14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund i en situatin, hvr vi bliver flere ældre g færre i den erhvervsdygtige alder. Disse udfrdringer er sm bekendt ikke mindre på Brnhlm. Der er fuld gang i paradigmeskiftet, ikke bare på natinalt, men gså internatinalt niveau, hvr arbejdet med en eurpæisk visin fr ffentlig service er under udarbejdelse. Der er i debatten peget på flere løsninger på udfrdringerne, men en af de mest vedhldende tendenser er et øget fælles ansvar i samfundet fr løsningen af velfærdssamfundets pgaver. Det har blandt andet betydet, at frivillighed, ffentlig-privat partnerskaber g brgerinddragelse har været sat højt på dagsrdnen. Regeringen, en række ministerier, de faglige rganisatiner, Mandag Mrgen g en lang række andre større g mindre rganisatiner har engageret sig i arbejdet med at finde ud af, hvrdan brgerne i frskellige situatiner kan inddrages i udviklingen af pgaveløsningen, g hvrdan det ffentlige generelt kan sætte brgerne i centrum, g understøtte at brgerne i størst muligt mfang tager ansvar fr eget liv. Arbejdet med mrådet har resulteret i centrale dkumenter, der vedrører frskellige facetter af de ændringer, der må ske, hvis mfrmningen af velfærdssamfundet skal realiseres. Der er således blandt meget andet udarbejdet Principper fr samarbejde mellem parter på det ffentlige arbejdsmarked m mdernisering, Frivillighedscharteret beskriver samspillet mellem den stre frivillige sektr g det ffentlige, g senest er der bevilget midler til prettelse af Center fr Offentlig Innvatin, der blandt andet har til pgave at understøtte inddragelsen af civilsamfundet i udviklingen af den ffentlige service. Dertil kmmer udgivelser sm fx Mandag Mrgens Veje til Ressurcedanmark, der med den beskrivende undertitel; et mere scialt g bæredygtigt velfærdssamfund, slår tnen an. Tingene er med andre rd sat i bevægelse på natinalt niveau, men de bærende principper fr den ffentlige mdernisering g Frivilligcharterets visiner skal først nu til at finde sin frm i det lkale plitiske arbejde, g i den praktiske udførelse i de kmmunale institutiner. Brnhlms Reginskmmune rummer mange ressurcer, sm kan aktiveres i et øget samarbejde med reginskmmunen. Den lkale aktinsgruppe (LAG Brnhlm), der er sammensat af et bredt udsnit af samfundets aktører, samt den lkale tænketank Vres Brnhlm, der består af frivillige, der ønsker at bidrage til Brnhlms udvikling, er eksempler på, hvrdan udviklingen md en anden frståelse af hvrdan udfrdringerne løses, allerede fregår på Brnhlm i dag. 1
Der er gså helt knkrete eksempler på, hvilke typer samarbejde der kan være tale m: En række spnsrer fra erhvervslivet på Østbrnhlm har finansieret 140 tablets til eleverne på Paradisbakkesklen. Derudver har sklen selv kunnet indkøbe yderligere 100 tablets. Dermed bliver adgangen til tablets ikke et spørgsmål m frældrenes øknmi, g giver dermed en scial udligning. Samtidig giver adgangen til tablets sklen nye muligheder i undervisningen. Et andet eksempel er fra Frederiksberg kmmune, hvr Sundheds- g Omsrgsudvalget besluttet at afsætte en igangsætterpulje på 300.000 kr. til spisetilbud, der frebygger g mindsker ensmhed blandt ældre på Frederiksberg. Målet er, at freninger g andre har mulighed fr at søge puljen, g bruge pengene til at prette spisefællesskaber eller lignende. Tiltag af denne type ligger i frlængelse af det plitisk frmulerede ønske m at inddrage brgerne i større mfang. Hvr brgerinddragelsesindsatsen tidligere har været kncentreret m brgermøder, vil en samarbejdende reginskmmune kunne