1. Indledning baggrund og rammer for projektet 2. Vores lokale vision, mål og strategi 3. Overordnede mål med skolereformen 2014 4. Tidsplan 5. områder og målsætninger Revideret: 01-12-2013 Side 1
1. Indledning, baggrund og rammer for projektet Baggrund: Folkeskolereformen og ny tjenestetidsaftale danner baggrunden for det arbejde, vi skal i gang med. Reformen sætter fokus på øget resultatstyring i folkeskolen med afsæt i få, klare nationale mål, der baserer sig på forskning og viden. Kombineret med de nye arbejdstidsregler gives mulighed for at nytænke indhold og tilrettelæggelse af skoletilbuddet herunder SFO. Regeringen og forligspartierne har med aftalen lagt vægt på, at eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, hvordan den nye skole kan realiseres via inddragelse af skolens aktører og interessenter. I Varde Kommune er der nedsat en styregruppe, der skal sikre fremdrift i implementeringen af aftalen. Styregruppen har udarbejdet en drejebog på kommunalt niveau, der beskriver mål for indsatser og dertilhørende arbejdsgruppe. I ledelsen på Blåvandshuk Skole har vi valgt at udarbejde en lokale drejebog som styringsredskab i forhold til de lokale indsatser. Nogle indsatser og mål vil i sagens natur være de samme både på kommunalt og lokalt niveau, men vi skal tone indsatserne, så de passer ind lokalt. Andre indsatser og opgaver er ikke en del af den lokale portefølje (f.eks. resursetildelingsmodeller m.m.) og det skal vi dermed ikke tage ansvar for i første omgang, men afvente udmeldinger omkring. Ledelsen, MO, KE, BTA, BAB, SCA, MSJ og undertegnede, udgør styregruppen i processen med at implementere den nye reform. Arbejdet med reformen er endvidere fast punkt på dagsordenen til MED-møder, i skolebestyrelsen samt på pædagogisk rådsmøder og skolemøderne i dette år mhp. at styrke dialogen og informationen omkring reformarbejdet. Arbejdsgruppen Der er nedsat en arbejdsgruppe blandt medarbejdere, der har til opgave at kvalificere arbejdet med udmøntningen af reformen og være med til at sikre informationsniveauet samt inddragelse af alle relevante parter. Arbejdsgruppen er med til at udarbejde og kvalificere Drejebog for skolereform på Blåvandshuk Skole. Drejebogen skal være med til at skabe overblik, sammenhæng og sikre helheden i projektet. Drejebogen er i er dynamisk, idet viden og information, der generes både centralt og lokalt indarbejdes løbende. Møderne i arbejdsgruppen er tænkt som en sparring mellem styregruppen og arbejdsgruppen. Der vil her kunne være en åben dialog om arbejdet med reformen. Det er ligeledes i dette forum, at arbejdet med de enkelte indsatsområder kan drøftes. Møderne i arbejdsgruppen klæder således medlemmer på til Revideret: 01-12-2013 Side 2
kvalificeret at indgå i arbejdet med indsatsområderne i egen afdeling, og det er her, at styregruppen kan få hjælp til at kvalificere deres beslutninger. Som medlem af arbejdsgruppen vil man på lige fod med skolens andre medarbejdere kunne indgå i de arbejdsgrupper, som man finder relevant. Ansvar for opdatering af drejebogen er MO og sidste nye udgave vil være tilgængelig på intra. Arbejdsgruppen består af: Anne Frandsen (AF) lærer udskoling Blåvandshuk Skole Anya Nygaard (AN) lærer indskoling Blåvandshuk Skole Mette Larsen (BML) AMR lærer Billum Skole Kaya Bondesen (BKB) TR lærer Billum Skole Dorte Nielsen (DN) afdelingskoordinator udskoling Blåvandshuk Skole Torben Antonsen (BTA) afdelingsleder Billum Skole Jette Lind (JE) AMR lærer mellemtrin Blåvandshuk Skole Karin Gjersøe (KE) afdelingsleder specialcenter Blåvandshuk og Billum Skole Karen Kirstine Tarp Hansen(KK) lærer indskoling Blåvandshuk Skole Morten Møller Jensen (MO) viceskoleleder Anette Bendixen (BAB) SFO 1 leder Oasen og børnehaven Kilden Billum Jette Overgård (BJO) pædagog Billum Skole og SFO Conny Andersen (SCA) SFO 2 og 3 leder Samuelsgården Steen Jull Jensen (MSJ) SFO 1 leder Miniklubben Lene Hager (SLE) pædagog Samuelsgården Marielle Damgård Rindal (MMR) TR og pædagog Miniklubben Hans-Henrik Bargmann Madsen (BM) TR lærer indskoling Blåvandshuk Skole Rammerne for implementeringsarbejdet Arbejdet foregår inden for rammerne af vilkår, vi kender nemlig det styringshierarki, kommuneplan, overordnede politikker, og aftalestyring m.m. på kommunalt niveau samt skolens vision og de handleplaner vi har udarbejdet. 2. Vores lokale vision, mål og strategi Vi ønsker at udgøre Varde Kommunes bedste tilbud til børn og unge, når det gælder skole og fritid og samtidig være en markant aktør i udviklingen af børn og unges livsduelighed. Det betyder, at vi i det daglige arbejder for, at: eleverne møder forventningsfulde op og møder hinanden, skolen og sfo-en med et åbent sind og lyst til at lære, læringsmiljøet og de pædagogiske rammer er kendetegnet ved at være ambitiøse, fremsynede, involverende og præget af mangfoldighed og kreativitet, Revideret: 01-12-2013 Side 3
de fysiske rammer ude og inde er velholdte, æstetiske, funktionelle og tidssvarende, være resursebevidste og forholde sig aktivt til naturen, kulturen og samfundet omkring os, forældrene opfatter os som en udviklingsorienteret organisation, der aktivt involverer dem som ligeværdige samarbejdspartnere i hele organisationens virksomhed, være en engagerende og kompetent arbejdsplads, hvor medarbejderne udvikler deres personlige og professionelle kompetencer. Der er fokus på et dynamisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne anerkendes, værdsættes og udfordres i det daglige arbejde. Ledelsens strategi: at formidle visionen internt og eksternt at have fokus på kerneydelsen ved at følge op, deltage, understøtte og udfordre praksis stille krav om udvikling af medarbejdernes kompetencer ved faglig ajourføring indviduelt og i grupper og team, gennem fælles hands on kurser og efteruddannelse disponere resurserne, så visionen kan realiseres være rollemodel og eksponent for værdierne have fokus på det gode undervisnings- og arbejdsmiljø gennem dialogen i AMR-og MED-udvalg områder 2012-2014: Opkvalificering af fagudvalgsarbejde. Fælles mål årsplaner og mål for undervisningen fokusområderne er dansk, matematik, engelsk og it i fagene. Udeskole Ud af skolen Omsorgsfulde fællesskaber, der har fokus på alle elevernes trivsel, udvikling og sociale relationer. Fortsætte og udbygge arbejdet omkring INKLUSION fokus på udviklingen af brugen af SAPPmodellen. Udvikling af samarbejdet mellem SFO-pædagoger og lærerne både i indskolingen, på mellemtrin og i udskolingen. Intern vidensdeling, pædagogisk markedsplads, interne kursusdage i LKT-teamet m.m. Pusterummet det forsatte arbejde med at hjælpe elever til at opnå succes med at gå i skole. Udvikling af samarbejdet med eksterne parter. Tiltag omkring familiekonsulenter Ny udskoling fokus på at støtte elever med særlige behov Projekt Digital Forandringsledelse og læring Forældresamarbejde Skolebestyrelsens arbejde med styrkelse af skole-hjemsamarbejdet. Udvikling af nye tiltag i forhold til forældreinddragelse. Udvikling af skole-hjemsamtale konceptet med baggrund i elevplanerne Revideret: 01-12-2013 Side 4
