Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Relaterede dokumenter
Hvorfor dør de mindst syge?

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Diabetesforeningen 75 år Diabetes i et historisk, nu6digt og frem6digt perspek6v!

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Bilag 1: Fakta om diabetes

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

13 års forskel i Ålborg

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016


Undersøgelse for åreforkalkning

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne

5.6 Overvægt og undervægt

Fremtidens børnefysioterapi

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

31. oktober Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Vi er skabt til bevægelse

Risikovurdering og profylakse

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Fysiske arbejdskrav og fitness

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Livsstilscenter Brædstrup

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Bliver man syg af trafikstøj?

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Sociale relationer, helbred og aldring

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Mænds sundhed og sygdomme

Fodbold som behandling og forebyggelse af type 2-diabetes

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

set fra almen praksis

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Facts om type 2 diabetes

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Nyretransplantation i Danmark

Ligestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Forklaringer på test i rapport

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Opsporing og forebyggelse af depression

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Transkript:

Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende læge, professor, dr. med. Institut for Folkesundhed, Sektion for Almen Medicin, Aarhus Universitet 15% af forskningsmidlerne til ADDITION studiet kommer fra medicinalindustrien Aktier i Novo Nordisk

Udvikling af overvægt (BMI 30) i USA 1985 No Data <10% 10% 14%

Udvikling Obesity af Trends* overvægt Among (BMI U.S. 30) Adults i USA BRFSS, 1990 1990 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%

Udvikling Obesity af Trends* overvægt Among (BMI U.S. 30) Adults i USA BRFSS, 1995 1995 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

Udvikling Obesity af Trends* overvægt Among (BMI U.S. 30) Adults i USA BRFSS, 2000 2000 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

Udvikling Obesity af Trends* overvægt Among (BMI U.S. 30) Adults i USA BRFSS, 2005 2005 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%

Udvikling Obesity af Trends* overvægt Among (BMI U.S. 30) Adults i USA BRFSS, 2010 2010 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%

Diabetes i Danmark Antal med erkendte diabetes 1997: 150.000 2012: 300.000 2025: 600.000 Antal med ikke-erkendt diabetes 2012: Minimum 200.000, heraf ca. 100.000 i alderen 40-69 år Tab i restlevetid: 5-10 år Nedsat livskvalitet: Hjertekarsygdom (storkarsygdom) øjen-, nyrer- og nerveskader (sygdom i de små blodårer)

Potentiale for forebyggelse! Mindst 80% af hjertesygdomme, slagtilfælde og type 2 diabetes¹ og 40% af cancersygdomme² kan undgås ved Sund kost Regelmæssig fysisk aktivitet Rygeophør Potentialet kan yderligere forøges ved Forebyggende medicin Screening / tidlig opsporing for risikofaktorer for sygdom og ikke erkendt sygdom Helbredstjek og helbredssamtaler 1) WHO Technical Report Series 916, 2002. 2) American Institute for cancer research, 1997: 530-34

Opfordring til sundhedsfaglig, sundhedsøkonomisk og politisk debat og proces, som skal sikre, at ingen patienter med diabetes unødigt lades i stikken uden effektiv behandling!

The Nordic Cochrane Collaboration 2012 Dødelighed ved helbredstjek

Hovedresultaterne fra Ebeltoft viste efter 5 år Tilbud om helbredsundersøgelser og samtaler til 30-49 årige borgere i Ebeltoft kommune Stor interesse for deltagelse (75% år 0 og 85% over fem år) Halvering af antallet af personer, som var i højrisiko for at få hjerte-kar-sygdom (18% mod 10%) Ingen målbare, negative psykiske påvirkninger Ingen stigning i antallet af sundhedsydelser Tilbuddet var omkostningsneutralt Lille positiv effekt på beregnede leveår.

Hovedresultaterne fra Ebeltoft viste efter 15 år Positiv effekt - specielt for de kortuddannede mænd Omkostningsneutral over 15 år Analyse peger på, at helbredstjek bidrager til at mindske den sociale ulighed i sundhed.