inddrage brgerne langt mere sm ressurcer i udviklingen af den kmmunale service, men gså i udviklingen af Brnhlm generelt. Tiltag fr et samarbejdende Brnhlm Paradigmeskiftet har allerede fået betydning fr hvrdan vi indretter vres service. Arbejdet med den nye flkesklerefrm, hvr frskellige samfundsaktører er blevet indbudt til at være en del af løsningen under den nye refrm, er et gdt eksempel på hvrdan samarbejde g ffentlig service går hånd i hånd. Men sm det ses er det alle mråder, der i princippet bør igennem den samme prces, altså at tænke tingene på nye måder. I Brnhlms Reginskmmune vil det fx være: - Samarbejdsledelse sm nyt perfrmancemråde fr ledere i BRK Ledelse af samarbejde bliver et mråde, sm lederne i BRK skal udvikle i højere grad end i dag. Samarbejdsledelse bliver således en del af arbejdet med den nye HR-strategi, g vil på sigt indgå på linje med fx persnaleledelse, når det drejer sig m lederuddannelse g ledervurderinger - Prcesser fr nye vinkler på ffentlig service på alle mråder i den nye rganisatin Arbejdet med flkesklerefrmen har vist at der er interesse fr samarbejde med reginskmmunen m servicen til brgerne. I de kmmende år vil alle mråder skulle inddrage aktørerne i samfundet fr at drøfte muligheder i samarbejdet, g på den måde skabe nye prcesser, til gavn fr brgeren - En ny rganisatin, der understøtter tværgående samarbejde g prcesser I disse dage er et frslag til en ny rganisatin fr Brnhlms Reginskmmune undervejs, g skitserne er blandt andet tegnet med henblik på at skabe de bedste rammer fr samarbejde mellem reginskmmunen g det mgivende samfund - Nye medarbejderkmpetencer Det er helt essentielt, at medarbejderne inddrages i arbejdet med definitiner af pgaverne, g ikke mindst i genpbygningen af, prcesser g metder. Det betyder, at der er brug fr kmpetencer, der ligger ud ver det rent faglige. Brnhlms Reginskmmune vil allerede i 2014 samarbejde med de faglige rganisatiner m at sætte fkus på at udvikle g belønne de tværgående kmpetencer. - Partskabspris 2014 Fr at understøtte udviklingen, g vise indadtil såvel sm udadtil at vi vil samarbejdet i BRK, indstifter BRK en pris i 2014, der gives til den enhed, der 2
kan fremvise nye metder eller har gennemført prcesser, der understøtter samarbejde, g sm kan tjene sm gdt eksempel fr resten af rganisatinen Arbejdet er allerede i gang - Samarbejdsledelse i BRK Der er gennem det seneste halve år blandt lederne i Brnhlms Reginskmmune blevet arbejdet med ideerne m frivillighed, brger- g brugerinddragelse g partnerskaber. Arbejdet er fregået på t ledertemadage, g en arbejdsgruppe har sideløbende arbejdet med at samle ideer g prblemstillinger p med henblik på at skabe en ramme fr samarbejde, der 1) hænger sammen med ledelses- g medarbejderinvlveringen i samarbejdet med eksterne g 2) er rbust i frhld til de tvivlsspørgsmål, der vil pstå i snitfladen mellem det ffentlige g det frivillige. Budskaberne fra det seneste ledermøde, hvr lederne blandt andet drøftede etiske prblemstillinger, der kan pstå i samarbejdet, er følgende: - Ingen faste rammer fr samarbejdet, men gerne central bistand i frhld til de tvivlsspørgsmål, der kan pstå - Samarbejder skal tage udgangspunkt i sund frnuft i frhld til samarbejdsparter g samarbejdsfrmer - Vi skal udvikle i samarbejde med de frivillige, g udvikle det eksisterende samarbejde med de frivillige - Gjr nâed! Der er med andre rd vilje til at gjrra nâed blandt lederne i Brnhlms Reginskmmune, g lederne vil gerne have rum til at prøve selv, med udgangspunkt i sund frnuft g et sted