Eksisterende tiltag: SAPP (Systemisk analyse af pædagogisk praksis) uddannelse af tovholdere, læsebånd, udskudt klassedannelse, klatring, motorik, skole-hjemsamtaler i indskolingen med deltagelse af lærere og pædagoger, AKT-samarbejde også på tværs mellem klub- og skole, featurearrangementer, tværsuger, udeskole, folkedanserforeningen underviser bh. klasserne, projekt Go motion, holdlærerfunktion i udskolingen, fælles forberedelse og gennemførelse af undervisning i dansk, engelsk og matematik i udskolingen, vikingeuge, sms-kurserne. Om det psykiske arbejdsmiljø Arbejdet med at skabe En endnu bedre skole er en reform af skolen, og processen vi er i gang med, er starten på måske den største forandring i skolens liv overhovedet. Det er en mental omstilling, der skal til, og det er vigtigt, at vi undervejs er opmærksomme på at fastholde og udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø. At tage fat på opgaven og træde stierne sammen er med til at sikre, at vi får skabt en god arbejdsplads for medarbejderne og en god skole for eleverne. Vi skal have tålmodighed og hjælpe hinanden på vej, men vi skal også tage fat på og lære af de fejl, vi nødvendigvis kommer til at begå undervejs. Med drejebogen, som den foreligger i den nuværende udgave er vi et stykke på vej i processen. Vi er i gang og jeg opfordrer alle til at byde ind med kritiske, konstruktive ideer og feedback, så vi er klar første august 2014. Revideret: 01-12-2013 Side 5
3. Det overordnede formål med reformen er at give et fagligt løft til skolen, så alle elever lærer mere. Overordnede mål for reformen De overordnede mål for folkeskolereformen kan opsummeres til: Folkeskolen skal udfordre alle elever Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Reformens nye fokus Kerneydelsen i folkeskolen er fortsat grundlæggende den samme i forhold til at give eleverne kompetencer til at uddanne sig og til et liv som aktive og demokratiske borgere men med reformen: skal politikerne i højere grad styre efter mål for elevernes resultater, fremskridt og trivsel og mindre efter timeantal bør der sættes endnu tydeligere mål for inklusionen kommer eleverne til at gå længere tid i skole, hvorved der skabes nye rammer for fritidslivet indføres understøttende undervisning som blandt andet forventes at indeholde flere aktiviteter forventes skole og lokalsamfund og eksterne aktører at indgå i et tættere samspil Paradigmeskifte, der kræver forandring af skolen Med reformen er der lagt op til at fokus skifter fra at have været på undervisning og timeantal til at være på elevernes læring og trivsel. Det er således ikke tilstrækkeligt at gennemføre spændende undervisningsforløb. Fokus skal fremadrettet være på elevernes udbytte hvad lærte eleverne bidrog det til, at alle lærer mere? Kommunerne vil fremover blive målt på elevernes faglige resultater og trivsel. Hovedelementerne i reformen: Første fase - Fra august 2014: Revideret: 01-12-2013 Side 6
Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog hvis de fravælger lektiehjælp kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Dette gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i. Anden fase Efter næste folketingsvalg: En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden. Hovedindholdet i folkeskoleaftalen er generelt: En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag. Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse. Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse. Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab fornys til madkundskab. Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv. Flere valgfag fra 7. klasse. Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Øget forældreindflydelse og elevinddragelse. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen. Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen. Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer. Korps af læringskonsulenter. Nyt Råd for Børns Læring. Revideret: 01-12-2013 Side 7