Screening for diabetes - ADDITION studiet Anglo-Danish-Dutch study of intensive treatment of people with screen detected type 2 diabetes in primary care Screenings studiet Målgruppe: 395.928 borgere i alderen 40-69 år (HL 50-69 år) April 2001 - December 2006 Behandlings studiet 343 lægehuse med 3,057 borgere med diabetes opdaget ved screening Rutine behandling Intensiv behandling Primære endepunkt: efter 5 år: Første hjerte-kar-tilfælde, dvs. Hjertedød, blodprop i hjertet, slagtilfælde, omlægning af blodåre pga. åreforkalkning eller amputation Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Forløb for screening i Danmark højrisikostrategi! April 2001 til December 2006 Trin 1: Spørgeskema 5 point Postomdelt eller uddelt af lægehuset Trin 2 Alder 0/1/2/3/4 Køn 0/1 Diabetes i graviditet 0/2 Diabetes i familien 0/1/2 Forhøjet blodtryk 0/2 Vægt - BMI 0/1/2 Fysisk inaktivitet 0/1 Ikke fastende blodprøver (BG 5.5mmol/l, HbA 1c 5.8% og Hjerte SCORE) Trin 3: Faste, evt. sukkerbelatning Trin 4: Bekræftende blodprøver Diabetes 163.185 Risiko spørgeskema Blodprøver Diagnose Høj risiko for diabetes Hjerterisko

1 af 5 med ikke erkendt diabetes blev fundet ved screening Trin Mødte frem Andel med sygdom (Sensitivitet) 1 Postomdelt spørgeskema 50% 75% 2 1 lægebesøg (blodprøver) 77% 85% 3 2. Lægebesøg (diagnose) 88% 100% 4 3. Lægebesøg (konfirmering) 94% 100% Hyppighed af ikke erkendt diabetes blandt 40-69 årige 4% Diabetologia (2004) 47:1566 1573

Screening for Diabetes ADDITION - Danmark Diabetes 1 Høj risiko for diabetes 2 Høj risiko for hjertekarsygdom uden diabetes, dvs. 5% risiko for at dø i løbet af 10 år 6 Diabetologia 2011; 54(6):1318-1326. European Heart Journal (2003) 24, 987 1003

Risiko for hjertekar-tilfælde, dvs. hjertedød, blodprop i hjerte, slagtilfælde, operation for åreforkalkning eller amputation Land Danmark Hazard Ratio (95% CI) 0.83 (0.59 to 1.16) UK 0.80 (0.55 to 1.17) Holland 0.96 (0.45 to 2.03) Samlet 0.83 (0.65 to 1.05) 0.1 0.2 0.5 1 2 Til fordel for intensiv behandling Til fordel for rutine behandling Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Andel i farmakologisk behandling ved screening Rutine behandling Intensiv behandling 100 90 80 Blodtrykssænkende Kolesterol sænkende Blodsukker sænkende 70 60 50 40 30 20 10 0 Screening Screening Screening Screening Screening Screening Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Andel i farmakologisk behandling ved screening og 5 år Rutine behandling Intensiv behandling 100 90 Blodtrykssænkende Kolesterol sænkende Blodsukker sænkende 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Screening 5 år Screening 5 år Screening 5 år Screening 5 år Screening 5 år Screening 5 år Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark Screening Rutine behandling Screening Intensiv behandling Change Baseline to 5 year Routine Care Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk Kolesterol mmol/l 149.8 148.5 85.5 86.1 5.6 5.5 HbA1c % 6.6 6.5 BMI 31.6 31.6 Vægt Kg 90.3 90.9 Rygere % 27.8 26.9 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark Screening Rutine behandling Screening Intensiv behandling Ændring på 5 år Rutine behandling Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7 85.5 86.1-4.8 5.6 5.5-1.2 HbA1c % 6.6 6.5-0.1 BMI 31.6 31.0-0.6 Vægt Kg 90.3 88.4-1.9 Rygere % 27.8 26.9-9.4 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark Screening Rutine behandling Screening Intensiv behandling Ændring på 5 år Rutine behandling Ændring på 5 år Intensiv behandling Routine Care minus Intensive Care at 5 year Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7-13.7 85.5 86.1-4.8-6.6 5.6 5.5-1.2-1.3 HbA1c % 6.6 6.5-0.1-0.1 BMI 31.6 31.0-0.6-0.5 Vægt Kg 90.3 88.4-1.9-1.8 Rygere % 27.8 26.9-9.4-6.7 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark Screening Rutine behandling Screening Intensiv behandling Ændring på 5 år Rutine behandling Ændring på 5 år Intensiv behandling Forskel: Rutine - Intensiv behandling 5 år Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7-13.7-2 85.5 86.1-4.8-6.6-1.8 5.6 5.5-1.2-1.3-0.1 HbA1c % 6.6 6.5-0.1-0.1 0 BMI 31.6 31.0-0.6-0.5 0.1 Vægt Kg 90.3 88.4-1.9-1.8 0.1 Rygere % 27.8 26.9-9.4-6.7 2.7 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Composite Endpoint (%) Forekomst af hjertekarsygdom efter Michigan model 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 No Intervention Routine Care Intensive Treatment 1 2 3 4 5 6 7 Years of Follow-up Dr. William Herman, independent commentator at the ADDITION symposium EASD 2010