at få sparring m samarbejde. Der er dg flere frhld, hvr samarbejde bliver en udfrdring, g derfr er der behv fr en ramme, hvr både det plitiske g det administrative niveau kan navigere i de nye metder g prcesser. En plitisk ramme fr den samarbejdende reginskmmune En sådan ramme kan være en plitisk håndfæstning, sm beskrevet i krt frm nedenfr. Håndfæstning skal frstås på den måde, at der er tale m en plitisk aftale m en række principper, der tilsammen udgør rammen sm plitikere g de kmmunalt ansatte kan arbejde indenfr. Vi vil fremme samarbejdet mellem samfundsaktørerne på Brnhlm Vi vil inddrage brgere g brugere i udviklingen af den kmmunale service g det brnhlmske samfund Vi belønner mdet til at gå nye veje g arbejde på tværs af samfundet Vi vil skabe tillid g bedre kmmunikatin mellem samfundets aktører Vi vil skabe synlighed m samarbejdets resultater Vi anerkender at inddragelse af lkale ressurcer i den kmmunale service kan give frskelle i servicen på tværs af reginskmmunen Vi vil lære af hinanden på tværs af det brnhlmske samfund, g bruge lkale successer til gavn fr hele Brnhlm Vi pfrdrer alle til at bidrage med nye ideer både internt g eksternt Vi vil bygge videre på det, der allerede virker 3
En ny rlle fr reginskmmunen Man taler m at paradigmeskiftet i frhld til kmmunens rlle i samfundet begyndte allerede ved kmmunalrefrmens gennemførelse, g at kmmunernes i dag bevæger sig md det der i nedenstående figur kaldes Kmmune 3.0 Ændringerne fregår sm det ses på flere niveauer; Kmmunens rlle ændres, idet fkus rettes md løsninger på udfrdringer sm reginskmmunen kun er en spiller i, g sm vi ikke kan løse alene Brgernes frhld til kmmunen ændres. En kmmune er et fællesskab, g den kan ikke reduceres til ret g pligt, hvilket betyder, at brgeren måske i højere grad vil pleve kmmunen sm en facilitatr Organisatinen ændres fr at skabe bedre muligheder fr at tænke g handle på tværs af samfundets aktører g interesser. Der kræves nye kmpetencer af ledere g medarbejdere 4
Ovenstående beskriver bevægelsen, der er i gang. I den prces vil der givetvis pstå spørgsmål g situatiner, der ikke var til at frudse, g det er den prces Brnhlms Reginskmmune skal indstille sig på. Brnhlmerne engagerer sig allerede I 2012 gennemførte reginskmmunen er undersøgelse m frivillighed i det elektrniske brgerpanel. Resultaterne fra brgerpanelundersøgelsen m frivillighed viser, at brgerne i Brnhlms Reginskmmune ligger ver landsgennemsnittet i frhld til deltagelse i det frivillige arbejde. Undersøgelsen viser umiddelbart, at den brnhlmske beflkning er delt i spørgsmålet m villighed til at yde en frivillig indsats fr at få en bedre ffentlig service. Det der dg er interessant er, at villigheden stiger, når det handler m de indsatser, der ligger tæt på brgernes egen livssituatin: 2/3 af børnefamilierne vil gerne hjælpe til med praktiske pgaver på institutinerne g sklerne, mens 2/3 af de ældre ver 66 år mener, at man sm pårørende bør hjælpe til med praktiske gøremål på plejehjem g -centre. En anden vigtig pinte fra undersøgelsen handler m frhldet mellem de frivillige g de ansatte, hvr de frivillige ikke må erstatte det faguddannede persnale. Dette skal både ses i frhld til et skattespørgsmål, altså m man får hvad man har betalt fr, g i frhld til at de ansattes faglige kmpetencer ikke kan erstattes af frivillige kræfter. Den pinte går igen i str set alle udgivelser m det nye velfærdssamfund. Det samarbejdende fællesskab kan ikke i sig selv erstatte faglige kmpetencer. Men knklusinen er, at brnhlmerne gerne vil