4. Tidsplan for processen På de følgende sider beskrives organiseringen af arbejdet med de beskrevne målsætninger, og nedenstående GANT-diagram fremgår en overordnet tidsplan. Målsætning indsatser År 2 0 1 3 2 0 1 4 Måned 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1. Indretning af læringsmiljøer for medarbejdere 2. Kompetenceudvikling af medarbejdere 3. Beskrivelse af lokale mål for tilrettelæggelsen af det pædagogiske personales arbejdstid 4. Det psykiske arbejdsmiljø 5. Læringsmiljøer Indskoling/Billum 6. Læringsmiljøer Mellemtrin/Billum 7. Læringsmiljøer Udskoling 8. Den understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp/bevægelse og motion 9. Elevinddragelse, læring og trivsel 10. Styrket forældresamarbejde 11. Den åbne skole samarbejde med musik- og billedskolen, foreninger og andre 12. Med vægt på nye vilkår for SFO-erne, hvilket indhold og tilbud kan vi give? 13. Håndværk og design P = Eventuel politisk behandling = Planlægning = Implementering Revideret: 01-12-2013 Side 8
Mødeplan for arbejdsgruppen, MED og Skolebestyrelsen: Arbejdsgruppen 3. september Folkeskolereformen oplæg og drøftelse 30. september Drøftelse af indholdet i den lokale drejebog 7. januar Klasselærerfunktionen og organiseringen af opgaverne omkring eleverne 4. februar - aflyst Skoledagens struktur (lektionslængde, elevernes pausetid, den fagdelte uv. m.m.) 18. marts Den understøttende undervisning, faglig fordybelse, bevægelse m.m. (målsætning 8 i drejebogen) 22.april Synlig læring og progression (målsætning 8 og 9) 13. maj Åben dagsorden MED 14. januar Arbejdstidens placering og arbejdspladser 3. februar - aflyst Funktioner herunder klasselærer m.m. Drøftelse af mødestruktur og organisering og opgaver 3. marts Fagfordeling, opgaveoversigter m.m. 5. maj Kompetenceudvikling af medarbejdere 2. juni Styrelsesvedtægt Skolebestyrelsen 20. januar Forældreansvar og skole-hjemsamarbejde 26. februar Skoledagens struktur (lektionslængde, den fagdelte undervisning, bevægelse i uv, understøttende uv m.m.) 24. marts Klasselærerfunktionen 30. april Skolebestyrelsens årsberetning (opstilling til valg?) 26. maj Åben dagsorden Skolebestyrelsen vil udarbejde en oversigt over de principper, den nye bestyrelse skal udarbejde i forhold til reformen. F.eks. princip for forældreansvar, princip for synlig læring og mål og feedback i undervisningen, princip for Den åbne skole osv. Revideret: 01-12-2013 Side 9
5. områder Målsætning I: Indretning af læringsmiljøer for medarbejdere Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede Ressourcer/økonomi Tovholder Der skal skabes et tidssvarende arbejdsmiljø, der indrettet fleksibelt og som tager højde for at man skal kunne arbejde individuelt og i grupper Arbejdsgruppen skal komme med forslag til indretning af fleksible læringsmiljøer og oplæg til, hvordan vi skaber gode arbejds- og mødefaciliteter for medarbejderne. Arbejdsgruppen skal komme med oplæg til, hvordan det kan håndteres lokalt i de enkelte afdelinger dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling samt på Billum Skole Der skal være fokus på både at skabe miljøer til samarbejde, men også plads til ro og fordybelse for den enkelte medarbejder. Arbejdsgruppen skal løbende orientere MED om arbejdet og arbejdet skal være færdigt Arbejdsgruppen består af AMR -gruppen På kommunalt niveau er der afsat 3 mio. kr. til læringsmiljø for medarbejdere til fordeling på alle skoler. AMR-udvalget i samarbejde med MED-udvalget og Ledelsen BTA AMR i MED-udvalget og på afdelingsmøderne AMR har lavet en rapport, der har været drøftet i afdelingerne og på skolemødet. Arbejdsgruppen skal til møbelmesse og