvede i Danmark, g frædlingen af vinterhvede g vårbyg har alene det knventinelle landbrug fr øje. Øklgisk landbrug er så lille en niche, at det ikke kan betale sig at lave øklgiske srtsfrsøg. Mersalget af en srt, sm man kan dkumentere sm værende bedre end andre, kan ikke betale mkstningerne til at lade rådgivningstjenesten lave frsøgene. De stre fnde g FødevareErhverv vil ikke støtte øklgiske srtsfrsøg, frdi de har taget en generel beslutning m, at srtsfr- Sm øklgiske landmand kan man nk tage lidt lettere på det rent mralske i ikke at anvende certificeret udsæd, fr det er helt minimalt, hvad der fregar af plantefrædling til frdel fr de øklgiske landmænd i Danmark. 20 Øklgisk Rådgivning 2008
søg i Danmark skal fungere alene på kmmercielle vilkår. Der fregår derfr strt set ikke længere srtsafprøvning under øklgiske vilkår. Frmålet med de stre landsdækkende srtsfrsøg er at finde frem til de srter, sm i gennemsnit passer bedst under flest mulige frhld. Frhldene i øklgisk jrdbrug er mere kmplicerede g individuelle end i knventinelt jrdbrug Derfr er det vanskeligere at finde en srt, der er bedst. En srt er bedst på det ene øklgiske landbrug, g en anden på et andet landbrug. Derfr er frskellene mellem srter i landsdækkende øklgiske srtsfrsøg sjældent statistisk sikre, g måske gså mindre relevante. Det handler mere m at finde de bedste srter til de knkrete vilkår, end til at finde et gennemsnit. I vre sydlige nablande fregår der plantefrædling rettet direkte md øklgisk jrdbrug, men disse srter afprøves ikke i Danmark i sammenligning med de dansk frædlede srter. Vi ved derfr ikke, m de srter, der udbydes i Danmark er de bedst egnede til øklgisk jrdbrug i Danmark. Såsædsfirmaerne markedsfører de srter øklgisk, sm de selvejer, eller kan tjene mest på at sælge, hvilket ikke nødvendigvis er de srter, der klarer sig bedst i øklgisk jrdbrug. Den danske såsædsbranche g de danske plantefrædlere pfrdrer til, at man bruger certificeret såsæd fr at støtte deres arbejde, men med den indsats, de yder fr den øklgiske krnbranche, så er der ikke nget at sige til, at de øklgiske landmænd tager let på denne del af argumentet fr at bruge certificeret såsæd. Vil man endelig fremstå sm bevidst frbruger, vil jeg pfrdre til at anvende tyske, østrigske eller schweiziske srter, der er frædlet til øklgisk jrdbrug. Knklusin Ved anvendelse af egen såsæd er der i sammenligning med certificeret såsæd risik fr
infektin af frøb~rne sygdmme, indhld af ukrudtsfrø g d~rlig spireevne. Man bør ikke bruge egen s~sæd med mindre man er bevidst m denne risik, g har viljen g mulighederne fr at imødeg~ den. Har man md p~ en faglig udfrdring, kan der til gengæld være penge at spare ved at anvende eget s~sæd, g det kan samtidigt give ngle muligheder, sm ikke findes i certificeret s~sæd. Har man mulighed fr at gøre en indsats fr det, kan man i samarbejde med r~dgivningstjenesten lave lkale srtsfrsøg, g fremver anvende lige præcis de srter, sm passer til ens egne vilk~r g behv. Her er man ikke begrænset af de 5-10 srter, sm firmaerne hvert ~r udbyder sm certificeret øklgisk s~sæd, men kan frit vælge mellem alle de tusindvis af srter, sm i tidens løb er lavet. Endvidere kan man frit kmpnere en srtsblanding, sm i de fleste tilfælde vil være at fretrække frem fr anvendelsen af rene srter. Ved at udvælge de bedste mr~der af marken til s~sæd, g rense denne p, s~ der kun anvendes de største kerner sm s~sæd, kan man pn~ en s~sæd med en hurtigere fremspiring, g dermed en bedre ukrudtsknkurrence g et højere udbytteptentiale. Ved at undg~ marker, eller mr~der af marker med skldplet g andre sygdmme, der kan smitte s~sæden, kan man sikre sig md frøb~rne sygdmme, sm der ikke tages hensyn til i certificeret s~sæd. Man sparer den del af ryaltyen, sm eilers vil tilg~ s~sædsfirmaet, men man bør altid betale ryalty til srtsejerfreningen, hvis man anvender en srt, der er mindre end 20 ~r gammel.