det frivillige arbejde: De der allerede er i gang, vil fr manges vedkmmende gerne mere, g mange af de der ikke i dag er engageret, vil gerne i fremtiden. Ptentialet synes at kunne blive indfriet ved at imødekmme de frivilliges behv, g pfrdre de ikke-frivillige mere direkte til at være med til at tage ansvar i samfundet på en ny måde. Der er med andre rd et gdt udgangspunkt fr at arbejde videre med de nye løsninger på de kmmunale velfærdspgaver, der er skitseret på natinalt niveau. Helhedstænkningen g BRK Sm beskrevet venfr handler mange af løsningsfrslagene på natinalt niveau m en øget inddragelse af civilsamfundet i udviklingen af den ffentlige sektr. Spørgsmålet er dg m det ikke vil være frugtbart at inddrage hele samfundet i udviklingen af hele samfundet. Især på Brnhlm, der er så tydeligt afgrænset af Østersøen, kan man verveje at tale m fællesskabet mellem det ffentlige, civilsamfundet g erhvervslivet, g på den måde understøtte tanken m et Brnhlm, vi står sammen m. I frbindelse med det der i Brnhlms Reginskmmune kaldes kulturspret, vil arbejdet med identitet fylde meget i de kmmende år. I en situatin, hvr et paradigmeskift er i gang, er der behv fr at kigge indad, g se på hvad en kmmune er i 2013, g hvilken rlle en kmmune påtager sig fr brgernes skyld. Præmisserne fr at træffe plitiske beslutninger såvel sm at levere kmmunal service g udfylde myndighedsrllen ændres i frlængelse af at fkus rettes udad md samarbejdspartnere, g hvrdan vi sammen kan gøre det bedste fr brgerne. Paradigmeskiftet betyder at hele vinklen på hvad det er kmmunens rlle, g hvrdan den skal udfyldes, ændres. Først skal vi sm kmmune nå til den erkendelse, at vi ikke kan hjælpe brgerne uden at inddrage de aktører, der i øvrigt har indflydelse på brgerens situatin. Med 5
udgangspunkt i figuren venfr er det således en større ændring reginskmmunen står verfr. Ikke bare på et praktisk niveau, men i hele måden vi tænker det ffentlige på. Hvr vi tidligere i ngle sammenhænge har tænkt reginskmmunen sm en virksmhed, der leverer en service til brgerne, handler fremtidens service m hvrdan samarbejdet m brgeren kan hjælpe brgeren til at håndtere den givne situatin. Den tværffentlige udviklingsenhed MindLab beskriver i et frslag til prcessen, hvr de kmmunale pgaver ændrer sig på følgende måde: 1. redefiner pgaven 2. genpbyg prcesserne 3. skab platfrme Redefinitin af de kmmunale pgaver handler m, med brgeren sm udgangspunkt, at tænke på den effekt man ønsker at pnå. Det handler med andre rd gså m den langsigtede effekt, g hvem der skal inddrages i pgaven. Den frivillige sektr kan nget den ffentlige ikke kan, den kan siges at være drevet af en anden lgik. Det er en ressurce, der bør aktiveres i samarbejde med den faglighed kmmunen kan bidrage med, men gså i samarbejde med familie g netværk. Det betyder, at prcesserne g arbejdsmetderne i mange tilfælde skal tilrettelægges på en anden g ny måde. Fkus skal således ikke være på ydelsen, sm brgeren mdtager (vareperspektiv), men på den værdi reginskmmunen i samarbejde med egen faglig kunnen g i samarbejde med andre kan tilføre brgerens liv. Prcesserne g rganiseringen af pgaverne skal understøtte dette. Når reginskmmunen skal være platfrm betyder det, sm beskrevet venfr, at reginskmmunens rlle gså skal være sm ankerpunkt fr den samlede indsats. Det betyder, at ansvaret fr at prcesserne frløber bedst muligt, ligger hs reginskmmunen. På den måde bevarer reginskmmunen den helt centrale rlle, men inviterer andre til at bruge reginskmmunen sm platfrm fr løsningerne. 6