bestiller møblerne derefter. Pedellerne går i gang med at flytte N/T til værkstedsrum i C-klyngen, så der kan blive et ekstra klasselokale i Diamanten. Der købes bærbar PC til alle lærere, pædagogerne har ipads. Målsætning 2: Kompetenceudvikling af medarbejdere Der skal udvikles en langsigtet plan for kompetenceudvikling af medarbejderne med henblik på: 1. øget anvendelse af digitale lærermidler 2. opfyldelse af nationale mål vedr. linjefagsdækning 3. at opkvalificere arbejdet med at bruge mål og feedback med henblik på at fremme elevernes progression i fagene. 4. indsats på videreudvikling med inklusion 5. indsats på videreudvikling af pædagog-og lærersamarbejdet Revideret: 01-12-2013 Side 10
Der skal afdækkes behov og ønsker i medarbejdergruppen i samarbejde med MED og ledelsen. Der kommer udspil fra VK til arbejdet Implementeringsperiode Processen starter op snarest og vil løbe over flere år. Samarbejdspartnere/involverede Arbejdsgruppen består af ledelsen (BTA, MSJ, BAB, SCA, MO,LS, + BM, MMR, SPN, BKB Ressourcer/økonomi Centrale og lokale midler MO Ledelsen via MUS-samtaler og via MED-udvalget Kompetenceudvikling har været drøftet for den enkelte ved alle MUS-samtaler. MO har indrapporteret, i hvilke fag vi skal have kurser i de kommende år, til forvaltningen. Målsætning 3: Beskrivelse af lokale mål for tilrettelæggelsen af det pædagogiske personales arbejdstid. At få beskrevet opgaverne på afdelings-, klasseteam- og årgangsniveau, således at den nye arbejdstidsaftale kommer til at understøtte målet med reformen om at skabe bedre læringsresultater og en mere varieret skoledag Beskrivelse af mål for anvendelsen af det pædagogiske personales arbejdstid. Udarbejdelse af lokale principper for arbejdets tilrettelæggelse Implementeringsperiode Fra august 2014 Samarbejdspartnere/involverede TR og MED Ressourcer/økonomi Ingen MO + KE + SCA og BTA Ledelsen + TR+ MED Skema for skoledagen er lavet og det er drøftet i MED d. 17.3.14, på skolemøde d. 12.3.14 og gennemgået på pædagogisk råds møde d. 19.3.14. Målsætning: 4 Det psykiske arbejdsmiljø Det er et mål, at der fastholdes og videreudvikles et godt arbejdsmiljø som forudsætning for gode læringsmiljøer. Et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved: - høj trivsel - inddragende processer - dialog og samarbejde Revideret: 01-12-2013 Side 11
Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede At ledelse og TR og AMR i samarbejde støtter op om arbejdet med processen med reformen ved at tale reformen op og forandringerne ind i organisationen. I Varde Kommune planlægges og afholdes der lokalt tilrettelagte kurser for MED-udvalget, som bl.a. handler om MED-udvalgets fremtidige funktion, nye møde- og samarbejdsformer. Det sker i januar måned 2014. Datoer følger Arbejdet er i gang Kurserne afvikles i løbet af november 2013-marts 2014 AMR udvalget TR og ledelsen AMR, TR og ledelsen Ledelsen, AMR og TR Drøftet ved MUS samtaler med den enkelte. Der er afholdt pædagogisk dag for lærerne med fest bagefter for hele personalet d. 14.3.14. Ledelsen drøfter lærernes input fra dagen i form af postkort til ledelsen. Målsætning 5: Læringsmiljøer Indskoling Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever i indskolingen i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder at de ny fag implementeres. Herudover er det et mål at sikre en god overgang mellem dagtilbud og skole samt at få kontinuitet i læringsforløbene. At få udarbejdet en årets logbog for indskolingen Der arbejdes blandt andet med: Videreudvikling af helhedsskolen med udeskolen som en integreret del Sammenhæng mellem dagtilbud og indskoling (læreplan og elevplan) Lektiehjælp Klasselærerfunktionen Bevægelse og motion Elevernes pausetid Engelsk fra 1. klasse Synlig læring, mål og feedback Understøttende undervisning Inklusion LKT-teamet AKT og støtteområdet Tosprogsområdet Revideret: 01-12-2013 Side 12