Hazar ratio Død uanset årsag 7 år efter screening; ADDITION DK 3,5 Hazard ratio and absolute values HR adjusted for Heart SCORE and Ischemic Heart Disease, Stroke and Cancer before Screening 3 2,5 12.4% døde 13.1% died 2 1,5 1 6.5% døde NGT DM Diabetes; N=1.169 p=0.023 0,5 0 <6 6-6.4 >=6.5 Mindst syge Mest syge HbA1c i % på diagnosetidspunktet Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

Hazar ratio Død uanset årsag 7 år efter screening; ADDITION DK Hazard ratio and absolute values HR adjusted for Heart SCORE and Ischemic Heart Disease, Stroke and Cancer before Screening 3,5 3 13.1% døde Normale uden diabetes (NGT); N=17.322 12.4% døde 2,5 2 NGT 1,5 DM 1 4.4% døde 6.5% døde Diabetes; N=1.169 p=0.023 0,5 0 <6 6-6.4 >=6.5 Mindst syge Mest syge HbA1c på diagnosetidspunktet Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

Hazar ratio Død uanset årsag 7 år efter screening; ADDITION DK Hazard ratio and absolute values HR adjusted for Heart SCORE and Ischemic Heart Disease, Stroke and Cancer before Screening 3,5 3 13.1% døde Normale uden diabetes (NGT); N=17.322 12.4% døde 2,5 2 NGT 1,5 DM 1 4.4% døde 6.5% døde Diabetes; N=1.169 p=0.023 0,5 0 <6 6-6.4 >=6.5 Mindst syge Mest syge HbA1c på diagnosetidspunktet Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

Sammenfatning stort potentiale! Eksplosion i antallet af kronisk syge mange ikke erkendte! Der er evidens for at tidlig opsporing i almen praksis af risikofaktorer for hjertekarsygdom og ikke erkendt diabetes kan øge levealderen og livskvaliteten Almen praksis opfordres til at tilbyde opportunistisk screening for risikofaktorer for hjertekarsygdomme og diabetes, og tilbyde intensiv forebyggende behandling 1 Der bør igangsættes en sundhedsfaglig, -økonomisk og politisk debat om systematisk screening Behov for mere forskning og udvikling Hvordan øger vi deltagelsen i screeningsprogrammer? - specielt blandt folk med lav social status og kort uddannelse? Hvordan forbedre vi behandlingskvaliteten af diabetes og risiko for hjertekarsygdom? Hvordan optimeres screeningsundersøgelserne er der bedre risikomarkører? Drøm: Center for implementering, udvikling og forskningsbaseret evaluering af helbredsundersøgelser og samtaler Samarbejde mellem forskningscentre, almen praksis, kommuner og regioner / hospitaler 1 T Lauritzen, K Borch-Johnsen, MJ Davies, K Khunti, G Rutten, A Sandbæk, R Simmons, M van den Donk, NJ Wareham, SJ Griffin. OPEN ACCESS: Diabetes Management (2013) 3(5), 367 378

SLUT

Total dødelighed (%) Resultater sat i forhold til virkelige data Dødeligheden ADDITION studiet var lavere end forventet i begge behandlingsgrupper 14 12 10 Klinisk diagnose Det danske diabetesrregister Rutine behandling; ADDITION studiet Den danske befolkning - standadiseret for køn og alder 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 År efter screening Carstensen et al. Diabetologia 2008;51:2187-2196 www.addition.au.dk

Sammenfatning Der er evidens for at tidlig opsporing af risikofaktorer for hjertekarsygdom og ikke erkendt diabetes kan øge levealderen og livskvaliteten Almen praksis opfordres til at tilbyde deres patienter opportunistisk screening for risikofaktorer for hjertekarsygdomme og diabetes, og tilbyde intensiv forebyggende behandling Der bør igangsættes en sundhedspolitisk debat om systematisk screening Behov for mere forskning Hvordan øger vi deltagelsen i screeningsprogrammer? - specielt blandt folk med lav social status og kort uddannelse? Hvordan forbedre vi behandlingskvaliteten af diabetes og risiko for hjertekarsygdom? T Lauritzen, K Borch-Johnsen, MJ Davies, K Khunti, G Rutten, A Sandbæk, R Simmons, M van den Donk, NJ Wareham, SJ Griffin. OPEN ACCESS: Diabetes Management (2013) 3(5), 367 378