(hvordan ønskes resursen anvendt) m.m. Implementeringsperiode Fra august 2014. En mere detaljeret tidsplan med mål for henholdsvis år 1, 2 og 3 følger, når arbejdet tager mere form Samarbejdspartnere/involverede Arbejdsgruppen og ledelsen i samarbejde med indskolingsteamet MSJ, MO og BAB, TA De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Grundskema er nu meldt ud, afdelingerne skal i gang med at være mere konkrete i deres planlægning af den nye dagligdag. Der har været oplæg på skolemøde og i pædagogisk råd. Debatten er startet på pædagogisk råd, hvor lærere og pædagoger fik lejlighed til at tale med og komme med input til hinanden om hvordan den nye skoledag kan se ud. Målsætning 6: Læringsmiljøer - Mellemtrin Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder, at de ny fag implementeres. Herudover er det et mål at sikre en god overgang mellem indskoling og mellemtrin mhp. at sikre progression og kontinuitet i elevernes læring At få udarbejdet en årets logbog for mellemtrinnet Der arbejdes blandt andet med: Andet fremmedsprog Håndværk og design Madkundskab Lektiehjælp Bevægelse og motion Elevernes pausetid Holddannelse Revideret: 01-12-2013 Side 13
Understøttende undervisning Synlig læring, mål og feedback Klasselærerfunktion Projektforløb Inklusion LKT-teamet AKT og støtteområdet Tosprogsområdet (hvordan ønskes resursen anvendt) m.m. Implementeringsperiode Fra august 2014 En mere detaljeret tidsplan med mål for henholdsvis år 1, 2 og 3 følger, når arbejdet tager mere form Samarbejdspartnere/involverede Arbejdsgruppen og ledelsen i samarbejde med mellemtrinnet KE, SCA og BTA, BAB De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Grundskema er nu meldt ud, afdelingerne skal i gang med at være mere konkrete i deres planlægning af den nye dagligdag. Der har været oplæg på skolemøde og i pædagogisk råd. Debatten er startet på pædagogisk råd, hvor lærere og pædagoger fik lejlighed til at tale med og komme med input til hinanden om hvordan den nye skoledag kan se ud. Målsætning 7: Læringsmiljøer Udskoling At videreudvikle Ny Udskoling i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder, at kvalificere arbejdet med uddannelsesparathed og overgangen til ungdomsuddannelserne Der arbejdets blandt andet med: Valgfagsudbuddet (krav om Håndværk og design) Vejledningsindsatsen Uddannelsesparathed og overgangen til ungdomsuddannelserne Revideret: 01-12-2013 Side 14
Alsidige læringsmiljøer Hjemmehold og holdlærerfunktionen Understøttende undervisning Synlig læring, mål og feedback Bevægelse og motion Elevernes pausetid Lektiehjælp Inklusion LKT-teamet AKT og støtteområdet Caféen i udskolingen Tosprogsområdet (hvordan ønskes resursen anvendt) m.m. Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede Med NY UDSKOLING er der arbejdet med en struktur, et indhold og en pædagogik, der kan bygges videre på. En mere detaljeret tidsplan med mål og indsatser for henholdsvis år 1, 2 og 3 udarbejdes i samarbejde med udskolingsteamet, når arbejdet tager mere form Arbejdsgruppen og ledelsen i samarbejde med udskolingsteamet MO, DN og SCA De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Grundskema er nu meldt ud, afdelingerne skal i gang med at være mere konkrete i deres planlægning af den nye dagligdag. Der har været oplæg på skolemøde og i pædagogisk råd. Debatten er startet på pædagogisk råd, hvor lærere og pædagoger fik lejlighed til at tale med og komme med input til hinanden om hvordan den nye skoledag kan se ud. Målsætning 8: Den understøttende undervisning, faglig fordybelse, bevægelse og motion, lektiehjælp, elevernes pausetid m.m. Der skal udvikles ideer til, hvordan vi bruger tiden med understøttende undervisning bedst muligt, så det fremmer elevernes læring og trivsel og gør skoledagen spændende og afvekslende. Der er fokus på den enkelte elevs behov. Fokus på klasselærerfunktion, de timeløse fag m.m. Fokus på udvikling af samarbejdet i personalegruppen mellem pædagoger og lærere. Forslag til hvordan vi bruger den understøttende undervisning til at Revideret: 01-12-2013 Side 15
Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede udvikle: Elevsamtaler, herunder mål og feedback for den enkelte elev og elevplanernes udformning. Gruppe 4 arbejder også med elevsamtalerne. Lektiehjælp/ faglig fordybelse hvordan vil vi arbejde med lektier? Hvor skal det foregå klub eller skole, hvor mange medarbejdere og hvilke? Praktisk musiske aktiviteter i den understøttende undervisning. Kan vi lave mini-erhvervspraktik, samarbejde med foreninger, brug af faciliteterne i SFOerne.? Lære at arbejde med projekter De timeløse fag Innovation og entreprenørskab hvordan kan vi bruge den understøttende undervisning til at styrke sådanne kompetencer? Fra august 2014. Processen med at implementere og udvikle området vil komme til at foregå over flere år. En mere detaljeret tidsplan med mål for henholdsvis år 1, 2 og 3 følger, når arbejdet tager mere form Arbejdsgruppen i samarbejde med afdelingerne KE og MSJ De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Det er besluttet, at den understøttende undervisning ikke er et særligt fag for sig, men indgår i fagrækken, så det foregår dels i timerne og dels i intro- og outrotiden. Det samme gælder bevægelse og motion. Lektiehjælp tænkes ind i outrotiden, og vi vil arbejde på, at det er noget alle elever deltager i, ved at det er en forlængelse af undervisningen, som giver mening. Der har været idegenerering omkring hele området ved pædagogisk råds møde i efteråret. Debatten om pauser der ligger udenfor den lange pause har været oppe ved pædagogisk råds møde d. 19.3.14 og skal fortsætte i afdelingerne. Revideret: 01-12-2013 Side 16
Målsætning 9: Elevinddragelse, læring og trivsel Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede Der ønskes ideer til, hvordan vi bliver bedre til at inddrage eleverne i egen læreproces og støtte til udvikling af elev- til elevlæring m.m. Der ønskes ideer til at støtte udviklingen omkring elevrådsarbejdet lokalt og kommunalt samt i skolebestyrelsesregi Gruppen skal være undersøgende omkring, hvordan vi konkret skal udvikle elevsamtalen, og danne et forum for jævnlig feedback og målsætning for læring. Der skal arbejdes med forslag til justering og udvikling af elevplanen. Der skal arbejdes med trivsel i klasser, hold og afdelinger, ved inddragelse af elevråd og samarbejdet i årgangsteamene. Udvikling af elevrådsarbejdet Opgaven hænger sammen med målsætning om understøttende undervisning. Opgaven kan også vise sig løst via nogle af de andre tiltag. Elevrådet, kontaktlærere til elevrådet i forhold til udviklingen af elevrådsarbejdet Afdelingerne og pædagogisk udvalg KE og MO Outrotiden tænkes som en tid hvor lærere og pædagoger har mulighed for at tale med de enkelte elever om deres læring og hvor eleverne har tid og ro til fordybelse. Elevplanen skal revurderes og ændres, der er forskellige tiltag i gang. SH afprøver en digital matematikelevplan der inddrager test. Målsætning 10: Styrket forældresamarbejde Udvikle skole-hjemsamarbejdet således at forældreinddragelsen styrkes og der opleves et fortsat engagement til gavn for elevernes læring og trivsel. Skolebestyrelsen har besluttet at invitere klasseforældrerådene til møde om reformen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der vil udarbejde oplæg. Finde nye måder for afholdelse af skole-hjemsamtaler inden for den tid medarbejderne er til stede på arbejdspladsen Forældremøder, klassearrangementer Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for forældreansvar i skolen. Revideret: 01-12-2013 Side 17
Forældreinformation hvornår og hvordan Valg til ny skolebestyrelse Implementeringsperiode Klar til start august 2014 Samarbejdspartnere/involverede Skolebestyrelsen, ledelsen og relevante medarbejdere MO Skolebestyrelsen Målsætning: 11 Den åbne skole samarbejde med musik og billedskolen, foreninger, og andre Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede At undersøge hvordan vi kan arbejde med at åbne skolen for det omgivende samfund og naturen omkring os. At udvikle et lokalt partnerskab, der støtter udviklingen af børn og unges læringsmiljøer Der kan arbejdes med at udvikle: Vores samarbejde med foreningslivet. Udvikle erfaringerne med projekt Go motion Udeskolen - til at omfatte flere afdelinger. Samarbejdet med musik- og billedskolen, og ungdomsskolen. Erhvervslivet i det lokale samfund. Den internationale dimension. Kan vi evt. trække på andre hjælpere i det lokale netværk onkelordninger, samarbejde med andre institutioner f.eks. børnehaver og plejehjem. Vi er i gang Foreninger, musik og billedskolen, skole og SFOer. KE og SCA KE og SCA sætter det på dagsordenen, når der er nyt fra den centrale arbejdsgruppe SFOerne er i gang med at opbygge et grundlag for forenings SFO. Musik og billedskolen har et oplæg, som vi ikke er blevet præsenteret for endnu, på de enkelte institutioner. Målsætning 12: Med vægt på nye vilkår for SFO-erne, hvilket indhold og tilbud kan vi give? Skabe helhed i samarbejdet omkring børnene med det formål at styrke læring og trivsel At bidrage til at skabe en varieret skoledag. Skabe rammer for at udvikle et tæt samarbejde med foreningerne Revideret: 01-12-2013 Side 18
omkring børns fritidsliv Vi har et ønske til det politiske system om at lave modulsystemet om til et modul 6.15-17.00. Det undersøges, om der kan etableres et samarbejde med DGI og de lokale idrætsforeninger om Forenings-SFO, hvor overbygningselever i valgfag uddannes til foreningstrænere og SFO-eleverne deltager i foreningsaktiviteter i SFO-tiden. Implementeringsperiode Fra august 2014 Samarbejdspartnere/involverede SFO-personalet og MED-udvalget MSJ, BAB og SCA Arbejdsgruppens medlemmer er forpligtet til at sætte det på dagsordenen til personalemøder i SFO-erne SFO erne er i gang med at drøfte forenings SFO med foreningerne i området. Pædagogerne er inddraget ved pædagogisk råds møder, det er meningen at afdelingerne skal invitere pædagogerne, når de går i gang med at diskutere den nye dagligdag. Målsætning: 13 Håndværk og design Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede At lave et konkret forslag til hvordan det nye fag Håndværk og design skal afløse håndarbejde og sløjd. Det skal overvejes, hvordan vi bedst muligt kan få vores kompetencer i de to fag i spil, samtidig med at vi tænker i helheder. Skal vi arbejde i projekter? Hvordan får vi de grundlæggende teknikker indlært, og hvilke er vigtigst (ny læseplan for faget)? Hvordan skal vi konkret arbejde, så eleverne også kommer rundt om begge fags områder. 2015 Afventer læseplanen LB, DN, ÅF, LØ, EK, AL fagudvalg sløjd og håndarbejde KE, BTA og SCA KE Der er forslag fra håndarbejde om at læse fagene i større blokke sammen med andre fag, og med vægt på designproces. Revideret: 01-12-2013 Side 19